Dejlig hund søger delefamilie

[Nollike]

nej jeg er ikke på arbejde døgnet rundt, men da jeg pt bor alene sker det ofte, at jeg hænger ud på mit arbejde- eller går ud med veninder og venner direkte fra job. Så jo, det sker tit, at jeg går om morgenen og kommer sent hjem om aftenen. Det er selvfølgelig synd for Dumpe, at han skal være alene hjemme så meget, men jeg må indrømme, at han er ikke trækplaster nok til, at jeg pisker hjem. Det er også grunden til dette indlæg.

 

Ja der hoppede kæden så af for mig Som minimum må du, indtil du har fundet en anden løsning for Dumpe, vente med at gå ud med kollegerne ALT andet er da dyrplageri

 

Når du nu bor på Frederiksberg, kan du så ikke finde en pensionist som ikke selv har overskudet til at have hund på fuld tid? Der er masser af dem (pensionister altså ) Du kan måske aflevere Dumpe om morgenen og hente ham på vej hjem fra arbejde?

 

Alternativt så vil jeg mene at du skal finde et andet hjem til ham, det liv du byder ham nu er han bestemt ikke tjent med!! Og så er jeg egentlig ligeglad med om din søn bliver ked af at miste ham, så kunne han selv have brugt mere tid på ham! Det er muligt at man ikke kan forvente det af en teenager, men så må de jo lære på den hårde måde, at der er konsekvenser af de valg man tager

[luckyluna]

Hvadmed en hundelufter? Enten en afde professionelle eller en stor skolepige/dreng, der kommer og lufter Dumpe nogen dage?

[Jane]

nej jeg er ikke på arbejde døgnet rundt, men da jeg pt bor alene sker det ofte, at jeg hænger ud på mit arbejde- eller går ud med veninder og venner direkte fra job. Så jo, det sker tit, at jeg går om morgenen og kommer sent hjem om aftenen. Det er selvfølgelig synd for Dumpe, at han skal være alene hjemme så meget, men jeg må indrømme, at han er ikke trækplaster nok til, at jeg pisker hjem. Det er også grunden til dette indlæg.

 

Når man har valgt en livsstil som din, så skal man ikke have hund. Det er synd for hunden.

Hvad med din eksmand kunne han være interesseret i at få Dumpe og give ham mere opmærksomhed end du er villig til. Din eksmand er jo en Dumpe kender og muligvis er tryg ved. Hvad ved jeg.

[Linda]

Jeg bliver altså lidt sur og overrasket når jeg læser denne tråd...

Hvordan f... kan man give afkald på sin hund når den er så gammel, og hvordan kan man have hund hvis man ikke har den største lyst til at komme hjem til den???"!!!

 

Undskyld mig men du burde skamme dig!!!!!

 

Når jeg er ved at have fri fra arbejde så glæder jeg til at skulle hjem til mine hunde, den glæde de viser ved at se en og al den glæde man har af dem er uundværligt!!! - for nolge ihvertfald!!!

 

Når mine hunde bliver gamle, sker jo desværre!!! - Så er det min opgave at tage vare på dem på bedste af maner der kan jeg rigtig få "betalt" tilbage for al den glæde de har givet mig, og ja mine hunde skal have det ligeså godt som gamle hunde som de har nu!!!!

 

Håber inderligt for dumles skyld at han får sig et nyt godt hjem hurtigt, hvor der er tid til ham og han kan nyde sin alderdom i fælleskab med mennesket!!!!

[Gæst bettesmor]

jeg har lidt siddet og funderet om jeg skulle svare i denne tråd, fordi jeg synes tonen kører lidt af sporet, og fordi jeg som forholdsvis ny ikke ønsker at træde nogle over tæerne.

Men her kommer det så:

for det første, synes jeg også, at det er synd for Dumle, at han skal være så meget alene. Jeg synes derfor, at det er dét helt rigtige initiativ du har taget, idet at du søger en måde, hvorpå han ikke skal være så meget alene, eller kan blive omplaceret.

Dernæst synes jeg ikke det er helt fair, at en kvinde som rent faktisk søger at gøre det rigtige for sin hund og samtidig være ærlig, skal have så mange hårde ord med på vejen. Hun forsøger da i det mindste at gøre noget, fremfor bare at ignorere problemet.

