Hop til indhold
dicte

Overtale min mor

Recommended Posts

Hej jeg er en pige på 14 år og jeg vildt gerne have en mops!

Jeg har lavet en lille keynote præsentation for min mor som jeg gerne ville overtale. Vi bor i ledighed, men det er tilladt at have hund der. Vi bor overfor en skov så det bliver nemt at motionere hunden. Jeg har læst mig ind på hunderacen, og ville gøre alttt for at få en sød mops. Står bare med 3 problemer:

1. Jeg skal på efterskole i 9. (Er i 7. nu)

2. Dyrt.

3. Jeg flytter frem og tilbage mellem min mor og far siden de er skilt. (7/7 anordning)

4. Når vi skal på ferie.

I 9. klasse skal jeg på efterskole, og det ville blive mig som står mest for hunden. Så hvem skal så gå med hunden hvis jeg ikke er der? Min mor kunne, men hun har arbejde og min lillebror gider 100% ikke. Desuden ville hunden blive mit ansvar så det ville ikke give mening at min mor skulle til at gå med hunden.

Jeg har kigget på dba og andre hjemmesider. En hvalpe mops ser ret dyr ud, (Ca. 8000) og jeg har ikke råd til det, så skal jeg også overtale min mor om at betale? Jeg kunne ligge de penge jeg har ind (500).

Mine forældre er skilt så jeg flytter frem og tilbage mellem dem hver uge. Min mor bor lige ved siden af skolen, så jeg kunne lufte hunden 2-3km der? Har læst en mops ikke behøver så meget motion, men hvad anbefaler I?

Jeg ved min mor ville bringe det op. Ferie og efterskole er nok de to største problemer? Hvad skal jeg gøre når vi tager på ferie? Er der synd hvis hunden skal blive alene hjemme når vi er på arbejde og i skole? 

Tak på forhånd og undskyld hvis jeg lyder lidt pleb :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Uanset hvordan vi vender det - så vil hunden blive din mors ansvar - da du er et barn. Det er hende der skal sørge for at din hund får den pleje den har behov for - kommer til dyrlæge til helbreds undersøgelser og når der i øvrigt opstår noget. Det er din mor som overordnet ejer hunden - til du bliver voksen/myndig.

Jeg er ret sikker på at lige nu er det her ønske om en hund meget stor i dine tanker og du befinder dig lidt i en slags drømme situation, hvor man nogle gange kan ønske noget så meget, at det kun er det, som det handler om (jeg har også været 14 engang) (jeg har også haft børn i den alder selv, som nu er voksne)

Du skal på efterskole - og hvad så når skolen er slut? Du står på tærsklen til din ungdom - herunder venner, fester, uddannelse mv. Tror du selv på at der er plads til en hund i dit liv når du når dertil?? En mops kan blive gammel - og du skal tænke 15 år frem i tiden.

Du skal også vide at mopsen kan være disponeret for allergi sygdomme - samt ikke mindst hudproblemer - det vil kræve en masse at holde øje på sådan noget, samt ikke mindst udgifter til et godt foder og evt. udgifter til at bekæmpe allergi problemerne. Derfor skal man ikke købe sådan en hund gennem gul og gratis, eller andre lign. steder. da der ofte er tale om hunde der bare er avlet med profit for øje. Uanset hvilken race det handler om så er baggrunden for hunden enorm vigtig. Derfor skal man altid købe hos en anerkendt opdrætter og gennem DKK (dansk kennel klub) En mops koster 10.000 + - det er bare et skøn, for jeg ved det ikke præcis. Udover det er der udgifter til forsikringer, dyrlæge, et godt foder, udstyr - som halsbånd, snor, sele, kurve, tæpper mv. samt ekstra rengøring. Udgifterne bliver større i løbet af hundens levetid og vil langt overstige den pris man gav for hunden i sin tid. 

Til sammenligning kan jeg sige at hver af mine hunde ca. koster omkring 6-7000 om året alene i foder, dyrlæge, forsikringer - sådan løst regnet.

  • Like 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Åh søde pige, jeg forstår virkelig godt, at du gerne vil have en hund. Men hvis jeg skal være helt vildt kedelig og voksen, så synes jeg, du skal vente til din hverdag passer lidt bedre til hund. 

Det dur ikke, når du tager på efterskole om to år. For som  du selv er inde på, hvem skal så passe hunden? 

Og du er også selv inde på, at det er dyrt. Som Beaglepack skriver, så er der en del udgifter forbundet med at have hund, så du er nødt til at have en fast indkomst. 

Jeg synes, du skal bruge de næste par år eller tre på at læse en hel masse om mops, finde en god opdrætter og spare penge sammen til at købe den. Som Beaglepack også skriver, så er mopsen ikke den sundeste race - den kan også have problemer med luftvejene, fordi snuden er så kort - så man skal kigge sig godt for. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Endnu en kedelig voksen bemærkning :D

Prøv at lukke ned for de lyserøde drømme - som jeg sagtens kan forstå at du har - og tænk på alt det praktiske, der følger med at have en hund.
En hund er meget andet end en hygge-nusse ting. Den skal f.eks. luftes flere gange om dagen. Da du bor i lejlighed betyder det, at du HVER GANG skal i tøjet og ud, uanset om det regner eller sner, eller du lige er igang med noget. Du skal også stå op mindst 1/2 time tidligere om morgenen for at lufte den, inden du skal afsted i skole. Og du kan ikke lave aftaler efter skole, for du skal hjem til hunden, som har været alene hjemme og den skal igen-igen luftes. Sidste ting inden du går i seng er ud med vovse, så den kan tisse af for natten.
Vær ærlig overfor dig selv - hvor længe tror du at du gider det?
Du har læst, at en mops ikke behøver så meget motion, hvilket sagtens kan være rigtigt. Men alle hunde har behov for stimulering for at trives - det er ikke nok at ligge på skødet og være klappe-kæle hund.

En anden ting er, at du flytter frem og tilbage mellem din mor og far - det kan du finde ud af, men det kan en hund ikke. Den vil blive forvirret over hele tiden at skifte opholdssted. Og hvad siger din far til det her? Du skriver ikke noget om, hvorvidt han vil hjælpe dig med at have hund.

Måske du kan finde nogen i dit nærområde der har en mops (eller anden sød hund) som du kan få lov at "låne" (gå tur med, passe osv.) ind imellem?
På den måde får du din kærlighed til mopsen prøvet af, og du får set/lært hvor meget det koster af både penge, men også hvor meget arbejde der er med at have en hund.

  • Like 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu

×