Walthers hørelse er vist nedsat ?

[Gæst DorteDK]

Walther brun labbe bamse på 11 år har vist fået nedsat hørelse.

 

Jeg har lagt mærke til det her inden for de sidste par måneder.

 

Ex i går, jeg går på job kl 0630 kl 0800 kommer mand hjem fra nattevagt i bil kører i garagen. Da står Zeus allerede klar, logrer og med en 2-3 bamser til manden Walther sover hører ikke Zeus rumesterer. Walthers øjne er helt lukkede han reagerer ikke på at døren bliver åbnet. Først da mand går hen og aer ham vågner han og blir glad og er bare glade Walther.

 

Han hører heller ikke når der kommer hunde når vi er ude at gå tur. Han ser ganske udmærket men kommer der en hund bagfra hører han det ikke før de passerer og han bliver lidt forskrækket.

 

Har I nogle gode råd?

 

Skal han forbi en dyrlæge synes I? (Han skal snart til sit årlige tjek)

 

Hvordan kan jeg bedst hjælpe ham? Han er blevet forskrækket et par gange de sidste uger når man kommer ind og snakker uden han har set mig.

 

Jeg er startet med følgende:

Jeg forsøger at stå sådan han kan se mig inden jeg snakker eller roder med ting altså får hans opmærksomhed.

 

Zeus har gjort ham forskrækket et par gange også hvis han ex kommer gående bagfra, men det er jo ikke nemt at fortælle Zeus det

 

Så ja Jer med senior hunde hvad gør I ?

 

Det er min første senior hund

 

På forhånd tak

[Doberfan]

Det er jo meget normalt at deres hørelse bliver nedsat med alderen, men det kunne ikke skade at få dyrlægen til at undersøge ham. De kan godt have noget snask der sidder så dybt i øret, at det ikke er sådan ligetll at se det med det blotte øje.

 

Hvis han ikke er 100% døv, så kan I evt lave en høj lyd når I kommer ind ad døren, så han opdager, at I er der.

 

På gåtur kan du tjekke omgivelserne med jævne mellemrum, og kommer der en hund bagfra, så vend rundt så han kan se den.

 

Rocky var min første hund, som var totalt døv, men han reagerede ikke på noget - jeg tror de vænner sig til det.

 

Greta hører heller ikke helt så godt mere, men det ser heller ikke ud til at genere hende.

[JeanetteH]

Han sover nok også tungere (altså det der eksempel med at han skulle vækkes, før han reagerede). Det oplevede jeg også med Luna. Hun hørte dog ret godt. Det var vist mest selektiv hørelse:-D

 

Men ja, jeg ville måske lige smutte omkring dyrlægen og få tjekket. Og ellers er det med at du/I er hans ører og har et øre og øje på omgivelserne, når I er ude.

Det er kommet/kommer gradivst og han lægger sikkert ikke selv rigtig mærke til det. Han trives jo stadig:lun: Luna fik grå (eller er det grøn?:hmm:) stær, det udviklede sig gradvist over de sidste 5-6 år. Og hun reagerede, hvis der kom hunde farende i hovedet på hende, men ellers klarede hun det helt fint, så længe vi havde øje på omgivelserne for hende:-D

[PBC]

Det er det samme med Bonnie på snart 12 år. Jeg gør ikke noget ud af det undtagen at sikre at hun bliver gjort opmærksom på at vi skal ud og gå, at vi skal spise osv. Så hun ikke oplever det som et problem eller bliver flov over ikke at være klar

[Gæst DorteDK]

Mange tak for svar

 

Det generer nok i virkeligheden mere mig end det egentlig generer Walther han har det fint, er i meget godt humør, kan gå lange ture mv. (det er simpelthen bare så godt efter vi startede på canosan for snart et år siden) - elsker sine bamser, får løbe flip elsker hunde og mennesker.

 

Han var ved dyrlægen lige efter jul pga dårlige ører, han har kronisk dårlige ører - altså noget allergi (mad) derfor er vi påpasselig med hvad vi giver ham at spise.

Han tåler dog ikke meget regnvejr og fugtig vejr det sætter sig i ørene og giver noget gær/svamp, sådan har det været hele hans liv. Så hans ører tjekker vi hver dag.

 

Jeg vil helt sikker være mere opmærksom på gåturene, og vise ham det vi måtte møde, så han kan se det, for som sagt øjene fejler intet, han ser selv en lille bitte edderkop på stuegulvet og den bliver trampet på.

 

Han er ikke døv-døv, slet ikke - jeg tror bare ikke han kan høre almindelig toneleje når man snakker, høje skingre lyde kan han høre men ikke dybe lyde, sådan opfatter jeg det i hvert fald.

