Min hvalp klæber

[Gæst]

Uha det har været en sej omgang at få hvalp. Han er min 4 hund, min 2. hvalp, de andre har været voksne " genbrugshunde "  hunde. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at få ham hjem, besøgt ham og opdrætter 3 gange. Været en del i tvivl om valg af race og hvalp og der opstod noget undervejs , da jeg havde valgt min hvalp, der gjorde mig meget i tvivl osv, men jeg valgte ham. 

Hvalpen kom hjem til mig. 8 uger gammel. Da han var 9 uger blev jeg syg med det ondeste hold i ryggen. Kunne intet ! Renlighedstræning var en by i rusland, da jeg ikke kunne komme op og få tøj på, sætte snor på ham og få ham med ud ( har ikke egen have der er lukket ). Der kom folk hos mig der kom og gik og hjalp mig. Han oplevede mange skift, ind og ud, jeg måtte passes af andre, han var med rundt på farten, jeg skulle til kiropraktor, på sygehus, til lægen, min ryg var helt tosset. Han kunne ikke være alene jo. Jeg bor alene og havde ingen til at passe ham, så der var hele tiden nogen fremmed der måtte passe ham, vente med ham i bilen osv. 

Efter ryggen blev bedre efter 3 uger, blev jeg mega syg med influenza, lå i 14 dage op til jul og nytår og var så elendig. Julen er stressende nok for en hvalp i forvejen. Jeg gjorde alt for at få ro på ham. Vi startede til hvalpetræning, bor desværre langt væk fra hvalpetræning, har ikke bil. Han stressede vildt op i bilen jeg lånte, han VILLE sidde oven på mig i bilen. Han skreg i alle 40 min i bilen derud første gang, fordi han skulle sidde på forsædes passager sæde. 

Han ville HELE tiden være op af mig. Jeg øver og øver og øver. åben dør, luk dør, åben dør, luk dør. 100 gange om dagen, men han ved jeg ville lukke døren og står på spring, han er vildt hurtig. At lukke og åbne hoveddøren er umuligt. Han skriger og skriger, om det så bare er et 2 sekunder jeg lukker hoveddøren. Jeg kan ikke fysisk komme til at lukke hoveddøren for ham, han kaster sig ud, i det sekunder jeg tager i håndtaget. 

Han har fra dag 1, villet sove helt tæt på af mig, ved min hals om natten. Han har været utrolig " pjevset " larmet, pevet, hylet virkelig meget , de første 3-4 uger jeg havde ham. Har haft ham til dyrlægen 2 gange for at undersøge ham for smerter. Han har fået smertestillende i 5 dage som virkede godt. Det konstante klynkeri stoppede. 

 

Til gengæld overtog en konstant intens gøen i alle hans vågne timer, medmindre vi var udenfor og lave noget. Så meget gøen at jeg klagerne fra boligforeningen hobede sig op og jeg fik besked på at skille mig af med ham eller mistede jeg boligen. 

 

Han fik voldsom intens kløe over alt. Intet hjalp. Hans gøen tog til og til. Jeg var grædefærdig. Forsøgte alle råd som min hundetræner , som er adfærdsbehandler gav os. Noget hjalp lidt, men ikke nok. 

 

Dyrlægen undersøgte hans hud, tog skrab. Ingenting. Mente min hvalp havde en meget lav stresstærskel og led af et alt alt for højst stressnivea. Satte ham på kalm. 

 

Min adfærdsbehandler så os. Mistænke min hvalp er født med en meget lav stresstærskel. Mente ikke kalm var nok. Suplerede med zylkene. samt træningsprogram til nedsækning af stress og et forsøg på at dæmpe gøen. 

Jeg tog til Magtor med ham, for at tjekke hans krop igennem for låsninger, da smerter kan give stress. Han havde låsninger i nogen lændehvirvler. Han fik dem løsnet, men de er låst igen, det er svært at holde en hvalp i ro !! 

 

 

Nu er min hvalp 15 uger. Det går meget godt. Jeg synes vi har mange flere gode dage. Jeg har heldigvis fået en anden bolig. Jeg er stresset over at skal flytte. Det gavner ingen at skal stresse med en stresset hvalp. Men sådan er det. 

 

Jeg er meget ked af at det er gået som det er gået. Jeg føler jeg har fejlet fuldstændig. Jeg har forsøgt at gøre alting rigtig. 

 

Jeg har dage som i dag hvor jeg er SÅ træt. At have en hvalp der hele tiden følger mig, 24 / 7, ikke at kunne gå i bad, uden han skal med, ikke at kunne gå på wc uden han skal med, ikke at kunne gå ud til postkassen, ikke at kunne gå op i kiosken. Det gør mig sindsyg nogen dage. 

