Hop til indhold

Gadehunde og deres behov


Recommended Posts

Jeg læste lige i en omplaceringstråd, at nogle ejere af gadehunde skærmer deres hunde meget og dette er det primære i deres tilgang..? Ninjamor skrev om det.

Da jeg fik Trillo, havde hun været 1 1/2 måned i pleje i Danmark, efter at være født og opvokset på gaden i Rumænien. Medarbejderne i en lokal dyreværnsorganisation fulgte hende og hendes søskende, men hun kom grundet pengemangel først på internat, da hun blev voldsomt syg og undervægtig, og fødte dødfødte hvalpe efter at være gjort drægtig i sin første og eneste løbetid. 

Plejemor gjorde meget ud af at forklare Trillos udfordringer, men der dukkede selvfølgelig ting op undervejs også, efterhånden som hun faldt til og blev tryg. 

Jeg har igennem hele forløbet holdt en dagbog over hendes udfordringer og hvordan jeg arbejdede med hende. Det foregik på hendes præmisser og kun via positive metoder med fokus på tilvænning/normalisering. 

Men jeg var da aldrig i tvivl om, at det var for hendes eget bedste at "komme over" sine issues. Ikke at være bange for mænd, spande (tror, folk har sparket dem efter hende eller smidt indhold fra én over hende), pinde/kæppe/koste, mænd med kæppe, lange snore/liner, fodbolde, tøjbøjler, grydeskeer.

Hun har været hos mig i halvandet år nu og tilbage er kun fyrværkeri. Resten fik vi bugt med stille og roligt, og selvom hun er en forsigtig pige på grænsen til småsensitiv, er hun også fræk, modig, nysgerrig og har fut i. Hun ligner en sporhund der zigzagger i skovbunden efter snus og i byerne skal alle brandhaner inspiceres og der skal kigges efter kebabrester. Jeg er meget stolt af hendes løftede ører og oprejste hale, som viser mig hun er åben og glad.

 

Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke skulle ønske sig dét, fremfor en nervøs hund, der skal skærmes hele livet. Trillo har også fået sat grænser for sin opførsel - aldrig hårdt, for hun er blød som smør. Men hun skal da vide, at man ikke vader direkte ud på cykelstien eller tygger i sengetæppet. Og samtidig få ros for at gå på fortovet eller hente sin tyggeoind i stedet.

 

Hvad er det, jeg er gået glip af og hvem i alverden mener, man ikke skal arbejde med gadehundes issues?

  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må indrømme at jeg ikke kender noget til at gadehunde bare skal skånes - jeg har selv én gadehund og havde to indtil sommeren 2016. Og jeg har virkelig brugt tid, kræfter og ikke mindst penge på de issues de har haft med. Den eneste der "bare" skånes ift. ét af problemerne, det er Camy som har enormt svært ved at være helt alene hjemme - men hun er fuldstændig glad og tryg ved at være alene sammen med vores andre hunde. Og da vi har 4 i alt er det aldrig et behov vi har, at hun skal være helt alene hjemme - så jo, der skånes hun. Det ser jeg simpelthen ikke nogen grund til at hun død og pine skal trænes igennem. Men ellers skånes de ikke - så arbejdes der med problemerne i stedet. 

Camy er en til tider forsigtig og lidt sensitiv pige men ellers virkelig sød, nem og velfungerende. Hun skal have lov til at hilse på nye hunde i sit eget tempo, og det får hun så lov til - det er helt okay for mig at hun kan være lidt forsigtig i nogle situationer. Det betyder ikke at hun ikke sættes i de situationer, det betyder bare at vi tager det i hendes tempo. Så det arbejder hun jo også hele tiden med, når hun er i de situationer. 

Zazu blev delvist skånet - men Zazu fik desværre store adfærdsmæssige problemer pga. smerter og deraf også stress. Det var på ikke muligt for Zazu at kapere ret meget af gangen, og derfor skulle der arbejdes med det i små bidder - dvs. vi havde fokus på 1-2 problemområder, og alt andet blev hun skånet fra indtil vi var klar til at tage fat på et nyt område. Børn i hjemmet og generelt også på gåture blev hun skånet 100% fra fordi det var et virkelig stort issue for hende - fordi børn er så utilregnelig i deres lyde og bevægelser. Vi nåede desværre aldrig dertil hvor vi fik arbejdet med det område - hun fik fred i juli 2016 pga. smerter som var årsag til at hun fik adfærdsmæssige problemer :megaked: men nej jeg kæmpede virkelig en kamp, tog de problemer op som hun kunne kapere og arbejdede med dem i hendes tempo og skånede hende fra resten. Det var vi nødt til. 

