Tæve der slås

[Tjeaz]

Jeg var vidne til en noget anderledes oplevelse i går, og jeg kunne godt tænke mig at høre jeres tanker om det.

 

Hundene det drejer sig om, er to tæver som bor under samme tag, og går til dagligt sammen. Den ene er en rottweiler (muligvis blanding) og den anden er en boxer, muligvis blanding. Rotten er lidt over 1 år og boxeren er 4.

 

De har to gange før været oppe at slås, og der har den umiddelbare årsag været ressource forsvar. Der har været enten legetøj eller mad i nærheden, de første par gange det skete, og dette er selvfølgelig blevet fjernet, og de får ikke mad eller lignende sammen.

 

Men i går skete der så det der ikke måtte ske. En kylling fik forvildet sig ind til hundene. En af dem har haft fat i den, og rottweileren flyver på boxeren. Der er umiddelbart ingen advarsler inden. Vinduerne er åbne og vi høre derfor med det samme at de kommer op at slås og løber ud for at skille dem ad. Og dette var ikke nogen nem opgave!

 

Der blev forsøgt med råb, uden noget resultat, så næste forsøg var at tage hver vores hund i bagbenene og håbe på at de slap. Og det hjalp tildels, for boxeren slap to gange, men rottweileren fortsatte og slap ikke sit tag, hun bare forsat med at ruske, og så bed boxeren igen. Da tag i bagbenene ikke hjalp, og da rottweileren havde godt fat i snudepartiet og vi var faktisk bange for at hun måske kunne smadre kæben, hvis vi fortsatte med at tage fat i bagbenene, blev der forsøget med et par spark på rottweileren, men dette tændte hende blot mere.

 

Det var ikke som om at vi rigtig kunne komme i kontakt med hende. Først da hun mistede pusten slap hun kort, og det lykkes os hurtig at skille dem. Men vi kunne se på hendes kropssprog at hun var klar til at flyve på hende igen.

 

De havde fået en del bidemærker, et par enkelte dybe, men små huller i boxeren, hvorimod rottens øre er ret grimt, og skal renses og sikkert også på penicillin kur. Nå, men hundene overlever, men jeg kunne godt tænke mig at høre hvorfor rotten er så, ja jeg synes sgu ordet der beskriver hendes opførelse er utrolig svær at sætte ord på.

 

Men hun får et bestemt blik i øjnene, hun reagere ikke på os, og det vi gør/siger. Og selv 12-15 timer senere var hun stadigvæk oppe at køre og lignende en der var klar på at give boxeren endnu en tur, hvis hun havde haft muligheden, men den får hun selvfølgelig ikke da hundene ikke længere kommer til at være sammen.

 

Jeg har før set hunde slås, men jeg synes ikke jeg kan genkende at have set den her adfærd før, og det reaktions mønster der er i disse her situationer. Vi så som sagt ikke, da det skete, men vi hørte ikke noget knorren eller noget inden det gik løs, og det har været samme mønster de andre gange. Rotten har også en enkelt gang fløjet på en ældre tæve på en 6-8 år, og som der også bor der, så det er ikke ”bare” den jævnaldrende tæve det går ud over, og hun har set sig sur på.

 

Hvordan ville I takle denne adfærd, og sådan en situation. Hvordan får man en hund til at slippe, når den ikke er kontaktbar og reagere. Boxeren slap jo, mens rotten bare fortsatte ind til den nærmest ikke kunne trække vejret. Jeg endte med at føle mig ret så magtesløs da ingen af de ting vi prøvede hjalp, og det selvfølgelig ikke skal fortsætte til de nærmest falder om af luftmangel.

 

Og nogle der kan give et bud på hvad der sker i hovedet af hunden, altså hvad bliver ”tændt” og hvorfor? Har I oplevet lignende før og hvad var løsningen. Vi endte med at kalde det ”killermode” da vi efterfølgende snakkede om hændelsen, men ved sgu ikke hvad den rette betegnelse er.

Uanset hvad, så blev jeg faktisk ret utryg pga. rottens adfærd, og at hun ikke faldt ned igen. Det synes jeg ikke at jeg har set eller oplevet før. Ejer kunne også fortælle at der sidste gang, gik flere dage før hun faldt helt ned.

Jeg ved ikke om det har noget at sige, men hunden virker generelt til at have et ret højt stress niveau, men jeg kan sgu ikke helt finde ud af om det måske kan være medvirkende til at det går så galt, når hun "går amok".

Rotten har også fløjet på husets ældste tæve på 8 år. Ejeren og en veninde gik og snakkede hvor den ældre tæve gik ved siden af, sikkert fordi den gerne ville snakkes med, men ingen af dem rørte den. Men der fløj rotten på hende.

 

Hvad er jeres umiddelbare tanker?

 

Tæverne kommer selvfølgelig til at være adskilt fra nu af, det er ejer udmærket godt klar over. Godt nok lidt bøvlet, men hun skal ikke have mulighed for at kunne ryge på nogen af de andre igen.

[luckyluna]

Holy moly siger jeg! Kun lidt over et år og så en så let tænding og meget højt aggression niveau lyder slet ikke godt!

 

Det er jo ikke jævn aldrende hunde, men ældre hunde, som hun i hendes unge alder burde have en vis respekt for.

JA, det kan de glemme, når der er ressourcer indblandet, men når hun tænder så kraftigt så vil jeg ikke kalde det normalt.

 

Hun har gået efter at dræbe den anden hvor grimt det end lyder.

 

Et højt stress niveau spiller bestemt ind og det er også derfor at hun er flere dage om at falde ned. Under sådan en oplevelse til begge hunde være stopfyldt af stress hormoner.

Stress øger aggression og mindsker tærsklen for hvornår hunden tænder af.

 

Jeg ville ikke turde have den i huset sammen med andre hunde og er hun bare den mindste smule usikker på mennesker af nogen slags, ville jeg heller aldrig turde lade hende alene med fremmede.

[Tjeaz]

Det er tredje gang siden hun var omkring 6 måneder at hun er fløjet på dem. To gange er det boxeren det er gået ud over, og én gang den ældste tæve på 8. Og ejer har også fortalt at der sidste gang gik en uges tid, måske mere, før hun var faldet fuldstændig ned igen, og var sig selv, når hun kom ud.

[luckyluna]

Hvis hun startede det første slagsmål som 6 måneds gammel, så er der noget helt galt et eller andet sted. Med hundenes relation, opdragelsen, miljøet eller med hunden selv.

 

Hvad skete der første gang? Blev hun nedkæmpet af den anden hund

 

At være en uge om at slappe af er for så vidt normalt, alt taget i betragtning. Men det viser hvor meget det påvirker hende.

[Tjeaz]

Ingen af dem har vundet, da det er blevet stoppet hver gang.

[Umulia]

Flere tæver sammen kan være problematisk. Jeg har aldrig haft lyst til at have mere end én.

Jeg er ikke enig med luckyluna i at den omtalte hund er unormal - det skal der nærmere undersøgelser til for at kunne sige. Men jeg ville helt klart skille de hunde ad, og ikke lade dem mødes igen. Den yngste kunne måske falde til ro i et nyt hjem som enehund.

 

Omkring hvad der sker når hunden går i "killermode", som du kalder det.

Hunde har en ret "ensporet" tankegang, især når det gælder forsvar og ressourcer. Hvis de først fokuserer på noget, f.eks. en anden hund, eksisterer der intet andet i verden for dem. Det er derfor, det er så svært at få nogle hunde til at slippe. Hunden tror simpelthen at alt hvad der sker for den, medens den har opmærksomheden på den anden hund, kommer fra den hund. Det er derfor det ikke hjælper at sparke/slå/kvæle en hund, der har bidt sig fast. Den tror at den smerte, den oplever, kommer fra den anden hund - og det bedste forsvar er at bide sig hårdere fast.

Det hjælper i nogle tilfælde at løfte - ikke trække! - bagbenene - ligesom "trillebør". Det kan flytte hundens opmærksomhed fra forenden til bagenden, så at sige, og få den til at slippe. Men det hjælper ikke på alle.

 

Mit bud vil være at prøve at begrænse skaderne ved at sørge for at hunden ikke kan komme til at trække og ruske i den anden - altså simpelhen holde begge hunde fast. Og så må ejeren ned på knæ og prøve at berolige sin hund og få øjenkontakt.

[Alfen]

Vand er godt til at skille hunde ad

smid en spand vand over deres hoveder eller sprøjt vand fra haveslangen på hovederne.

[Tjeaz]

Jeg ved godt at man ikke skal have to jævnaldrende tæver sammen, da dette ofte går galt. Men troede ikke det kunne være et problem, når der er så stor alders forskel på alle tæverne. Vi forsøgte også tricket med at tage fat i bagbenene, og boxeren kunne vi også få til at slippe, men det havde ingen effekt på rottweileren.

[Niels M]

Jeg ville nok vælge, at få hende tilset af en adfærdsekspert. Det er ikke normalt, at en hund i den alder ikke har respekt for ældre hunde.

[Umulia]

Jeg ville nok vælge, at få hende tilset af en adfærdsekspert. Det er ikke normalt, at en hund i den alder ikke har respekt for ældre hunde.

 

Jeg skal selvfølgelig ikke påstå at mine hunde er/var normale, men min erfaring er at ressoucekonflikter kan ske mellem hunde af alle aldre.

[Niels M]

Jeg skal selvfølgelig ikke påstå at mine hunde er/var normale, men min erfaring er at ressoucekonflikter kan ske mellem hunde af alle aldre.

 

Selvfølgelig kan det det. Jeg læste det som umotiverede slagsmål, hvor den meget unge hund normalt ville respektere og underkaste sig den ældre.

[Tjeaz]

Vi ved ikke helt præcist hvad det er der tricker denne adfærd. Om det er usikkerhed, ressourceforsvar, smerte eller hvad pokker det er.

[Øffegrisen]

Jeg skal selvfølgelig ikke påstå at mine hunde er/var normale, men min erfaring er at ressoucekonflikter kan ske mellem hunde af alle aldre.

 

Men der har jo været et par gange hvor den er røget på en anden tæve, og hvor der ikke var tale om decideret ressourcekonflikt. Den ene gang under en gåtur hvor den anden tæve åbenbart bare ikke må gå så tæt på ejeren som den gør, det er altså ikke normal ressourcekonflikt!!

 

Synes bestemt den hund lyder unormal. Jeg ville få den undersøgt af en dygtig adfærdsbehandler.

[Ninjamor]

Overordnet set er det altid ressourcer hunde slås om...

Tæver som vil slås, ville jeg ikke have i huset.

 

Når du skriver at en kylling kom ind til hundene, skal det så forstås, som at hundene var i hundegård eller i haven?

Er det kyllinger som hundene dagligt kan se eller aner hundene ikke, at kyllingerne er der?

 

Der er adskillige alarmklokker som ringer faretruende højt her:

 

Første gang var rottweileren kun 6 måneder og vælger at udfordre/angribe en langt ældre tæve

Hun er lang tid om at falde til ro igen

Hun er ikke samarbejdsvillig (lydig) overfor sine mennesker.

Nu, som åring har hun igen valgt at gå på en langt ældre tæve.

 

Mine tanker om hvad der skal gøres:

 

Kontakt til opdrætter og høre om andre i kuldet også er sådan

Gennemgribende undersøgelse af eksperter:Dyrlæge, kiropraktor mm.

"Mentaltest" for at se hvor hendes tærskler for hhv. forskrækkelse, frygt og angrebsvilje ligger

 

Derudover gennemgribende undersøgelse af relationen ml. hund og dens mennesker, aktivitet mv som ved "almindelig" adfærdskonsultation.

Undersøgelse af hvordan hundenes relation er til daglig og rottweilerens adfærd overfor fremmede hunde.

 

Medmindre der er en medicinsk årsag som kan afhjælpes, giver jeg det desværre ikke mange optimistiske tanker. Tæver som først er begyndt at slås er værre end hanhunde og hvor hanhunde banker hinanden til overgivelse viser tæver mere lyst til at dræbe.

 

Nu tænkjer jeg bare lige højt:

 

Der er en ting som lyder lidt underligt ift. resten. Rottweileren rusker (dette er typisk for at slå ihjel) men der var kun små huller i boxeren? Der er noget som ikke stemmer, ikke som i at du husker forkert, men det stemmer ikke med det normale billede. Ved rusken vil der enten opstå flænseskader, hvis hunden kun har overfladisk fat eller også vil der typisk være dybe huller, hvor hjørnetænderne har holdt fast. Så få lige set boxeren efter igen...

Og så igen: At rottweileren har fat i snuden på den anden er ikke for at dræbe. Det lyder som en situation som pludseligt er eksploderet og begge hunde har afværgebid ikke angrebsbid.

Angrebsbid for at dræbe vil typisk være i nakken eller en hund som rottweileren vil tippe den anden rundt og ned at ligge og tage den derfra.

Derfor lyder det for mig som afværgebid...

 

At rottweileren er lang tid om at falde ned er skidt, men det kan være fordi hun blev afbrudt, så hundene reelt set ikke fik afgjort noget og dette kan stresse en hund meget især hvis den anden hund stadig er i hjemmet.

 

Giver noget af dette mening?

[Ninjamor]

Men der har jo været et par gange hvor den er røget på en anden tæve, og hvor der ikke var tale om decideret ressourcekonflikt. Den ene gang under en gåtur hvor den anden tæve åbenbart bare ikke må gå så tæt på ejeren som den gør, det er altså ikke normal ressourcekonflikt!!

 

Synes bestemt den hund lyder unormal. Jeg ville få den undersøgt af en dygtig adfærdsbehandler.

 

Du skal tænke mere bredt ift. ressource. Ejeren er en ressource for rigtigt mange hunde og mange konflikter opstår faktisk, når en anden hund kommer for tæt på en hunds menneske

[Øffegrisen]

Du skal tænke mere bredt ift. ressource. Ejeren er en ressource for rigtigt mange hunde og mange konflikter opstår faktisk, når en anden hund kommer for tæt på en hunds menneske

 

Ja, men det er ikke normalt når man bare går tur, og ingen af ejerne rører nogen af hundene.

[Tjeaz]

Det var ikke på gå tur, det var i haven/hunde gården hvor hundene gik med ud, og den ældste tæve så går tæt på ejer, og rottweileren så går på hende. Kyllingerne er de vant til, da der er en 100+ høns, dog går de ikke inde hos hundene, og der er også hegn rundt. Desværre kunne kyllingen komme igennem. Boxeren havde bidemærker. De var små men dybe, men de blev renset og det er okay. Men der kom få, men ret dybe huller i hende.

 

Der er ikke rigtig nogen opdrættere at gå til, da vedkommende der har avlet hende, er en af de der hundeavler tosser som har været i fjernsynet :-( Ejeren vidste desværre ikke på det tidspunkt at det var en hundehandler hun stod ved, så der er helt sikkert intet hjælp at hente.

[Ninjamor]

Ja, men det er ikke normalt når man bare går tur, og ingen af ejerne rører nogen af hundene.

 

Det afhænger af den enkelte hunds grænser for hvad der er "for tæt på", det er desværre ikke ualmindeligt.

[Niels M]

Det var ikke på gå tur, det var i haven/hunde gården hvor hundene gik med ud, og den ældste tæve så går tæt på ejer, og rottweileren så går på hende. Kyllingerne er de vant til, da der er en 100+ høns, dog går de ikke inde hos hundene, og der er også hegn rundt. Desværre kunne kyllingen komme igennem. Boxeren havde bidemærker. De var små men dybe, men de blev renset og det er okay. Men der kom få, men ret dybe huller i hende.

 

Der er ikke rigtig nogen opdrættere at gå til, da vedkommende der har avlet hende, er en af de der hundeavler tosser som har været i fjernsynet :-( Ejeren vidste desværre ikke på det tidspunkt at det var en hundehandler hun stod ved, så der er helt sikkert intet hjælp at hente.

 

Er hun ejer af begge hunde?

[Tjeaz]

Ja, hun er ejer af alle tre tæver. Rotten på lidt over 1, boxeren på 4 og en blandings tæve på 8. Men det er kun boxeren og rotten der har gået sammen til dagligt. Den anden er ude mere eller mindre 24/7 og er arbejdshund Den passer på at ræven ikke kommer og tager hønsene, så det er ikke hver dag at den er med inde hos de andre. Den stortrives ved at gå udenfor.

