Gæst Vivi Skrevet November 17, 2007 Rapporter Share Skrevet November 17, 2007 I dag oplevede jeg noget, jeg har lyst til at dele med jer. Jeg var til en lille familiejulefrokost et sted hvor de laver mad til private selskaber. Vi er der hvert år, og kender derfor efterhånden de to ejere/kokke, to mænd. Børn har de ikke, men to hunde. en lys labradortæve og en labrador/rottweilerblanding, han. Men de har nu lige mistet hanhunden for 2 måneder siden. Hunden var blevet lam i benene, opgivet efter 2 operationer. Han blev aflivet i sofaen, med begge ejere ved sin side. Og de havde grædt og grædt. Den ene af mændene tog mig med ud i haven, han ville vise mig gravstedet. De havde fået lavet en rigtig lille gravsten, med indgraveret navn. Et hjerte og 3 krydser for kys, XXX. Der står et stort hvidt stearinlys i glas, og det brænder konstant, 24 timer i døgnet. Hunden ligger begravet med front mod hovedtrappen, hans yndlingssted. Manden sagde til mig: "Han var vores familie, han var vores barn". Han fortalte at om morgenen når den tilbageblevne hund bliver lukket ud for at tisse, er det første den gør, at gå over til graven, hvor den anden hund ligger begravet. I køkkenet lå der fotos af den døde hund på bordet. Jeg spurgte om de skulle have en anden hund, men de sagde nej. "Det er alt for tidligt". Jeg føler med og beundrer disse to mænd, som tillader sig selv at sørge. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret November 17, 2007 Rapporter Share Besvaret November 17, 2007 Vi har hver især vores måde at sørge på. Vi VED at når vi adopterer en hund så venter der os også en stor sorg. Hvis glæderne ved hunden opvejer sorgen, så vil vi også adoptere en ny hund efterfølgende. Selv om vi ved at også DEN vil koste os en lige så stor sorg engang.. De to ejere havde dog hinanden. Og en hund mere... De havde nogen at dele sorgen med. Det har man jo ikke altid. Mine to sidste hunde har jeg måttet tage afsked med alene..... Måske er det derfor, at jeg allerede på dødsdagen, med tårerne fossende ud af øjnene, satte mig til computeren for at lede efter en ny lille hvalp. ---Jeg frygter for den dag hvor jeg må sige farvel til Silke, -om forhåbentlig lang, lang tid. For hun vil måske være min sidste hund.. Til den tid er jeg sandsynligvis folkepensionist. Og så kan jeg ikke se, hvordan jeg kan have råd til at have en ny hund på forsvarlig vis... Ikke med den pension man har i dag... Mine hunde er også blevet aflivet hjemme, -på deres yndlingssted ude i haven. Med mine arme om sig. Og med min beroligende stemme. For det med at græde, det må vente til jeg ved at min hund er kommet godt af sted. At overkomme sorgen over en mistet hund er måske også en øvelse i det, der er endnu sværere. Og som også kommer til de allerfleste af os i løbet af livet: At miste et menneske, der stod os nær.. Og jeg tror dybt og inderligt på, at ALLE de væsener vi sørger over, --tobenede eller firbenede--- dem vil vi mødes med igen engang! --Regnbuebroen er ikke bare et smukt eventyr.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
bernerazuro Besvaret November 17, 2007 Rapporter Share Besvaret November 17, 2007 Jeg sidder her og får tårer i øjnene... Der er ikke noget værre end at miste dem man har kære... Jeg har endnu ikke prøvet at miste en hund, jeg kendte, men har haft to kaniner, og jeg elskede dem lige så meget, som jeg vil komme til at elske nogen hund. De var mine to børn, mine to legekammerater, mine to kærlige nussebasser, som altid trøstede én med et snudepuf, når man var ked... Det var især Lucky, der virkelig var noget særligt... Nok er kaniner ikke lige så intelligente som hunde, men ligesom hunde, har de personlighed og kærlighed i sig. Jeg frygter virkelig at den dag kommer, hvor jeg har glemt følelsen af deres pels, synet af deres krop og hvis jeg nogensinde glemmer nogle af de dejlige oplevelser, jeg har haft med dem, som dengang Lucky stak hovedet i sukkerskåle og den første gang Gnaske kom hen til en i løbegården, for at blive nusset... De var virkelig noget særligt begge to... Jeg savner dem sådan! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst anne-marie Besvaret November 17, 2007 Rapporter Share Besvaret November 17, 2007 Det er dejligt at læse om de 2 mænd som sørger, vi har alle vores måde, deres er smuk Jeg har altid fået mine hunde aflivet hjemme, og jeg fortæller altid om hundehimmelsen, som jeg iøvrigt tror fuldt og fast på, ikke kun som et sted for hunde, men et sted for os alle, så vi ses igen Det er så hårdt hver gang, og savnet og sorgen varer længe, ja Tøsen døde i 1993, og jeg savner hende stadig, ligesom jeg gør med de andre. Sidste gang da Maggie døde, var Susi den der nok blev allerhårdest ramt, hun sørgede dybt i en måned, det var slemt, så jeg overvejer om 3 hunde mon ikke er det ideelle Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret November 18, 2007 Rapporter Share Besvaret November 18, 2007 Jeg sidder her og får tårer i øjnene... Der er ikke noget værre end at miste dem man har kære... Jeg har endnu ikke prøvet at miste en hund, jeg kendte, men har haft to kaniner, og jeg elskede dem lige så meget, som jeg vil komme til at elske nogen hund. De var mine to børn, mine to legekammerater, mine to kærlige nussebasser, som altid trøstede én med et snudepuf, når man var ked... Det var især Lucky, der virkelig var noget særligt... Nok er kaniner ikke lige så intelligente som hunde, men ligesom hunde, har de personlighed og kærlighed i sig. Jeg frygter virkelig at den dag kommer, hvor jeg har glemt følelsen af deres pels, synet af deres krop og hvis jeg nogensinde glemmer nogle af de dejlige oplevelser, jeg har haft med dem, som dengang Lucky stak hovedet i sukkerskåle og den første gang Gnaske kom hen til en i løbegården, for at blive nusset... De var virkelig noget særligt begge to... Jeg savner dem sådan! Jeg har også sørget enormt over fugle jeg har mistet, så jeg kan godt følge dig. Desværre er det sådan at man nemt føler at man skylder folk en forklaring på at sørge, navnligt hvis det er et mindre dyr. Det er nu 15 mdr. siden at jeg fik aflivet min flatcoat og jeg er nogle gange i tvivl om jeg er helt normal, for jeg græder stadig over at have mistet hende. Nu f.eks!. Tænker stadig på en kollega der kom i vagt og bare sagde: det kan godt være jeg er lidt underlig i aften, for jeg fik lige aflivet min 14 år gamle hund for en time siden. Og så fortsatte hun med at tale, somom ingenting var sket... øøøøh!, nå. Det havde jeg nok ikke kunnet. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
bernerazuro Besvaret November 18, 2007 Rapporter Share Besvaret November 18, 2007 Jeg sidder her og får tårer i øjnene... Der er ikke noget værre end at miste dem man har kære... Jeg har endnu ikke prøvet at miste en hund, jeg kendte, men har haft to kaniner, og jeg elskede dem lige så meget, som jeg vil komme til at elske nogen hund. De var mine to børn, mine to legekammerater, mine to kærlige nussebasser, som altid trøstede én med et snudepuf, når man var ked... Det var især Lucky, der virkelig var noget særligt... Nok er kaniner ikke lige så intelligente som hunde, men ligesom hunde, har de personlighed og kærlighed i sig. Jeg frygter virkelig at den dag kommer, hvor jeg har glemt følelsen af deres pels, synet af deres krop og hvis jeg nogensinde glemmer nogle af de dejlige oplevelser, jeg har haft med dem, som dengang Lucky stak hovedet i sukkerskåle og den første gang Gnaske kom hen til en i løbegården, for at blive nusset... De var virkelig noget særligt begge to... Jeg savner dem sådan! Jeg har også sørget