Overtagelse af lederskab

[Gæst Aktivthundelivdk]

Det helt sjove (syntes jeg) er når vi beskriver hundens adførd, så er det faktisk en vej til at forstå vores egen adfærd.

 

Eksempelvis den lille debat om hunden gør/arbejder for flokken eller i sidste ende kun sig selv.

 

Den altruistiske adfærd har vi jo lige været igennem her i juletiden.

 

Giver vi julegaver for at glæde andre eller er det med skumle bagtanker om at få gaver igen eller holde sige gode venner med de rigtige?

Der er selvfølgelig mange årsager til at vi giver gaver.

 

Men et at give en gave udløser en glæde hos os selv. Det er en evne der er kommet igennem mange tusinder års evolution. Denne evne er vel en del af flokegenskaben, da den er med til at styrke sammenholdet og bindinger i flokken.

Evnen til at der udløses en glæde (kemisk proces i hjernen) ved at give.

 

Det gode ved den og mange andre af vores egenskaber, er at vi kun er beviste om den følelse den giver os og ikke den dybere baggrund for handlingen.

 

På samme måde så vil hundens vellykket samarbejde udløse en glæde i hunden. I hunden foregår dette som direkte positiv beløning sprøjtet ind i hjernen af en nedarvet kemisk proces udløst af en handling (samarbejde omkring en aktivitet).

 

Den proces er nedarvet igennem evolutionen, netop fordi den har højnet chancerne for individets overlevelse.

 

Min holdning er, at flokdyr lever i en flok fordi det højner chancerne for overlevelse for individet. Men ligesom hos os mennesker, så er de beviste handlinger for flokken (men ubevist for individet).

 

Derfor skal vi bare være taknemlige i vores arbejde med hundene og se dem som flokdyr, da flokdyrets egenskaber er de styrende.

 

 

MEEEEN ALLE flokdyr har også evnen til at være isoleret og dermed arbejde/overleve for sig selv.

Alt efter dyreart er dette jo i mere eller mindre grad.

 

Jeg mener, at en enlig hund der bor sammen med os mennesker, da vil flok egenskaberne være de dominerende og den vil bruge sin flokmentalitet sammen med os. Men mon ikke nogle af de hunde der ikke oplever floksammenholdet i menneskeflokken mere eller minder går over til at opføre sig, som det udstøtte individ fra flokken (hhhmmm den tanke må jeg lige tænke lidt mere over, da megen balstyrisk adfærd måske bare skal klares med lidt flokmentalitet).

 

Det sjove er jo også at hunde kan stimulere vores egne flokegenskaber.

I et amerikansk fængsel får de indsatte en hund fra et internat de skal træne op til at kunne overdrages til en familie. En romantisk historie, hvor hunde dømt til sprøjten, får en chance til. Men hundene gav også de indsatte socialsamvær, aktivitet m.m. Alt dette som et flok dyr har brug for og de indsatte opførte sig langt bedre en forventet for en "normal" indsat.

 

 

God bagjul

[Gæst Ninjamor]

Det helt sjove (syntes jeg) er når vi beskriver hundens adførd, så er det faktisk en vej til at forstå vores egen adfærd.

 

Eksempelvis den lille debat om hunden gør/arbejder for flokken eller i sidste ende kun sig selv.

 

Den altruistiske adfærd har vi jo lige været igennem her i juletiden.

 

Giver vi julegaver for at glæde andre eller er det med skumle bagtanker om at få gaver igen eller holde sige gode venner med de rigtige?

Der er selvfølgelig mange årsager til at vi giver gaver.

 

Men et at give en gave udløser en glæde hos os selv. Det er en evne der er kommet igennem mange tusinder års evolution. Denne evne er vel en del af flokegenskaben, da den er med til at styrke sammenholdet og bindinger i flokken.

Evnen til at der udløses en glæde (kemisk proces i hjernen) ved at give.

 

Det gode ved den og mange andre af vores egenskaber, er at vi kun er beviste om den følelse den giver os og ikke den dybere baggrund for handlingen.

 

Så er jeg muligvis mere bevidst end det du mener vi er, for netop denne Jul lagde jeg meget mærke til, at jeg gav gaver som min familie havde ønsket sig og som jeg glædede mig enormt til at give dem FORDI deres glæde blev min!

De blev glade og jeg var glad for at give dem denne glæde. Helt bevidst gav jeg mig selv muligheden for at blive glad ved at vælge netop disse gaver.

 

På samme måde så vil hundens vellykket samarbejde udløse en glæde i hunden. I hunden foregår dette som direkte positiv beløning sprøjtet ind i hjernen af en nedarvet kemisk proces udløst af en handling (samarbejde omkring en aktivitet).

 

Hvor har du det fra?

 

Hvis jeg forstår dig ret, så skriver du, at hunde helt bevidst samarbejder med flokken for at glæde flokken?

Og dermed glæde sig selv?

 

I et naturligt ulve/hundeliv vil samarbejde forekomme omkring: Fangst af byttedyr = til gavn for individet, hævde territoriet = til gavn for individet, pasning af hvalpe= til gavn for individet.

Hunden er i flok fordi det gavner dens egen overlevelse.

 

Er det du mener så, at evolutionen har skabt hunde for hvem samarbejdet med "flokken" (menneskefamilien) omkring vagtopgaver, næseopgaver osv. osv. er direkte glædesinducerende udelukkende fordi dette samarbejde tilsyneladende gavner "flokken"?

 

Den proces er nedarvet igennem evolutionen, netop fordi den har højnet chancerne for individets overlevelse.

 

Som du beskriver det, ser jeg hunde for mig som bliver jublende glade og klapper i de små poter når en opgave er løst - ikke fordi opgavens løsning giver en direkte bonus til denne hund, men fordi den føler den har arbejdet for flokken.

Korrekt opfattet? Det er begrebet "glæde" jeg hænger mig i her = hunden bliver glad.

 

Min holdning er, at flokdyr lever i en flok fordi det højner chancerne for overlevelse for individet. Men ligesom hos os mennesker, så er de beviste handlinger for flokken (men ubevist for individet).

 

Kan du komme med et eksempel for min forståelses skyld?

 

Derfor skal vi bare være taknemlige i vores arbejde med hundene og se dem som flokdyr, da flokdyrets egenskaber er de styrende.

 

Flokdyrets egenskaber er styrende for individets motivation for at tilpasse sig flokkens regler,

aktivitetsniveau og samarbejde omkring opgaver.

[Gæst Aktivthundelivdk]

Netop.

 

Hvad er glæde. Det er vel ikke andet end en kemisk proces i vores hjerne. Denne proces er stimulerende for os, måske en slags positiv forstærkning opstået igennem evolutionen. Men sådan en forstærkning har en baggrund. Dvs. den må være til fordel for individet. Så findes der så en lang debat om, hvorvidt det og give gaver er den ene eller anden fordel for individet. Den vil jeg ikke gå ind på. (bare søg på altruistisk adfærd) Hele det springende punkt er vel, at vi mennesker søger den glæde og ikke tænker over baggrunden for det der udløser glæden. Heldigvis for det.

 

Det tydeligste eksempel er vel forelskelsen, som er en utrolig behagelig følelse, men også en kemisk proces. Vi søger i høj grad følelsen af at blive forelsket (måske mest i vores unge dage :blink:). Baggrunden er dog så enkel som at reproducerer sine gener, der i virkeligheden for alle dyrearter er meningen med livet.

 

Nok om mennesker.

 

De samme spilleregler gælder vel for alle andre dyr, herunder hunde.

 

Et vellykket samarbejde kan vel lige så vel udløse glæde (Er det ikke endofiner der bliver udløst) hos hunde, som det gør hos mennesker. Jeg kan ikke helt bestemme med mig selv, hvorvidt en hund er bevist om søgning af oplevelsen af glæde. Men eftersom hunde lærer af postiv forstærkning, så hvorfor mon ikke de bevist søger en "glæde".

 

Selvfølgelig er der også beviste tanker som "lad os få noget i maven" med i spillet. Adfærd er vel en kompination af mange faktorer.

 

Jeg mener helt seriøst at kunne se en glæde i mine hunde over et veludført samarbejde på en jagt. Og jeg mener også jeg kan se en større glæde jo større og mere vellykket samarbejdet har været.

 

 

Grunden til at vi mennesker kan blive glade og glæde os sammen med en hund, er min opfattelse på grund af, at flokspillereglerne i mere eller mindre grad er de samme på tværs af arter. Så er der selvfølgelig en klar gradbøjning.

 

Bl.a. andet derfor forstår/læser hund og menneske hinanden og har gjort det i over 50000 år UDEN at læse en masse bøger.

 

Puha det er svært at deltage i denne debat med 3 små piger der kræver ens opmærksomhed:shock:

[Gæst Ninjamor]

Jeg ved ikke, om dit indlæg er svar på mit?

 

Et vellykket samarbejde kan vel lige så vel udløse glæde (Er det ikke endofiner der bliver udløst) hos hunde, som det gør hos mennesker. Jeg kan ikke helt bestemme med mig selv, hvorvidt en hund er bevist om søgning af oplevelsen af glæde. Men eftersom hunde lærer af postiv forstærkning, så hvorfor mon ikke de bevist søger en "glæde".

 

Positiv forstærkning behøver ikke være ledsaget af glæde, som i glad, gladere og gladest - Juhuuu jeg er glad i dag. Men blot tilfredsstille et aktuelt behov. Eks.: Hund er sulten/lækkersulten og søger efter foder i græsset, finder en kugle og bliver derved positivt forstærket i sin søgeadfærd.

 

Hvis vi forbinder det at logre med halen som glæde, så prøv at iagttage en hund søge foder: Den kan gå rundt og logre ivrigt, men i det sekund den finder og opsamler en foderkugle er halen som regel stille.

Halen burde logre mere i dette øjeblik hvis hunden er GLAD (og logren forbindes med glæde).

Nå, det var bare en tanke...

Hunden søger altså og oplever succes - at et behov blev tilfredsstillet.

Jeg tror ikke denne hund føler glæde som vi kender det i denne situation. Den bliver blot forstærket i sin adfærd af et positiv resultat.

 

Selvfølgelig er der også beviste tanker som "lad os få noget i maven" med i spillet. Adfærd er vel en kompination af mange faktorer.

 

Jeg mener helt seriøst at kunne se en glæde i mine hunde over et veludført samarbejde på en jagt. Og jeg mener også jeg kan se en større glæde jo større og mere vellykket samarbejdet har været.

 

Mener du, at jo flere dyr der er skudt, des større glæde ser du hos dine hunde?

Uden at du på nogen måde påvirker dine hunde, viser de større glæde efter en god jagt?

 

Grunden til at vi mennesker kan blive glade og glæde os sammen med en hund, er min opfattelse på grund af, at flokspillereglerne i mere eller mindre grad er de samme på tværs af arter. Så er der selvfølgelig en klar gradbøjning.

 

OK

 

Bl.a. andet derfor forstår/læser hund og menneske hinanden og har gjort det i over 50000 år UDEN at læse en masse bøger.

 

Nogle mennesker gør - mange mennesker forstår ikke HUND overhovedet

 

Puha det er svært at deltage i denne debat med 3 små piger der kræver ens opmærksomhed

 

Ja, det tror jeg på

[Gæst Aussies for ever]

Eksempelvis den lille debat om hunden gør/arbejder for flokken eller i sidste ende kun sig selv...

 

Min holdning er, at flokdyr lever i en flok fordi det højner chancerne for overlevelse for individet. ..

Jeg er enig i ovenstående udpluk. Hunde og ulve lever i flok for at højne derers egne chance for overlevelse. Jeg tror ikke på Kin-selektion og alturistisk adfærd.

 

Vilde og forvildede hunde danner små sociale stabile til semi-stabile grupper, men ikke flokke i den forstand som ulvene opfattes at gøre. Dingoer lever i flokke som forsvare et fælles territorium, men de jager alene eller i par. Singers er meget aggressive over for andre af samme køn og lever derfor i par. Studier af forvildede hunde og fritstrejfende hunde rundt om i verden viser at de lever i små grupper som forsvare et fælles territorium, men at de søger føde alene og grupperne er ikke mere stabile end højest et par år.

De studie jeg har gjort af fritstrejfende hunde i spanien, viste at de dannede en form for gruppedannelse og at denne gruppe hævede et vist territiorium trods manglende indbyrdes slægtskab og udnyttelse af mulige fødekilder (hunde som blev lukket ud når folk var på arbejde, flere bar mundkurv). Gruppens sociale struktur var temmelig løs og hundene strejfede ofte alene eller i par.

 

Ulve lever som bekendt i temmelig stabile flokke, men jeg af den overbevisning om at afkommet forbliver hos forældrene af rent egoistiske årsager, ikke som følge af kin-selektion. Årsag til dette synspunkt må vente til en anden god gang - det skal lige offentlig gøres et andet sted først

[Gæst koch]

Uanset hvad problemet er, bør du vise hunden, hvem der bstemmer.

Hvordan kan du finde ud af ved at søge på Google med følgende sætning: Jeg bed hunden i øret

[Gryn]

Uanset hvad problemet er, bør du vise hunden, hvem der bstemmer.

Hvordan kan du finde ud af ved at søge på Google med følgende sætning: Jeg bed hunden i øret

 

hvorfor skal man bide hunden i øret?

[DKWiechert]

Velkommen til Koch.

 

dit kun andet indlæg på Hundeforum, og du har allerede haft 2 hjerneblødninger. Dét er ikke mange mennesker forundt. Glæder mig til at læse din næste

 

Normalt laver man lige en introduktion først, men nu har jeg smugkigget på din blog, som du meget snedigt har formået at lede os til 2 gange, i to tråde, på dit kun andet indlæg herinde. Fin blog, og levende tekst :5up:

 

Men hvad angår hundetræning osv, så kunne det måske være et fornuftigt tiltag, om du begav dig ud og oplevede et par af de ting der er sket siden første gang du fik hund. Og så vil jeg da anbefale at læse en tråd før man svarer, ellers falder ens svar ret ofte lidt ved siden af.

 

Men velkommen til, og slå dig løs. Det skal nok blive spænende :blink:

[Gæst Aktivthundelivdk]

Jeg ved ikke, om dit indlæg er svar på mit?

 

 

 

Positiv forstærkning behøver ikke være ledsaget af glæde, som i glad, gladere og gladest - Juhuuu jeg er glad i dag. Men blot tilfredsstille et aktuelt behov. Eks.: Hund er sulten/lækkersulten og søger efter foder i græsset, finder en kugle og bliver derved positivt forstærket i sin søgeadfærd.

 

Helt enig. Men i den forbindelse er det vel også udfra en anden egenskab ved hunden. Den oputunistiske natur. Jeg er IKKE af den overbevisning at hunden kun er styret af EN egenskab (flokdyrets, der egentligt også er en laaaang række egenskaber kogt sammen til et ord). Denne tråd handler bare om lederskab´og lederskab er en essentiel den af flokegenskaben.

Jeg er klar over der findes andre egenskaber man udnytter ved f.x. godbid træning, hvilket jeg også benytter mig af.

 

Hvis vi forbinder det at logre med halen som glæde, så prøv at iagttage en hund søge foder: Den kan gå rundt og logre ivrigt, men i det sekund den finder og opsamler en foderkugle er halen som regel stille.

Halen burde logre mere i dette øjeblik hvis hunden er GLAD (og logren forbindes med glæde).

Nå, det var bare en tanke...

 

Det kan også være den i øjeblikkets moment koncentrerer sig om at æde.

 

 

 

Hunden søger altså og oplever succes - at et behov blev tilfredsstillet.

Jeg tror ikke denne hund føler glæde som vi kender det i denne situation. Den bliver blot forstærket i sin adfærd af et positiv resultat.

 

Helt enig.

 

 

 

Mener du, at jo flere dyr der er skudt, des større glæde ser du hos dine hunde?

 

 

Absolut ikke.

 

Tværtimod, så er det en langt størrere opgave for en jagthund og gå en hel dag på jagt, holde koncentrationen ved lige og "kun" sidst på dagen tage stand til en fasan, der bliver skudt og bragt til mig.

Det er også den form for jagt jeg foretrækker.

Koncentration over længere perioder er sværere end at stå en halvtime og hente apportbukke i en lind strøm.

Dette er selvfølgelig også individuelt ud fra hundens alder/modenhed eller race og til sidst opgave.

 

 

Uden at du på nogen måde påvirker dine hunde, viser de større glæde efter en god jagt?

 

Det er klart at jeg ubevist efter en sådan oplevelse som førnævnt påvirker mine hunde, jeg bliver jo glad. Vi mennesker påvirker vores hunde om vi vil det eller ej ud fra den sindssteming vi er i.

Det kan da også godt være det er det styrende. Men udgangspunktet er stadig at vi gør noget sammen i et aktivt samarbejde.

 

 

 

OK

 

 

 

Nogle mennesker gør - mange mennesker forstår ikke HUND overhovedet

 

Nogle mennesker ved "alt" om hunde, men deres hunde forstår dem ikke.

 

 

 

Ja, det tror jeg på

[Gæst milder batmusen]

Måske jeg er lidt tung at danse med, men hvad har det med om det er i orden/ikke i orden, at en hund hopper op Forstår vidst ikke helt

 

 

der er ikke så meget og forstå

jeg går ikke op i om mine hunde springer op og kommer jeg i en situation hvor de risikere og hoppe op for de line på eller bliver lukket væk..

 

joo det har meget med sagen at gøre går man meget op træning som jeg gør er man nød til at lade hundene være en smule vilde hvis man kan sige det sådan opdrager man for meget på dem i hverdagen vil man aut pille lidt selvstændighed og drive af hunden om man vil det eller ej

[Gæst Verawang]

Tror ikke på lederskab, men på behovsdækkelse, træning og atter træning!

 

 

Jeg har ikke læst hele tråden endnu, men jeg er meget enig med Trine her.

 

Jeg tror ikke på at der skal være en rangorden mellem hunde og mennesker, hundene ved da godt at vi ikke er hunde og der er ikke nogen rangorden mellem arter.

 

Jeg har aldrig oplevet at et problem skyldes dårligt lederskab og ikke dårlig eller forkert træning.

[Gæst Ninjamor]

 

Jeg synes stadig ikke jeg får klare svar på mit spørgsmål om hvorvidt du mener at en hund føler glæde, glæde som vi mærker det i de situationer der beskrives.

 

Men nok om det ...

[Gæst Ninjamor]

Jeg har aldrig oplevet at et problem skyldes dårligt lederskab og ikke dårlig eller forkert træning.

 

Hvordan definerer du de to begreber?

 

Når du skriver "træning" tænker jeg øvelser

[Gæst Aktivthundelivdk]

Jeg synes stadig ikke jeg får klare svar på mit spørgsmål om hvorvidt du mener at en hund føler glæde, glæde som vi mærker det i de situationer der beskrives.

 

Men nok om det ...

 

Ja, jeg tror en hund eller for den sags skyld andre flok dyr får det vi mennesker oplever som glæde eller noget der kan sammenlignes med det i en situation, hvor man kan tolke det, som veludført/succesfuldt arbejde i fældesskab med flokken. Om det helt ydmønter sig i en frekvens af tanker og adfærd, som hos os, er selvklart svært at svare på og det tror jeg nu heller ikke. Men noget lignende, ja.

 

Dermed tror jeg også, at den glæde/(eller hvad du vil vælge og kalde det) er noget, som er med til at gentage dette samarbejde.

 

Men jeg er da også fuldstændig enig i, at byttet i sig selv har stor værdi og er nok fortjeneste i sig selv i de fleste jagter (i naturen altså).

 

Derudover er der også en faktor, som vel også er en del af flokadfærden, i det at hunden oplever glæden i os mennesker efter et veludført arbejde og responderer på dette.

 

 

Men mit svar må være: Ja:mrgreen:

[Gæst Aktivthundelivdk]

Og derudover så er jeg helt sikker på, at hvis man kan overbevise hundeejere, at de vil have en hund der er mere "lykkelig"/mere i balance i form af mere aktivering sammen med deres hunde, så vil vi kunne gøre en rigtig god gerning for rigtig mange hunde.:5up:

[Therese]

hvorfor skal man bide hunden i øret?

Ja, det kunne jeg også godt tænke mig at vide.. Jeg har hørt mange ting man kan gøre for at bevare lederskabet, men aldrig at man skulle bide hunden til den piver :hmm:

[Gæst Ninjamor]

Uanset hvad problemet er, bør du vise hunden, hvem der bstemmer.

Hvordan kan du finde ud af ved at søge på Google med følgende sætning: Jeg bed hunden i øret

 

Velkommen til

 

Jeg googlede og mener at de artikler må være skrevet med meget stor humor og ironi - eller med total mangel på viden om hundeadfærd...

 

Nu skriver du så ovenstående, HVAD skal man vise sin hund man bestemmer?

 

Ved at bide i øret som beskrevet - tage hunden i nakken og hive den til sig for drefter at bide den i øret til den hyler, misser man for det første den timing, som sikrer en hurtig forståelse for hvorfor der straffes dels vil effekten af straffen være baseret på frygt for gentagelser.

 

Det vil sige i det aktuelle tilfælde, at Mollys relation til andre hunde ikke bedres, hun lægger bare en dæmper på udtrykket af aggressiviteten = symptombehandling som intet har med, i mine øjne, anstændig afdfærdsmodifikation at gøre.

[Biene]

Jeg tror, Koch er en trold:mrgreen:

[Gæst Verawang]

Hvordan definerer du de to begreber?

 

Når du skriver "træning" tænker jeg øvelser

 

 

Hmm, godt spørgsmål, må indrømme, at jeg ikke har tænkt meget over begreberne.

Det jeg mener er, at det som mange af mine kursister, min familie og andre der måske ikke lige går lige så højt op i det at have hund som jeg selv gør tilskriver mange af de små problemer de oplever i hverdagen lederskabsproblemer.

 

Fx går der er lille jack russel terrier på et af mine hold. Det er en hanhund og han vil gerne slås med en af de andre hanner på holdet. Ejer mener det er et spørgsmål om at hun har et dårligt lederskab overfor hunden. Det mener jeg ikke, jeg mener det er et træningsproblem.

 

Et andet eksempel: Når vi træner rally-o eller agility sker det at hunden ikke udfører øvelsen rigtigt. Mange af kursisterne vil sige, det er fordi hunden "prøver dem af" eller "pisser på dem". Det mener jeg ikke, jeg mener det er et spørgsmål om at hunden ikke kan øvelsen godt nok, eller at man ikke forstår at motivere hunden til at arbejde med sig. Dermed mener jeg ikke at man skal lokke hunden rundt med godbidder, men at det i starten skal have en positiv konsekvens hver gang hunden gør det rigtige.

 

Min onkel er jæger og har en ruhåret hønsehund. Han mener at hvis hans hund leget med mine skal han kunne sige fx "dæk" til hunden og så skal den gøre det øjeblikligt, ellers er lederskabet ikke i orden.

 

Med hensyn til om træning er det samme som øvelser, så kan vi godt være enige. Alt kan jo kaldes øvelser: en øvelse i at gå pænt i snor, i ikke at hoppe op, ikke at jage katte.

 

Godt nytår til alle

 

Vera

[Gæst Ninjamor]

Jeg tror, Koch er en trold:mrgreen:

 

Muligvis men artiklerne er jo "rigtige" nok

[Gæst Ninjamor]

Hmm, godt spørgsmål, må indrømme, at jeg ikke har tænkt meget over begreberne.

Det jeg mener er, at det som mange af mine kursister, min familie og andre der måske ikke lige går lige så højt op i det at have hund som jeg selv gør tilskriver mange af de små problemer de oplever i hverdagen lederskabsproblemer.

 

Derfor mener jeg også det er vigtigt at definere begreberne

 

Fx går der er lille jack russel terrier på et af mine hold. Det er en hanhund og han vil gerne slås med en af de andre hanner på holdet. Ejer mener det er et spørgsmål om at hun har et dårligt lederskab overfor hunden. Det mener jeg ikke, jeg mener det er et træningsproblem.

 

OK

 

Et andet eksempel: Når vi træner rally-o eller agility sker det at hunden ikke udfører øvelsen rigtigt. Mange af kursisterne vil sige, det er fordi hunden "prøver dem af" eller "pisser på dem". Det mener jeg ikke, jeg mener det er et spørgsmål om at hunden ikke kan øvelsen godt nok, eller at man ikke forstår at motivere hunden til at arbejde med sig.

 

Enig

 

Dermed mener jeg ikke at man skal lokke hunden rundt med godbidder, men at det i starten skal have en positiv konsekvens hver gang hunden gør det rigtige.

 

Hvorfor kun en positiv konsekvens i starten?

 

Min onkel er jæger og har en ruhåret hønsehund. Han mener at hvis hans hund leget med mine skal han kunne sige fx "dæk" til hunden og så skal den gøre det øjeblikligt, ellers er lederskabet ikke i orden.

 

Ja, det er der nogle der mener og det fortsætter vel nogle år endnu. Suk

 

Med hensyn til om træning er det samme som øvelser, så kan vi godt være enige. Alt kan jo kaldes øvelser: en øvelse i at gå pænt i snor, i ikke at hoppe op, ikke at jage katte.

 

Det kan det måske nok.

Jeg ser det bare ikke helt sådan.

Jeg skelner mellem opdragelse, som er alt det daglige med regler i "flokken", hvordan vi gør i den situation i denne "flok", NU skal du være med her for det er vigtigt, stort set sociale færdigheder som gør hvalpen/hunden rustet til at begå sig i dagligdagen.

 

Øvelser er for mig "bare" færdigheder som kan hentes frem med bestemte signaler f.eks. "sit, dæk, fremad, runder" osv.

Hunde kan være utroligt dygtige til en masse øvelser uden at kunne opføre sig ordentligt i "flokken" og her mener jeg godt man med lidt tillempelse af betydningen kan bruge ordet "lederskab" -altså at hunden mangler at finde sin rolle i flokken ift. ejeren.

 

Giver det mening?

 

Godt nytår til alle

 

Vera

[Gæst Verawang]

 

Hvorfor kun en positiv konsekvens i starten?

 

 

 

Kan godt se det var det jeg skrev, men det var ikke det jeg mente

 

Jeg mente i starten positiv konsekvens (=belønning) hver gang, efterhånden som hunden kan øvelsen belønnes den sjældnere og sjældnere. Bliver dog ved med at belønne alle øvelser ind i mellem.

Der er også nogle ting jeg bliver ved med at belønne hver gang. Med min grahundeblanding belønner jeg stadig indkald hver gang og det bliver jeg muligvis ved med resten af dens liv.

 

Øvelser er for mig "bare" færdigheder som kan hentes frem med bestemte signaler f.eks. "sit, dæk, fremad, runder" osv.

Hunde kan være utroligt dygtige til en masse øvelser uden at kunne opføre sig ordentligt i "flokken" og her mener jeg godt man med lidt tillempelse af betydningen kan bruge ordet "lederskab" -altså at hunden mangler at finde sin rolle i flokken ift. ejeren.

 

Giver det mening?

 

Ja!

 

Men må indrømme at jeg tænker alt i øvelser. Tror det er lettere for min hjerne.

Jeg kender selv hunde der er utroligt "lydige", men som ikke kan opføre sig "ordentligt og velopdragent" (efter mine normer (som i øvrigt er de rigtige )) hjemme.

For dem jeg lige tænker på er hunden konkurrence-hund og det er det vigtigste for ejeren. Hvordan vovsen opfører sig i hjemmet har ikke stor betydning for ejeren.

 

Det er rigtigt at øvelser bare er færdigheder, men det mener jeg også god opførsel kan være. Her er det måske bare ikke et verbalt signal der udløser adfærden, men det at det ringer på døren, at ejer tager snoren.

 

 

Nu skal jeg ud og bytte julegaver, har fået en for lille trøje, for småt undertøj og et par støvler der er for små. Nægter at tro på at det kan være mig der er blevet større :blink:

[Gæst koch]

Tillykke til DK Wiechert, som åbenbart er læge, siden han eller hun kan fjern-diagnosticere hjerneblødninger. Men tak for rosen til min blog.

Og tak til I andre, som har besvaret indlægget.

Min pointe er, at i enhver hundeflok vil der være en "førerhund". I en familie med kun én hund vil mange hunde prøve at overtage lederskabet - det ses oftest blandt større hunde som f.eks. schæfer.

En træner i schæferhundeklubben beskrev det for mig således: En hund vil fra første dag i sin nye "flok" danne sig et billede af "rangordenen" blandt de levende væsener her på stedet - helt ned til gråspurvene i haven. Og den vil altid forsøge at blive nummer 1 - eller i hvert fald nummer to."

Ser man på det med de briller, giver det god mening at bide den i øret, hvis den er ved at overtage lederskabet. Det er nemlig, hvad "førerhunde" bruger overfor sin artsfæller for at bevare lederskabet.

Det er hverken traumatiserende eller på anden måde skadeligt for hunden.

Og det er det, de skotske fårehyrder gør, som jeg beskriver på kochs-kontor.dk

[Gæst koch]

Du skal vise din hund, at det dig, der der er chefen i alle henseender. Ellers bliver den utryg og vil forsøge at overtage rollen som leder i "flokken" - enhver hundeflok (og andre dyreflokke, også mennekser har et hieraki, ellers fungerer flokken ikke.

[Gæst lillefod]

Tillykke til DK Wiechert, som åbenbart er læge, siden han eller hun kan fjern-diagnosticere hjerneblødninger. Men tak for rosen til min blog.

Og tak til I andre, som har besvaret indlægget.

Min pointe er, at i enhver hundeflok vil der være en "førerhund". I en familie med kun én hund vil mange hunde prøve at overtage lederskabet - det ses oftest blandt større hunde som f.eks. schæfer.

En træner i schæferhundeklubben beskrev det for mig således: En hund vil fra første dag i sin nye "flok" danne sig et billede af "rangordenen" blandt de levende væsener her på stedet - helt ned til gråspurvene i haven. Og den vil altid forsøge at blive nummer 1 - eller i hvert fald nummer to."

Ser man på det med de briller, giver det god mening at bide den i øret, hvis den er ved at overtage lederskabet. Det er nemlig, hvad "førerhunde" bruger overfor sin artsfæller for at bevare lederskabet.

Det er hverken traumatiserende eller på anden måde skadeligt for hunden.

Og det er det, de skotske fårehyrder gør, som jeg beskriver på kochs-kontor.dk

 

Mange tak for det uvurderlige råd.. Jeg vil straks vaske alle mine hundes ører og stoppe dem i munden :5up: