hvor langt vil i gå

[Gæst milder batmusen]

inspireret af en anden tråd

 

hvor langt vil i gå for jeres hunde nu tænker jeg ikke så meget på hvis hunden er syg eller lign men udover dette

men nærmere hvor langt vil du gå for din hund.

 

min egen vurdering på mine egne hunde.

 

jeg vil gerne risikere mit liv for at hjælpe mine hunde år jeg nu ved at de ville gøre det samme for mig feks kan jeg se der kommer en bil imod hundene og jeg ved jeg kan nå og skubbe dem væk men selv blive ramt ville jeg gøre det uden at blinke.

jeg ville ikke sende dem i en situation hvor jeg ved de kan komme voldsomt til skade eller dø menes med at jeg kører om natten og ville aldrig drømme om at sende mine hunde ind til en formodet gerningsmand/indbrudstyv hvis jeg vidste han havde en pistol eller kniv på sig hvor jeg ved at mange andre hellere risikerede deres hunde bare det ikke gik ud over dem selv

 

jeg ville heller ikke opgive hundene grundet bolig,eller en mand som ikke kunne acceptere hundene eller lign

 

hvad ville i gøre:?::?:

[Gæst Zarina]

inspireret af en anden tråd

 

hvor langt vil i gå for jeres hunde nu tænker jeg ikke så meget på hvis hunden er syg eller lign men udover dette

men nærmere hvor langt vil du gå for din hund.

 

min egen vurdering på mine egne hunde.

 

jeg vil gerne risikere mit liv for at hjælpe mine hunde år jeg nu ved at de ville gøre det samme for mig feks kan jeg se der kommer en bil imod hundene og jeg ved jeg kan nå og skubbe dem væk men selv blive ramt ville jeg gøre det uden at blinke.

jeg ville ikke sende dem i en situation hvor jeg ved de kan komme voldsomt til skade eller dø menes med at jeg kører om natten og ville aldrig drømme om at sende mine hunde ind til en formodet gerningsmand/indbrudstyv hvis jeg vidste han havde en pistol eller kniv på sig hvor jeg ved at mange andre hellere risikerede deres hunde bare det ikke gik ud over dem selv

 

jeg ville heller ikke opgive hundene grundet bolig,eller en mand som ikke kunne acceptere hundene eller lign

 

hvad ville i gøre:?::?:

 

Jeg tror og håber, at jeg ville have det ligesom dig, men det er nok svært at spå om, hvordan man vil handle i katastrofesituationer.

[Gæst Malene Nielsen]

Aner det ikke - men jeg ved at jeg aldrig ville sætte mit eget eller andres liv på spil for at redde mine hunde.

 

Det er jo svært at spå om, de situationer du beskriver er jo ret 'spontane' og der er det nærmest umuligt at vide hvordan man ville reagere, men stod valget mellem at redde, en for mig ukendt person eller min hund, blev det personen.... håber jeg.

 

Jeg har mange dyr og de er alle dybt elskede og værdsatte, men i mine øjne bør menneskeliv komme først.

[Amocca]

jeg har det nok som malene, jeg håber at jeg ville redde personen og ikke min hund hvis det kom dertil... men jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere i situationen...

 

jeg ville aldrig opgive min hund for en bolig og gik min mand og jeg fra hinanden ville jeg få hende, og i så fald jeg skulle finde en ny mand ville min hund komme før ham, hvis jeg skulle vælge...

 

jeg tror jeg ville gå imellem helt instinktivt hvis der skulle ske noget spontant - som fx bil, aggressiv hund el. lign... men om det er det kloge eller rette valg tør jeg ikke sige... og om jeg ville gøre det er jo svært at sige, det er jeg heldigvis aldrig blevet testet på...

[luckyluna]

Det ved jeg sørme ikke... men nok ret langt..