Men jeg kender ingen andre med gadehunde der bare skåner dem fremfor at arbejde med deres problemer - har heldigvis heller aldrig hørt det blive anbefalet. Selvfølgelig kan der være nogle ting som man må erkende at man ikke kan træne sig ud af, for det er altså ikke alt man kan det ved, og så må man selvfølgelig skåne hunden fra de situationer. Men de ting der kan trænes væk, skal da selvfølgelig trænes. Det vil da give hunden et langt nemmere liv :)

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Det er noget jeg har oplevet ved at være på et forum for gadehunde fra et bestemt land.

Naturligvis er det ikke generelt, hvilket jeg heller ikke skrev, men det var repræsentativt for de hundeejere, som skrev i det pågældende forum. Selv har jeg også haft gadehunde i konsultationen og de hundeejere som kommer der er naturligvis, i hvert fald til en vis grad, indstillet på at arbejde med deres hunde hvad årsagen nu er hundens bedste eller andet.

Af eksempler popper disse lige op: Gadehund hentet hjem, bange for mænd og 6 måneder efter sover ejer og hund stadig adskilt fra ejerens partner. Der var intet forsøg gjort på at hjælpe hunden, andet end dette. Denne ejer blev skamrost for sin forståelse for og kærlighed til hunden. (Kærligheden til og forståelsen for partneren var åbenbart mindre ;-) )

Et andet eksempel var en hund som gennemgravede haven og fordi "det var så synd, at hunden ikke mere kunne løbe frit omkring" forsøgte man ikke at guide den i retning af ønsket adfærd, sætte grænser og opdrage..

Det at gennemgrave haven er selvfølgelig ikke nødvendigvis et tegn på at hunden har et problem, men ejerens tilgang var almindelig på dette forum. Også denne hundeejer blev rost til skyerne for sin store forståelse og engagement!

Der var mange, mange eksempler på, hvordan hundenes nye ejere i stedet for at hjælpe og styrke hundene holdt dem i deres problemer. 

Jeg blev selvsagt ikke den mest populære person derinde (heller ikke der ;-) ) da jeg stillede spørgsmålstegn ved, om det var i hundenes interesse ikke at blive opdraget og/eller få hjælp til frygt og hvad der ellers var tale om.

Der var også nogle med ret aggressive hunde, efter hvad de selv vurderede, disse hunde blev også skærmet i stedet for at blive opdraget/trænet.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Puha Ninjamor - det er da en skidt tilgang :( De hunde trives jo ikke....

Der er desværre STOR forskel på de foreninger, der henter hunde til DK. Her så jeg gerne mere kontrol og flere krav. Jeg har anmeldt en forening der hentede, fordi de lod syge hunde lide uden dyrlæge.... Det er grotesk, at der åbenbart er frit spil på den front.... 

  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites
På ‎20‎-‎05‎-‎2017 den 19:16 , Lenschow skrev:

Puha Ninjamor - det er da en skidt tilgang  De hunde trives jo ikke....

Der er desværre STOR forskel på de foreninger, der henter hunde til DK. Her så jeg gerne mere kontrol og flere krav. Jeg har anmeldt en forening der hentede, fordi de lod syge hunde lide uden dyrlæge.... Det er grotesk, at der åbenbart er frit spil på den front.... 

Nu ligger dette lidt tilbage, men der var mange skrækhistorier.

Selv har jeg haft oplevet en decideret gadehund blive formidlet hertil og han kunne slet ikke håndtere dels at være i snor, dels at der var andre hunde tæt på matriklen.

Sådan en hund har ikke gavn af at komme til et andet land som familiehund.

Et andet eksempel var en førstegangshundejer, som ved mødet i lufthavnen fik prakket en yderligere hund på fordi dens nye ejer alligevel ikke ville have den. Førstegangshundeejeren kunne ikke modstå det pres hun oplevede fra foreningens side og tog hunden.

Ja, det er grotesk og så meget mere fordi det gøres i kærlighedens navn

Et ungt familiemedlem har, også som førstegangshundeejer, fået en gadehund. Han var ca 5 mdr. gammel, ikke neutraliseret, en hund med Jack Russell egenskaber, hvilket kan være en mundfuld i sig selv, men som førstegangsejer og med en hund som har levet på gaden, tjah...

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Trillo var også en decideret gadehund. Jeg havde ikke selv turde tage den chance, når hun kom direkte fra et internat og ikke havde været i pleje i hjemlandet først. 

