Hop til indhold

Hund til terapi og kærlighed


LadyDay
 Share

Recommended Posts

Hej med jer.

Min kæreste og jeg er begge vokset op med hund i familien og har ønsket os vores egen i mange år, det har dog ikke været muligt da vi bor til leje.

Nu er det dog således at jeg bliver anbefalet at få en "service hund" pga. kronisk psykisk sygdom (ikke noget der gør mig ustabil og ingen psykoser eller den slags. Jeg er fuldt i stand til at tage ansvar for en hund). Der er ikke tale om behov for en hund med særlig træning, men bare som kammerat, selskab og støtte.

Anyway, det betyder at jeg godt kan få lov at have hund i vores lejlighed. Men min næste overvejelse er om hvorvidt en hund kan trives her, fra hvalp sandsynligvis. Hundens behov skal dækkes og den skal have det godt!

Vi bor i en stor lejlighed på 2. sal i centrum af Aarhus. Det betyder også at vi ikke har nogen have. Vi bor en kort gåtur fra flere parker, inklusiv den store universitetspark, men selv har vi kun en asfalteret baggård.

Racen vi tænker på er Lakeland Terrier. Min kæreste er vokset op med dem og efter en del research og en masse pasning af bekendtes Cairn Terriere er vi kommet frem til at en mindre terrier race nok vil passe os godt.

Jeg vil meget gerne høre jeres erfaringer, råd og tanker om hvorvidt det er anstændige omgivelser for hunden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ej, selvfølgelig kan man ha' hund i en lejlighed - og en hund skal da luftes uanset vejret selvom man har have. Jeg går da mange ture i regnvejr, og træner i alt slags vejr, det gælder bare om at have det rigtige tøj.

Det der er vigtigt er, at man har gjort sig 100% klart om man gider gå tur i regn, blæst og sne. :brandhane:

Hvis I har sat jer godt ind i hvad de små terrier kræver, og er indstillet på at give hunden det - så vil jeg da ønske jer held og lykke med projektet.

Link til indlæg
Del på andre sites

1 time siden, Hofferne skrev:

Ej, selvfølgelig kan man ha' hund i en lejlighed - og en hund skal da luftes uanset vejret selvom man har have. Jeg går da mange ture i regnvejr, og træner i alt slags vejr, det gælder bare om at have det rigtige tøj.

Det der er vigtigt er, at man har gjort sig 100% klart om man gider gå tur i regn, blæst og sne. :brandhane:

Hvis I har sat jer godt ind i hvad de små terrier kræver, og er indstillet på at give hunden det - så vil jeg da ønske jer held og lykke med projektet.

Tak for svaret.

Ja, jeg tænker jo også at man ikke kan slippe for gåtur, uanset vejret, ved at stikke vovsen ud i haven. :) Det jeg var mest bekymret for er om vi kan lære en hvalp at man skal tisse udenfor når der ikke er græs umiddelbart udenfor, og der skal løbes ned fra anden sal før man er udenfor.

Jeg vil mene at vi har ret godt styr på terriere. Specielt at de har et meget højt energiniveau, rigtige arbejdshunde, ikke skødehunde. Så de skal have mulighed for at bruge den imponerende intelligens de har og de skal have en masse motion. Og så skal man være opmærksom på at de små monstre godt kan være lidt højlydte. Der bliver naturligvis læst meget mere. Jeg har også tænkt mig at sætte mig grundigt ind i klikkertræning og bruge det i hverdagen.

Jeg går hjemme fuld tid pga. sygdom, så jeg har god tid til at træne, lege og trave rundt. :)

Tak for rådende, begge to

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 4 weeks later...

Hvis I bor i en by, ønsker I netop at lære hunden at tisse på asfalt. Ellers kan det hurtigt blive et cirkus, hvis I forvilder jer hen et sted uden en tot græs. :D

Så bare ned på gaden og ros/beløn som vanligt. Som en del af hvalpens socialtræning vil I gerne bære den hen i en park efter den har tisset første tår  (hint: Vent til den lige har tisset :D ). Der kan den bimle rundt i snor og undersøge det hele, hilse på mennesker og andre søde hunde og når den tisser og skider på græs, grussti og andre okay steder, så ros/beløn igen. 