 

Jeg har i hvertfald været på vej udi isvand fordi jeg ikke kunne se sheila mere.. Og jeg har resolut lukket mig ind i min røgfyldte lejlighed med røgdykkere stående klar udenfor, for at redde hunden.. Og jeg tænkte ikke et sekund på at det kunne være farligt for mig! Hun skulle bare ud NU:)

 

jeg tror måske jeg er en af dem der kan være lidt dumdristig, hvis nogen af mine kære er i fare..

[Gæst Dogue1]

jeg ville heller ikke opgive hundene grundet bolig,eller en mand som ikke kunne acceptere hundene eller lign

 

hvad ville i gøre:?::?:

 

Been there, done that. Jeg har boet 3mdr hos venner og i bil da jeg skred fra exkonen .Der var ikke lige noget ledigt hvor jeg kunne have hunden,så der var ikke noget valg. hunden skal ikke betale med livet fordi exen var en møgkælling

[Zaz-zaz]

Det er jo umuligt at svare på. I krisesituationer reagerer man jo instinktivt og ikke altid specielt rationelt, hvis man bagefter ser på forløbet. Jeg vil ønske, at det er min køter jeg redder ud af kniben, hvis det er. Synes egentlig han er rimelig meget værd for mig og...ja undskyld, men måske også mere værd end et ukendt menneske...ja-ja, frem med fork og brænde til bålet, men jeg ynder ikke at hykle...

[Gæst milder batmusen]

spørgsmålet skal ikke deles ud i om man vil redde sin hund fremfor et menneske eller barn den debat har der været op til flere gange ...

 

men bare hvor langt man vil gå for sin hund ikke om man vil hjælpe et menneske fremfor sin hund:5up:

[Gæst milder batmusen]

Det er jo umuligt at svare på. I krisesituationer reagerer man jo instinktivt og ikke altid specielt rationelt, hvis man bagefter ser på forløbet. Jeg vil ønske, at det er min køter jeg redder ud af kniben, hvis det er. Synes egentlig han er rimelig meget værd for mig og...ja undskyld, men måske også mere værd end et ukendt menneske...ja-ja, frem med fork og brænde til bålet, men jeg ynder ikke at hykle...

 

 

sådan har jeg det nu også:ae:

[Zaz-zaz]

spørgsmålet skal ikke deles ud i om man vil redde sin hund fremfor et menneske eller barn den debat har der været op til flere gange ...

 

men bare hvor langt man vil gå for sin hund ikke om man vil hjælpe et menneske fremfor sin hund:5up:

 

Ok da...så til verdens ende og lidt mere til...mod min vilje må jeg vedgå, at jeg lige frem holder lidt af det skøre kræ NOGEN synes vi skulle ha´

[Gæst Dogue1]

spørgsmålet skal ikke deles ud i om man vil redde sin hund fremfor et menneske eller barn den debat har der været op til flere gange ...

 

men bare hvor langt man vil gå for sin hund ikke om man vil hjælpe et menneske fremfor sin hund:5up:

Jeg tror det er umuligt at sige. Men står man midt i en ulykke, er det jo en vuderingssag, uanset hvem der er involveret så SKAL man jo få overblikket og hjælpe den mest tilskadekommen først. Jeg er bare bange for at jeg ville hjælpe min hund først da jeg jo har et forhold til den..Mig selv nærmest og alt det der:blink:

[cs-dumle]

I en krisesituation aner jeg ikke hvordan jeg ville reagerer, men jeg er næsten villig til at bo på gaden for min hund o.l.

[Gæst milder batmusen]

Ok da...så til verdens ende og lidt mere til...mod min vilje må jeg vedgå, at jeg lige frem holder lidt af det skøre kræ NOGEN synes vi skulle ha´

 

 

ha ha ha:mrgreen:

[Gæst Maustique]

Jeg tror at jeg per refleks ville risikere mit eget liv, hvis min hund kom i fare. Ikke som noget velovervejet - min simpelthen uden at taenke over det.

 

Der er ingen graenser for min hund financielt - jeg vil sulte foer hunden

 

Jeg kunne aldrig overveje en bolig, hvor jeg ikke kunne have hende med!

 

Hvad der ville ske hvis jeg forelskede mig dybt i en mand med voldsom allergi? Eller fik et barn med allergi? Det ved jeg virkelig ikke... Det ville vaere saadan et af de skraekscenarier jeg slet ikke har lyst til at taenke over.

 

Jeg ville nok finde min hund et nyt hjem i min naermeste familie. Den snak har jeg allerede haft med dem i tilfaelde af at der skulle ske mig noget, for hun har jo kun mig..

[Gæst Sitto]

Jeg ville egentlig gå langt for mine hunde - men nu har jeg jo så også et eksempel på hvornår det blev for langt for mig!

 

Havde jeg blevet på min gamle skole, og blevet boende hjemme - så kunne jeg godt have beholdt Sitto og der ville stadig være den tid til hende som hun skulle have. Så valget stod imellem at jeg fortsatte på min gamle skole, ville hade hver eneste skoledag og lærerne endnu et år, og gå ud af 9. klasse med virkelig dårlige karaktere.. eller flytte skole til en anden by, ikke have tid til Sitto, og derfor finde et nyt hjem til hende, hvor hun ville få hvad hun fortjener. Jeg valgte det sidste...

 

I de 4år jeg havde Sitto, tilsidesatte jeg mit eget liv rigtig rigtig meget - fordi hun havde brug for så meget støtte og at jeg var der for hende så meget tid, fordi hun nu engang er den hund hun er. Det påvirkede da mig meget, at min liv nærmest var skole, arbejde men alt overskyggende HUND! Men jeg elskede hende så meget, så det var faktisk ikke så svært at gøre det

Og dét har jeg ikke fortrudt ét sekund.

 

Men til sidst blev det alt sammen for meget; kunne ikke klare at blive på min gamle skole, og der var nogle problemer derhjemme. Jeg havde virkelig brug for at komme væk fra det hele.. jeg var ret langt ude der, så der SKULLE ske noget.. så der måtte jeg priotere mig selv, før hunden.

 

Hvis vi snakker noget som at springe ud foran en bil for at få skubbet hunden væk, og så nok selv blive ramt - hvis jeg stod i sådan en situation, tror jeg at jeg ville være det helt uden at blinke! Også stille mig mellem evt agressiv hund og Sitto osv.

[Gæst Vivi]

Jeg har oplevet at få uanede kræfter og at mine dumme knæsmerter forsvandt som dug for solen da det gjaldt om at spæne rundt i lufthavnen i Italien for at komme hjem til DK med Toffi. Og tænke klart kunne jeg pludselig også, og argumentere på gebrokkent for at få ansatte til at gribe deres walkietalkies og holde fly tilbage.

 

Om jeg ville vove mit liv for en hund, det har jeg aldrig prøvet, men der blev dælme kørt stærkt til lufthavnen, og en italiensk parkeringsbøde udenfor hovedindgangen til lufthavnen blev det da også til;)

 

En potentiel kæreste der ikke er til hunde vil blive skrottet, ligesom det at slå på børn og dyr vil være øjeblikkelig skilsmissegrund.

 

Men om jeg vil risikere mit eget liv...det ved jeg nok først den dag jeg står i situationen.

 

Men Luckyluna, det er stærkt, det du fortæller at du har gjort.

[Gæst Ninjamor]

Det er svært at sige - og egentlig i mine øjne en ligegyldig diskussion før situationen opstår. Hvad jeg håber den ikke gør.

 

Jeg er ikke i tvivl om at i en akut nødsituation ville jeg redde mine børn først, det ligger ligesom i generne med egen art og ens afkom.

 

Jeg tror jeg kunne dræbe for mine børn om nødvendigt, men ved ikke om jeg kunne for mine dyr. Og det har jeg heller ikke lyst til at finde ud af.

