Hop til indhold

Valg af race til børnefamilie


Edlitam
 Share

Recommended Posts

Hej! Jeg håber på lidt inspiration til valg af hund til os. Det vil formentlig først blive til forår/sommer 2020, da vi først der vil kunne tage ferie og sikre en god start på livet sammen. Min mand har erfaring med hund, mens jeg selv kun har haft en masse andre dyr. 

Vi er en familie med 3 børn, som næste år er 4 - 11 år. De to ældste vil kunne gå hjem efter skole og lufte hunden. Den vil undertiden skulle være alene hjemme fra 8-16, men oftest vil der være nogen hjemme fra kl 14 eller hele dagen pga hjemmearbejdsdage.

Vi bor i et stort hus med indhegnet have i udkanten af byen, få hundrede meter fra en stor og dejlig skov, hvor vi holder af at løbe og gå ture,  meget gerne sammen med en hund. Vi vil selvfølgelig også gå til træning med hunden og ønsker generelt en hund, som er aktiv uden dog at kræve mange timers dagligt udfordrende træning. Pelspleje er intet problem. Vi er desværre ikke til små hunde, men ønsker en medium til stor hund.

Jeg er totalt forelsket i en Aussie, men kan desværre læse mig til, at den nok vil kræve mere af vores familie, end vi vil kunne give den. Vi har også kig på en Finsk Lap, men jeg er lidt bekymret for, om den vil være for reserveret for vores børn, som ønsker en hund, de virkelig kan kæle med og nusse om. Berner Sennen er også skøn, men den er måske for stor for os. Det må måske også gerne være en blandingshund, hvis nogen har gode erfaringer?

Er der mon nogen med gode bud? Herunder også meget gerne kommentarer til tæve vs hanhund og andre gode råd 😊

På forhånd mange tak!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad vil I gerne lave med jeres hund? Der er jo nærmest ingen racer der trives med at være i haven og i sofaen ;-)

Jeg ville altså ikke give en 11 årig et ansvar med at skal gå hjem og lufte hund, det syntes jeg ikke barnet er gammel nok til - men I kender jeres børn bedst.

Det er kanon at I allerede nu begynder at se rundt, det tager tid at finde den rette (eller det kan det gøre). Har I overvejet Corgi, ikke stor men meget kælen og herlig.

Når Du skriver at en Aussie kræver mere end I kan give, hvad mener du? Hvad er det den kræver som I ikke kan?

Meld jer til hundetræning og vær obs på at nogle klubber også har hold med børn - en voksen skal selvfølgelig gå til træning derudover, men børnene kan lære meget godt ved at være med.
Hav klare regler (ingen boldkast, da det stresser en hel del hunde og ingen kasten med pinde (skader), må hunden være i sengen, må hunden være over hele huset og så videre). 

Hvis nogen har gode erfaringer med en blanding, så husk at ikke to er ens, så I kan ikke bruge deres erfaring til ret meget. Ingen ved hvad side hver hvalp vil falde ud til og hele kuldet kan være forskellige.

Hanhund eller tæve er vist hvad man er til. Tæven går i løbetid et par gange om året og hanhunden reagerer på tæver i løbetid, alt er jo relativt. 

Jeg har selv kun tæver og jeg vil ikke have hanhunde, dem jeg kender er velopdragne men en løbsk tæve kan nu slå hjernen fra på de fleste hanhunde. Men det er helt en smags sag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej,

At få hund er et stort arbejde uanset hvilken hund man får(gåture,aktivering,træning m.m.) og det vil kræve en stor indsats af jer voksne især i de første 2 år med opdragelse/træning.

Hvis jeres ældste barn skal gå med hunden, tænker jeg, at det er vigtigt at han/hun kan holde hunden dvs ikke en for stor hund. Som udgangspunkt er jeg altid lidt bekymret ved mindre børn og hund og gåture....hvad gør barnet,hvis der kommer en sur løs hund og den slags, det kræver overblik og det kan det jo meget vel være jeres ældste har :-), det ved I bedst selv .

Det er svært at anbefale en race, før I skriver lidt mere om, hvad I kan tilbyde hunden på daglig basis. Alle hunde har jo brug for at der "sker noget", men nogle mere end andre ;-) .

