Jeg har hårdt brug for hjælp!

[Gæst chihuahualove]

Ja det har jeg virkelig.

 

Nico og mig har ikke altid det bedste forhold, jeg ved godt at det er min egen skyld pga den måde han er opdraget.

 

Lidt historie først:

Nico var begyndt at at knurre af mig over små ting, f.eks hvis han skulle ha klippet negle, hvilket aldrig har været et problem og han har ik været ude for en grum oplevelse, jeg lavede så den fejl at lade ham slippe, og efter der er der ik grænser for hvad han er gået amok over, hvis jeg vil gå en tur med ham går han amok hvis jeg sidder for tæt på min far går han er amok, en dag mig og min far sad og spiste aftensmad hoppede nico op på en stol ved bordet, hoppede videre op på bordet og løb hen og bed mig i ansigtet.

 

hvis jeg har været ude og besøge nogen der har hund uanset tæver eller hanner så bider han mig og der kan gå flere timer før han falder til ro og lader mig være, en dag var det så slemt at jeg tænkte ok så må jeg ta et bad så jeg ik lugter af den anden hund længere- det hjal også men mens jeg havde været i bad havde han tisset og skidt i mit tøj (det jeg havde haft på hos den anden hund)

 

en dag min far skulle på arbejde, og nico ville med, det måtte han ikke, da jeg ikke vil ha at han kommer med sydpå (min far køre lastbil) nico blev så sur at han satte sig og sked mit på gulvet lige foran mig mens han lavde direkte øjenkontakt med mig.

 

alting har så udviklet sig værre og værre han bider mig, min mor, min søster (som kun kommer hver 2 eller 3 weekend), min farhar han også knurret a og prøvet at bide fordi han ville have ham med ud og gå.

 

Jeg har hele tiden haft tæt kontakt til dyrlægen da hun også har et kursus i hundetræning, hun har jo sagt det er min fejl og det ved jeg godt, nu var det så gået så vidt at hun mente at det var bedst at kastrare ham for ellers ville vi nok ikke få så meget ud af træningen fordi nico i så mange år (hele hans liv næsten) har troet at det er ham der bestemmer alt.

 

Så igår mandag fik vi ham kastreret (den har været oppe og vende mange gange men nu blev han det så) jeg besluttede det ud fra nogen af de der udsendelser jeg har set med hende victoria og specielt en med en hårløs der opførte sig som nico.

 

Nu kom han så hjem igår fra dyrlægen, han havde plsatre på begge forben og ville ha dem af, og jeg ville så hjælpe ham ved at klippe dem af- og tænkte ikke over at nico hader sakse pga det med at klippe negle (altså bruger ikke en alm saks til det) så jeg klipper og nico får et kæmpe anfald og bider og knurre som en sindsyg, jeg har slet ikke kunne komme til ham siden igår, han tør ikke sove i nærhden af mig eller noget ( og jeg er så ked af det.

 

Jeg læste en dag at der var nogen der skrev noget med at det ku være man havde brudt hundens tillid, så mit spørgsmål er hvordan starter jeg forfra med Nico så vi kan opbygge en god tillid til hinanden igen???

 

Og hvad nu hvis at jeg er nødt til at gøre noget som jeg ved nico ikke vil ha. f.eks ha sele på ,men han skal jo ud, bryder jeg så ikke hans tillid igen?

 

jeg er så ked af at det er kommet så langt og vil gerne have et godt tillids forhold til nico igen for den gang han boede hjemme hos mig var det meget bedre.

 

Jeg er ved at dø over det her det er så forfærdeligt at se at ens hund ikke har tillid til en, og jeg har ikke været ond ved ham.

 

Hjælp mig vad kan jeg gøre her når man bare er hjemme og er der nogle trænings muligheder i kan anbefale?? jeg er åben for ALT så længe det er positivt )

[Gæst Tanten]

Pu ha - det er godt nok en kedelig situation I er havnet i :ae:

 

Jeg ved slet ikke nok om adfærd, samt hvad der skal spørges ind til af baggrund til at jeg vil komme med et bud.

 

Men det jeg tør spørge om er:

 

Er det kun din far han vil snakke med og røres af?

 

Måske har han haft ondt et sted og i forbindelse med du klippede negle på ham udviklede det sig, så han nu opfatter dig som noget der gør ondt. Måske kunne det være en ide at lade en kiropraktor se på ham, evt. i kombination med den alm. dyrlæge.