enormt over fugle jeg har mistet, så jeg kan godt følge dig. Desværre er det sådan at man nemt føler at man skylder folk en forklaring på at sørge, navnligt hvis det er et mindre dyr. Det er nu 15 mdr. siden at jeg fik aflivet min flatcoat og jeg er nogle gange i tvivl om jeg er helt normal, for jeg græder stadig over at have mistet hende. Nu f.eks!. Tænker stadig på en kollega der kom i vagt og bare sagde: det kan godt være jeg er lidt underlig i aften, for jeg fik lige aflivet min 14 år gamle hund for en time siden. Og så fortsatte hun med at tale, somom ingenting var sket... øøøøh!, nå. Det havde jeg nok ikke kunnet. Hej Misty. Hvis du er underlig, så er jeg det også. Jeg kan også stadig blive meget nedstemt over tabbet af vores kaniner, og det er lidt over halvandet år siden de gik bort med to dages mellemrum. Og græd også for ganske få måneder siden. Det med at folk ikke kan forstå, sorgen over sine dyr (og navnlig de små og billige), mærkede jeg tydeligt dengang. Jeg arbejdede i Netto dengang, og havde virkelig brug for bare at være mig selv, og tænke over tabbet, men min chef skulle virkelig overtales, for at få ham til at forstå det. Han mente, at det ville hjælpe at komme på arbejde og få tankerne væk fra det! Som om jeg ville kunne få tankerne væk fra dem...! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst sakie Besvaret November 18, 2007 Rapporter Share Besvaret November 18, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr. Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Vivi Besvaret November 18, 2007 Rapporter Share Besvaret November 18, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr.Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Nej, du er bestemt ikke tosset. Jeg synes det lyder meget smukt med en lille mindehylde. Velkommen til forummet iøvrigt:) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst sakie Besvaret November 18, 2007 Rapporter Share Besvaret November 18, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr.Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Nej, du er bestemt ikke tosset. Jeg synes det lyder meget smukt med en lille mindehylde. Velkommen til forummet iøvrigt:) Tusind tak Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret November 19, 2007 Rapporter Share Besvaret November 19, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr.Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Så er jeg også tosset. Aschas urne står i et vitrineskab i stuen. Jeg havde egentlig bestemt mig for, at hendes aske skulle spredes i Sjælsø fordi hun elskede at bade dèr, men nu ved jeg ikke om jeg skal flytte til Sydsjælland om nogle år. Så føler jeg bare at hun skal med. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret November 19, 2007 Rapporter Share Besvaret November 19, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr.Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund............... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst sakie Besvaret November 19, 2007 Rapporter Share Besvaret November 19, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr.Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund............... Der er ingen der ved hvor længe han havde hjerteorm, for alle prøver var negative. Først ved en hjerteskanning, kunne man se han havde haft hjerteorm. Går en hund for længe med det, kan de alvorlige symptomer opstå, og desværre fik min dårlige nyrer. Det var en lille jack russell terrier, en utrolig dygtig hund til lydighed og jagt. Jeg fik en lille ny hvalp samme dag, som den anden blev aflivet. Han havde gået og været syg i små 2 uger, så jeg var næsten klar over hvor det bar hen. Derfor havde jeg set på ny hund, og helst efter de samme linjer. Og den lille ny har nogle af linjerne Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret November 19, 2007 Rapporter Share Besvaret November 19, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr.Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund............... Der er ingen der ved hvor længe han havde hjerteorm, for alle prøver var negative. Først ved en hjerteskanning, kunne man se han havde haft hjerteorm. Går en hund for længe med det, kan de alvorlige symptomer opstå, og desværre fik min dårlige nyrer. Det var en lille jack russell terrier, en utrolig dygtig hund til lydighed og jagt. Jeg fik en lille ny hvalp samme dag, som den anden blev aflivet. Han havde gået og været syg i små 2 uger, så jeg var næsten klar over hvor det bar hen. Derfor havde jeg set på ny hund, og helst efter de samme linjer. Og den lille ny har nogle af linjerne Helledussedasse, Jeg har hørt om hjerte og lunger, og indre blødninger... Men ikke om nyreproblemer... --Men det VAR da godt, at der lige var en anden lille hund "grydeklar" til dig på det tidspunkt. Hvordan undgår du, at din lille ny skal blive ramt af hjerteorm? Du bor jo åbenbart i et område med risiko... Selvfølgelig sørger man over sin hunds død. Men det gør endnu mere ondt når det ikke lige er muligt af finde en ny hvalp.. Der er SÅ tomt efter den døde hund... -Silke blev født 4 dage før min dejlige Ramses døde. Så der gik et par uger før jeg fandt hende.. Og endnu adskillige uger før jeg kunne få hende hjem.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst sakie Besvaret November 19, 2007 Rapporter Share Besvaret November 19, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr.Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund............... Der er ingen der ved hvor længe han havde hjerteorm, for alle prøver var negative. Først ved en hjerteskanning, kunne man se han havde haft hjerteorm. Går en hund for længe med det, kan de alvorlige symptomer opstå, og desværre fik min dårlige nyrer. Det var en lille jack russell terrier, en utrolig dygtig hund til lydighed og jagt. Jeg fik en lille ny hvalp samme dag, som den anden blev aflivet. Han havde gået og været syg i små 2 uger, så jeg var næsten klar over hvor det bar hen. Derfor havde jeg set på ny hund, og helst efter de samme linjer. Og den lille ny har nogle af linjerne Helledussedasse, Jeg har hørt om hjerte og lunger, og indre blødninger... Men ikke om nyreproblemer... --Men det VAR da godt, at der lige var en anden lille hund "grydeklar" til dig på det tidspunkt. Hvordan undgår du, at din lille ny skal blive ramt af hjerteorm? Du bor jo åbenbart i et område med risiko... Selvfølgelig sørger man over sin hunds død. Men det gør endnu mere ondt når det ikke lige er muligt af finde en ny hvalp.. Der er SÅ tomt efter den døde hund... -Silke blev født 4 dage før min dejlige Ramses døde. Så der gik et par uger før jeg fandt hende.. Og endnu adskillige uger før jeg kunne få hende hjem.. Når det er sæson, får han noget der hedder advocate. Det er på recept, og forebygger mange ting. Det er jo snegle af alle slags jeg skal passe på, han spiser ikke snegle, men det græs de har siddet på. Og slimen fra en snegl er nok, hvis den er inficeret Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret November 19, 2007 Rapporter Share Besvaret November 19, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr.Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund............... Der er ingen der ved hvor længe han havde hjerteorm, for alle prøver var negative. Først ved en hjerteskanning, kunne man se han havde haft hjerteorm. Går en hund for længe med det, kan de alvorlige symptomer opstå, og desværre fik min dårlige nyrer. Det var en lille jack russell terrier, en utrolig dygtig hund til lydighed og jagt. Jeg fik en lille ny hvalp samme dag, som den anden blev aflivet. Han havde gået og været syg i små 2 uger, så jeg var næsten klar over hvor det bar hen. Derfor havde jeg set på ny hund, og helst efter de samme linjer. Og den lille ny har nogle af linjerne Helledussedasse, Jeg har hørt om hjerte og lunger, og indre blødninger... Men ikke om nyreproblemer... --Men det VAR da godt, at der lige var en anden lille hund "grydeklar" til dig på det tidspunkt. Hvordan undgår du, at din lille ny skal blive ramt af hjerteorm? Du bor jo åbenbart i et område med risiko... Selvfølgelig sørger man over sin hunds død. Men det gør endnu mere ondt når det ikke lige er muligt af finde en ny hvalp.. Der er SÅ tomt efter den døde hund... -Silke blev født 4 dage før min dejlige Ramses døde. Så der gik et par uger før jeg fandt hende.. Og endnu adskillige uger før jeg kunne få hende hjem.. Når det er sæson, får han noget der hedder advocate. Det er på recept, og forebygger mange ting. Det er jo snegle af alle slags jeg skal passe på, han spiser ikke snegle, men det græs de har siddet på. Og slimen fra en snegl er nok, hvis den er inficeret Ja... Silke bliver osse dryppet med Advocate. Året rundt... Hos os er problemet, at vi bor i et meget dejligt natur-område med meget frugt. Bl.a. nedfaldsæbler... Og inde i nedfaldsfrugt er der meget tit småbitte grå slimede snegle..... --Selv om der ikke er nogen snegle, der kravler rundt mere på denne årstid, så kan der altså sagtens sidde nogen inde i et nedfaldsæble... Og Silke ÆLSKER bare at bære på æbler... Hun er en rigtig retriever.. Men selv om hun får Advocate, så bliver hun ALLIGEVEL testet to gange om året... Jeg vil bare ikke risikere noget... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst sakie Besvaret November 19, 2007 Rapporter Share Besvaret November 19, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr.Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund............... Der er ingen der ved hvor længe han havde hjerteorm, for alle prøver var negative. Først ved en hjerteskanning, kunne man se han havde haft hjerteorm. Går en hund for længe med det, kan de alvorlige symptomer opstå, og desværre fik min dårlige nyrer. Det var en lille jack russell terrier, en utrolig dygtig hund til lydighed og jagt. Jeg fik en lille ny hvalp samme dag, som den anden blev aflivet. Han havde gået og været syg i små 2 uger, så jeg var næsten klar over hvor det bar hen. Derfor havde jeg set på ny hund, og helst efter de samme linjer. Og den lille ny har nogle af linjerne Helledussedasse, Jeg har hørt om hjerte og lunger, og indre blødninger... Men ikke om nyreproblemer... --Men det VAR da godt, at der lige var en anden lille hund "grydeklar" til dig på det tidspunkt. Hvordan undgår du, at din lille ny skal blive ramt af hjerteorm? Du bor jo åbenbart i et område med risiko... Selvfølgelig sørger man over sin hunds død. Men det gør endnu mere ondt når det ikke lige er muligt af finde en ny hvalp.. Der er SÅ tomt efter den døde hund... -Silke blev født 4 dage før min dejlige Ramses døde. Så der gik et par uger før jeg fandt hende.. Og endnu adskillige uger før jeg kunne få hende hjem.. Når det er sæson, får han noget der hedder advocate. Det er på recept, og forebygger mange ting. Det er jo snegle af alle slags jeg skal passe på, han spiser ikke snegle, men det græs de har siddet på. Og slimen fra en snegl er nok, hvis den er inficeret Ja... Silke bliver osse dryppet med Advocate. Året rundt... Hos os er problemet, at vi bor i et meget dejligt natur-område med meget frugt. Bl.a. nedfaldsæbler... Og inde i nedfaldsfrugt er der meget tit småbitte grå slimede snegle..... --Selv om der ikke er nogen snegle, der kravler rundt mere på denne årstid, så kan der altså sagtens sidde nogen inde i et nedfaldsæble... Og Silke ÆLSKER bare at bære på æbler... Hun