 

Da jeg fik ham som 8 ugers, øvede vi alene hjemme som jeg ville gøre med enhver anden hvalp, bare gå og lukke en dør og komme ind igen. VI havde 3 uger hvor det gik godt. hvor jeg kom så langt, at jeg med mit hold i ryggen, trods alt, kunne gå ud til postkassen og tilbage igen, uden at sagde en lyd, ligesom jeg sagtens kunne gå på wc med lukket dør. Der hvor det gik fuldkommen galt, var da jeg fik råd om at bruge et børnegitter til at sætte ham bag, når han fik " gøflip ", eller  " ulvetime " og blev ved og ved med at bide, eller øve bag børnegitter for at adskille os i blot sekunder. Jeg ved ikke præcis hvad der skete, men det at han kunne se mig , men ikke komme hen til mig , fik ham ikke til at gø, men SKRIGE ! og det var til trods for at jeg havde allieret mig med lækre marvben fyldt med leverpostej. Han gik helt i panik og siden det, har han ikke kunnet tåle at jeg lukker døren nogen steder eller forlader ham. Jeg tror han følte det var en straf og der skete noget tillidsbrud eller ja jeg ved det ikke, men det var siden den dag, han gik fra ikke at sige en lyd når jeg gik på wc med lukket dør eller ud til postkassen og ned med skraldet, til at hyle, gø og kradse vildt på døren. 

 

Jeg har nu øvet så meget , mens han er på kalm og zylkene at han kan være bag en lukket dør i 5 sekunder, kommer jeg over 5 sekunder, så gør og skriger han og kradser helt vildt på døren. Og yderdøren, altså hoveddøren, er ikke muligt at forlade uden ham. 

 

 

Jeg ved godt han kun er 15 uger, men jeg kan jo høre at de andre på hvalpeholdet er oppe på halve timer og nogen en hel time alene hjemme og alle er oppe på at kunne gå i bad, på wc, lade hunden være bag gitter mens de støvsuger eller laver mad i køkkent osv. 

 

Jeg frygter SÅ meget at min hvalp aldrig lærer det.

 

 

Jeg ved ikke om han er bange for at være ALENE, det er mere som om han er bange for at være adskilt fra mig. For er min mor på besøg eller min bror som han er mega glad for, og går jeg på wc, så er det nøjagtig det samme. Han gør og hyler og skriger, uanset om de sidder sammen med ham. Min bror skulle passe ham en dag i en halv time, mens jeg var ved lægen, han havde gøet og hylet non stop i en halv time, selvom han havde forsøgt af aflede med leg og kyllingstykker. 

 

 

Jeg modtager råd med kyshånd og frabeder mig hårde kommentar eller råd om at skille mig af med ham. Det har jeg ingen interesse i. 

[Therese]

Allerførst tror jeg, du er nødt til at holde op med at sammenligne dig med andre. Ja, måske er de andre på hvalpeholdet kommet længere i træningen, men de har heller ikke haft de samme forudsætninger som dig. Tag udgangspunkt i din egen situation og ikke deres. 

I forhold til træningen, ville jeg helt stoppe i en periode. Han lyder rigtig utryg og jeg kunne forestille mig, at han har brug for trygheden i at du ikke forlader ham i en periode. Så få flytningen overstået og lad ham falde til det nye sted. Så kan du se på det. 

Hvis jeg husker rigtigt, så går du hjemme, ikke? Så kan det forhåbentligt godt lade sig gøre ikke at gå fra ham. 

Jeg er i øvrigt glad for at høre, at det går bedre med gøen. Jeg har tænkt på jer de sidste par dage, men har ikke lige fået spurgt til det. 

[Øffegrisen]

En anden ting du skal huske på, er at der kan være store forskelle både individuelt og racemæssigt, så man kan ikke bare sammenligne sin hvalp med de andre på holdet. Jeg har selv i øjeblikket en 5 mdr. hvalp som også er en del anderledes (meget mindre modig) end de andre hvalpe jeg har haft. Nu har vi heldigvis en voksen hund, som jeg bruger en del som støttepædagog men uden den havde jeg nok haft mange problemer i retning af dine. Min sad simpelthen i mine arme når jeg kørte bil i starten, ellers hylede den osse, men nu går det fint.

Så det jeg vil sige er: Det BLIVER bedre, min er langt bedre nu som 5,5 mdr. end som 15 ugers, så fat mod det skal nok komme, men med nogle hvalpe går det meget langsomt, og du har haft en uheldig start. Små skridt. Jeg tror ligesom Therese at du skal stoppe træningen til flytningen er overstået og få lidt ro på i en periode, og så starte langsom op igen når I begge er trygge det nye sted. 

[Gæst]

Tak for jeres svar begge to. Jeg synes hans gøen er bedre. Der er dog stadig dage hvor det er slemt, men generelt er det meget bedre. Men det er en blanding af opmærksomheds gøen og stress gøen. 

Jeg går hjemme og trods det, så skal jeg stadig ud af min dør. Jeg skal handle ind, jeg skal til lægen, til kiropraktor, til akupunktur, og ud til mit æsel 3-4 gange om ugen. Alt dette har ikke været muligt, for har ingen til at passe ham. Så min ryg er ved at være rigtig slem igen og har kronisk dårlig samvittighed over for mit æsel. 

 

Problemet når han bliver passet af andre er at han skriger og hyler i evigheder når jeg går. Han er ligeglad med at de er hos ham, han sidder bare ude ved døren og hyler og kradser. Hvis han endelig stopper, feks hvis de går en tur med ham, så starter han med at gø når de kommer hjem igen. I forrige uge passede em bekendt ham i 3 timer, da jeg var nød til at tage ud til mit æsel og hente medicin på apoteket og købe ind. Han havde gøet, hylet, pevet uafbrudt i 3 timer. Uanset hvad hun havde forsøgt. 

Så folk står ikke i kø for at se efter ham. I går var jeg desperat, havde ikke købt ind i en uge, havde intet rent tøj, kunne ikke komme ned på vaskeri, der fik jeg en genbo med en hund til at underholde ham udenfor, mens jeg piskede afsted. Der havde han ikke hylet efter mig, men gøet meget. Men også leget med den anden hund. 

 

Øffegrisen, var din hvalp også så afhængig af dig, altså at det var dig der skulle være der og at andre var ligemeget?? 

 

[Therese]

Jeg kan godt se, det er noget op af bakke  Desværre har jeg ikke lige nogle bud på hvordan du løser det. 

[pivpiv]

Hvis jeg var dig så ville jeg få en adfærds terapeut ud, sådan en der kan se på hvad der sker og som har forstand på at hjælpe.
 

[Gæst]

Jeg har haft adfærdsbehandler ude, det er hende som jeg også går til hvalpetræning hos. Hun er uddannet adfærdsbehandler også. Jeg har fået ideer og planer over hvad jeg skal gøre og jeg gør det hver eneste dag. Men kan ikke se fremskridt og generelt er det svært at få dagligdagen til at fungere når man er fuldkommen låst på hænder og fødder. Jeg havde inden jeg købte hvalp aftalt en måneds pasning omkring mit æsel, fundet kørelejlighed, fundet pasning når jeg skulle ud til æslet. Men intet er gået som planen. Jeg har lånt en bil nogen gange og haft ham med ude i stalden, men det går slet ikke. Han gør fra vi kommer til vi går. Render bare rundt og gør og gør. 

Hende som han skulle passes hos når jeg skulle nået, kan ikke holde ud af have ham, fordi han gør og hyler hele tiden og kradser på alle dørene. Og jeg kan ikke være bekendt at efterlade ham der, det er urimeligt for alle. 

 

Så lige nu går jeg hjemme 24 /7 og forsøger hele tiden at finde lappe løsninger, så jeg kan forlade boligen, uden nogen lider overlast. Man bliver kullert i hovedet af det. Jeg håber inderligt det bedres med alderen. 

[pivpiv]

39 minutter siden, Mynte skrev:

Jeg har haft adfærdsbehandler ude, det er hende som jeg også går til hvalpetræning hos. Hun er uddannet adfærdsbehandler også. Jeg har fået ideer og planer over hvad jeg skal gøre og jeg gør det hver eneste dag. Men kan ikke se fremskridt og generelt er det svært at få dagligdagen til at fungere når man er fuldkommen låst på hænder og fødder. Jeg havde inden jeg købte hvalp aftalt en måneds pasning omkring mit æsel, fundet kørelejlighed, fundet pasning når jeg skulle ud til æslet. Men intet er gået som planen. Jeg har lånt en bil nogen gange og haft ham med ude i stalden, men det går slet ikke. Han gør fra vi kommer til vi går. Render bare rundt og gør og gør. 

Hende som han skulle passes hos når jeg skulle nået, kan ikke holde ud af have ham, fordi han gør og hyler hele tiden og kradser på alle dørene. Og jeg kan ikke være bekendt at efterlade ham der, det er urimeligt for alle. 

 

Så lige nu går jeg hjemme 24 /7 og forsøger hele tiden at finde lappe løsninger, så jeg kan forlade boligen, uden nogen lider overlast. Man bliver kullert i hovedet af det. Jeg håber inderligt det bedres med alderen. 

Det var det sådan en hed, ordet var lige helt væk.
Hvad siger hun til at der ikke sker forandringer?

Det er godt nok også en stor omgang af sort uheld der har ramt jer, det er ikke nemt.
Hvad race er din hund?

[Gæst]

Hun siger jeg kan være uheldig og have købt mig en hvalp der fra den har lagt i mors mave har fået stress, forstået på den måde at hundemoren har været stresset. Der var 5 hunde i hjemmet, 3 børn og legekammerater osv. Hvor jeg tænkte det var godt at der var liv og glade dage og hvalpene blev taget op og socialiseret, siger min adfærdsbehandler at det kan være meget skadeligt for hvalpe og give dem en meget lav stresstærskel livet igennem, da de ikke har fået ro nok helt, fordi tæven ikke har haft ro nok og de fra de blev født ikke fik ro nok. Når jeg tænker tilbage kan jeg se tegn på at der var meget uro i hvalpeflokken allerede da de var 3 uger. Min adfærdsbehandler siger, at er det tilfældet at det hænger sådan sammen, så er det rigtig rigtig meget op af bakke og det er et kæmpe arbejde. Desværre er der meget der tyder på at han har en lav stresstærskel, har meget svært ved at finde ro, nemt kører sig selv helt op. Feks det med at han skriger når jeg går, selvom andre er hos ham. Han kører sig selv så meget op,  at han er næsten umulig at få kontakt med. Han gør og skriger og hyler fuldkommen hysterisk. Kan hører ham laaaaaaangt væk og får det samme at vide, at den som passer ham, slet ikke kan få kontakt til ham, der er ingen jordforbindelse. Det eneste der kan få ham ud af den tilstand er hvis vedkommende går en tur med ham. Så holder han mund og stopper med at hyle når de er hjemme igen. 

