Hop til indhold

En sur hundelufter


Recommended Posts

Hej!

Min husbond og jeg er de glade og tilfredse ejere af en gravhund og en tysk ruhår. De er begge nogle dejlige hunde. Vi har desværre fået et problem med en meget utilfreds hundeejer fra vores by. Af en eller anden grund forbinder vores ruhår hendes lille bomuldshund med fis og ballade. Han springer ud til hende og den lille hund med HVER gang de går forbi.Vi forstår ikke rigtig hvorfor han gør dette, vores eneste forklaring er at hun har ladet dem hilse på hinanden,  og så har de måske leget lidt.   Vores ruhår går frit på vores store grund meget af tiden og har kun stukket af 2 gange i hans 3 årige liv. Han kan sagtens tåle at andre hunde går forbi, men denne lille hund er han fuldstændig forelsket i. 

Den "utilfredse" hundelufter siger at hendes børn er meget bange for vores hund, da han jo er en meget stor hund (sammenlignet med hendes lille bomuldshund - ja. Ellers er han en forholdsvis lille ruhår) . Hun beder os om at at holde vores "store køter" inde, så hendes børn ikke bliver bange. Vi er lidt kede af denne situation, og vil helst ikke spærre ham inde på grund af én utilfreds hundeejer (som er kendt for at være en strid dame/drama queen)Vi har en stor hundegård til ham, men vi synes det er synd at lade ham stå der hele dagen. Vi har fundet ud af at hun konsekvent går i den forkerte side af vejen når hun går på vores vej, og lader hunden gå lidt op ad vores indkørsel i sin flexline. Vi føler os en smule provokeret af den adfærd! 

Hvad ville I gøre? 

På forhånd tak !

 

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvordan springer jeres hund ud til deres hund? Forlader han matriklen?

Selv om de to hunde enes, så er det absolut ikke alle, der bryder sig om løse hunde - mig selv incl. medmindre det er hunde, jeg ved  kan enes med min. Derfor bliver jeg også utryg, hvis der ikke er hegn/hæk rundt om haven, hvor en hund går uden opsyn.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg hader selv løse hunde også selvom de går rundt på egen grund. Har desværre haft en dårlig oplevelse. Hvor min lab Zeus blev overfaldet da hunden bare fes ud af indkørslen og sprang på min hund. 

Jeg ville hegne ind. Det har vi her både på grund af andre hunde og mennesker. Men også sikkerheds mæsssigt for hundene. 

Vi bor dog i villa kvarter ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites
14 timer siden, RuGrav skrev:

Hej!

Min husbond og jeg er de glade og tilfredse ejere af en gravhund og en tysk ruhår. De er begge nogle dejlige hunde. Vi har desværre fået et problem med en meget utilfreds hundeejer fra vores by. Af en eller anden grund forbinder vores ruhår hendes lille bomuldshund med fis og ballade. Han springer ud til hende og den lille hund med HVER gang de går forbi.Vi forstår ikke rigtig hvorfor han gør dette, vores eneste forklaring er at hun har ladet dem hilse på hinanden,  og så har de måske leget lidt.   Vores ruhår går frit på vores store grund meget af tiden og har kun stukket af 2 gange i hans 3 årige liv. Han kan sagtens tåle at andre hunde går forbi, men denne lille hund er han fuldstændig forelsket i. 

Den "utilfredse" hundelufter siger at hendes børn er meget bange for vores hund, da han jo er en meget stor hund (sammenlignet med hendes lille bomuldshund - ja. Ellers er han en forholdsvis lille ruhår) . Hun beder os om at at holde vores "store køter" inde, så hendes børn ikke bliver bange. Vi er lidt kede af denne situation, og vil helst ikke spærre ham inde på grund af én utilfreds hundeejer (som er kendt for at være en strid dame/drama queen)Vi har en stor hundegård til ham, men vi synes det er synd at lade ham stå der hele dagen. Vi har fundet ud af at hun konsekvent går i den forkerte side af vejen når hun går på vores vej, og lader hunden gå lidt op ad vores indkørsel i sin flexline. Vi føler os en smule provokeret af den adfærd! 

Hvad ville I gøre? 

På forhånd tak !

 

 

Velkommen til forum.

Det er lidt uklart om jeres hund forlader jeres matrikel for at hilse på bomuldshunden, men under alle omstændigheder så har I pligt til at holde jeres hund på egen matrikel. Ejeren af bomuldshunden skal selvfølgelig ikke lade sin hund løbe ind i jeres indkørsel, så som @Blueberry foreslår ville jeg sige til denne ejer at hun skal holde hunden ude af jeres indkørsel. Jeg ville også hegne ind - så forhindrer I både jeres hund at forlade matriklen og at den anden hund (og øvrige hunde) kan gå ind på jeres matrikel.

At hundeejerens børn er bange for jeres hund er jo en ærlig sag, selvom I ikke synes at han er særlig stor og ved at han gør noget, så kan han stadig virke stor i børns (og andres) øjne. 

Redigeret af Bustertrold
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan ganske enkelt ikke fatte, at man har lyst til at lade sin hund gå frit uden opsyn sådan at alt kan ske. I det her tilfælde er det jeres hund, som generer en anden - men det kunne lige så nemt være en anden løs hund, der kom ind på jeres grund og lavede ballade. Så jeg vil til enhver tid sige HEGN OP!

Personligt HADER jeg løse hunde uden ejer, så jeg forstår godt damen med den lille hund. Jeg forstår så ikke at hun vælger at gå tæt på jeres grund, i stedet for at gå på den anden side af vejen. Men jeg har svært ved at se det skulle være for at provokere, man udsætter vel ikke sin egen hund for gener blot for at provokere andre...?

  • Like 3
Link til indlæg
Del på andre sites

velkommen til ;-)

jeg holder med de andre, der anbefaler højt hegn - jeg læser indlægget som om haven ikke er hegnet ind - er det korrekt?

to huse op ad vejen bor et par eurasier og en af dem har et meget larmende forhold til Loui - det er også gengældt....

forleden stod jeg og talte med ejeren og lige pludselig var hunden hoppet over hegnet og stod og snusede til mit kræ. mødet gik egentlig fint og de gøede ikke af hinanden, men er da lidt bekymret, når vi går forbi (på det modsatte fortov) og hunden er alene i haven (hegnet er ca 10 m fra fortovet), for vil nødig have, at hun hopper ud og måske løber ud på vejen, der er meget befærdet.

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har haft hunde i nær ved 30 år og det har aldrig været noget problem at de har løbet rundt frit på vores grund. De har været opdraget til at de måtte gå til skellet og ikke længere, og det har fungeret perfekt. Samtlige naboer har store hunde, og de løber også frit rundt på deres matrikel. En enkelt har hegnet haven  helt ind, ellers er der ikke hegn. Vi bor i en lille landsby hvor husene ikke står ret tæt. Vi er ret kede af denne situation, da vi som sagt aldrig har haft problemer før. Vi føler faktisk at "damen" er ude efter os, da nogle af de andre nabohunde også render ud og hilser, men de har ingen "påbud" fået. 

Vi har haven hegnet næsten hele vejen rundt, undtaget indkørslen. Det er desværre ikke muligt at lave en fuld indhegning af hele grunden. 

Foreløbig tak for indspark :-)

Link til indlæg
Del på andre sites
20 timer siden, Blueberry skrev:

I føler jer simpelthen provokeret af at en anden hundeejer tager sine forholdsregler, for at undgå dårlige/trælse episoder, for ikke bare hendes hund, hende selv, hendes børn, men også jeres hund? 

At hunden går ind i jeres indkørsel er selvfølgelig ikke i orden, men det er vel bare at bede hende holde hunden på fortovet, ligesom hun har bedt jer holde jeres hunde på egen matrikel. 

Hun kommer altid gående i samme retning, og i den højre side af vejen ligger vores indkørsel. Jeg har observeret hende og hunden mange gange i resten af byen, og der KUN på vores vej at hun går i højre side af vejen. Det synes vi altså er lidt mystisk! Jeg har desværre ikke haft mulighed for at spørge til grunden for dette - endnu!

Link til indlæg
Del på andre sites
7 timer siden, Hofferne skrev:

Jeg kan ganske enkelt ikke fatte, at man har lyst til at lade sin hund gå frit uden opsyn sådan at alt kan ske. I det her tilfælde er det jeres hund, som generer en anden - men det kunne lige så nemt være en anden løs hund, der kom ind på jeres grund og lavede ballade. Så jeg vil til enhver tid sige HEGN OP!

Personligt HADER jeg løse hunde uden ejer, så jeg forstår godt damen med den lille hund. Jeg forstår så ikke at hun vælger at gå tæt på jeres grund, i stedet for at gå på den anden side af vejen. Men jeg har svært ved at se det skulle være for at provokere, man udsætter vel ikke sin egen hund for gener blot for at provokere andre...?

Vores hunde er aldrig udenfor uden at vi er der også, men vi kan jo ikke have et øje på hver finger. Vi undrer os også en del over hvorfor hun lader hunden gå op i indkørslen! Vi har ikke haft mulighed for at spørge hende hvorfor....

Link til indlæg
Del på andre sites
5 timer siden, RuGrav skrev:

Vi har haft hunde i nær ved 30 år og det har aldrig været noget problem at de har løbet rundt frit på vores grund. De har været opdraget til at de måtte gå til skellet og ikke længere, og det har fungeret perfekt. Samtlige naboer har store hunde, og de løber også frit rundt på deres matrikel. En enkelt har hegnet haven  helt ind, ellers er der ikke hegn. Vi bor i en lille landsby hvor husene ikke står ret tæt. Vi er ret kede af denne situation, da vi som sagt aldrig har haft problemer før. Vi føler faktisk at "damen" er ude efter os, da nogle af de andre nabohunde også render ud og hilser, men de har ingen "påbud" fået. 

Vi har haven hegnet næsten hele vejen rundt, undtaget indkørslen. Det er desværre ikke muligt at lave en fuld indhegning af hele grunden. 

Foreløbig tak for indspark :-)

Jeg forstår godt, at det er surt, og det virker personligt, at hun er efter jer.

Men jeg er da glad for at jeg ikke skal gå gennem jeres landsby, hvis alle hunde render frit (selvom det er indenfor matriklerne). Det er desværre ikke til at vide, når man kommer forbi, fordi mange hunde absolut ikke bliver, hvor de skal, så man ved aldrig hvem, der bliver og hvem der ikke lystrer på dagen ¬¬

Bare lige for at sige, hvilket indtryk, det kan have på andre mennesker, når de kommer forbi en have med hund og uden hegn ^_^

Link til indlæg
Del på andre sites

Altså, ud fra hvad du skriver, så lyder det som om at hun også selv opsøger problemerne - at lade hendes hund løbe op i indkørslen skal hun jo bare ikke! Det er også decideret dumt, hvis hun gerne vil undgå jeres hund. 

Når det er sagt, synes jeg også I skal hegne ind. Jeg kan godt forstå, det er træls, men som hundeejere er det jeres ansvar at holde hunden på egen grund - også selvom hun måske selv lægger lidt op til at jeres hund skal komme ud til hende. Prøv at lade være  med at se det som at hundene bliver spærret inde. De vil jo stadig have hele haven at gå i, de kan bare ikke komme ud. Og det er måske også meget godt i virkeligheden :-) Som I har set nu, kan alle hunde blive fristede til at forlade haven, hvis det der kommer forbi er tilpas spændende og det slipper I jo så for ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.



×
×
  • Tilføj...