Det er praktisk med en hund, der kan pisse på de fleste udendørs underlag. :D

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Ift lejlighed så vær på forkant. 

Der er en remse som siger: når hvalpen har spist, sovet og leget skal den pisse. Det er *næsten* rigtigt. Det betyder, man render meget i starten, til gengæld slipper man for at tørre dryp op fra trappe opgangen. Hav en spand og moppe stående med lidt vand og sæbe uden for døren. :D

Så ved automatisk at tage hvalpen ned, når den begynder at søge/snuse rundt efter leg, så snart den har spist eller straks den vågner, kan man gøre meget . 

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Louisen.

Tusind tak for rådene.

Vi tænkte lidt over situationen og læste om tis-udenfor-træning af hvalpe (mange steder sagde en gang i timen de første par måneder plus de tommelfingerregler du siger). Vi kom frem til at det nok er bedst at vente til vi har et hus og en lille have. Selvom jeg er ivrig efter at få hund. Vi tænkte at når vi bor på anden sal og ikke endda med lidt græs i nærheden, så kunne det nok blive for meget for mig at skulle stresse over at løbe op og ned så meget. Grundet min sygdom har jeg ikke noget problem med at gå lange ture, men jeg har brug for at hvile hovedet i længere perioder ind imellem.

Det er utroligt vigtigt for mig at vores hvalp får den bedste start og trives. Vigtigere end at jeg får mit behov stillet lige med det samme. Jeg ville være super ked af at give en hvalp utilstrækkelige forhold!

Så vi venter nok. Heldigvis er jeg den lykkelige hundepasser af to skønne Cairn Terriere. De kommer på lange ferier og sådan. Vi skal have dem i næsten en måned i sommerferien, og bl.a. have dem med i sommerhus i en uge. Det bliver fantastisk. Vi har et super tæt forhold til de to. Så jeg får trods alt lidt af min hunde-trang stillet ind imellem.

Vi kan komme i gang med at kigge på hus om et par måneder, og så snart vi er på plads der vil vi begynde at søge efter den helt rigtige hvalp. Det bliver dejligt!

 

  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites

  • 3 weeks later...

Undskyld det har taget mig så lang tid at svare.

 

En hund kunne i min bog helt klart være en god idé. En hund med noget selvsikkerhed og ro, som ikke vil blive angst når jeg er angst. Min kæreste ville dog være meget ked af at gå glip af hvalpe-oplevelsen og ikke at kunne få den race han voksede op med og som vi altid har snakket on kunne passe os godt. Lakeland Terrier er en ret sjælden race. Det skal jo også være hans hund, ikke kun min. Men jeg synes det er værd at snakke om.

 

En voksen hun kunne vi også bedre have i en lejlighed på 2. sal. midt i byen. Specielt hvis vi på en eller anden måde kunne lære den ikke at spise opkast og madrester på gaden! (Det er et mareridt at forsøge at undgå når vi går tur med de hune vi passer herinde. Især i weekenden. Vi bor ved siden af et herberg, så der er mange alkoholikere og oveni en masse fulde mennesker i weekenden, der kaster op på gaden. Og der ligger altid madrester rundt omkring. En ulækker bivirkning ved at bo så centralt.)

 

Vi har lige fået vores "låne-hunde" på besøg. De bliver her i tre uger og vi skal i sommerhus med dem. SÅ dejligt!

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Du starter med at skrive at du godt kan få tilladelse til at have en servicehund i den lejlighed, hvor du bor... 

En servicehund er en færdiguddannet hund, ligesom en blindeførerhund. Jeg tror bestemt ikke du bare kan købe en hvalp og selv udnævne den til at være din servicehund.   Hunden skal have diplom/papir på at den er en servicehund. Ellers ville alle jo kunne anskaffe sig hunde selv om deres boligforening har hundeforbud..

...men du kan selv være med til at uddanne din servicehund, så den bliver kvalificeret til at bo i jeres lejlighed, - hvis reglerne er de samme som i de fleste andre lejligheder med hundeforbud.  Der vil måske være et problem under hundens uddannelse... 

Så du må kontakte de organisationer, der arbejder med servicehunde. Og høre DEM om, hvordan du kommer videre med dit ønske. 

http://www.servicehunde.dk/Socialhunde.aspx

http://servicehundeforeningen.dk/hvorfor-en-servicehund

http://trinitas-st.dk/om-trinitas/

http://www.handihund.dk/ansoning.html

...der er sikkert endnu flere foreninger, der arbejder med den slags hunde. Det var bare hvad jeg lige kunne finde.. 

Hvis I selv vil købe en hund  og selv vil bestemme race, køn og alder, -som de fleste  mennesker gør, når de vil have hund-, så må I flytte først..  Det er ikke boligselskabet der har bestemt at der skal være hundeforbud i afdelingen. Det er lejerne. Og det kan kun ændres ved afstemning, hvor et flertal af lejerne går ind for at afskaffe forbuddet..  

eller I må forsøge at få ændret holdningen blandt de andre lejere, så en ny afstemning kan give tilladelse til en enkelt hund pr lejemål.. 

--- De forskellige servicehundeforeninger kan sikkert også hjælpe dig med at finde den rigtige hund til at træne med.  Det er slet ikke så let at finde hunden på egen hånd.. 

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ser lige at "projekt hund" er udsat til I finder et hus. Det er nok allerbedst! Og så kan I sikkert selv træne hunden efter behov.  

Tillykke med en god beslutning.  Jeg håber for jer at I har hus og en bette hvalp til næste sommer. 

Sommeren er nu den skønneste årstid til firbenet familieforøgelse.. 

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Birgitta.

 

Ja, jeg kom frem til at det nok var mere kompliceret end en lægeattest at få lov at have hund i lejligheden, og endnu vigtigere at det nok var i en hunds/hvalps bedste interesse at vente til vi har et hus. Forhåbentligt går der ikke alt for længe, som du siger vil det være dejligt at blive hunde-familie om sommeren.

Jeg har været syg siden jeg var barn, så jeg kan nok godtt klare et år mere uden hund at kramme.

Det rare ved en officiel servicehund trænet til angst ville være at kunne tage den med steder hvor hunde normalt ikke må komme. Det ville give mig mulighed for at komme ud oftere på befolkede steder oftere. Men med en hund uden særlige kvalifikationer kommer jeg jo alligevel ud at gå ture dagligt.

Tak for rådene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er i hvert fald nemmere at få en hvalp renlig om sommeren. :)

Og jeg må da indrømme at jeg ikke ret gerne ville undvære hvalpetiden, selv om jeg elsker alle min hunds aldre. Hun er 15 år nu..:x

Det skal I også tænke på. En hund er en meget langvarig forpligtelse. Og hvis man anskaffer en hund sammen med en anden person, så er det altså en god ide med det samme at beslutte, hvem der skal have hunden hvis man går fra hinanden en dag. 

For en hund kan ikke ret godt deles, som man gør med fælles børn.  Man kan ikke forklare hunden hvad der sker......

Og det er meget nemmere at beslutte ejerskabet når man slet ikke tænker på at gå fra hinanden.  

Hvis det er din hund skal DU købe den af opdrætter. Kvitteringen skal være i dit navn. Og den skal registreres i dit navn i Dansk hunderegister. 

Nå, men brug tiden til at kikke på racer. Besøg opdrættere. Tag på udstillinger og se de smukke hunde som bliver vist frem for dommerne.  Der er altid nogle hunde, man kan få lov til at hilse på. Hunde i alle størrelser.. 

og brug hunde-forum, hvis der er noget du er i tvivl om, eller der er noget, du vil fortælle.  

Her er altid nogen, der har lyst til at "snakke hund" 

åjah... så skal du lige være klar over, at der ikke er ret mange hunde, der bryder sig om at blive krammet. Nogle lærer at finde sig i det... men det er helt imod en hunds natur at blive holdt fast i et kram. 

Men de fleste hunde kan meget godt lide at ligge og putte med ejerne i sofaen eller i sengen.  Så sørg for at have møbler, der passer til hundens størrelse:D

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...