Jeg vil for god ordens skyld lige nævne, at en kiropraktor ofte finder gener ved hunden som den alm. dyrlæge ikke har mulighed/uddannelse til at finde.

 

Held og lykke

[Nollike]

Puha, det lyder som om I virkelig er kommet ud på et sidespor I to. Jeg tror at det er for meget for os at rådgive dig om, for mig lyder det afgjort som om du har brug for at få fat i en dygtig adfærdsbehandler som kan se jer i situationerne og derfra vurdere hvad det er der går galt. :ae: For det der er da ikke rart for nogen af jer!!!

Hvor bor du henne?

[Gæst chihuahualove]

I odense.

 

Jamen han har været min hund og boet hos mig og dengang var han slet ike så slem, for da han begyndte at være slem lavede jeg strammer regler for ham, f.eks måtte han ikke sove i soveværelset, han fik sit eget soverum og han måtte ikke være i køkkenet når jeg lavede mad og spiste - og det gik kanon godt han fik nærmest mere tillid til mig efter jeg gjorde det, så var jeg nødt til at flytte i en meget lille lejlighed og syntes det var synd at ta dem med, så min far sagde lad ham bo hos os indtil du finder noget andet- der gik så 2 år inden jeg fandt noget andet så syntes det var synd at flytte nico igen så min far købte ham af mig.

 

hos mine forældre har han ingen regler, men jeg har sadig nogen ting jeg ikke gider ha at han gør, f.eks gider jeg ikke ha at han står og kradser mit ben halvt til blods når jeg spiser, så jeg ber ham om at gå hen og ligge sig (en komando han ellers har kendt) men fordi min far så tit siger nej det er synd og så tager ham op til bordet, så nu hvis jeg siger det så knurre han af mig og hopper op for at bide.

 

tror han er sur på mig fordi det er mig de altid laver regler osv.

 

han hader vand så min mor syntes det er synd at ta ham i bad men hun syntes samtidigt han lugter (han kommer altid til at tisse på sine forben så efter en måned lugter han knapt så godt) så det ender med det er mig der skal gøre det, så det er altid mig der skal gøre det "onde" ting, sidst han var syg skulle han ha dryppet øre og det var så mig igen ( så det er klart nok han hadre mig, men jeg tænker bare hvis han nu stoler på jeg gør det for hans egen skyld at det så hjalp på det.

 

Altså min far stoler han meget på så derfor høre han mest efter min far, så han gør alt hvad han kan for at passe på min far, hvis mig eller min søster vil gi min far et farvel kys så bider nico os.

 

men så nu her er han begyndt at jeg ved ik måske afprøve grænser, med min far for de ting han før ellers kun blev sur på os andre over gør han ved min far nu, dog i en mindre grad end når det er os andre.

 

Han er blevet tjekket på kryds og tværs han fejler intet heller ikke led og muskler osv.

 

nico er bare meget sart af den ene eller anden orsag. altså en dag måtte jeg ikke klippe negle på ham og jeg har aldrig klippet dem for kort eller noget netop for at undgå det skal gøre ondt.

hvis jeg siger du har noget i øjet(søvn eller hår) så førhen kom han hen og satte sig så jeg ku ta det ud, nu løber han hen til mig og knurre og snapper ud efter mit hoved

[Gæst Tanten]

Hmmmm........ jeg er tildels enig med Nollike.

 

Men uanset hvad der sker (og skal ske) så skal I jo alle være enige om hvad hunden må og ikke må!!

[Gæst chihuahualove]

ja problemet er min far tror at det er bedst for nico at han bestemmer og jeg mener det er mindre stressende for ham hvis han ved hvad han må og ikke må.

[Nollike]

Jeg vil slet ikke kaste mig ud i at råde dig, det overstiger langt mine evner!!! Og samtidig er det sådan noget der skal ses med egne øjne, for der kan være flere grunde til at hunden reagerer som den gør. Jeg synes at du skal prøve at kontakte Ninjamor herinde fra, hun er adfærdsbehandler og kan måske selv hjælpe dig eller henvise til en der bor i dit område. Men det kræver jo nok at din far synes at der er et problem, for det er vel ham der skal betale og arbejde med hunden, når det er hos dem den bor...

