Udenlanske gadehunde/internathunde i dk ?

[DKWiechert]

Jeg overser ikke noget i dén forbindelse. De forhold du nævner fandtes så vidt jeg ved også dengang.

 

Jeg ser en masse: "jeg" og "de andre". Hvor er "vi" henne?

 

"Dengang" tog staten sig ikke ret meget af at sikre svage individer og familier. Det gør de idag, også selvom der er blevet skåret radikalt i det. Og det er en god ting at staten hjælper, misforstå mig ikke på det punkt.

 

Men "dengang" hjalp man hinanden. Var der en familie hvor én part ikek var mere, eller hvor der bare ikke var en anden part, så var der naboer og lokale der hjalp.

 

 

Min gamle nabo er et fint eksempel på den overmåde gammeldags vilje til at hjælpe. Én nabokone kom forbi med mad, eller inviterede på mad, en anden hjalp med rengøringen, nabobønderne hjalp med malkning og fodring hvis han var for syg til dét, og så fremdeles.

 

Det var et samklang af mange hænders hjælp og vilje til samme. Nærmest en pligtfølelse, som jeg desværre ikek ser nogen steder i dagens danmark.

 

Jeg selv roder lidt med ungdomsarbejde, hvor langt størstedelen af de unger jeg har med at gøre af geografiske årsager er børn fra knap så heldige kår. Mange af dem er tvangsfjernet, eller er selv taget hjemmefra.

Jeg kan ikke gøre rede for hvor mange timer jeg putter i det arbejde, men jeg finder da mange glæder ved det, og jeg vil ikke engang prakke andre de glæder på.

Hvad jeg mangler dér er dog en vilje til at give en hånd i ny og næ med for eksempel lige at sætte en ny dør ind i vores ejendom, eller lige at komem forbi og vaske gulv i ny og næ. Eller klippe græs, eller stakke brænde og hvad der ellers dukker op, da jeg selv ganske enkelt ikke kan finde tid til det hele selv.

Er der nogen der dukker op når jeg arrangerer en arbejdsweekend? Nix. Men jeg kan få alle de 50'ere jeg vil have. Dem kan jeg bare ikke bruge til en hujende fis. Men jeg KAN bruge for en 50'er i tid for deres hænder.

 

Hvor jeg kommer fra lavede jeg samme fritidsarbejde, hér var holdningen en hel anden. Hele ejendommen vi havde dér, var bygget af frivillige hænder, materialerne sponsoreret af lokale byggemarkeder, og grunden skænket os af en lokal bonde. Alt sammen uden at bede folk om noget som helst. Ja de stod nærmest i kø for at hjælpe.

 

Forskellen er tydelig, særligt efter et sådant stykke arbejde, for folk der giver 5 minutter af deres tid i ny og næ, føler et ejerskab over det de hjælper med, og passer som følge heraf på tingene, på lokalområdet, og på de unge i lokalområdet, for dem lærer de jo også at kende.

 

Der hvor jeg er nu, er vi milevidt fra overhovedet at se skyggen af sådan en tilstand. Her er hærværk, indbrud og kriminalitet blandt de unge nærmest en dagligdag. Altsammen fordi ingen gider røre en finger, men hellere vil donere en 50'er for at få lidt sjælefred. Når tingene så går ad H. til, så får staten og de frivillige der arbejder med det bare skylden, for man har jo betalt for at det skal køre...

 

Gæt hvad... Det gør det ikke, og vil det aldrig gøre hvis ikke man vil engagere sig. Det forholder sig ikke anderledes når vi snakker ældrepleje, dyreværnsarbejde eller alt muligt andet. Det er et samklang, hvor staten kun spiller en lillebitte rolle uden den store indflydelse.

Indflydelsen starter ved en selv.

 

[Gæst Zarina]

Det er fint at man kan hjælpe hinanden, men jeg tror ærlig talt ikke, det er sjovt at være fuldkommen afhængig af andre menneskers forgodtbefindende. Med det offentlige ved man, hvad man får og ikke får, og man behøver ikke at sidde og krydse fingre for, at naboen gider at komme og hjælpe en på toilettet.

[Ascha]

Det hænger jo ikke sammen. Man har ikke tid til at passe sin gamle syge mormor, hvis man har fuldtidsarbejde og måske også børn. Til gengæld betaler man skat af den indtægt, man har via arbejdet, og dermed har man betalt for hjælpen til mormor.

