En "naturlig" død?

[Kirsten90]

2 timer siden, Doberfan skrev:

Det husker jeg tydeligt. Det må godt nok have været et shock. 

Det var forfærdeligt, og jeg tror ærligt at jeg var i shock de første 3-4 dage. Jeg græd dagligt i flere måneder. Og nu igen, takket være graviditetshormoner. Heldigvis er jeg kommet dertil hvor jeg tænker at det var i hendes ånd at dø i leg og hvor jeg oftere smiler ved mindet om hende end græder af savnet efter hende. 

[Gæst]

Jeg har lige mistet min dejlige hund på 10,5 år. 

Dagen før var vi på gåtur og han var fuld af energi. Han løb løs og brugte megen energi. i hans alder "hævner det sig" gerne med ømme ben om aftenen, og normalt plejer han at være sig selv næste dag. Hørte ham spise mad og drikke vand i løbet af natten. 

Ved 9 tiden næste morgen hørte jeg ham små pive og halse efter vejret. Han prøvede at rejse sig men kunne ikke. Jeg gav ham vandskålen og han drak lidt vand. Han pustede nu meget hårdt. Jeg ringede straks til dyrlægen som bad mig komme ud med ham. Jeg havde ikke en jordisk chance for at få flyttet min 40 kg tunge hund nogensteder hen. Alle mine naboer var ikke hjemme. Nu gik jeg nærmest i panik og ringede til samtlige dyrlæger på Fyn. også dem der reklamerer sig som mobile dyrlæger. Ingen kunne eller så var de på ferie. 

Min hund prøvede at rejse sig flere gange. Han kunne ikke. Han søgte mod døren til haven. Nu var kl 10.30 og han kunne ikke længere holde på sin afføring. Jeg prøvede endnu engang dyrlæge. Jeg spurgte en vicevært, som kom forbi mit hus. En stor og stærk mand om han kunne hjælpe mig med at få hunden ud i bilen. Det ville han ikke have noget at gøre med. 

Min hund havde bevæget sig helt hen til døren og jeg tænkte jeg ville prøve at få han uden for, for at bedre kunne holde øje med ham imens jeg prøvede at få  kontakt nogen der kunne hjælpe. Jeg fik ved hjælp af hans sele og en hånd under bugen bugseret ham lige udenfor døren på det bløde græs. han gled nærmest livløst ned og lå sig på siden. Jeg kunne nu se at han var helt væk i øjnene. 2 minutter efter holdt han op med at trække vejret og tungen gled slapt ud, men efter et minut begyndte hans hoved at gå i spasme. Han nikkede ind ad mod brystet i en fast rytme. Der gik et par minutter, så stoppede spasmen og han strakte sig som om han bare nød at ligge på græsset og alt var normalt. Så stoppede al livstegn.  kl. var 11.00

Jeg mistede alt for dyrlæger og næste kærlighed den dag, men der var 1 veterinær sygeplejerske som var menneskelig og tilbød at komme efter arbejdstid og hjælpe mig med at få hunden bugseret til dyrlæge. Ellers var alle andre ligeglade. Det var også hende der bad mig prøve at kontakte dyrenes beskyttelse, men de ville i første omgang ikke komme fordi hunden havde en ejer. Jeg kontaktede dem efter at hunden var død og fik samme svar men tilsidst fik de en frivillig forbi for at hjælpe mig med at komme af med min døde hund. 

Det var ikke en rar oplevelse, men jeg trøster mig med at det  gik rimeligt hurtigt og jeg er glad for at jeg var hjemme på ferie da det skete. Savner ham for altid.