 

Men man reagerer nogle gange totalt irrationelt i akutte situationer. Jeg plejer at blive iskold i en semifarlig situation, have overblikket og så få en reaktion bagefter, men man ved jo aldrig i en farligere situation.

 

Jeg kan huske for nogle år siden at et boligkompleks brændte og en far reddede sit nye TV før sine børn.

Stakkels far den har han garanteret måtte høre for siden!

 

Men mon ikke de fleste kender til handlemønstre som synes helt ude af trit med situationen?

[Gæst milder batmusen]

for mit eget vedkomne ville jeg klart redde hundene før en tilfældig fremmed eller en fætter eller kusine eller lign der kommer hundene først

[Dinah]

jeg vil gå så langt jeg overhovedet kan ud fra situation og omgivelser. :vinken:Er det kun mig og hunden? Er det hele familien (incl mine tre børn)?

 

man kan ikke vide, hvordan man reagerer i forskellige situationer eller tænker.

Som ex. kan jeg fortælle, at da min søn på nu 7 år, var 2 år, lå han på intensiv i koma og vi fik 10 % overlevelseschance:megaked: Jeg græd konstant i de kritiske dage og ønskede faktisk, at han nu ku få fred. Havde været så meget igennem i hans levetid. Jeg ville aldrig ha troet, at jeg kunne sige sådan om mit eget barn. Han overlevede uden mén og det pinte mig i flere år, at jeg havde kunnet tænke sådan, men heldigvis fik en psykolog hul på det.

 

I kritiske situationer og pludselige ulykker reagerer man instinktivt og man kan ikke forberede sig. Kommer an på 10.000 ting i stuationen

[Gryn]

Hvis det brændte her ville jeg sørge for at få Groa ud, op i r*ven med de døde ting. Jan er jo uddannet brandmand, så han ville nok kunne klare sig selv

 

Jeg har en gang hoppet mellem en bil og Groa, bilen kørte ud over fortorvet. Spaden skulle ikke ramme Groa, hellere mig, det kan man nemlig blive straffet for.

 

Jeg vil gå til verdens ende for Groa, om jeg så skulle bo i telt for at beholde hende. Hvis Jan ikke ville Groa mere, ja så vil det blive ham der må smutte.

[Aslan]

inspireret af en anden tråd

 

hvor langt vil i gå for jeres hunde nu tænker jeg ikke så meget på hvis hunden er syg eller lign men udover dette

men nærmere hvor langt vil du gå for din hund.

 

 

 

:hmm: jeg snakkede med en bekendt i dag. Hendes hund var blevet sparket af en af hendes bekendte, fordi den var glad og dansede rundt foran hende

 

Hvortil hun spørger mig; reagerede jeg for hårdt?

 

Nej hendes reaktion var ikke hård, havde det været aslan de gjorde det ved, havde de godt nok fået en verbal skideballe og et ordentlig spark over benet

 

Jeg vil gører alt for aslan, også selv om at det betyder at jeg får en omgang bank eller what ever. Forhåbentlig slipper jeg for nogen sinde at komme i den situation!

 

 

Om jeg i et brændene hus ville sørge for kæresten eller Aslan, det ved jeg ikke, og bare det er faktisk ret skræmmende

Så kunne man selvfølgelig tænke sig en lille hunde i en taske og så kæresten over skulderen :blink:

 

Men en fremmed? Der ville Aslan altså komme i første række! Og sådan er det bare!!!!!!