:ae:

Når man vælger at få en hund, skal man selvfølgelig se mange år frem, og mon ikke også denne familie har gjort dette, da de oprindeligt fik hunden? Men man råder desværre ikke altid over egen skæbne, og en skilsmisse og radikal ændring af familiemønsteret og krise var nok ikke tilsigtet eller forudsigeligt for 10 år siden. Dét er jo desværre, hvad der sker, og det er rigtig synd for Dumle.

 

Hvor mange hundeejere, tror i ikke der findes, som ville ignorere problemet eller lade hunden aflive? jeg synes bare det er virkelig godt, at du forsøger at finde nye muligheder for Dumle:vinken:

joan

[Gæst Zarina]

Jeg er enig med Ascha m.fl., der påpeger, at du bør gå lige hjem til hunden. Det er DIG, der har valgt HAM og ikke omvendt. Muligvis var du i en anden situation, da du købte ham - du var gift, og børnene var hjemme, men det kan næppe komme som nogen overraskelse, at børnene flytter hjemmefra, og skilsmisser er jo heller ikke usædvanlige. Derfor har DU anskaffet hunden på for tyndt et grundlag, og DU bør derfor betale prisen - ikke hunden.

 

Muligvis kan du finde en pensionist e.l., der ikke magter eller har råd til selv at anskaffe hund, men hvis det skal virke, skal I dælme kunne samarbejde. Ellers bliver det bare forvirrende for hunden.

 

Jeg ville synes, det var en meget bedre idé, hvis du tog din trofaste ven Dumpe og begyndte at gå til træning med ham. Så får du slået to fluer med én smæk - du får et socialt liv, og Dumpe får noget indhold i tilværelsen i stedet for, at hans liv skal gå med at ligge og rådne op, mens han venter på, at du gider at komme hjem til ham.

[Gæst bettesmor]

Jeg er enig med Ascha m.fl., der påpeger, at du bør gå lige hjem til hunden. Det er DIG, der har valgt HAM og ikke omvendt. Muligvis var du i en anden situation, da du købte ham - du var gift, og børnene var hjemme, men det kan næppe komme som nogen overraskelse, at børnene flytter hjemmefra, og skilsmisser er jo heller ikke usædvanlige. Derfor har DU anskaffet hunden på for tyndt et grundlag, og DU bør derfor betale prisen - ikke hunden.

 

Muligvis kan du finde en pensionist e.l., der ikke magter eller har råd til selv at anskaffe hund, men hvis det skal virke, skal I dælme kunne samarbejde. Ellers bliver det bare forvirrende for hunden.

 

Jeg ville synes, det var en meget bedre idé, hvis du tog din trofaste ven Dumpe og begyndte at gå til træning med ham. Så får du slået to fluer med én smæk - du får et socialt liv, og Dumpe får noget indhold i tilværelsen i stedet for, at hans liv skal gå med at ligge og rådne op, mens han venter på, at du gider at komme hjem til ham.

 

 

well, er det ikke trådstarters intention at forsøge at ville sin hund det bedste?

Ellers må man vel formode, at hun ikke havde tilmeldt sig dette forum i søgen efter hjælp?

Vi har alle forskellige værdier, når det drejer sig om vores familieliv og som hundeejer.

Og sandsynligt havde trådstarter også tilbragt en del mere tid hjemme, hvis ikke hun var blevet skilt, og ikke skulle hjem til en mennesketom lejlighed, ligesåvel som man må formode, at der også havde været en mand at dele ansvaret med.

synes godt nok det er ærgeligt, at man i sin søgen efter hjælp, skal ligge øjne til den slags fordømmelser, det er vel næppe den type hjælp man søger efter.

[Nollike]

jeg har lidt siddet og funderet om jeg skulle svare i denne tråd, fordi jeg synes tonen kører lidt af sporet, og fordi jeg som forholdsvis ny ikke ønsker at træde nogle over tæerne.

Men her kommer det så:

for det første, synes jeg også, at det er synd for Dumle, at han skal være så meget alene. Jeg synes derfor, at det er dét helt rigtige initiativ du har taget, idet at du søger en måde, hvorpå han ikke skal være så meget alene, eller kan blive omplaceret.