 

Jeg har fået at vide jeg skal øve at han er i kurv og jeg rejser mig og sætter mig igen, når han kan det uden han rejser sig, skal jeg rejse mig og gå 2 skridt væk og komme tilbage igen, osv. Indtil videre kan jeg ikke gå fra ham når han bliver bedt om at sidde eller lægge i kurven. 2 skridt hvis jeg er heldig. Jeg skal åbne og  lukke døre i hjemmet 400 gange om dagen, hvilket jeg gør hele tiden, han kan godt lige klare jeg lukker den, men jeg skal åbne igen med det samme, og hoveddøren kan han ikke klare jeg lukker. 

 

Han kan finde på at stresse sig selv op med at rende og gø for ingenting. Løbe fra hoveddøren til terrasse døren, gø og gø og kradse vildt på dørene. Det eneste der hjælper er at tage ham i snor. Når jeg spiser er jeg også nød til at have ham i snor, ellers farer han rundt og gør. Det med at tage ham i snor indenfor er også et råd fra adfærdsbehandleren og det virker 95 % af gangene. 

 

Jeg skal forsætte med at give ham kalm og zylkene. 

 

Jeg håber virkelig han med tiden kan lærer at være adskilt fra mig og lærer at stresse ned selv. 

 

 

[Gæst]

Jeg synes også det er svært at se hvad der er normalt hvalpeadfærd og kådhed, overskudsenergi, "uopdragenhed" og ikke mindst opmærksomhedssøgende adfærd og så hvornår det er stress og usundt, men synes efterhånden jeg kan se forskel og kender ham til at se hvornår det er svært for ham at styre. Jeg er ikke i tvivl om at meget af hans gøen er et forsøg på opmærksomhed og at det mest rigtige er at ignorere det. Det er bare umuligt at ignorere når man bor i lejlighed. 

 

[Øffegrisen]

Jeg synes som sagt du skal stoppe al træningen i et stykke tid, osse det der med kurven og dørene. Bare lade ham følge dig, for på den måde at få stressniveauet helt ned og trygheden op. Vores problemer har været lidt anderledes, f.eks kunne vi slet ikke få halsbånd eller sele på hende uden hun gik i panik (så er det svært at få gået tur). Dyrlægen mente at hun havde haft en dårlig oplevelse da hun fik chippen og hun derfor gik i panik når man rodede med noget i nakken/ryggen på hende. Det måtte vi løse ved at hun permanent havde halsbånd på i nogle uger, (hun hadede det og kløede sig konstant, men det valgte vi at ignorere) så man lige kunne snige hægten til snoren på og så gå tur. Og så kom det så meget på afstand for hende, at der ikke er nogen problemer i dag.

Jeg mener bare, at når først de er helt paniske og ukontaktbare, så gælder det om at undgå at de kommer helt derud, for det er altså noget de husker til næste gang. Hvis din hvalp ikke er så stor (ved ikke hvad race det er), kan du så ikke bare bære den med, så meget som muligt, de steder du skal. Måske købe en babysele til at have den i på maven, evt. må den omsys lidt. Kender da én som ordnede sin hest med sin baby i sele på maven, det tænkte jeg at man osse kunne med en hvalp (var lige ved selv at købe sådan en sele, men fik det aldrig gjort). Jeg tror det er nødvendigt at tænke alternativt i dit tilfælde. Ved selvfølgelig godt at du nogen gange er nødt til at efterlade ham, det er jo ikke alle steder man må have hund med. Men du kan vel godt have ham med i offentlige transportmidler, så tag ham med så meget som muligt. Lyder som om, det med genboen med hunden, er den hidtil bedste løsning når du skal gå, så hende må du forsøge at trække på.

Vores er osse opmærksomhedssøgende når vi spiser, så begynder den at bide i gulvtæppet, selvom den godt ved det er forbudt og den ellers ikke gør det. Det har jeg løst ved at give den en tygge pind at gnave i, når vi starter med at spise. Vi havde osse engang en hvalp som jeg måtte sidde med på skødet når vi spiste, ellers gøede den uafbrudt, så den sad jeg med i nogle uger (husker ikke hvor længe, det er mange år siden), så kunne jeg gradvist sætte den ned. Først et stykke tid inde i måltidet, så efterhånden næsten med det samme. Jeg arbejder lidt på den måde, at jeg undgår problemsituationerne helt i starten, og så LANGSOMT trapper op til normalt, når jeg kan se at hvalpen er rolig. Og de er da alle sammen endt med at være normale hunde. Det hjælper osse, bare det at de bliver ældre, så bliver de osse mere selvstændige. Jeg bærer mine hvalpe meget rundt når de er små, tror tætheden til kroppen giver tryghed for en usikker hvalp.

Har du prøvet at køre ham helt træt? Altså med en rolig ikke stressende aktivitet f.eks. en meget lang tur i roligt tempo (2-3 timer, giv den dækken på, hvis ikke pelsen er varm nok). Jeg ved godt at små hvalpe ikke skal gå langt. men bare som et forsøg, for at se hvordan han er, når han er rigtigt træt. Så får du måske lidt mere ide om, hvad der er stress og hvad der er opmærksomhedssøgen/kedsomhed.

[Gæst]

Hej igen og i øvrigt tak for gode svar øffegrisen. det har været en trøst. 

 

Mange ting er blevet bedre. Hans gøen og stress er MEGET bedre. Jeg har gjort forskellige tiltag med hjælp fra adfærdsbehandler og dyrlæge. 

 

Han fik 3 gange dosis kalm og nu er nede på dobbelt dosis kalm og dagen. 

Jeg får konstant tudet ørene fulde med at jeg ikke må lufte ham ret meget , fordi han er en hvalp, men for fanden han har da meget energi og jeg ved godt at energi avler energi 

, MEN de dage jeg har luftet ham en del, gået med ham over i skoven, ladet ham løbe løs på stranden, leget med andre hunde, gået ture, der er han en helt anden hund. Der kan han rent faktisk slappe af, gør ikke, jeg kan endda gå i bad og på wc , hvor han bare bliver på den anden side af døren.  Mens at de dage jeg holder mig til de berømrte korte gåture på små 20 minutter 3 gange om dagen og noget fodersøg og hjernegymnastik, der går hele aften med at gø og angribe mine fødder og kradse på døre !! Men han er også en aktiv race, hans mor er cocker spaniel og hans far er cocker spaniel / puddel og noget bomuldshund ( cotun eller havaneser ) .

 

Han er generelt blevet MEGET bedre til at underholde sig selv. Før gøede han non stop når jeg spiste, selvom han havde gufben. Jeg valgte at sætte ørepropper i og ignoere ham total. Nu kan jeg spise uden problemer, nu går han bare rundt og tuller , mens jeg spiser. Han er meget bedre til at ligge sig ned og finde ro selv. 

Jeg ville faktisk gå så langt at sige at han på det område er blevet " normal " dog en hvalp med tildens til øget stress niveau , særligt på udebane og som skal have hjælp til at kommen ned i gear, men forbedringen er 90 % og i går fik jeg også meget ros af adfærdsbehandleren. 

 

 

 

Der er kun et kæmpe problem tilbage og det er hans enorme seprationsangst fra mig. Det er helt galt. Hvis jeg låner en bil ( have en bil hele sidste uge til låns, skulle bla til dyrlæge med ham og andre ting ) skal han sidde ved siden af på passagere sædet, spændt fast. Han SKRIGER, han gør ikke, han SKRIGER. kun fordi han ikke må sidde oven på mig. Det var et levende mareridt. Jeg forsøgte alt. Med køresygepille, med bur han er tryg i, med tæppe over bur, uden bur, at ligge med poten på mig, at være kontant og forlange han holdt mund, at give guf de sekunder han ikke skreg osv. INTET hjalp. Han skreg fra han kom ind i bilen, til vi steg ud og sked diarre når vi kom ud, ergo var han maks stresset. 

I dag skulle jeg til kiropraktor og blev kørt, der sad han på skødet af mig. Min bror som kørte mig og som min hvalp elsker, skulle holde ham i mens, gå en lille tur i gågaden, mens jeg var inde til behandlingen. Han skreg så man kunne høre ham over alt. Det var fuldkommen ligegyldig hvad min bror gjorde eller ikke gjorde. han blev endda spurgt om det var hans hund, siden den skreg sådan......

En dag ude ved hestene og æslet, skulle jeg ud ind over hegnet og give hø, der holdt min kæreste ham, jeg var ikke engang 50 cm fra ham, alligevel skreg og skreg han. Han er helt ukontaktbar. 

 

Min gode veninde passede ham i lørdags, hun har to hunde som min hvalp leger fantastisk med. Da jeg gik, efter at have siddet der en time og han bare legede og var total optaget, så gik jeg. Jeg kunne høre ham skrige helt ud på parkeringspladsen. MIn veninde kunne slet ikke få kontakt til ham, det eneste der havde virket var at gå en tur med ham, så var han faldet lidt ned. Dette til trods for der var to hunde han elsker at lege med og har kendt siden han var helt lille. 

 

Sådan er det hele vejen igennem. Vi har også forsøgt at min bror er hos mig, mens jeg går hen og handler, men han skriger og skriger og er umulig at få til at holde mund, ænser ikke min bror. 

 

Det er helt ekstremt. Dyrlægen siger det måske kommer lidt af sig selv med tiden, når han bliver ældre og det vigtigste er at styrke hans selvtillid, men han har masser af gåpåmod og selvtillid, så længe jeg er der....Adfærdsbehandleren siger forsat det samme, mikro step. At det er fremskridt at jeg på en god dag kan gå på wc med lukket dør. 

 

 

Han er 17 uger nu. Han elsker alle mennesker, alle hunde, leger med både store og små, vi går til hundetræning en gang om ugen, er dygtig til virkelig mange ting. Lærer hurtig. Men at være adskildt fra mig , får det til at kortslutte helt hos ham.

 

Er der nogen der prøvet det med en hvalp og som har oplevet det kan ændre sig, eller er vi fortabte for evigt med at lærer at være alene ?? 

 

 

[Amocca]

Hvor bor du henne?  Tænker om der kunne være nogen i området der kunne hjælpe dig - for det lyder lidt som om I er låst fast i en rigtig dum cirkel - så evt kunne nye øjne på suppedasen hjælpe dig?

[Gæst]

Hej opdatering. 

 

 

Vi ar været meget igennem. Jeg har været til kiropraktor med min hvalp hos magtor . De fandt ham låst nærmest over det hele. De anbefalede røngten af ryg og albuer da han reagede voldsomt. Røngten viste noget på albuer og ryggen, så århus dyrehospital kom ind i billedet. De anbefalede MR scanning, blodprøver og neuroligsk undersøgelse, for at udelukke der er noget fysisk galt i forhold til hans adfærd feks og måden han reagere på . MR scanning og undersøgelse og blodprøve viste intet, udover mild albue dyspalsi, som de ikke ville gøre noget ved. 

 

Dyrlægen derude mente han enten var født bims eller havde et mentalt problem og sagde at han ikke havde holdt det ud, da han tydeligt kunne se at min hund var et 24 timers job. 

 

Jeg havde så en KST ude som ikke kunne hjælpe og sagde at han var en ordenlig mundfuld. 

 

Nå men det gode er da at han ikke fejler noget alvorligt som de frygtede og som jeg også var skide bange for efter det de fandt. Han var låst og er låst og spændt og øm og hyper følsom i huden. Men intet alvorligt. 

 

Men hans adfærd........Jeg er på grænsen til sindsyge nogen gange. Han fylder ALT. Det er meget svært for mig at vide hvad der er normalt hvalpe / unghunde adfærd, og hvad der er unormalt adfærd. 

 

Er der nogen der kan hjælpe ? Jeg går stadig til træning 1 gang ugentlig, jeg har haft adfærdsbehandler ude 1 gang og se på os da han var yngre. Nogen ting er blevet bedre. Hans konstante evige gøen i timer i træk er feks blevet meget bedre. Han kan også sidde ved siden af mig nu på et bilsæde uden at skrige hele tiden. 

 

Jeg prøver at beskrive en dag.Jeg går hjemme. 

 

Jeg vågner klokken 7 ved han er urolig , bider i min seng. Jeg siger nej et utal af gange, han er total ligeglad. Jeg bliver vred på ham, for han ødelægger sengen. Men jeg nægter at stå op, FORDI han bider i sengen, så selvom han ignorer mine nej , bliver jeg liggende, til sidst finder han på noget andet at lave og i det sekund står jeg op og lukker ham ud i haven. Jeg lukker havedøren i, da det er piv koldt, hvilket får ham til at kradse sindsygt på døren og gø som en idiot. Jeg er nød til at lade den stå åbne, for ikke at vække hele nabolaget, men venter til han klapper i så han ikke tror døren bliver åbnet fordi han gør. 

 

Han kan være ude i haven i alt fra 5 minutter til 3 kvarter. Så kommer han ind og så drøner han ind i min seng og ville ikke have tørret poter, løber rundt og gør af mig. Jeg får ham " fanget " og tørret poter. 

Jeg går i seng igen. Forsøger at sove. Der er uro. Vågner alt mellem 15 minutter og 2 timer efter, ved at han kradser som en tosset på enten entre døren eller havedøren. Eller at han står på mit sengebord eller sofa bord og gør og gør og gør. Afhæning af hvor træt jeg er, hvad jeg skal, hvad klokken er osv, står jeg enten op eller forsøger at sove videre. Står jeg op så går jeg en tur op i skoven med ham på ca 45 minutter. Her løber han løs, søger noget af sin morgenmad og bruger energi. 

 

Hjemme igen er han rastløs og jeg forsøger at lave morgenmad og sætte mig hen i sofaen og spise den og så starter han ellers med at hoppe op i hovedet på mig, gø , forsøge at tage min mad, hoppe op på sofabordet osv. Han er RØV ligeglad med hvor meget jeg siger nej og ned og stop og slut. Når jeg fjerner ham fra bordet og " skubber " han ned når han hopper op er han begyndt at knurre og snappe mig i hænderne. Det ennder altid med at jeg må tage ham i snor, smide ham ud i gangen, lukke døren og lade ham være derude i ca 20 sekunder ( som er det han maks han være bag en lukket dør inden han panikker og skriger ) og så ind igen, nogen gange er det nok at gøre det en gang, andre gange skal jeg gentage det 5 gange, før han fatter det og lægger sig ned og slapper af . 

Bagefter går jeg i bad, lukker døren til badværelset, udenfor sidder han så og gør og hyler som en ulv. Efter end bad hopper han op af mig, hiver i alt mit tøj, håndklæder, knurre og gør. Hvis jeg så gerne lige ville sidde i sofaen og skrive noget på nettet som feks nu, så går han rundt og kradser på ALT. Skabslåger, køleskabet, ovnlågen, havedøren og han bliver VED OG VED OG VED. Jeg forsøger at igonrere det, men uden held. Fjerner jeg ham fysisk, bider han efter mig. 

 

Skal jeg ud med skraldet, ned med vasketøj, ud i haven efter noget eller andet, så skal han med, ellers skriger han så det kan høres 8 bolig blokke væk og han panikker totalt og maser sig forbi. Bare det at vi øver at han skal vente med at gå ud af døren, til jeg er gået igennem eller at han skal vente med at gå igennem havelågen til jeg er kommet igennem, han skriger og forsøger at mase sig forbi og er helt uden for rækkevide. 

 

Er jeg i køkkent hopper han op af alle låger og forsøger at tage alt fra bordene. Konsekvensen er at jeg lukker ham ud af køkkent, fordi at nej og ned ikke virker. Problemet er at han kradser døren i stykker for at komme ind igen og skriger så højt at ens trommehinder bløder. 

 

 

Om aften forsøger jeg at se et fjernsynsprogram. Det kan jeg blive afbrudt i 5 gange, af en hund der kradser på alt eller gør og gør. Selvom vi har gået aftentur, været ude at lege med andre hunde og lavet fodersøg. Fjerner jeg ham fra havedøren for han er ved at kradse den helt i smadder, så bider han efter mig. Men jeg fjerner ham alligevel. Hver aften ender det med at han må i snor indenfor, for at falde bare lidt ned. 

 

Ved 24 tiden forsøger jeg at gå i seng og så nogen gange lægger han sig og sover, andre gange render han rundt og er rastløs til omkring klokken 02 om natten.

 

 

 

Alt skal planlægges, da jeg ikke kan gå nogen steder uden ham. Han er ligeglad med at andre passer ham, han skriger når jeg går og forsætter i timevis. Forleden passede min far ham, der havde han gøet, hylet og skreget i 2 timer, før han udmattet var faldet lidt ned, men han var forsat med at gå rundt og pive og hyle  i 3 timer indtil jeg var kommet hjem. 

 

 

Jeg kan kun få ham til at falde ned ved at have snor på ham indenfor, når han er helt oppe at køre. Så har han en snor på som bare hænger slapt efter sig, så falder han til ro. Vi har øvet bur tusind gange, uden succes, han vil ikke !. Jeg har haft lidt held nogen gange med at lade ham alene i en bil, uden at han gik i panik. 

 

 

Jeg er magtesløs og bundet på hænder og fødder og jeg elsker ham højt , men føler mig samtidig som helt låst og jeg gider ikke gå og være sur og skælde ud. Jeg føler han ikke gider mig når han er ligeglad med alt hvad jeg siger til ham. Samtidig er han sygelig afhæning af mig. 

 

 

Er der nogen der ved hvad jeg gør forkert. Er der nogen der kender en dygtig adfærdsbehandler i østjylland ? Bor tæt på Randers . 

 

 

 

 

[Therese]

Jeg kender ikke nogle adfærdsbehandlere, men det lyder som om du har ret godt tjek på, hvornår de uheldige situationer opstår. Så måske skal du tænke i at forebygge, så de overhovedet ikke opstår? Jo oftere, han får mulighed for at gentage en adfærd, jo bedre sætter den sig fast, tænker jeg. 

[Gæst]

Hmm ja måske, synes bare det er umuligt at forbygge at han gør de ting. Jeg føler ikke jeg har tjek på det, da det åbenlyst ikke virker det jeg gør og jeg synes vi kommer længere og længere fra hinanden. 

[pivpiv]

Hvad med opdrætter, jeg husker ikke om du har samarbejde med opdrætter. Hvor kommer han fra?

 

Jeg ved det lyder hårdt, men når hunden er tjekket fra a-z og intet fejler men stadig opfører sig sådan, så ville jeg aflive. 

[Gæst]

Jeg har desværre ikke samarbejde med opdrætter, da hun ikke lader høre fra sig. Jeg har også søgt efter hans søskende, uden held. Ville meget gerne vide hvordan de har udviklet sig,da jeg har mistanke om at særligt en af hans søskende kunne have samme adfærd som min. 

 

Han er hvert fald så tjekket som det er fysisk muligt. 

 

Det virker bare så vildt at aflive så ung en hund, uden fysisk grund. Jeg bliver ved med at tro at der ligger en løsning et sted jeg endnu ikke har opdaget. Men det er muligt at han bare er helt uden for pædagogisk rækkevidde. Ellers også forstår jeg mig bare slet ikke på ham. 

[Øffegrisen]

Altså der er en del ting jeg hæfter mig ved i din beskrivelse. Som tidligere sagt har jeg en hvalp på nu 28 uger, så den er ikke så langt fra din aldersmæssigt. Men jeg kan da heller ikke få min til at sove helt til kl. 7 om morgenen, så ville den sgu osse bide i sengen! (Vi står op kl. 5.30) Når så ung en hund vågner, skal den ud i haven og IKKE alene, så ville min da osse sidde og kradse på døren med det samme. Jeg går da MED UD I HAVEN HVER GANG!!! Det er først nu ved 28 uger at mine hunde kan være alene i haven noget tid og min har som sagt, en ældre hund som støttepædagog.

Du kan da heller ikke tro, at du kan gå i seng igen og sove, når den har været i haven, så tror da pokker, at hvalpen synes der skal ske noget, dagen er jo lige begyndt! Jeg forstår heller ikke, hvorfor den hund absolut skal være udenfor når du er i bad? Tag den dog med derud! Mine hvalpe har været med på badeværelset som små alle sammen, det er jo ikke noget problem. Jeg synes du forstærker dens problemer med en del af de ting du gør. Jeg synes den virker helt vildt stresset, og synes du bare skal tage den med også ned med skrald osv. (hvad er problemet???) og stoppe al det der træning i en periode, til der er kommet ro på. Synes ærlig talt ikke den lyder skør, bare ret energisk og meget afhængig af dig og enormt stresset fordi den hele tiden bliver sat i stressende situationer.