er en rigtig retriever.. Men selv om hun får Advocate, så bliver hun ALLIGEVEL testet to gange om året... Jeg vil bare ikke risikere noget... Min hund der døde, blev testet hver femte måned, og alle test var negative. Det er jo desværre sådan, at prøven kan være negativ, og hunden alligevel have hjerteorm.Den voksne orm udskiller jo ikke æg og larver hver dag, så det er noget med lidt held, at finde dem. Så helt stole på testen, det kan man ikke Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret November 19, 2007 Rapporter Share Besvaret November 19, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr.Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund............... Der er ingen der ved hvor længe han havde hjerteorm, for alle prøver var negative. Først ved en hjerteskanning, kunne man se han havde haft hjerteorm. Går en hund for længe med det, kan de alvorlige symptomer opstå, og desværre fik min dårlige nyrer. Det var en lille jack russell terrier, en utrolig dygtig hund til lydighed og jagt. Jeg fik en lille ny hvalp samme dag, som den anden blev aflivet. Han havde gået og været syg i små 2 uger, så jeg var næsten klar over hvor det bar hen. Derfor havde jeg set på ny hund, og helst efter de samme linjer. Og den lille ny har nogle af linjerne Helledussedasse, Jeg har hørt om hjerte og lunger, og indre blødninger... Men ikke om nyreproblemer... --Men det VAR da godt, at der lige var en anden lille hund "grydeklar" til dig på det tidspunkt. Hvordan undgår du, at din lille ny skal blive ramt af hjerteorm? Du bor jo åbenbart i et område med risiko... Selvfølgelig sørger man over sin hunds død. Men det gør endnu mere ondt når det ikke lige er muligt af finde en ny hvalp.. Der er SÅ tomt efter den døde hund... -Silke blev født 4 dage før min dejlige Ramses døde. Så der gik et par uger før jeg fandt hende.. Og endnu adskillige uger før jeg kunne få hende hjem.. Når det er sæson, får han noget der hedder advocate. Det er på recept, og forebygger mange ting. Det er jo snegle af alle slags jeg skal passe på, han spiser ikke snegle, men det græs de har siddet på. Og slimen fra en snegl er nok, hvis den er inficeret Ja... Silke bliver osse dryppet med Advocate. Året rundt... Hos os er problemet, at vi bor i et meget dejligt natur-område med meget frugt. Bl.a. nedfaldsæbler... Og inde i nedfaldsfrugt er der meget tit småbitte grå slimede snegle..... --Selv om der ikke er nogen snegle, der kravler rundt mere på denne årstid, så kan der altså sagtens sidde nogen inde i et nedfaldsæble... Og Silke ÆLSKER bare at bære på æbler... Hun er en rigtig retriever.. Men selv om hun får Advocate, så bliver hun ALLIGEVEL testet to gange om året... Jeg vil bare ikke risikere noget... Min hund der døde, blev testet hver femte måned, og alle test var negative. Det er jo desværre sådan, at prøven kan være negativ, og hunden alligevel have hjerteorm.Den voksne orm udskiller jo ikke æg og larver hver dag, så det er noget med lidt held, at finde dem. Så helt stole på testen, det kan man ikke Næ... Hvorfor blev din hund testet hver 5. måned? Havde han haft hjerteorm før? --Som regel tester man jo ikke hunde for hjerteorm så tit.. Og en almindelig test for indvoldsorm er jo selvfølgelig ikke nok.. Testen skal være specifikt for hjerte/lungeorm. Og med lorteprøver for tre dage. Men det er da helt sikkert, at hvis der er det mindste galt med Silke, så tænker jeg allerførst "hjerteorm" og får samlet prøver til en ekstra test. Men hun virker nu meget sund og rask... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst sakie Besvaret November 19, 2007 Rapporter Share Besvaret November 19, 2007 Jeg har også mistet min hund, i juni måned i år. Han blev kun 4 år og 9 mdr.Han døde efter en hjerteorm infektion, som ødelagde hans nyrer. Jeg savner ham så meget og græder næsten hver dag, også lige nu, for det er så hårdt at miste. Og især fordi han ikke blev gammel Han blev kremeret og jeg har ham stående i en urne. Han har fået sin egen hylde med rød rose og et foto af ham. Tosset? ja, måske, men det er min måde at klare det på Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund............... Der er ingen der ved hvor længe han havde hjerteorm, for alle prøver var negative. Først ved en hjerteskanning, kunne man se han havde haft hjerteorm. Går en hund for længe med det, kan de alvorlige symptomer opstå, og desværre fik min dårlige nyrer. Det var en lille jack russell terrier, en utrolig dygtig hund til lydighed og jagt. Jeg fik en lille ny hvalp samme dag, som den anden blev aflivet. Han havde gået og været syg i små 2 uger, så jeg var næsten klar over hvor det bar hen. Derfor havde jeg set på ny hund, og helst efter de samme linjer. Og den lille ny har nogle af linjerne Helledussedasse, Jeg har hørt om hjerte og lunger, og indre blødninger... Men ikke om nyreproblemer... --Men det VAR da godt, at der lige var en anden lille hund "grydeklar" til dig på det tidspunkt. Hvordan undgår du, at din lille ny skal blive ramt af hjerteorm? Du bor jo åbenbart i et område med risiko... Selvfølgelig sørger man over sin hunds død. Men det gør endnu mere ondt når det ikke lige er muligt af finde en ny hvalp.. Der er SÅ tomt efter den døde hund... -Silke blev født 4 dage før min dejlige Ramses døde. Så der gik et par uger før jeg fandt hende.. Og endnu adskillige uger før jeg kunne få hende hjem.. Når det er sæson, får han noget der hedder advocate. Det er på recept, og forebygger mange ting. Det er jo snegle af alle slags jeg skal passe på, han spiser ikke snegle, men det græs de har siddet på. Og slimen fra en snegl er nok, hvis den er inficeret Ja... Silke bliver osse dryppet med Advocate. Året rundt... Hos os er problemet, at vi bor i et meget dejligt natur-område med meget frugt. Bl.a. nedfaldsæbler... Og inde i nedfaldsfrugt er der meget tit småbitte grå slimede snegle..... --Selv om der ikke er nogen snegle, der kravler rundt mere på denne årstid, så kan der altså sagtens sidde nogen inde i et nedfaldsæble... Og Silke ÆLSKER bare at bære på æbler... Hun er en rigtig retriever.. Men selv om hun får Advocate, så bliver hun ALLIGEVEL testet to gange om året... Jeg vil bare ikke risikere noget... Min hund der døde, blev testet hver femte måned, og alle test var negative. Det er jo desværre sådan, at prøven kan være negativ, og hunden alligevel have hjerteorm.Den voksne orm udskiller jo ikke æg og larver hver dag, så det er noget med lidt held, at finde dem. Så helt stole på testen, det kan man ikke Næ... Hvorfor blev din hund testet hver 5. måned? Havde han haft hjerteorm før? --Som regel tester man jo ikke hunde for hjerteorm så tit.. Og en almindelig test for indvoldsorm er jo selvfølgelig ikke nok.. Testen skal være specifikt for hjerte/lungeorm. Og med lorteprøver for tre dage. Men det er da helt sikkert, at hvis der er det mindste galt med Silke, så tænker jeg allerførst "hjerteorm" og får samlet prøver til en ekstra test. Men hun virker nu meget sund og rask... Nej han havde ikke haft hjerteorm før, ikke hvad jeg ved af. Men jeg bor og går tur i områder, hvor det er ret udbredt. Han havde heller ingen symptomer, da han havde orm, men faldt om på en familiedag i terrier klubben. Alle troede det har et hedeslag, og handlede derefter, men 3 gange holdt han op med at trække vejret. Da det gentog sig 14 dage senere til gravtræning, blev dyrlægen og jeg enige om videre undersøgelser. Og det endte med at hunden til sidst måtte give op. Fra det blev set i skanningen og til han døde gik der ca. 10 mdr. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.