 

Jeg vil ønske dig pøj pøj med det, jeg håber at I for jeres alles skyld får fat i en adfærdsbehandler, for det du beskriver der, er bestemt ikke sjovt for nogen af jer :ae:

 

Giv gerne en update ik'?

[Gæst Ninjamor]

Velkommen til!

 

Det problem du skitserer er af så omfattende karakter at det ikke kan klares med nogle få og enkle råd hvis begge parters behov og grænser skal tilgodeses.

 

For at komme problemerne til livs og skabe en ny og bedre relation mellem Nico og dig, skal der meget baggrundsinfo på bordet og det vil tage rigtig lang tid at gøre dette på skrift - og ikke mindst, vi kan ikke se Nico her!

 

Jeg vil derfor anbefale at du henvender dig til en dygtig adfærdsbehandler som kan iagttage Nico og jeres samspil, give sin vurdering og lægge en plan for et træningsforløb rettet mod at genvinde den tabte gensidige tillid og respekt.

 

Hvis det drejer sig om manglende tillid gavner en kastration højst sandsynligt ikke, men nu er det jo gjort.

 

Det er nødvendigt med faste regler, men når disse går ud på at skabe fysisk afstand mellem hund og ejer, så gavner man ikke relationen, i stedet skaber man mental og følelsesmæsig forvirring og muligvis utryghed hos hunden.

At sove sammen giver tryghed og tryghed er basis for tillid - tillid er basis for respekt.

 

Jeg vil foreslå at Nico kommer i hundesalon og bliver soigneret og får klippet sine negle der regelmæssigt evt. støttet af beroligende medicin.

 

Det ER at give aben videre til frisøren, men der skal ændres nogle radikale ting et stykke tid. Når relationen igen fungerer kan du genoptage soigneringen af Nico langsomt bygget op på tillid.

 

Sørg for at din hund har nok at tage sig til med oplevelser og aktivering, vi må jo ikke glemme at racen er særdeles intelligent. Måske er lige netop din hund den jeg kunne finde på at håndtere trods hans vrede med handsker på!

Der er nemlig den mulighed at han er blevet sådan bare fordi han kan!

 

Dette vil jeg slet ikke anbefale dig at gøre, jeg vil bare gerne omkring, at der ikke behøver ligge smerter til baggrund for adfærden.

 

Som du beskriver Nico må han være stresset mere eller mindre konstant og dette skal der også rettes en behandling mod.

[Gæst chihuahualove]

jeg tror også nico er stresset og det er det der bekymre mig mest for i bund og grund altså hvi han bare ikke ku li mig så fair nok, klart det er søgrligt osv men hvis det bare var det, men jeg kan se på nico der er noget galt at han er stresset osv så derfor kan jeg jo ikke bare lade det ligge.

 

Nej det med kastrationen er mere fordi at det er svært at træne med ham når han konstant er obs på 117 andre ting og når ha ikke kan koncentrere sig om træning kommer vi ikke så langt så derfor anbefalde dyrlægen det for så kan han nok medre fokusere på det det egenlig handler om og så kan vi træne sammen.

 

For før hen så gik træning bare op i hat og briller fordi nico jagtede tæver der snart kom i løb osv osv og det er så det jeg håber ændre sig lidt så vi bedre kan træne sammen.

 

Jeg har fundet en adfærds behandler + hundetræner som tilbyder træning ekeltvis så der kun bliver fokuseret på os, og hun tilbyder træning i hjemmet og ude.

 

Jeg havde så tænkt mig at når nico har lært at lystre osv så jeg tør ha ham løs så kunne jeg starte til noget agility så han kan udfordre sig selv fordi han er SUPER intelligent, der er ikke grænser for hvad han kan lære, så han har hele tiden brug for nye udfordringer, men jeg tør bare ikke begive mig ud i så meget når jeg ikke ved hvornår han bider osv.

[Gæst Ninjamor]

jeg tror også nico er stresset og det er det der bekymre mig mest for i bund og grund altså hvi han bare ikke ku li mig så fair nok, klart det er søgrligt osv men hvis det bare var det, men jeg kan se på nico der er noget galt at han er stresset osv så derfor kan jeg jo ikke bare lade det ligge.

 

Nej det med kastrationen er mere fordi at det er svært at træne med ham når han konstant er obs på 117 andre ting og når ha ikke kan koncentrere sig om træning kommer vi ikke så langt så derfor anbefalde dyrlægen det for så kan han nok medre fokusere på det det egenlig handler om og så kan vi træne sammen.