[Therese]

16 timer siden, Mynte skrev:

Hmm ja måske, synes bare det er umuligt at forbygge at han gør de ting. Jeg føler ikke jeg har tjek på det, da det åbenlyst ikke virker det jeg gør og jeg synes vi kommer længere og længere fra hinanden. 

Jeg bider bare mærke i, at du skriver, at han falder til ro, når han får en snor på. Hvis det hjælper ham, så ville jeg da prøve det som forebyggelse. Og så kan det måske også give en mulighed for at kunne træne nogle af tingene lidt bedre. 

Men allerførst ville jeg, ligesom jeg skrev sidst, stoppe med træningen i en periode for at give ham lidt tryghed. Han lyder som en hund, der har brug for det. 

Redigeret Marts 5, 2019 af Therese

[pivpiv]

13 timer siden, Mynte skrev:

Jeg har desværre ikke samarbejde med opdrætter, da hun ikke lader høre fra sig. Jeg har også søgt efter hans søskende, uden held. Ville meget gerne vide hvordan de har udviklet sig,da jeg har mistanke om at særligt en af hans søskende kunne have samme adfærd som min. 

 

Han er hvert fald så tjekket som det er fysisk muligt. 

 

Det virker bare så vildt at aflive så ung en hund, uden fysisk grund. Jeg bliver ved med at tro at der ligger en løsning et sted jeg endnu ikke har opdaget. Men det er muligt at han bare er helt uden for pædagogisk rækkevidde. Ellers også forstår jeg mig bare slet ikke på ham. 

Er han købt hos en seriøs avler - eller det må hun jo ikke være siden hun ikke hjælper dig. Jeg håber ikke hun er en der laver mange hvalpe når hun giver sådan en "hjælp".

Jeg kan godt følge dig,  han er jo så ung. Men når ingen kan se "hvad du gør galt" (Det lyder så negativt, sådan skal det ikke forståes). Når flere siger at han er fuldtidsarbejde og flere gætter på at der er noget galt i hovedet med ham. Så må du ikke lukke øjnene for den mulighed. Man kan i hvert fald ikke sige at du ikke har kæmpet. Men giv ham endelig ikke videre, det ville være synd for ham.

[Gæst]

Øffegrisen, de dage han vågner klokken 7 og jeg gerne ville sove er som regel de nætter han først er faldet til ro ved 2 tiden om natten. Jeg har personligt intet i mod at han kommer med ud på badeværelset og det gør han også det meste af tiden, men adfærdsbehandleren siger jeg skal øve det nogen gange om ugen at han ikke kan komme med mig altid. 

 

Du spørger hvad problemet er, jamen problemet er at han er sygeligt afhængig af mig. Ingen kan passe ham, for han gør hyler og skriger non stop indtil jeg kommer igen, uanset om det er mennesker han elsker og kender som passer ham. Jeg kan ikke forlade ham 2 sekunder uden han panikker, selvom han kan se mig, feks gå om på den anden side af et hegn. Jeg kan ikke køre bil med ham fordi han så skal sidde på sædet ved siden af og ikke oven på mig. Før skreg han hele turen, nu er det lidt bedre og han gør det mindre. Jeg er bundet på hænger og fødder og låst til mig hjem. Han er helt ukontakbar når jeg går fra ham, han ænser intet og går i sin egen verden. Det synes jeg er et kæmpe problem. 

 

Du har helt ret i at han er meget energisk og på mange måder stadig blot en bette hvalp. Der er bare en konstant stress og uro over ham og han kører altid oppe under loftet. 

[Gæst]

Piv piv, han er købt hos en avler i Ølgod, jeg sidenhen har fundet ud af en del omkring.  

Jeg har meget svært ved at beskrive hvordan er han, men alle der møder ham elsker ham og synes han er sød og dejlig men ender med at sige " hold da op" og 2 dyrlæger, 1 adfærdsbehandler og en KST har udtalt at han er et fuldtidsjob og at han virker lidt " bims", men han er jo ikke ond, han er bare som et hyperaktivit barn der ikke fatter et nej. Dyrlægen og adfærdsbehandleren forslog sidst at jeg kunne prøve clomicalm for at se om det kunne lette hans panikangst når jeg går fra ham, da intet natur medicin har virket. Jeg overvejer at prøve det. 

[pivpiv]

5 timer siden, Mynte skrev:

Piv piv, han er købt hos en avler i Ølgod, jeg sidenhen har fundet ud af en del omkring.  

Jeg har meget svært ved at beskrive hvordan er han, men alle der møder ham elsker ham og synes han er sød og dejlig men ender med at sige " hold da op" og 2 dyrlæger, 1 adfærdsbehandler og en KST har udtalt at han er et fuldtidsjob og at han virker lidt " bims", men han er jo ikke ond, han er bare som et hyperaktivit barn der ikke fatter et nej. Dyrlægen og adfærdsbehandleren forslog sidst at jeg kunne prøve clomicalm for at se om det kunne lette hans panikangst når jeg går fra ham, da intet natur medicin har virket. Jeg overvejer at prøve det. 

Jeg ville helt klart prøve medicin som en sidste løsning.

Han er helt sikkert sød, men trives både du og han med at han slet ikke kan undvære dig? Trivsel handler ikke kun om smerter, det er lige så meget om det psykiske.