 

Den tid, man bruger på mormor, skal hellere gå med at tale med hende, fremfor at rende rundt som en skoldet sk.. og gøre rent mv., som de professionelle folk alligevel er hurtigere og mere effektive til.

 

Nu arbejder jeg jo med folks mormødre og kan da se en meget pudsig tendens, somme tider. I det øjeblik folk kommer på plejecenter skynder deres pårørende at smide al ansvaret fra sig. Ofte kan de ikke engang finde ud af at hente et glas vand selv. Men kritisere og stille de mest underlige krav..... det kan de. :stupid:

 

Nu er det heldigvis som regel ikke sådan, men sommetider tror folk altså at deres sko bliver pudset, hvis de stiller dem udenfor døren mens de er på besøg.

[Gæst Zarina]

Nu arbejder jeg jo med folks mormødre og kan da se en meget pudsig tendens, somme tider. I det øjeblik folk kommer på plejecenter skynder deres pårørende at smide al ansvaret fra sig. Ofte kan de ikke engang finde ud af at hente et glas vand selv. Men kritisere og stille de mest underlige krav..... det kan de. :stupid:

 

Nu er det heldigvis som regel ikke sådan, men sommetider tror folk altså at deres sko bliver pudset, hvis de stiller dem udenfor døren mens de er på besøg.

 

Jeg har selv en tante, der arbejder på plejehjem (faktisk blev hun min tante, fordi hun passede min mormor... :blink:), så jeg kender godt problematikken.

 

Men du ved også, at du med din faglighed kan noget, som andre ikke bare kan, plus at I på institutionen har div. hjælpemidler og faciliteter.

[PinPoynter]

Ja vi kunne jo også genindf¢re fattiggården, for de der ingen familie har, eller ikke er i stand til at arbejde.... det virkede jo så fint i gamle dage :blink:

[Gæst Priceman]

Jeg vælger at kalde at købe aflad når man køber sig til en bedre samvittighed istedet for at gøre noget aktivt selv. Iøvrigt en ting der blev indført af kirken for mange år siden. Kunne man af den ene eller den anden grind ikke hjælpe i sognet så måtte man betale sig fra det. Man købte aflad. Det klarede så også lige en synd eller to. Smart.

 

Oprindelsen kan læses her. http://home20.inet.tele.dk/gorzelak/Anebysted/aflad.html

 

Det er sikkert ikke alle der vælger denne definition men jeg skal da love for at den fik nogen op af stolen. :blink:

 

For at vende tilbage til om vi hellere hjælper i udlandet fremfor i vores eget land, er en udspringer af den debat der var i starten af December.

 

Ritzau 111208

Fattige danske børnefamilier går en kold juletid i møde. Flere organisationer, der samler ind til de dårligst stillede, mangler penge til at hjælpe danske familier gennem julen. Det kan skyldes, at det er mere moderne at give geder til afrikanske familier, end det er at give julegaver til fattige danske børn.

- Der er en klar tendens til, at danskerne hellere vil give hjælp til ulandene end til fattige danskere, siger direktør Johan Peter Paludan fra Instituttet for Fremtidsforskning.

Hos Mødrehjælpen i København mangler man julehjælp til 350 børnefamilier. Her erkender man, at det er svært at få danskerne til at give frivillige bidrag, når de store nødhjælpsorganisationer reklamerer med geder, høns og æsler til ulandene.

- Der er et kæmpe behov for hjælp i ulandene. Men der er bare også nogle familier i Danmark, som har brug for en hånd her i julen, og det må man ikke glemme, siger direktør Mads Roke Clausen fra Mødrehjælpen.

 

Så er det moden der dikterer om man støtter det ene eller det andet?

Er det "smartere" at sige man har købt en ged til nogen i julegave eller hvad?

 

Og med hensyn til den eller de påstande om at den nuværende regering skulle være ophavsmand til den danske sociallovgivning hvor samfundet skal passe de ældre og svage så tager jeg det som et tegn på uvidenhed og manglende indsigt i arbejderbevægelsens historie og bevæggrunde.

 

Om vi skal indføre fattig gården er nok lige i overkanten. For pengene skal netop gå til de der er ilde stedt, de som ikke har nogen til at tage sig af dem.

Dog skal lige bemærkes at fattig gården i de såkaldt gamle dage netop var et socialt initiativ støttet af alle i sognet. Til netop at tage sig af de der ikke havde andre eller ikke kunne klare sig selv. Nuomdage sidder der mennesker og råber og skriger op om hvad de har RET til ifølge loven. Men de mangler sgu at kende deres pligter tillige.