Dernæst synes jeg ikke det er helt fair, at en kvinde som rent faktisk søger at gøre det rigtige for sin hund og samtidig være ærlig, skal have så mange hårde ord med på vejen. Hun forsøger da i det mindste at gøre noget, fremfor bare at ignorere problemet.

:ae:

Når man vælger at få en hund, skal man selvfølgelig se mange år frem, og mon ikke også denne familie har gjort dette, da de oprindeligt fik hunden? Men man råder desværre ikke altid over egen skæbne, og en skilsmisse og radikal ændring af familiemønsteret og krise var nok ikke tilsigtet eller forudsigeligt for 10 år siden. Dét er jo desværre, hvad der sker, og det er rigtig synd for Dumle.

 

Hvor mange hundeejere, tror i ikke der findes, som ville ignorere problemet eller lade hunden aflive? jeg synes bare det er virkelig godt, at du forsøger at finde nye muligheder for Dumle:vinken:

joan

 

Så vidt jeg kan se er der rimelig bred enighed om at der skal ske et eller andet for Dumpe om det så er en decideret omplacering eller andre løsninger. Tilgengæld er det ikke rimeligt at Dumpe skal betale prisen ved at være alene hjemme mens TS først er på arbejde og derefter ude med kolleger og venner. Den slags må vente til der er fundet en løsning!!!

[Dinah]

Jeg er enig med Ascha m.fl., der påpeger, at du bør gå lige hjem til hunden. Det er DIG, der har valgt HAM og ikke omvendt. Muligvis var du i en anden situation, da du købte ham - du var gift, og børnene var hjemme, men det kan næppe komme som nogen overraskelse, at børnene flytter hjemmefra, og skilsmisser er jo heller ikke usædvanlige. Derfor har DU anskaffet hunden på for tyndt et grundlag, og DU bør derfor betale prisen - ikke hunden.

 

Muligvis kan du finde en pensionist e.l., der ikke magter eller har råd til selv at anskaffe hund, men hvis det skal virke, skal I dælme kunne samarbejde. Ellers bliver det bare forvirrende for hunden.

 

Jeg ville synes, det var en meget bedre idé, hvis du tog din trofaste ven Dumpe og begyndte at gå til træning med ham. Så får du slået to fluer med én smæk - du får et socialt liv, og Dumpe får noget indhold i tilværelsen i stedet for, at hans liv skal gå med at ligge og rådne op, mens han venter på, at du gider at komme hjem til ham.

 

Altså hvis man iberegner en skilsmisse før eller efter et indgået ægteskab, så var der nok ingen, der fik hund:vinken: eller blev gift :5up:

[Gæst bettesmor]

Så vidt jeg kan se er der rimelig bred enighed om at der skal ske et eller andet for Dumpe om det så er en decideret omplacering eller andre løsninger. Tilgengæld er det ikke rimeligt at Dumpe skal betale prisen ved at være alene hjemme mens TS først er på arbejde og derefter ude med kolleger og venner. Den slags må vente til der er fundet en løsning!!!

 

Der er bestemt kommet konstrutive svar og løsningmodeller.

Men udtryk som du burde skamme dig, dit grundlag for at få hund var for tyndt, du burde have forudsat din skilsmisse, synes jeg ikke er konstruktive svar, men fordømmelser.

Fordømmelser som jeg bestemt ville finde utroligt sårende, hvis jeg stod i en situation, hvor jeg søgte hjælp og råd til min hund på baggrund af, at jeg godt var klar over, at der måtte ske en forandring.

I angående for tyndt grundlag, jamen jeg og hvor mange andre, har så ikke anskaffet os hund på for tyndt grundlag. Jeg kan da bestemt ikke forudse, om jeg bliver skilt om 10 år, og hvilke konsekvenser dette ville føre med sig. Jeg kan ikke garantere, at jeg oven i en krise, ville have lyst og mod til at sidde helt alene i en lejlighed og blive mindet om, hvor radikal en forandring mit liv havde taget, eller hvordan mine drømme var blevet knuste. Eller hvad der nu måtte være. Og det kan da godt ske, at det mest korrekte ville være ikke at tage ud, men det var nu en gang ikke det, rådstarter oprindeligt bad os tage stilling til!