[Nollike]

Jeg oplevede engang nogle køre ræs på den vej jeg bor på. To biler ved siden af hinanden, en i den ene vejbane og en i en smallere bane til at parkere i. Og der kom en modkørende fra den anden side, så der var ganske enkelt ikke mere plads... Futte og jeg gik i den bane til at parkere i... Havde det været i hans yngre dage havde vi kunnet nå at spæne over på den anden side, men ikke da han var gammel, så jeg reagerede ved at smaske Futte op i hegnet ind mod togbanen og mig selv uden på ham og så måtte det gå som det kunne Heldigvis valgte den ene at træde på bremsen, så det gik ikke så galt, men det var godt nok tæt på

 

Jeg må dog indrømme at jeg nok ikke ville gå helt så langt for Noomi som jeg ville med Futte Han og jeg havde et helt specielt forhold som jeg ikke har med Noomi (endnu i hvert fald)

[Gryn]

Jeg oplevede engang nogle køre ræs på den vej jeg bor på. To biler ved siden af hinanden, en i den ene vejbane og en i en smallere bane til at parkere i. Og der kom en modkørende fra den anden side, så der var ganske enkelt ikke mere plads... Futte og jeg gik i den bane til at parkere i... Havde det været i hans yngre dage havde vi kunnet nå at spæne over på den anden side, men ikke da han var gammel, så jeg reagerede ved at smaske Futte op i hegnet ind mod togbanen og mig selv uden på ham og så måtte det gå som det kunne Heldigvis valgte den ene at træde på bremsen, så det gik ikke så galt, men det var godt nok tæt på

 

Jeg må dog indrømme at jeg nok ikke ville gå helt så langt for Noomi som jeg ville med Futte Han og jeg havde et helt specielt forhold som jeg ikke har med Noomi (endnu i hvert fald)

 

Jeg tror også det kommer med tiden. Jeg kan mærke at mit forhold til Groa bliver stærkere og stærkere. Futte og Speedy havde vi i mange år, det førtes specielt. Noomi og Groa er nye i vores liv, vi kender dem ikke så godt endnu. Håber du forstår hvad jeg mener, og så synes jeg det et strækt gået det du gjorde for Futte.

[Gæst milder batmusen]

:hmm: jeg snakkede med en bekendt i dag. Hendes hund var blevet sparket af en af hendes bekendte, fordi den var glad og dansede rundt foran hende

 

Hvortil hun spørger mig; reagerede jeg for hårdt?

 

Nej hendes reaktion var ikke hård, havde det været aslan de gjorde det ved, havde de godt nok fået en verbal skideballe og et ordentlig spark over benet

 

Jeg vil gører alt for aslan, også selv om at det betyder at jeg får en omgang bank eller what ever. Forhåbentlig slipper jeg for nogen sinde at komme i den situation!

 

 

Om jeg i et brændene hus ville sørge for kæresten eller Aslan, det ved jeg ikke, og bare det er faktisk ret skræmmende

Så kunne man selvfølgelig tænke sig en lille hunde i en taske og så kæresten over skulderen :blink:

 

Men en fremmed? Der ville Aslan altså komme i første række! Og sådan er det bare!!!!!!

 

 

:mrgreen::mrgreen:

sig det ikke til kæresten:oops:

[Gæst milder batmusen]

Jeg oplevede engang nogle køre ræs på den vej jeg bor på. To biler ved siden af hinanden, en i den ene vejbane og en i en smallere bane til at parkere i. Og der kom en modkørende fra den anden side, så der var ganske enkelt ikke mere plads... Futte og jeg gik i den bane til at parkere i... Havde det været i hans yngre dage havde vi kunnet nå at spæne over på den anden side, men ikke da han var gammel, så jeg reagerede ved at smaske Futte op i hegnet ind mod togbanen og mig selv uden på ham og så måtte det gå som det kunne Heldigvis valgte den ene at træde på bremsen, så det gik ikke så galt, men det var godt nok tæt på

 

Jeg må dog indrømme at jeg nok ikke ville gå helt så langt for Noomi som jeg ville med Futte Han og jeg havde et helt specielt forhold som jeg ikke har med Noomi (endnu i hvert fald)

 

sådan har jeg det med xaro der vil aldrig komme en hund som jeg vil gå igennem ild og vand for som ham han er en ener og ville aldrig kunne erstattes