Da jeg startede i lære så var det er stående vittighed at alle de nye lærlinge var fuldt ud klar over deres retighedder men ikke een kendte sine pligter. Ikke at der var mange der lo ad den vittighed.

Nå lidt ot, men alligevel.

 

Jeg ser det med internathunde kontra udenlandske hunde som at der er mere præstige i at sige man har redet en hund fra kummerlige kår i Grækenland end at sige man har købt en hund på et internat herhjemme.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Jeg har svaret for længe siden i denne tråd, men kan alligevel ikke lade være med at svare igen.

 

Jeg har jo 2 græske hunde og en dkk Shih Tzu. De græske kom først.

 

Det var tid til, at jeg skulle ha hund igen efter mange års hunde pause, og jeg kiggede lidt rundt omkring. Både på hvalpe og voksne hunde, både på danske internater og de græske, som jeg ved en "tilfældighed" en dag kom ind på.

Der så jeg Flaffy og blev forelsket, jeg var blevet lige så forelsket hvis han havde siddet på et dansk internat. Heldigvis var han i pleje i Kbh. så jeg kunne køre ind og besøge ham. Han kom selvfølgelig med hjem, og nogle måneder efter kom Zozo.

 

For mig er det ikke romantisk at redde en hund fra Grækenland, man kan ikke hjælpe alle, men jeg har gjort en forskel for mine 2 græske. Det har været en fornøjelse at se dem blive trygge og glade hunde.

 

Jeg var åben og indstillet på de kunne have problemer med sig, men jeg tænkte at dem ville jeg hjælpe dem med, og hvis jeg ikke selv kunne, få hjælp til det. Det samme hvis det var en dansk omplacerings hund.

Det mener jeg man SKAL være indstillet på når man overtager en voksen hund, specielt uden at kende dens fortid.

 

Jeg lærer såå meget af mine hunde, og selvfølgelig havde de deres oplevelser med i rygsækken, men de er begge 2 meget velfungerende hunde idag. De har et super godt hundesprog, jeg kan have dem med alle vegne hos familie, venner og andre hunde.

[Gæst Ninjamor]

Jeg vælger at kalde at købe aflad når man køber sig til en bedre samvittighed istedet for at gøre noget aktivt selv. Iøvrigt en ting der blev indført af kirken for mange år siden. Kunne man af den ene eller den anden grind ikke hjælpe i sognet så måtte man betale sig fra det. Man købte aflad. Det klarede så også lige en synd eller to. Smart.

 

Hvem siger, at folk hjælper for at få bedre samvittighed?

 

Jeg har ikke en snus bedre samvittighed efter at have givet beløb til diverse hjælpeorganisationer. Jeg har det godt med at kunne give lidt, men bedre samvittighed, nix.

[Gæst Zarina]

Jeg vælger at kalde at købe aflad når man køber sig til en bedre samvittighed istedet for at gøre noget aktivt selv. Iøvrigt en ting der blev indført af kirken for mange år siden. Kunne man af den ene eller den anden grind ikke hjælpe i sognet så måtte man betale sig fra det. Man købte aflad. Det klarede så også lige en synd eller to. Smart.

 

Oprindelsen kan læses her. http://home20.inet.tele.dk/gorzelak/Anebysted/aflad.html

 

Det er sikkert ikke alle der vælger denne definition men jeg skal da love for at den fik nogen op af stolen. :blink:

 

Samvittighed er jo en individuel ting og i og for sig fuldkommen ligegyldig for den, der modtager hjælpen. Hvis man ikke selv har lyst til eller overskud til at udføre socialt arbejde, så er det da glimrende, at man over skatten kan betale folk for at gøre det. Folk, som rent faktisk har valgt det arbejde og har en uddannelse inden for det. Ikke et ondt ord om folk, der udfører frivilligt arbejde, men man er måske lige lovlig høj i hatten, hvis man tror, at man kan erstatte div. social- og sundhedsarbejdere.

 

For at vende tilbage til om vi hellere hjælper i udlandet fremfor i vores eget land, er en udspringer af den debat der var i starten af December.

 

Ritzau 111208

 

 

Så er det moden der dikterer om man støtter det ene eller det andet?

Er det "smartere" at sige man har købt en ged til nogen i julegave eller hvad?

 

Og med hensyn til den eller de påstande om at den nuværende regering skulle være ophavsmand til den danske sociallovgivning hvor samfundet skal passe de ældre og svage så tager jeg det som et tegn på uvidenhed og manglende indsigt i arbejderbevægelsens historie og bevæggrunde.