Derfor synes jeg ikke, at det kan være helt rigtig, at man skal mødes med fordømmende udtryk, når nu man faktisk søger at gøre det rigtige.

Ingen er perfekte, og i øvrigt så er den inviduelle opfattelse af hvad der er godt for en hund nok meget bred.

[Birgitta]

jeg har lidt siddet og funderet om jeg skulle svare i denne tråd, fordi jeg synes tonen kører lidt af sporet, og fordi jeg som forholdsvis ny ikke ønsker at træde nogle over tæerne.

Men her kommer det så:

for det første, synes jeg også, at det er synd for Dumle, at han skal være så meget alene. Jeg synes derfor, at det er dét helt rigtige initiativ du har taget, idet at du søger en måde, hvorpå han ikke skal være så meget alene, eller kan blive omplaceret.

Dernæst synes jeg ikke det er helt fair, at en kvinde som rent faktisk søger at gøre det rigtige for sin hund og samtidig være ærlig, skal have så mange hårde ord med på vejen. Hun forsøger da i det mindste at gøre noget, fremfor bare at ignorere problemet.

:ae:

Når man vælger at få en hund, skal man selvfølgelig se mange år frem, og mon ikke også denne familie har gjort dette, da de oprindeligt fik hunden? Men man råder desværre ikke altid over egen skæbne, og en skilsmisse og radikal ændring af familiemønsteret og krise var nok ikke tilsigtet eller forudsigeligt for 10 år siden. Dét er jo desværre, hvad der sker, og det er rigtig synd for Dumle.

 

Hvor mange hundeejere, tror i ikke der findes, som ville ignorere problemet eller lade hunden aflive? jeg synes bare det er virkelig godt, at du forsøger at finde nye muligheder for Dumle:vinken:

joan

 

Altså... 10 år er ikke nok. En hund lever den tid en hund nu engang lever. Når man vælger en race, der nemt bliver 15 år, så må man se længere frem. Eller man må i hvert fald indrette sit liv på at have hund i den tid, den nu engang lever.

 

Jeg blev selv skilt da vores hund var 8 år. Så jeg har selv været alenemor med hund og job og handicappet teenagesøn. Og selvfølgelig var det nogle gange helt umuligt svært at få alting til at gå op i en højere enhed. Og selvfølgelig var det hunden, det gik ud over før det gik ud over min søn..

Men jeg kunne da aldrig drømme om at sætte mine egne behov før min hunds i den sammenhæng. Og i få helt nødvendige tilfælde passede min ex hende i et par dage, --selv om han havde hundeallergi.

 

Ronja blev 13 år. Og hun var elsket og ønsket i hver eneste af de tretten år, --som enhver hund burde være. --Jeg savner hende stadig, -her, flere hunde efter...

 

"Det rigtige" for den stakkels Dumpe ville jo IKKE være at skifte familie. Det ville HELLER ikke være 10 år gammel at blive "lånt ud" til nogen, som i bedste fald ville forsøge at aflede ham i hans uafbrudte venten på sin ejer.

Det rigtige ville være, at Jette forsøgte at omprioritere sin tid. Og måske prøvede at lave noget SAMMEN med Dumpe.

 

Hvis DET var helt umuligt, så ville jeg foreslå en professionel hundelufter, evt. den 19-årige datter. Eller en eller anden teen-age pige, som stadig drømmer om en hund.

 

Men en ny ejer tror jeg ikke på, at det vil blive... I hvert fald ikke for Dumpe:shock:..

 

Du skriver, bettesmor, at jette bare kunne ignorere Dumpes problemer..

Men hvorfra ved vi, at det ikke er lige netop det, hun HAR gjort i det sidste år? Og nu kan der være problemer, der ikke KAN ignoreres længere?

--For selvfølgelig kan en hund ikke være alene fra tidlig morgen til langt ud på aftenen......

 

Jeg synes heller ikke, det er stedet for fordømmende ord når jette søger hjælp i en umulig situation. Men jeg tror altså ikke det gør noget, at jette bliver klar over, at andre har et andet forhold til deres hunde. Og at de færreste af os her på hundeforum ville overveje at skille os af med vores gamle hund til en helt fremmed familie..

 

--Jeg tror slet ikke, at jette er klar over, hvad hun er gået glip af de sidste 10 år i forholdet til Dumpe..

En hund er jo ikke bare en "den"... En hund er et levende væsen og det kan være den allerbedste kammerat, man kan ønske sig...

-----Og man sidder da ikke "helt alene i en lejlighed" når man har en hund?

[Gæst Piscine]

Der er kommet mange forskellige råd i denne tråd-jeg håber at du trådstarter ikke er bange for at komme på banen igen, for lige nu er det vigtigt at du i hvert fald finder et sted hvor dumpe er ønsket, og i den mellemliigende tid håber jeg at du kan lægge dit sociale liv lidt på pause, det er jo kun indtil du har fundet en god løsning for en ven der har givet dig 10 år af sit liv!

[Gæst bettesmor]

Altså... 10 år er ikke nok. En hund lever den tid en hund nu engang lever. Når man vælger en race, der nemt bliver 15 år, så må man se længere frem. Eller man må i hvert fald indrette sit liv på at have hund i den tid, den nu engang lever.

 

Jeg blev selv skilt da vores hund var 8 år. Så jeg har selv været alenemor med hund og job og handicappet teenagesøn. Og selvfølgelig var det nogle gange helt umuligt svært at få alting til at gå op i en højere enhed. Og selvfølgelig var det hunden, det gik ud over før det gik ud over min søn..

Men jeg kunne da aldrig drømme om at sætte mine egne behov før min hunds i den sammenhæng. Og i få helt nødvendige tilfælde passede min ex hende i et par dage, --selv om han havde hundeallergi.

 

Ronja blev 13 år. Og hun var elsket og ønsket i hver eneste af de tretten år, --som enhver hund burde være. --Jeg savner hende stadig, -her, flere hunde efter...

 

"Det rigtige" for den stakkels Dumpe ville jo IKKE være at skifte familie. Det ville HELLER ikke være 10 år gammel at blive "lånt ud" til nogen, som i bedste fald ville forsøge at aflede ham i hans uafbrudte venten på sin ejer.

Det rigtige ville være, at Jette forsøgte at omprioritere sin tid. Og måske prøvede at lave noget SAMMEN med Dumpe.

 

Hvis DET var helt umuligt, så ville jeg foreslå en professionel hundelufter, evt. den 19-årige datter. Eller en eller anden teen-age pige, som stadig drømmer om en hund.

 

Men en ny ejer tror jeg ikke på, at det vil blive... I hvert fald ikke for Dumpe:shock:..

 

Du skriver, bettesmor, at jette bare kunne ignorere Dumpes problemer..

Men hvorfra ved vi, at det ikke er lige netop det, hun HAR gjort i det sidste år? Og nu kan der være problemer, der ikke KAN ignoreres længere?

--For selvfølgelig kan en hund ikke være alene fra tidlig morgen til langt ud på aftenen......

 

Jeg synes heller ikke, det er stedet for fordømmende ord når jette søger hjælp i en umulig situation. Men jeg tror altså ikke det gør noget, at jette bliver klar over, at andre har et andet forhold til deres hunde. Og at de færreste af os her på hundeforum ville overveje at skille os af med vores gamle hund til en helt fremmed familie..

 

--Jeg tror slet ikke, at jette er klar over, hvad hun er gået glip af de sidste 10 år i forholdet til Dumpe..

En hund er jo ikke bare en "den"... En hund er et levende væsen og det kan være den allerbedste kammerat, man kan ønske sig...

-----Og man sidder da ikke "helt alene i en lejlighed" når man har en hund?

 

Helt enig - man kan sørme godt lufte sin holdning, men det kan man bestemt gøre på en saglig og konstruktiv måde uden at være nedladende og fordømmende. Samtidig er det jo også sådan inden for menneskepsykologi at konstruktiv kritik oftere virker motiverende, hvorimod fordømmelser skaber modstand..

 

og jeg er egentlig langt hen af vejen enig -blot at jeg bestemt også mener, at der kan opstå radikale forandringer, der gør at man ikke magter ansvaret længere.

Jeg tager hatten af for den kamp du har kæmpet. Men det er jo ikke alle mennesker, der besidder den viljestyrke og kraft til at overskue alle situationer,

og nej, vi ved ikke om hun har ladet stå til, men vi ved heller ikke det modsatte jo.

[Gæst Piscine]

Jeg har i øvrigt sendt dig en privat besked trådstarter, den kan du se oppe i hjørnet når du logger ind, Dumpe er velkommen her hvis der er et par dage hvor han skulle være helt alene, selvom jeg ikke synes det er en ideel løsning, men hellere at dumpe får en tur i skoven med min lille Maggie end at han sidder alene derhjemme en hel weekend. Da Maggie er en lille dame der snart kommer i løbetid kan jeg ikke tilbyde noget mere permanent, men altså, jeg synes det er meget synd for dumpe.

 

Har du i måske et plejehjæm, ældreforening ell. lignende i nærhenden? Mange ældre vil ikke have en hvalp "fra ny" men måske en lånehund ville være sagen?

Ideen med en hundelufter kan også være god, tag dumle med ud og gå en weekend og se om i ikke møder nogle piger der måske ikke selv må have hund. Synes tit jeg støder på børn der er helt fjollede med Maggie der ikke må have hund derhjemme.

[Gæst jmc]

Kære Piscine tusind tak for tilbudet. Jeg ringer til dig en af dagene. Og til alle, der har svaret mig på denne såkaldte tråd: Jeg er glad for at der nogen, som forstår min situation og har tillid til, at jeg ikke er et monster, der mishandler min hund. For sikke vrede, fordømmende og selvretfærdige reaktioner. Jeg forstår simpelthen ikke, at man kan skrive den slags, når man ved så lidt om et andet menneskes situation. Jeg vil ikke i dette forum begynde at retfærdiggøre mig selv og blandt andet forklare, at vi er nogle stykker, der er nødt til at arbejde ret hårdt for forsørge vores familie og betale vores husleje. Nå, men nu kom der så alligevel lidt ud af sidebenene, men lad det så være en opfordring til mindre fordomsfuldhed og flere konstruktive løsninger og forslag Som det er blevet klogt sagt, så tjekkede jeg ind i dette forum for at finde en løsning - ikke for at blive dunket i hovedet eller høre andre pudse deres glorie.

[Birgitta]

Det er selvfølgelig også en svær beslutning at lede efter en delefamilie til en hund, der har været en del af vores familie så længe, men det er mig, der "hænger" på alt arbejdet, hvilket betyder, at jeg er bundet i en travl hverdag. Børnene - jeg har to, drengen på 16 og en pige på 19, som er flyttet hjemmefra - synes at det er hyggeligt med Dumpe, men de går ikke med og kan ikke passe i dagligdagen, så derfor tror jeg, at en deleordning vil være det bedste - og det har de også forståelse for. Dumpe er virkelig en umådelig sød hund. Den er ikke særlig macho-agtig, men har desværre aldrig fået lært at gå uden snor, når vi går tur. Den har det godt med andre hunde, men kan godt puste sig op til at lyde som en løve, når vi møder andre han-hunde.

 

Jeg skal prøve at se om jeg vedlægge et billede. Og jo, hvad angår pelsen så bliver den klippet et par gange om året, så man ikke skal rede den. Mh jette - som ikke kan finde ud af, hvordan man får vedhæftet et billede er. Kan eventuelt sende det til dig på din mail, det kan jeg da finde ud af.

 

 

Hov, hov, hov......

De meget stærke følelser, der kommer til udtryk her i tråden skyldes nok et indlæg som ovenstående, som du selv har skrevet:

Du er kommet til at "hænge på" hunden...

--Dine store børn "gider" ham ikke, -og det gør du heller ikke selv.

 

Sikke ti år, han har haft:oops:. Han ville få et chock hvis jeg havde tilbudt at passe ham her sammen med min Silke, som jeg et øjeblik var fristet til.. Her TÆLLER hundens meninger og behov faktisk.. Og vi laver de allerfleste ting i løbet af dagen sammen. --Som pensionist har jeg ikke megen energi, men den energi jeg har, bliver brugt på hunde.

 

Så kalder du igen og igen Dumpe for "den". En tingsliggørelse som jeg har svært ved at forliges med. Og som IGEN fortæller noget om dit syn på Dumpe.

Almindelig lydighed magter han ikke. Andre hanhunde har han problemer med... Det lyder som om han faktisk aldrig er blevet taget alvorligt nok til at nogen har gidet at arbejde med ham...

 

Pelsen bliver klippet et par gange om året så man ikke skal rede den? :shock:Jammen, klipningen er vel bare for at gøre en særdeles vanskelig pels LETTERE at holde. Det betyder vel ikke, at hunden slet ikke skal soigneres..

Han VILLE få et chock hvis han kom her. For her kommer hver hund op på bordet til "special treatment" efter morgenturen. Til som minimum en gang børstning af pelsen og af tænderne. Men også ører, øjne, poter og negle bliver kikket efter og bliver renset/klippet efter behov.

 

Og det er altså ikke "pelshunde" jeg har haft i min varetægt. Langhårede, ja. Men ikke med specielt krævende pels. Det er først og fremmest for at hunden skal være "i hænder" og for at holde øje med eventuelle småskavanker..

 

 

---I et andet indlæg skriver du:

nej jeg er ikke på arbejde døgnet rundt, men da jeg pt bor alene sker det ofte, at jeg hænger ud på mit arbejde- eller går ud med veninder og venner direkte fra job. Så jo, det sker tit, at jeg går om morgenen og kommer sent hjem om aftenen. Det er selvfølgelig synd for Dumpe, at han skal være alene hjemme så meget, men jeg må indrømme, at han er ikke trækplaster nok til, at jeg pisker hjem. Det er også grunden til dette indlæg.

 

:evil:DET kan da osse få enhver hundeelsker til at se rødt.

 

Vi kender dig ikke særlig godt, jette. Men du giver SELV udtryk for en holdning til din hund som jeg finder meget lidt sympatisk...

 

Og ved du hvad? Det er altså SYND for dig, at du aldrig har opdaget, at du netop IKKE er alene. Du har Dumpe...

 

Dit sidste indlæg med din falsk selvretfærdige attitude til hvor SYND, det er for DIG at du skal arbejde så HÅRDT for at opretholde livet og have råd til at hænge ud med kollegerne efter arbejdstid, det er helt til grin.. De aller, allerfleste mennesker må da arbejde for at forsørge sig selv og eventuelle børn.. Og hunde..

Masser af mennesker arbejder så hårdt at de ikke orker at gå i byen efter arbejdstid. Jeg har SELV luftet hund kl. 4 for at være på arbejde kl. 6. SÅ er hunden sikker på, at man kommer lige hjem hver dag. Der er simpelthen ikke energi til andet!

 

Jeg håber, at du finder en delefamilie til Dumpe, som har en lige så overfladisk holdning til hunde som du selv har. Ellers er jeg bange for, at der kun vil opstå konflikter, som betyder endnu flere tab og skift i den stakkels hunds liv...

--For det tristeste, der kan ske for ham er jo, at nogen passer ham af medlidenhed og han får en masse opmærksomhed i kort tid, -for IGEN at ende som usynlig hund hjemme hos mor når hun ikke gider tækkes DEN passefamilie mere.

 

Forøvrigt håber jeg, at du tilbyder Piscine en ordentlig pris for hendes pasning. Selv om hun næppe selv ville foreslå det.

Jeg HAR før oplevet, hvordan sådan en "efterlysning" slet ikke handlede om hundens tarv, men om at slippe ud af et selvforskyldt problem billigst muligt. Og hvordan en hjælpsom upåskønnet sjæl ender med at sige, at "DET gør hun aldrig mere!"

Hvis du har råd til at gå i byen efter arbejdstid, så har du også råd til en babysitter.

[Gryn]

Med fare for at virke bidsk, så er det nok også bedst for Dumpe at få et andet hjem. Kan ikke rigtig forstå at folk kan "glemme" deres bedste ven på den måde og ikke respektere at det ikke er hunden der har bedt om at blive købt i sin tid.

 

Jeg vil anbefale dig at finde et nyt hjem til ham, så hurtigt som muligt, så han ikke skal leve med at føle at han ikke er motiverende at komme hjem til. Det tror jeg hurtigt at hunde fornemmer.

 

Lige min tanke. Han ser lækker ud, og er 10 år, måske lige til et ældre par.

[Birgitta]

Lige min tanke. Han ser lækker ud, og er 10 år, måske lige til et ældre par.

 

HVOR????

 

 

Jeg kan ikke se noget billede nogen steder???

[Gryn]

HVOR????

 

 

Jeg kan ikke se noget billede nogen steder???

 

I første indlæg

[Gæst jmc]

Suk ! Kommunikation er en svær ting. Jeg må sige, at tonen i dette forum har overrasket mig. Jeg var så naiv, at jeg troede, at det var et sted for konstruktiv dialog. Jeg har forstået, Birgitta, at du ikke mener, at jeg og min families måde at være hundeejere på gennem ti år macher din. Og sådan er vi jo forskellige. Jeg ønsker dig og din hund alt godt. PS: Jeg har naturligvis en skolepige til at gå med Dumpe (ikke Dumle) om eftermiddagen, det er ikke sådan at den sidder og vansmægter med benene over kors. PPS: Det betaler jeg naturligvis for.

[DKWiechert]

Suk ! Kommunikation er en svær ting. Jeg må sige, at tonen i dette forum har overrasket mig. Jeg var så naiv, at jeg troede, at det var et sted for konstruktiv dialog. Jeg har forstået, Birgitta, at du ikke mener, at jeg og min families måde at være hundeejere på gennem ti år macher din. Og sådan er vi jo forskellige. Jeg ønsker dig og din hund alt godt. PS: Jeg har naturligvis en skolepige til at gå med Dumpe (ikke Dumle) om eftermiddagen, det er ikke sådan at den sidder og vansmægter med benene over kors. PPS: Det betaler jeg naturligvis for.

 

Vi har alle vores små røde knapper. Nogen flere end andre, og jeg hører nok til i sidste kategori.

 

Og er det så underligt? Vi vil vel alle have at hundene får de bedste muligheder, og det bedste liv.

 

Jeg har fulgt lidt med fra sidelinjen, og må erkende at jeg er ret enig i meget af det skrevne. En hund man dybest set ikke "gider", hvad du tydeligt har givet udtryk for du ikke gør, ser jeg ikke noget formål med at beholde.

 

"Delefamilie" frem og tilbage. Jo. Måske kan det virke, måske ikke. Men "hund" er altså i mit hovede ikke noget man vælger til og fra efter behag. Den ér der. Få fingeren ud, og få gjort noget ved det. Hvadenten det er at tage dig lidt sammen og give hunden det liv den reelt har behov for, eller om det er at afgive den til anden side.

 

Fisefornemme følelser, der udelukkende baserer sig på egoisme, er dyret ikke tjent med. Tøsefornærmet framelding tjener heller ikke noget formål.

 

Tænk på hunden.

[Birgitta]

I første indlæg

 

THANKS!

Han ser sød ud.. En rigtig lille herre.

Jeg håber, at han får et bedre liv.

[PinPoynter]

Dumpe ser ud til at være en super s¢d lille herre. Jeg håber du finder en dejlig familie til ham, og jeg håber du vælger at give helt slip på ham, så han kan skabe et nyt liv med nye rutiner, uden for megen forvirring. Held og lykke med det.

[Gæst jmc]

Tak. Jeg vil dog lige tilføje, at Dumpe trives og er en veltilpas og glad hund, der får masser af roser af alle - herunder af vores nabo, som er dyrlæge. Man kan have et godt hundeliv på flere måder.

[Gæst Vivi]

En mulighed trådstarter nævner i sit allerførste indlæg er at hun bliver aflastningsfamilie/feriepasser for Dumpe.

 

Og tænk, det synes jeg lyder som en super idé.

 

Jeg tror der er mange der -som jeg- gerne vil rejse sydpå på sommerferie, og som ikke nænner at sende sin hund på hundepension.

 

Og så er det da en ideel løsning, at hunden kan blive passet et sted hvor den kender menneskene og omvendt.

 

Og så synes jeg at ejerskabet som sådan på papiret skal skifte 100%, også juridisk, med alle fordele og forpligtelser. Og Dumpes nuværende ejer skal være en pasningsmulighed, det må da være skønt for den nye ejer.

 

Jeg ved ikke om det vil være for svært for Dumpe, men sikkert ikke lisså svært som at være i hundepension.