Hun er heldigvis mild og god, og usikker snarere end angst. En stor del har været rehabilitering, hvor hun langsomt lærte at ting ikke er farlige og så øvelser der opbygger selvtillid. Jeg fik en fiks idé om, at hvis jeg lærte hende at være lidt fræk og lave unoder, så ville hun være nemmere at træne og opdrage, fordi hun så ville turde tage flere chancer, tilbyde mere forskellig adfærd. Det fik jeg ret i, denne hjemmebryggede teori - men jeg har så også en lidt fræk, kæk hund nu. Det nyder jeg faktisk, som tidligere shibaejer. ;) Og jeg har temperament efter, at hun bare gør nye ting og så tager imod mit "cue" hvis jeg siger "nej tak". 

Nogle lande, f.eks. Bosnien og Rumænien, har en ret streng "no kill" politik. Selv hunde, hvor det ville være mest humant, fordi de er så mentalt skadede. Udfordringen er, at hvis det bliver kendt i foreningerne, at en ejer har aflivet pga. andet end slem fysisk sygdom, så kommer de på en liste og kan ikke adoptere mere. Det synes jeg er virkelig svært at arbejde med, for én ting er, at det er sur røv at der viser sig noget slemt i en hund senere, når den kommer til en familie, som man ikke har kunne spotte på internatet. Det er jo den risiko man løber, blandt andre, når man adopterer en gadehund.
Noget andet er, at det i forvejen er svært for en hundeejer at træffe det valg. Hvis man så skal fordømmes for det, trods hunden måske var decideret farlig eller led enormt meget pga. angst der ikke kunne arbejdes med, så er det bare træls med træls på.


 

  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites
  • 4 weeks later...

Jeg synes man skal passe på med at generalisere.. Selvfølgelig kommer der hunde hjem fra nogle foreninger, som ikke skulle have været til DK. MEN mange gør et kæmpe arbejde, med besøgshold inden adoption godkendelse osv. Jeg har selv haft "gadehunde" fra Grækenland i 12 år. Gadehunde er lidt misvisende, da de fleste er familiehunde som er smidt ud. Der er mange nuancer i det. Har hunden boet på internat hele sit liv er den måske slet ikke socialiseret, men har måske ikke dårlige erfaringer med mennesker, de behøver ikke være så svære at arbejde med, selvom de kan være bange for alt til en start. Sådan en har jeg næsten lige haft i pleje og det går stærkt, selv et besøg hos Gudrun tog han flot. Han er slet ikke socialiseret, kun været på et internat langt ude på landet. Aldrig været i et hus, andre dyr, biler, cykler osv. Alting er helt nyt og bliver set for første gang. Men jeg tvivler ikke på han bliver helt cool med tiden. Han er ca 2 år. Spændende arbejde. :-) 

Så er der selvfølgelig dem som hverken er socialiseret og har dårlige erfaringer med mennesker.

Dem der har levet på gaden og været nød til at være meget sociale for at få mad og som er gode til at begå sig blandt andre hunde er som regel rimelig easy going. De falder som regel ret hurtigt til. Jeg har prøvet de fleste kategorier og har også haft plejehunde igennem årene. At de er udfarende osv ved ankomst er tit forhøjet stress niveau. Ind i en kasse, i lufthavnen, på fly, lufthavn igen, nyt hjem osv. Så ikke noget at sige til den første tid for dem kan være hård. Jeg synes de fleste klarer det helt fantastisk, men har selvfølgelig brug for ro, space og vejledning undervejs. 

 

Ja mit hjerte brænder for dem og jeg har arbejdet meget med dem og de har været mine største læremestre. <3 Jeg har selvfølgelig også stor kærlighed til mine skønne danske hunde, som jeg også altid vil have i mit hus.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har fået at vide, at får man hunden direkte fra hjemlandet med fly, skal man påregne at de er max stresspåvirket mindst en uge. De kommer jo også til nye omgivelser med nye mennesker og måske dyr, så den første uge bør der ske meget lidt.

Vi gik mange 5 minutters ture, da Trillo var bange for verden og hos plejemor var luftet i haven eller en nærliggende tom fårefold. Det havde været hendes liv i DK i to måneder, så alt det nye hos mig var lidt meget. 

Jeg tænkte på min sidste hund Taiki, der som hvalp også frygtede den store verden lidt. Så i starten bimlede vi bare rundt på græsset ved lejligheden i stueplan, med døren åben så hun kunne rende i sikkerhed. Med tiden kom vi længere væk og efter 3 uger kunne vi gå lange ture i nærområdet.

I dag elsker Trillo eventyr. Jeg tror, hun var lidt en strejfer og at gå helt nye eller sjældne steder er det bedste. 

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites
  • 4 weeks later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.



×
×
  • Tilføj...