 

Jeg har godt fuldt den debat, men man behøver jo ikke at stille det op som om, at det ene udelukker det andet. Selv har jeg udført velgørenhedsarbejde for Dansk Flygtningehjælp, og der sagde medarbejderne også, at de havde væsentlig sværere ved at få bidrag end Red Barnet og Kræftens Bekæmpelse. Det må jo være op til folk selv at vælge, hvor de vil støtte.

Det er sørgeligt, at der er folk i Danmark, der har brug for hjælp på den måde, men med al respekt er der alligevel et stykke vej til afrikanske tilstande.

 

Om vi skal indføre fattig gården er nok lige i overkanten. For pengene skal netop gå til de der er ilde stedt, de som ikke har nogen til at tage sig af dem.

Dog skal lige bemærkes at fattig gården i de såkaldt gamle dage netop var et socialt initiativ støttet af alle i sognet. Til netop at tage sig af de der ikke havde andre eller ikke kunne klare sig selv. Nuomdage sidder der mennesker og råber og skriger op om hvad de har RET til ifølge loven. Men de mangler sgu at kende deres pligter tillige.

 

Hvem mangler at kende hvilke pligter? Mig bekendt bliver skatten opkrævet automatisk.

Så kan man jo altid sige, at det er ærgerligt, at vi ikke har de tætte bånd til hinanden, men man skal ikke tro, at det er lykken. Jeg kommer en del i Polen, hvor der er tradition for, at man i vid udstrækning selv tager sig af sine gamle i familien, og jeg skal hilse at sige, at det ikke det rosenrøde scenarie af hengivne familiemedlemmer, der samles om den gamle. Det er langt fra altid, at børn og forældre har et harmonisk forhold, og afhængigheden kan være en pine for begge parter.

Med et velfærdssamfund er man fri til at mødes af lyst og ikke af nød, og det ser jeg som en kæmpe fordel.

 

Da jeg startede i lære så var det er stående vittighed at alle de nye lærlinge var fuldt ud klar over deres retighedder men ikke een kendte sine pligter. Ikke at der var mange der lo ad den vittighed.

Nå lidt ot, men alligevel.

 

Jeg ser det med internathunde kontra udenlandske hunde som at der er mere præstige i at sige man har redet en hund fra kummerlige kår i Grækenland end at sige man har købt en hund på et internat herhjemme.

 

Hvorfor skal du overhovedet have en færdig mening om det inde i hovedet? Hvorfor ikke møde hver hundeejer og vedkommendes historie med friske øjne i stedet for på forhånd at have paraderne oppe? Der findes ganske givet hundeejere, der ser prestige i det, som du siger. Men der findes også en masse andre.

[Gæst Kristina1987]

Sikke folk generaliserer herinde.. Man kan ikke sammenligne hunde og tøj, hunde er ikke ting. De er ikke materielle goder, selvom nogle måske ser sådan på dem, især jer der sammenligner dem med tøj. En hund er godt nok heller ikke et status symbol. Det er da virkelig en mærkværdig holdning. Men alle har ret til en holdning, jeg er bare glad for at jeg ikke deler jeres

 

Og btw hvad er det for noget med at det er typisk selvfede danskere der adopterer en hund fra et andet land, for at pudse glorien? En gadehund betyder hverken større status eller andet. I visse tilfælde betyder den ekstra arbejde. Der er helt sikkert nogle der føler sig bedre end andre fordi at de har "reddet" en hund. Men dem kommer man jo aldrig udenom, de er alle steder i verden også uden for hundeverdenen.

[Gæst Priceman]

Samvittighed er jo en individuel ting og i og for sig fuldkommen ligegyldig for den, der modtager hjælpen. Hvis man ikke selv har lyst til eller overskud til at udføre socialt arbejde, så er det da glimrende, at man over skatten kan betale folk for at gøre det.

 

Du ville så næppe have en klink tilbage af din løn hvis der skulle betales blot en minimunsløn til alle de frivillige der knokler i diverse sport, gymnastik, og andre ungdomsforeninger.

Det er alle de frivillige der år efter år uge efter uge i regn og blæst står til rådighed for både børn, unge, ældre, og handicappede m,fl. Uden at de kræver en eneste klink igen.

 

 

Folk, som rent faktisk har valgt det arbejde og har en uddannelse inden for det. Ikke et ondt ord om folk, der udfører frivilligt arbejde, men man er måske lige lovlig høj i hatten, hvis man tror, at man kan erstatte div. social- og sundhedsarbejdere.

 

Jeg taler slet ikke om sosu-ass eller lignende.

Blot om almindelig deltagelse og indsigt i eks, SoSuérnes arbejde og så lade være med at brokke sig over diverse mangler "som staten skal klare".

 

 

Jeg har godt fuldt den debat, men man behøver jo ikke at stille det op som om, at det ene udelukker det andet.

 

Men det er jo bare det der sker. Man vælger noget til og dermed også noget fra. Desværre.

 

Selv har jeg udført velgørenhedsarbejde for Dansk Flygtningehjælp, og der sagde medarbejderne også, at de havde væsentlig sværere ved at få bidrag end Red Barnet og Kræftens Bekæmpelse. Det må jo være op til folk selv at vælge, hvor de vil støtte.

 

Ja da. Og en ged til afrika er "smartere" end en 100 lap til mødrehjælpen.

Selv TV syntes det er mere værd at give en ged ,for der har været betydeligt flere indlæg om den "trend" end om mødrehjælpens kvaler.

 

 

Det er sørgeligt, at der er folk i Danmark, der har brug for hjælp på den måde, men med al respekt er der alligevel et stykke vej til afrikanske tilstande.

 

Ja og Børnefonden er sikkert også glade for de ca 171 mill de har fået ind i 2007. Penge som danskerne brokker sig over ikke at have nok af. Men som desværre ikke kommer eneforsørgende ,mindre bemidlede danske mødre til hjælp.

 

 

Med et velfærdssamfund er man fri til at mødes af lyst og ikke af nød, og det ser jeg som en kæmpe fordel.

 

Tja.

 

Hvorfor skal du overhovedet have en færdig mening om det inde i hovedet? Hvorfor ikke møde hver hundeejer og vedkommendes historie med friske øjne i stedet for på forhånd at have paraderne oppe? Der findes ganske givet hundeejere, der ser prestige i det, som du siger. Men der findes også en masse andre.

 

Mine meninger er i denne debat generelle og jeg har givet udtryk for at alle ikke er ens. Hvilket du vil kunne læse i mine indlæg.

 

Men jeg har nu engang de meninger jeg har indtil jeg bliver overbevist om noget andet.

Og det er vel egentligt menings forskelle der gør en god debat?

[Gæst MariePylaia]

Inspireret af en anden tråd er jeg lidt nysgerrig efter at høre hvad i mener om udelandske hunde importeret til DK

 

Flere foreninger importere udenlanske gadehunde/internatshunde til DK, hvad er din holdning og erfaring med dette?

 

Selv er jeg for og imod, jeg har selv været i grækenland og set hunde som har levet rigtige dårlige hundeliv, trist trist trist !!!

 

Men samtidig så har jeg indtryk af at de improterede hunde lades i stikken mange gange og at de tiltider ender hos familier som ikke magter opgaven

Jeg har set at nogle af disse familier får råd fra foreningen om at bruge vandpistol og andre gammeldags metoder, som mere skaber utryghed og mistillid hund og familie imellem og dermed blot skaber yderligere problemer, det er trist synes jeg!

 

 

Hvad er jeres erfaring og hvad mener i?

 

Jeg synes du har helt ret i delen med at gadehunde sommetider ikke ender i de rigtige hænder. Derfor er et af mine største standpunkter i sagen om gadehunde, at det SKAL OG BØR være et kæmpe arbejde at finde hjem til disse hunde. Det er alfa omega at alle interesserede ved, at i nogle tilfælde kan det gå galt. Nogle hunde kan simpelthen ikke klare skiftet, og kan gå fra logrende menneskeglad allemands-hund til at skrumpe 20 cm. og sidde rystende angst i hjørnet af et hus. Og ikke mindst skal de være klar til at det kan gå galt.

Det kan være allerhulens opgave - både tidsmæssigt, følelsesmæssigt og såmænd også økonomisk - hvis behandling er nødvendigt.

 

Set med mine briller, ville jeg dog have en adfærdsbehandler på uanset hvor godt hunden tog det. Det er trods alt hverken en 8-ugers hvalp der kommer lige fra opdrætter, eller en voksen hund der kommer fra en anden familie.

 

Gadehundens loft er himlen. Gadehundens vægge er havet. Gadehundes gulv er vejen. Det ér en stor omvæltning at give dem hjem som vi kender det og det må gøres med største omhu.

 

Hundende skal adfærdstestes hvor de er. De skal have en fair rejse til deres nye hjem. Ingen lange transporter eller urimelige forhold undervejs. De skal introduceres nøje og i hundens tempo til deres kommende liv. Og de skal naturligvis have kærlighed og ikke mindst hjælp fra deres mennesker. I form af fx. adfærdsbehandler, rigtige metoder - er vi jo i stand til at give dem nogle redskaber til de udfordringer de står overfor.

 

 

Jeg arbejder selv store dele af året i Grækenland, med netop gadehunde.

Så mine ord og meninger om denne sag er naturligvis farvede af alle de græske gadehunde-guldklumper som jeg kender - samtidigt mener jeg, at jeg holde det realistiske ben på jorden til stadighed.

Det er bestemt ikke alle hunde der er adoptionsegnede, og det er bestemt heller ikke alle mennesker der er.

 

Ligeledes er jeg overbevist om at adoption i mange tilfælde, selv til udlandet, ikke bare er den bedste mulighed - men er lige præcis dét hunden mangler og trænger til. Og jeg har heldigvis også erfaring med at hvis det hele gøres godt nok - i alle af adoptionens facetter - er succeshistorier ikke få!

 

Så for at forkorte mig selv - er jeg helt klart for gadehunde fra udlandet i DK - HVIS det bliver gjort rigtigt. :5up:

 

Jeg fifler til gengæld med at danne forening og starte et adoptionsprogram. Og alt dette kun forudsat at der i prisen for hunden, er et beløb der går til neutralisering af en gadehund. Selvfølgelig er det nok bare at hjælpe individet, men jeg mener at for at beskæftige sig med dette - bør man, på en meget håndgribelig måde, kunne skabe og se fremskridt dernede. Og neutralisering er selvfølgelig den eneste vej frem.

 

Jeg ser til gengæld helt og holdent problematikken i at der også er danske dyr der er i nød. Dem føler jeg nøjagtigt ligeså meget for som for udlandets gadehunde. Men det er jo op til hver enkelt om de køber en Mars eller en Snickers - en dansk internathund/omplacering eller en gadehund fra udlandet. Eller sågar en hvalp lige fra opdrætter. Valget er vores - og alle valg respekterer jeg.

[Imba]

Hej MarieP. Jeg ville bare gøre dig opmærksom på, at tråden du svarer på ikke har kørt i ca. et år Tror ikke at trådstarter benytter hunde-forum.dk mere

[Gæst MariePylaia]

Hej MarieP. Jeg ville bare gøre dig opmærksom på, at tråden du svarer på ikke har kørt i ca. et år Tror ikke at trådstarter benytter hunde-forum.dk mere

 

Haha, jeg ved det godt!

 

Men jeg synes der ligger mange skatte i gemmerne af gamle tråde.

Så med lidt held, kan man måske få debatten i gang igen?

[Imba]

Haha, jeg ved det godt!

 

Men jeg synes der ligger mange skatte i gemmerne af gamle tråde.

Så med lidt held, kan man måske få debatten i gang igen?

 

Det var heller ikke min hensigt at forsøge at stoppe genoplivningen, men at orientere dig, hvis du ikke havde set det

[Ulla H]

Jeg er målløs over denne tråd.Alle har en mening uden egenlig at kende baggrunden. Og flere har da intet grimt set i Grækenland.

Om foråret inden turistsæsonen starter, gives gift til dyrene fri,hvilket ofte annonceres i lokalsprøjten. Så uønskede hunde og katte, der kan generer turister forgiftes. Ældre og udulige jagthunde hænges, men er pilled ned inden vi ankommer til solen. De lugter nok.

Og iøvrigt er det ikke vildhunde, der lever på gaden dernede, måske sky ,men ikke vilde.Gennemsnitsalderen er lav.

Og mange uønskede hvalpe fødes hos privitejede hunde.Disse sættes så senere ud.

Jeg har fulgt Græske hunde tæt og DFAS lidt i ca 5 år.

Jeg kender masser med græske hunde, også glade sociale velfungerende hunde.Til årligt træf er der ca 50 -100 hunde samlet, ikke alle fra Grækenland , og dårlig stemning hundene imellem er sjældent.

Selvfølgelig går det galt med nogle af hundene herhjemme. Det gjorde det desværre også med en skøn DKK hvalp, jeg opdrættede for 7 år siden. Køberer viste sig inkompetent, men utrolig troværdige ved flere besøg inden afhentning.

Faktisk er min erfaring at en del formidles til gamle hundeejerer, her ment folk der bare altid har haft hund.

Og i forhold til, at det er frivilligt arbejde , så må jeg sige at de frivillige bruger masser af tid , penge,feriedage, indboulykker som plejefamilie osv.

Jeg fatter ikke hvorfor så mange tror, at det er for at blære sig, AT JEG HAR REDDET EN UDSAT HUND, at folk evt vælger fra udlandets nødstedte.

Jeg har selv brugt meget tid til plejehvalpe.

Og så tak til Annemarie K for beskrivelsder dernedefra .Vi mødtes i Kastrup for 2 år siden den 16 okt. da du havde smukke hvide Lucky med til en bekendt. Hun ligner en bretonmix med lang hale. Og trives så fint og er skidedygtig til træning.,

[Gæst astrid05]

tänkte bara tillfoga at det er jo ikke hundens fel at den blivit gatuhund. Og i slutänden är det den som får betala priset.

[Gæst Lusen]

Som ejer af både en græskgadehund og en fra spanien så reagerer jeg jo når jeg ser overskriften...

 

Men med de erfaringer jeg har haft så skal jeg ALDRIG mere have en hund fra grækenland... Jeg tør simpelthen ikke !

Jeg vil klart vælge at hjælpe på stedet med bidrag o.l og skal jeg have en herreløs/genbrugs hund igen så bliver det en fra danmark hvor der er bedre kontrol med såvel hundene som deres heldredstilstand !

 

Jeg nære dog dyb respekt for de mennesker som bruge alt deres tid på at hjælpe såvel herhjemme som i udlandet ... :5up:

[Gæst Venus222]

Som ejer af både en græskgadehund og en fra spanien så reagerer jeg jo når jeg ser overskriften...

 

Men med de erfaringer jeg har haft så skal jeg ALDRIG mere have en hund fra grækenland... Jeg tør simpelthen ikke !

Jeg vil klart vælge at hjælpe på stedet med bidrag o.l og skal jeg have en herreløs/genbrugs hund igen så bliver det en fra danmark hvor der er bedre kontrol med såvel hundene som deres heldredstilstand !

 

Jeg nære dog dyb respekt for de mennesker som bruge alt deres tid på at hjælpe såvel herhjemme som i udlandet ... :5up:

 

 

Hvilke erfaringer er det du har? Håber det er ok jeg spørger.

[Gæst Bekkisan]

At vælge at arbejde med gadehunde er et personligt valg. Nogle giver tid og penge til danske hunde og katte, nogle kæmper for at bevare snæblen, og andre vælger græske gadehunde om "deres" hjertesag. Denne beslutning er helt personlig og derfor pisser det mig af :damn:når der er nogen der skal sætte sig til dommer over beslutninger der er taget af personlige årsager.

 

Jeg har taget min beslutning for lang tid siden og er nu ejer af 3 hunde af "anden etninsk herkomst" end dansk og 2 "etniske" hunde. Jeg har ikke fortrudt et sekundt da disse hunde har været kilde til utrolig glæde og fungerer som alle andre "normale" hunde.

 

Guderne skal vide at det kan være et stort arbejde (og forbundet med mange udgifter) at arbejde med denne type hunde, og det kræver et godt kendskab til hunde og stor tålmodighed, at give sig i kast med denne opgave.

 

At tage disse hunde ind i familien er en beslutning familien har taget, hvilket også betyder at familien er instillet på at det kan betyde meget arbejde.

 

Jeg kan nok finde lige så mange rædselshistorier som succeshistorier frem, og vride og vende disse til at passe lige præcis min holdning, hvadenten den er "alle importerede hunde er rablende gale, totalt ødelagte og dødssyge osv", eller "alle hunde kan blive glade, harmoniske og kærlige hunde med den rette pleje og omsorg."

 

Det er derfor op til den enkelte at vride og vende hvad de har hørt eller oplevet, så det passer til deres egen mening.

 

At arbejde med disse hunde er et valg vi har taget.

[Gæst Lusen]

At vælge at arbejde med gadehunde er et personligt valg. Nogle giver tid og penge til danske hunde og katte, nogle kæmper for at bevare snæblen, og andre vælger græske gadehunde om "deres" hjertesag. Denne beslutning er helt personlig og derfor pisser det mig af :damn:når der er nogen der skal sætte sig til dommer over beslutninger der er taget af personlige årsager.

 

Ingen sætter sig til dommer, men nogen siger fra grundet egne erfaringer og over 100.000 kr fattiger. Bl.a mig !

 

 

Jeg har taget min beslutning for lang tid siden og er nu ejer af 3 hunde af "anden etninsk herkomst" end dansk og 2 "etniske" hunde. Jeg har ikke fortrudt et sekundt da disse hunde har været kilde til utrolig glæde og fungerer som alle andre "normale" hunde

 

Jeg ville for alt i verden ikke undvære min græker og min spanier.. de er årsag til ufattelig meget glæde og jeg nyder hver dag med dem, glædes over at have gjort en forskel for dem og glædes over at de stadig lever trods det de har slæbt med fra deres hjemland.

 

Guderne skal vide at det kan være et stort arbejde (og forbundet med mange udgifter) at arbejde med denne type hunde, og det kræver et godt kendskab til hunde og stor tålmodighed, at give sig i kast med denne opgave.

 

 

Det kræver en ligeså stor forståelse for hunde, at tage en dansk problemhund fra et internat herhjemme. (ofte vil jeg påstå at det kræver mere, da hundene fra udlandet ofte er mere hengivne og taknemlige) - dette er dog min erfaring.(siger ikke at det er sådan for alle)

 

At tage disse hunde ind i familien er en beslutning familien har taget, hvilket også betyder at familien er instillet på at det kan betyde meget arbejde.

 

 

Her mener jeg så at det er fløjtende ligemeget om det er en hund fra udlandet eller en dansk hund man tager... man skal ALTID være indstillet på meget arbejde uanset !

 

Jeg kan nok finde lige så mange rædselshistorier som succeshistorier frem, og vride og vende disse til at passe lige præcis min holdning, hvadenten den er "alle importerede hunde er rablende gale, totalt ødelagte og dødssyge osv", eller "alle hunde kan blive glade, harmoniske og kærlige hunde med den rette pleje og omsorg."

 

Det er derfor op til den enkelte at vride og vende hvad de har hørt eller oplevet, så det passer til deres egen mening.

 

 

Jeg behøver ikke finde disse historier frem.. for begge mine udlandske hunde har givet både rædsles- og succeshistorier.

Det der skæmmer mig er den manglende ærlighed fra de folk der arbejder med hundene.. for det er netop mangel på denne at min lille græker måtte gennem 1 års helvede med operationer, blodtransfutioner og nyresvigt !

 

Så det er IKKE noget med hva der "passer til ens egen mening" men blot at folk ikke kun skal høre det lyserøde når der er ligeså meget sort forbundet med det og oftes er det sorte noget som hunde i dk ikke lider af ...

 

At arbejde med disse hunde er et valg vi har taget.

 

Jeg har også valgt at tage disse hunde til mig dengang og enda at gå aktivt ind i at hjælpe hundene i spanien via indsamling o.l. men mest fordi at netop denne forening har taget deres ansvar meget alvorligt og støttet mig under det forløb jeg og alle mine hunde måtte igennem efter vi fik en hund fra spanien.

 

Jeg udtrykker blot at jeg nu har valgt at hjælp hvor hundene er og at jeg glædes over hver enkel hund der kommer ud i et nyt hjem. Men jeg tager ikke selv chancen igen !

[Gæst Lusen]

Hvilke erfaringer er det du har? Håber det er ok jeg spørger.

 

Har sendt dig PB.

Jeg ønsker ikke at skulle påstå eller hænge nogen op men kun at dele egne erfainger om de pågældene foreninger og det forløb jeg og hundene har måtte gennemleve.

[Umulia]

Vil lige understrege at jeg principielt er imod "necroposting" (genoplivning af døde tråde), men bortset fra det, så ser jeg frem til en dag at adoptere en spansk Galgo

Efter Vinnie kan intet komme som et chok for mig :5up:

 

Er i øvrigt fuld af beundring for de mennesker, der giver lidende dyr en hjælpende hånd, uanset hvor i verden det foregår

[Gæst Lusen]

Vil lige understrege at jeg principielt er imod "necroposting" (genoplivning af døde tråde), men bortset fra det, så ser jeg frem til en dag at adoptere en spansk Galgo

Efter Vinnie kan intet komme som et chok for mig :5up:

 

Er i øvrigt fuld af beundring for de mennesker, der giver lidende dyr en hjælpende hånd, uanset hvor i verden det foregår

 

Jeg har mødt 2 af slagsen :5up: og må sige at jeg er dybt imponeret over dem.. de er så smukke og smidige.. men HOLD DA OP en energi de kan lægge for dagen !

[Ulla H]

Jeg er også vild med synet af de galgoer. Har desværre ellerede nu lidt flere hunde end tilladt her. Og hvis de lever længe så er jeg nok for gammel til en galgo og min have nok for lille.