Jeg har selv haft både berner, aussie og nu en schæfer  og hver især har været meget forskellige dog har de alle været ret aktive omend min berner var lidt mere afslappet.

V.H. Sille

Redigeret af Sille12
Link til indlæg
Del på andre sites

2 minutter siden, Sille12 skrev:

Hej,

At få hund er et stort arbejde uanset hvilken hund man får(gåture,aktivering,træning m.m.) og det vil kræve en stor indsats af jer voksne især i de første 2 år med opdragelse/træning.

Hvis jeres ældste barn skal gå med hunden, tænker jeg, at det er vigtigt at han/hun kan holde hunden dvs ikke en for stor hund. Som udgangspunkt er jeg altid lidt bekymret ved mindre børn og hund og gåture....hvad gør barnet,hvis der kommer en sur løs hund og den slags, det kræver overblik og det kan det jo meget vel være jeres ældste har :-), det ved I bedst selv .

Det er svært at anbefale en race, før I skriver lidt mere om, hvad I kan tilbyde hunden på daglig basis. Alle hunde har jo brug for at der "sker noget", men nogle mere end andre ;-) .

Jeg har selv haft både berner, aussie og nu en schæfer  og hver især har været meget forskellige dog har de alle været ret aktive omend min berner var lidt mere afslappet.

Om det skal være hanhund eller tæve er et temperaments spg. Jeg har altid været mest til hanner, men har pt en tæve.

V.H. Sille

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for jeres input! :-) Det er altafgørende for os at finde det rigtige match, så vi ikke risikerer at skulle skille os af med den igen. Vi ønsker selvfølgelig en hund, som er veltilpas, velstimuleret, godt trænet og som børnene kan nusse om, som kan trives i en familie hvor vi i løbet af en uge ofte har besøg af børnenes venner og vores familie/venner. Vi er en relativt aktiv familie og ønsker en hund, som kan være en del af det, vi foretager os. 

Vil kan tilbyde hunden en halv times gåtur i kvarteret om morgenen (af min mand el jeg), en gå-tur i kvarteret om eftermiddagen af min datter på 11 år og/eller leg i haven, og en længere gå/løbe tur i skoven eller på stranden om aftenen af måske en times varighed. Vi bor tæt på strand og en skov, hvor der er masser af hunde, de fleste løsgående. Herudover vil vi gå til træning en gang ugentligt med hunden (hvis hvalpetræning kræver flere gange om ugen, så gør vi selvfølgelig det - vi ønsker klart en hund, som er veltrænet) og jeg havde forestillet mig, at min datter skulle med til træning. Det er dog vigtigt, at hunden også vil kunne klare sig en dag uden den lange aftentur, hvis vi af en eller anden årsag ikke vil kunne komme afsted. Herudover har vi en mellemstor indhegnet have. Som jeg har læst beskrivelserne af Aussies, så kræver de mere end dette, og folk skriver flere steder, at de ikke er egnet som førstegangshund. 

Det vil selvfølgelig aldrig være børnene ansvar at have hund, men vores datter har ønsket sig en hund siden, hun kunne tale, og det er derfor vigtigt, at hun ville kunne gå med den i kvarteret alene - om det så ikke er det første leveår, må tiden vise. Vi har i øvrigt ikke lovet børnene en hund endnu, for vi vil først være sikker på, at vi kan finde det rigtige match. Jeg havde ikke overvejet en Corgi, men vil klart undersøge det :-)  Og andre forslag og gode råd er meget velkomne!

Link til indlæg
Del på andre sites

Det med at jeres datter skal gå med hunden, mine tanker går ikke på om hun kan holde den og hunden går pænt. Den går på om hun er stor nok til at klare trælse situationer og om hun er frisk på at samle pøller op ;)
Hvad gør hun hvis hun møder en løs hund? eller endnu værre en sur løs hund? 

 

Gåturen er vigtig men den mentale aktivering er endnu vigtigere, så udover de gåture så skal I finde tid til mental aktivering.  Hvis man smider sig syg kan en vel stimuleret hund sagtens klare sig en dag i haven, men der er selvfølgelig racer der kræver mere end andre.

Åh ja, hvem ønsker sig ikke en hund :x Det er også enormt dejligt, men det er bare så vigtigt at man også tænker over arbejdet, hvad med sommerferien, træningen, gæster, hverdagen (man kan ikke komme hjem fra en lang dag på job for derefter at køre i byen flere gange om ugen). Økonomien, rengørringen, de år der går inden hunden er veltrænet og rolig - der hvor den er hvalp og en bandit samt teenagertiden hvor de er kreative:sjov:  

Det er fornuftigt at I ikke har fortalt det til børnene, så kan der hurtigt komme en masse gode ideer og pres og hvad ved jeg (sådan nogle unger har nogle gange vilde drømme).

Vi har selv labrador og vi elsker det. Hundene elsker når knægten har venner med hjemme og nu er han stor og selv den største teenager ender på gulvet med en hund i armene.
Der er mange ekstra hår i huset og ekstra sand og jord der slæbes ind. Sommerferien foregår hjemme sammen med hundene og skal vi ud og rejse så skal vi køre langt for den rette pension - for vi vælger ikke den tættest på, men derimod den bedste.

Vores hunde trænes ugentligt på hold selvom de er voksne, det giver både hund og ejer en god dag og noget indhold og man lærer hele tiden når man har hund.

En hund er fantastisk og stor ros for at I undersøger nøje.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeres familie passer på en Beagle - det er en super social og børnevenlig hund - en rigtig familiehund. Der er ligesom med andre racer selvfølgelig noget I skal læse op på og gøre jer klar på med hensyn til beaglen - og det er at - den ikke skal forventes at kunne gå løs - da det er en støver. En beagle er en samarbejdende race.  Udover det er den glad for mad - men det tror jeg de fleste hunde er. Den kræver ikke særlig meget motion - men skal naturligvis ud og snuse rundt -læse avisen som man siger. Det vigtigste i en beagles liv er at have sin familie tæt på.

Jeg har selv beagler - har haft 3 sammen - men den ældste er nu gået over regnbuen og jeg har så to tilbage. Alle mine beagler er hanhunde - jeg foretrækker hanhunde da de ofte er lettere at træne og ikke helt så skarpe som tæver kan være. 

Ellers vil jeg anbefale en corgi som er en hyrdehund og dermed kan være mere beskyttende - men en god familiehund der ikke er så stor i det og dermed lidt mindre en en beagle.

 

Hvis du vil spørge mere om beaglen - kan du fange mig på www.beaglepack.dk

  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites

  • 3 months later...

Jeg ser at du først søger hun i 2020. Jeg tilladder mig derfor at give mit input. 
Min kæreste og jeg har en brun labrador på 7 år, stille og rolig, ELSKER at lege med andre hunde og mennesker.  Faktisk havde vi problemer med ham, da han var 1-3 år, når vi gik tur med ham. Han VILLE bare snakke med alt og alle - hvilket i og for sig er fantastisk, men knapt så rart at gå med en hund der trækker. Han blev derfor kastereret og det har hjulpet meget på hans adfærd. Han har den samme dejlige personlighed, men knap så ivrig. 

Han ser det bedste i alt og alle, og render mest og alt forvirret væk når en hund giver ham en attitude. Han elsker børn, katte og alt der hører til. Vi har helt fra han var en lille hvalp haft ham med alle steder, hvorved han altså kan tages med alle steder og overnatte uden problemer - så længe vi bare er i nærheden. 

Jeg vil klart anbefale en labrador (den gammeldags med bredt ansigt), og så give den ALT den kærlighed og aktivering du kan komme på. Vores hund Tarzan kan vi have med hjem til alle, hvor han bare trisser rundt på ejendommen og bliver generelt i nærheden af os på alle tidspunkter. 
Men generelt vil jeg mene at hvorvidt din hund har den ene eller anden adfærd, afhænger af din opførsel overfor den. Det bedste råd jeg kan give dig, er at styre dit eget temperament når han laver løjer. Han forstår det ikke... Accepter at der vil være hump på vejen, og at du vil være nok så træt af ham til tider - det er dog bare VIGTIGT, at han forbinder dig (ejeren) som det bedste i hele verdenen. Derved vil han ikke løbe væk når i går tur uden snor, og han vil også altid komme når du kalder. 

 

De bedste hilsner,

Mads - casinoguiden

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...