 

For før hen så gik træning bare op i hat og briller fordi nico jagtede tæver der snart kom i løb osv osv og det er så det jeg håber ændre sig lidt så vi bedre kan træne sammen.

 

Jeg har fundet en adfærds behandler + hundetræner som tilbyder træning ekeltvis så der kun bliver fokuseret på os, og hun tilbyder træning i hjemmet og ude.

 

Jeg havde så tænkt mig at når nico har lært at lystre osv så jeg tør ha ham løs så kunne jeg starte til noget agility så han kan udfordre sig selv fordi han er SUPER intelligent, der er ikke grænser for hvad han kan lære, så han har hele tiden brug for nye udfordringer, men jeg tør bare ikke begive mig ud i så meget når jeg ikke ved hvornår han bider osv.

 

 

Uden at ville rode mig ind i en diskussion om emnet, så mener jeg ikke at agility er specielt mental udfordrende.

 

Jeg tænker mere på noget han virkelig skal bruge de små grå til, f.eks. fært ID, eller syns ID, rapport om nedgravne genstande osv osv, men alt dette får du sikkert input til hos din nye træner

[Gæst chihuahualove]

men det er mest hvor der er store hunde, den slags der. Tror hvertfal han vil elske agility men han kan jo sagtens begge dele hvis man bare gør det i hundens tempo

[Nollike]

Uden at ville rode mig ind i en diskussion om emnet, så mener jeg ikke at agility er specielt mental udfordrende.

 

Jeg tænker mere på noget han virkelig skal bruge de små grå til, f.eks. fært ID, eller syns ID, rapport om nedgravne genstande osv osv, men alt dette får du sikkert input til hos din nye træner

 

Tilgengæld giver det samarbejde mellem hund og fører :blink:

[Gæst Ninjamor]

Tilgengæld giver det samarbejde mellem hund og fører :blink:

 

Det er der så meget andet der også gør - og jeg har set en del agilitytræning som bestemt ikke var befordrende for samarbejdet.

 

Det afhænger, som så meget andet, sikkert af hvor man går til træning

[Nollike]

Det er der så meget andet der også gør - og jeg har set en del agilitytræning som bestemt ikke var befordrende for samarbejdet.

 

Det afhænger, som så meget andet, sikkert af hvor man går til træning

 

Det har du nok ret i Men den klub jeg gik i var også ret meget fremme i skoene mht. udvikling, så jeg har nok været heldig

[Gæst Ninjamor]

Det har du nok ret i Men den klub jeg gik i var også ret meget fremme i skoene mht. udvikling, så jeg har nok været heldig

 

Det er der nogle der er

 

Jeg har lige afsluttet træning er sted hvor der blev trænet agility et godt stykke fra vores plads. Der var næsten ikke til at få ørenlyd pga. hundegøen og råben. Det tyder ikke just på samarbejde

[luckyluna]

Hej,

 

Jeg håber du får god hjælp af en træner, men et råd vil jeg komme med:)

 

Lad Nico være din fars hund og lad frem for alt være med at gøre de grimme ting ved ham, det må de selv klare, da det er deres hund. Tro mig, jeg ved hvortræls det er, når man kommer og serat nu er hunden, igen, ikke blevet soigneret, men det gavner bare ikke dit og nicos forhold, atnår du kommer, så sker der "dumme" ting.

 

Prøv i stedet at være den, der altid kommer med godbidder og gør noget han godt kan lide og så give ham tid, til at tro på at du har ændret dig.

 

Vil du tage ham ud at gå, så lad din far sætte snor på ham. Lad være at skælde ud på ham, afled istedet.

 

Kradser han på dit ben, for at komme op, så rejs dig og gå lidt væk. Sæt dig igen når han er rolig og giv ham en godbid for at være rolig på gulvet.

[Nollike]

Det er der nogle der er

 

Jeg har lige afsluttet træning er sted hvor der blev trænet agility et godt stykke fra vores plads. Der var næsten ikke til at få ørenlyd pga. hundegøen og råben. Det tyder ikke just på samarbejde

 

Ja sådan var det i hvert fald ikke der hvor jeg gik

[Gæst Ninjamor]

Ja sådan var det i hvert fald ikke der hvor jeg gik

 

Dejligt!