 

MEN nogle gange tror jeg også han er "stædig-døv" og hører hvad han vil høre jeg vil prøve at sætte håndtegn på - jeg gør det allerede faktisk sit, dæk og kom her er der håndtegn på det der "kom Walther" når han snuser i indkørslen virker ikke når man siger det - men bruger jeg hånden kommer han, nogle gange hører han det dog

 

og han sover også tungere ja her til morgen måtte jeg lige hen og nusse ham lidt og sige "du skal op nu makker, vi skal ud og gå morgentur" :hjerte: så vågner det gamle jas og vi kan komme afsted, han hørte ikke vækkeuret til morgen eller at Zeus eller jeg stod op - selvom Zeus næsten ikke kan være i sin krop af glæde når vækkeuret ringer

 

Jeg vil få en tid ved dyrlægen og få lavet årstjek og øre tjek bare for en sikkerhedsskyld.

 

Tak for svar

[Jane]

Jeg kan råbe lige så højt jeg kan, når vi er på vej hjem fra gåturen, Oskar ikke så meget som drejer hovedet. Det er sket at han er kommet lidt for langt foran, så nu får han altid snoren på i god tid inden vi vender næsen hjemad. Heldigvis ignorerer Oskar alt og alle vi kommer forbi. Han hører hellere ikke hvis der kommer en hund bagfra.

Men ligemeget hvor lydløs jeg forsøger, at åbne en pose Chips, hører Oskar det, ligemeget hvor i huset han opholder sig.

[Aussiepower!]

Min Cody begyndte at blive døv da han var omkring 12 år -det var i hvert fald deromkring jeg bemærkede det Det blev gradvist værre og da vi sagde farvel til ham, lige før han ville være fyldt 14 år, er jeg ret sikker på at han var helt døv. Men hans dårlig hørelse/døvhed, var klart et større problem for mig end for ham! Ikke på noget tidspunkt oplevede jeg at Cody oplevede et problem med ikke at kunne høre, eller at han blev forskrækket over noget -måske det hjalp at vi have 3 andre hunde samtidig, der lissom kunne guide og støtte Jeg tilgengæld, skulle lige vænne mig til at jeg ikke kunne råbe ham op når han var ude i haven -og han skulle jo altid gå rundt i det fjerneste hjørne :stupid: -en fløjte løste dog i lang tid det problem, jeg kunne ikke råbe ham op, men han kunne i lang tid høre fløjten, som blev fast inventar ved siden af terrassedøren. Og i de sidste år forgik alle gåture for Cody's vedkommende i snor/flexline, for godt nok mødte vi aldrig nogen der hvor vi boede den gang, men han havde altså også en tendens til bare at gå og tulle rundt i sin egen verden og overhovedet ikke holde øje med os andre, det gik lissom ikke rigtig, da jeg først ikke kunne råbe ham op mere Og ja, jeg oplevede også at han nogle morgener ikke opdagede at vi stod op, før jeg stod ved siden af ham og stampede i gulvet (han reagerede på vibrationerne i gulvet), jeg rørte aldrig ved ham når han sov, for netop ikke at forskrække ham. Men ellers virkede det virkelig ikke til at være et problem for ham i hverdagen og det havede så også den positive bivirkning, at han klarede de sidste to nytårsaftner han nåede at oplevede, uden så meget som at rokke med ørerne, hvor han ellers tidligere (som den eneste af mine hunde), blev dopet hvert nytår..

[Beaglepack]

Min Charlie er jo 12½ år nu. Jeg tror heller ikke han altid "hører" det hele. Han går meget i sin egen verden også når vi går tur, og tager slet ikke nogen notits af andre - heller ikke hunde. Engang imellem kan han stoppe op og stå og glo lidt ligesom han har hørt et eller andet.

Hjemme i haven kan jeg nogle gange råbe uden han gider reagere - men her tror jeg det mere handler om at han er stædig - i det hele taget oplever jeg ham mere stædig i nogle retninger.

 

Han kommer fint til døren når jeg kommer hjem (hvis han gider) - det afhænger af hvor længe jeg har været væk. Til gengæld kan man ikke rasle med hans mad - eller endnu værre tage leverpostejen ud af køleskabet - så er han der lige med det samme.

Charlies syn er til gengæld dårligt - han har grå stær på begge øjne - noget han har haft siden 3 års alderen og det er naturligvis blevet værre på det seneste - så hans nær syn er dårligt - til gengæld ser han stadig på lang sigt i almindelig dagslys. Han er ret følsom over for skarp sollys.

 

Jeg gør ikke noget ved det. Ligger han og sover siger jeg med lys munter tone "hej hej" - så han ikke bliver forskrækket hvis vi pludselig skulle stå lige foran ham, også fordi han sover tungere. På gå turen lader jeg ham gøre det han vil. Jeg sørger for at have ham tæt på mig hvis der dukker et eller andet op - f.eks. en gren der hænger længere ud fra en busk og som kunne forskrække ham hvis han skulle gå ind i den. Jeg plejer at sige "pas på" så ved han at han skal stoppe - synet er klart det værste her hos os. Og noget vi ALTID er obs på - aldrig at kaste godbidder han skal gribe - for det kan han ikke da han ikke kan se det.

 

Charlie er også min første senior hund - Oscar nr 2 da han bliver 10 år næste gang.

[JeanetteH]

Jeg kan råbe lige så højt jeg kan, når vi er på vej hjem fra gåturen, Oskar ikke så meget som drejer hovedet. Det er sket at han er kommet lidt for langt foran, så nu får han altid snoren på i god tid inden vi vender næsen hjemad. Heldigvis ignorerer Oskar alt og alle vi kommer forbi. Han hører hellere ikke hvis der kommer en hund bagfra.

Men ligemeget hvor lydløs jeg forsøger, at åbne en pose Chips, hører Oskar det, ligemeget hvor i huset han opholder sig.

Luna kunne også altid høre, hvis køleskabet blev åbnet:mrgreen:

[Gæst DorteDK]

Mange tak for alle Jeres indlæg, jeg kan se det mere er "mit problem" end Walthers og lige netop når køleskabsdøren åbnes eller en franskbrødspose så kan han sagtens høre det

[luckyluna]

Begge mine piger er halv døve. Ingen af dem hører når jeg kommer hjem, hvis de sover. Mysla er dog først i sommers begyndt at miste hørelse. Sheila startede også der ved 11-12 år. Hun har vænne sig meget til det og bliver ikke længere så nemt forskrækket.

 

Men jeg gør hende også opmærksom på for eksempel hunde bagfra. Og så har vi op øvet mange hånd tegn. Det er praktisk.

[Gæst DorteDK]

Begge mine piger er halv døve. Ingen af dem hører når jeg kommer hjem, hvis de sover. Mysla er dog først i sommers begyndt at miste hørelse. Sheila startede også der ved 11-12 år. Hun har vænne sig meget til det og bliver ikke længere så nemt forskrækket.

 

Men jeg gør hende også opmærksom på for eksempel hunde bagfra. Og så har vi op øvet mange hånd tegn. Det er praktisk.

 

Håndtegnet med at vinke ind fra indkørslen virkede perfekt til morgen - jeg kan jo stå og kalde og bliver jo lidt små muggen når han ikke kom ind før men han kan da ikke høre det dummeDorte så håndtegn det virker han kom glad ind

[luckyluna]

Håndtegnet med at vinke ind fra indkørslen virkede perfekt til morgen - jeg kan jo stå og kalde og bliver jo lidt små muggen når han ikke kom ind før men han kan da ikke høre det dummeDorte så håndtegn det virker han kom glad ind

 

He he, man skal lige vende sig til det. Faktisk er Sheila næsten bedre til at komme på klap på låret eller et vink end hun var på sit navn:-D

[Gæst DorteDK]

Så var Walther forbi dokter dyr i går eftermiddags der er intet i ørerne af puds eller andet, de så fine ud.

Han har en smule nedsat hørelse

 

Hans krop og lemmer er fine og hans baglårsmuskler er forbedret siden sidst, der er kommet flere muskler på - dygtige Walther - vi har trænet at gå på bakker og trapper

 

Så alt i alt bare fint - det er jo dejligt

[pivpiv]

Dygtige Walther og dygtige dig!

[luckyluna]

Hvor dejligt:-D

[Birgitta]

Silke er næsten helt døv. 15 år om et par uger...

hun kan høre en "dommerfløjte" (af plastic til 20 kr) hvis hun ikke er mere end 10-15 m væk, og jeg puster rigtig til. Hundefløjte til tunghør hund hører hun kun, hvis der er helt stille. Og ikke på større afstande..

 

jeg er lykkelig for at Silke lærte tegnsprog da hun var ung. Hun nåede at tage dkk LP klasse 1-2 og 3 før der kom gigtproblemer og vi måtte stoppe med at gå til prøver..

For i dag er det ikke noget problem for hende at gå løs som hun plejer. Hun skæver tilbage imod mig en gang imellem, for at se om jeg er med. Og om jeg har noget at sige..

 

Men hvis hun har egne planer om hvilken vej, vi skal, så kikker hun IKKE bagud. Hun traver bare af sted. For hun ved, at jeg ved, at hun ikke kan høre, hvis jeg kalder på hende:lun:. Så må jeg bare løbe hurtigere..

 

Ud over de gængse lydighedstegn, har vi "klap på lårene" = Kom her. Og :klap:"klap foran med store armbevægelser"= Dygtiiig!

Jeg bruger også tydelig og glad mimik, hun forstår helt klart ansigtssprog. Og jeg taler stadig til hende, med vægt på tydelig ansigtsudtryk. Hun skal ikke leve med at jeg går og kikker bekymret på hende.

 

Hun er så gammel og hun ved alt, så der er aldrig ballade med hende og andre hunde, når hun går løs.. Hun gider dem ikke rigtig, men finder sig i dem...

 

Når jeg er hjemmefra, så lægger hun sig ved hoveddøren, så hun opdager når jeg kommer hjem.

 

Og jeg rører hende ellers ikke ret gerne når hun sover. For så vågner hun med et spjæt..

 

Men ellers lever vi livet som vi plejer. Hun er bestemt ikke blevet nervøs eller besværlig med alderen.. Hun har bare udviklet nye sider.. :hjerte:

[Gæst DorteDK]

Silke :hjerte: