Hop til indhold
jesle90

Alene hjemme vs med på arbejde

Recommended Posts

Hej Alle

Jeg ønsker at høre erfaringer og/eller MEGET gerne resultater/udsagn fra forskning (måske i kender en god bog, artikel eller lignende, som i kan henvise til). 

1) Hvordan vil en hund have det med at komme med på arbejde hos en håndværker? Dvs. i nogle tilfælde må hunden måske komme med ind/ud på byggepladsen, og i andre tilfælde må hunden blive i bilen (enten på sædet eller omme bagi) og i stedet få besøg, når ejer/håndværker går i bilen. Eller har hunden bedst af at blive hjemme alene?

2) Hvordan har hunden det med at være alene hjemme, når ejerne går på arbejde, hvis der kommer en og lufter hunden i ½-1 time? Vil hunden blive mere ked af at blive forladt 2 gange på en dag? 

Vi snakker om en almindelig arbejdsdag på 8 timer. 

Jeg glæder mig til at høre, hvad i har af erfaring. Hvis i som sådan ikke har erfaring med det eller har det fra "forskningsresultater", så hører jeg selvfølgelig også gerne. Men jeg vil i dette tilfælde sætte pris på at i giver tilkende at det er "jeres mening". 

 

På forhånd mange tak. 
God jul og godt nytår!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke umiddelbart der findes nogle forskningsresultater på det du efterspørger, da hunde jo har forskellige behov for kontakt osv. afhængig af alder, race, personlighed og deres psykiske og fysiske situation :vedikke: 

Ang. at tage sin hund med på arbejde så er der jo helt klart nogle hunde/racer der egner sig bedre end andre til at være med. Især hvis det er på en byggeplads fx, det lyder ikke umiddelbart som et sikkert sted at have en hund med? Man kan selvfølgelig træne hunden til at holde sig til et bestemt område, men hvem skal holde øje med om den rent faktisk bliver der? Og hvad hvis den bliver bange for høje lyde fx. Nu gætter jeg bare, men jeg kan ikke forestille mig at det er arbejdsmæssigt forsvarligt, både overfor hunden, men også dine kollegaer. Ret mig hvis jeg tager fejl :)

Jeg kunne heller ikke finde på at byde en hund at sidde i en bil i 8 timer i træk. Heller ikke selvom det ikke er hver dag. Du skal også tænke på temperaturen i sådan en bil. Det er jo ikke kun om sommeren det bliver stegende hedt, men også om vinteren bliver det ret koldt. 

For nogle hunde fungerer det med at blive luftet midt på dagen. Andre kan have svært ved at forstå at de bliver ladt alene igen, som du selv er inde på. Det er nok svært at vide på forhånd. 

  • Like 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Som Blueberry skriver så er hunde meget forskellige. 

Min gamle plejehund ville have elsket at komme med på arbejde og sidde i bilen (forudsat der er god plads naturligvis), evt. med en ejer der kiggede ind i sin frokostpause. Hun ELSKEDE at køre i bil og blev helt ekstatisk bare hun fik lov at sidde i den.

For min nuværende hund ville det være et mareridt. Han hader at være alene fremmede steder og hader at køre bil, så han trives fint med at være alene hjemme. 

Min nabos hund har hundesitter på midt på dagen, så han lige kan komme ud og krudte lidt af. Min egen hund kan sagtens sove 8 timer og hader at blive forladt, så jeg har fravalgt sitter til ham (medmindre jeg er væk i 12 timer eller mere). 

Så man må se på sin hund og se hvad den trives bedst med :) Men grundlæggende vil jeg mene at langt de fleste hunde godt kan klare en arbejdsdag alene hjemme.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for jeres svar!

Blueberry: Du har helt ret i det med sikkerheden, og det er også derfor, at hunden bl.a. ikke altid kan komme med ind/ud hvor selve arbejdet foregår. Der er dog nogle typer opgaver, hvor det vil være forsvarligt nok at tage hunden med. Mht. den kolde temperatur, så har vi en nordisk race i tankerne (opdrætter fortæller at den sagtens ville kunne tåle at sidde stille i det kolde vejr). Men det vil helt bestemt ikke kunne lade sig gøre om sommeren/varmere dage. Jeg kan dog godt følge dig i det med at byde hunden 8 timer i bilen. Jeg er glad for din mening! Vi forsøger at finde ud af, hvad der vil gøre vores kommende hund mest glad/tilfreds :) Så tak for dit svar.. 

Ida Kristine: Ja, det er ret interessant med de forskelligehder. Og forskellen mellem hundene har ikke noget at gøre med, hvad den er blevet "opdraget" til helt fra starten? Hvis vores hund skal sidde i bilen vil den blive kigget til mindst 4 gange om dagen (oftest 1x hver time) + en frokost-gåtur. Min mand vil elske at have hunden med (i hvert fald bare nogle dage) - men det er også vigtigt for os, at den vil kunne lide det. Men umiddelbart ud fra det du skriver, så er det vist noget, som vi må tage hen ad vejen, når vi lærer vores lille hvalp/hund at kende.. Dejligt at du mener, at de fleste hunde kan klare en arbejdsdag alene hjemme. Jeg fornemmer nemlig en del splittede meninger omkring dette emne - og jeg har flere steder læst, at en hund har bedst af at være alene hjemme max 6 timer pr. dag. Tusind tak for dit svar :) 

  • Like 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Ingen af mine 4 piger har problemer med at være alene hjemme en hel arbejdsdag, men fik de valget havde de helt sikkert valgt 8 timer i bilen.  Men de elsker så også bilen og deres bure.  Og når de af og til sidder i bilen en hel dag, så afbrydes det jo af besøg og småture, det gør en dag derhjemme ikke.  Man skal dog være obs på temperaturer i bilen når de er med, for mig er forår og efterår de bedste tidspunkter, selvom de dog venter i bilen på alle tider af året, men det er mere omstændigt om vinteren (med dækkener og masser af tæpper) og om sommeren (med at flytte bilen, skyggetæpper, luftkroge, køletæpper osv.)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Vores hund var slet ikke glad for at være alene hjemme, det endte faktisk med at den gnavede benene i stykker på vores spisstole samt spisbordet.

Vi fik lavet en hundegård hvor hun var i når vi ikke var hjemme.... Den dag i dag er hun meget rolig når hun er alene.. Jeg tror det tit er et problem når de er hvalpe.

Men så er det jo godt vi har vores egen lille online møbelforretning, ellers havde det godt nok været en dyr omgang... 

Redigeret af kite777

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Min Luna kunne ikke klare, at der kom en og luftede hende og gik fra hende igen, da hun var hvalp. Så hun var alene hele dagen. 

Quila er alene i 6 timer, så kommer min far og er her til Claus eller jeg kommer hjem. Om hun kan klare at blive "efterladt" 2 gange, ved jeg ikke. Vi er på 4. uge med alene hjemme, så jeg tør ikke rigtig prøve det af endnu :-) 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu

×