[Niels M]

Ja, hun er ejer af alle tre tæver. Rotten på lidt over 1, boxeren på 4 og en blandings tæve på 8. Men det er kun boxeren og rotten der har gået sammen til dagligt. Den anden er ude mere eller mindre 24/7 og er arbejdshund Den passer på at ræven ikke kommer og tager hønsene, så det er ikke hver dag at den er med inde hos de andre. Den stortrives ved at gå udenfor.

 

Hvis hun giver dem ligedele opmærksomhed er det næppe jalousi. Igen, jeg ville få hunden undersøgt.

[Ninjamor]

Hvis hun giver dem ligedele opmærksomhed er det næppe jalousi. Igen, jeg ville få hunden undersøgt.

 

Arhhhh Niels .. man kan jo ikke måle opmærksomhed eller en hunds (eller barns for den sags skyld) behov for samme og yngste hunden vil jo oftest have mere

[Niels M]

Arhhhh Niels .. man kan jo ikke måle opmærksomhed eller en hunds (eller barns for den sags skyld) behov for samme og yngste hunden vil jo oftest have mere

 

Fuldstændig rigtigt, men man kan fornemme om de virker til, at få opfyldt behovet.

[PBC]

Jeg ville ikke turde have Rotten sammen med andre tæver - aldrig. Personligt ville jeg aldrig lade sådan en hund leve, men det er jo et spørgsmål om man virkelig kan sikre sig at den aldrig skader hverken hunde eller mennesker i fremtiden. Jeg ville ikke tage chancen.

 

Efter min mening er der noget galt i hovedet på en tæve som angriber væsentlig ældre tæver allerede som ½-1½ årige (for racer som Rotter som ikke er voksne tidligere). Lad gå at en tæve markerer sig overfor ældre tæver, hvis den ikke føler sig respekteret for en resource som den med rette kan betragte som sin, men at forsøge at tilrane sig ressourcer på så voldsom vis i den alder, kan kun medføre problemer på sigt, hvis ikke alle andre hunde i omgivelserne straks overgiver sig - altså afstår fra en given resource næsten uanset om den er retmæssig ejer. Jeg turde ikke påtage mid det ansvar at eje den hund.

[Shii]

Jeg ville ikke turde have Rotten sammen med andre tæver - aldrig. Personligt ville jeg aldrig lade sådan en hund leve, men det er jo et spørgsmål om man virkelig kan sikre sig at den aldrig skader hverken hunde eller mennesker i fremtiden. Jeg ville ikke tage chancen.

 

Efter min mening er der noget galt i hovedet på en tæve som angriber væsentlig ældre tæver allerede som ½-1½ årige (for racer som Rotter som ikke er voksne tidligere). Lad gå at en tæve markerer sig overfor ældre tæver, hvis den ikke føler sig respekteret for en resource som den med rette kan betragte som sin, men at forsøge at tilrane sig ressourcer på så voldsom vis i den alder, kan kun medføre problemer på sigt, hvis ikke alle andre hunde i omgivelserne straks overgiver sig - altså afstår fra en given resource næsten uanset om den er retmæssig ejer. Jeg turde ikke påtage mid det ansvar at eje den hund.

 

Det synes jeg er en voldsom melding. Vores Penny var lidt sådan, og hun lever i dag et helt perfekt liv, uden at være så udadreagerende.

 

I mine øjne skal man udelukke før man springer til aflivning; Har hunden smerter, er den stresset?

 

Rottweileren er desuden en race hvor egetkønsaggresivitet ikke er et helt ukendt fænomen, så der skal jo også tillægges at for racen er det jo ikke en helt overraskende adfærd at hunden har problemer med andre tæver.

 

Det er klart at denne tæve, helt sikkert ikke skal være sammen med andre hunde imens den er under udredning, også for at undgå episoder eller provokere uden grund.

 

Men at dømme tæven til aflivning uden at have undersøgt den synes jeg er virkelig ansvarsløst! Heldigvis virker det til at ejeren er med på ideen om at få tæven undersøgt for smerter og stress.

 

Penny er i dag slet ikke stresset, og selvom hun stadig ikke elsker andre hunde, så er hun på ingen måde udadreagerende.