kiropraktor

[Nollike]

Altså når du tager sådan på vej vil jeg slet ikke ulejlige mig med at "korrigere" nogens opfattelse af min tidl. post

 

Tror nu ikke at den kunne reddes selv om du prøvede

[a9]

Tror nu ikke at den kunne reddes selv om du prøvede

 

Ork det kunne jeg sagtens, hvis jeg ville - have a little faith men nu giiiiider jeg ikke have ulejligheden

[Gæst mk101]

Inspireret af tråden her, fandt jeg på gamle tøsen skulle en tur til kiropraktor. Vi bor i lejlighed, og har altid gjort det, med masser af ture op og ned af trapper hver dag, lange ture i skov, jagter, lydighedstræning og alt det sædvanlige. Hun nærmer sig de ni, har det sidste halve år jævnligt lagt krop til hvalpeleg, og eftersom jeg er i gang med at ville intensivere hendes fysiske træning, så hun også næste sæson kan komme med på de jagter hun elsker så meget, tænkte jeg et tjek ikke kunne skade.

 

Desuden var jeg begyndt at lægge mærke til at hun skuttede sig, når vi aede hende over ryggen. Så efter at have læst frem og tilbage, googlet og fået gode råd fra venner og bekendte IRL og de virtuelle, ringede jeg i går på en off-chance til Københavns Dyrehospital, for at høre hvornår de ville få besøg af Frigast igen.

 

De havde en tid i eftermiddags, og jeg sprang straks på. Selve konsultationen gik ganske let og smertefrit, og hunden er med på den værste når der er Frolics involveret. Må sige det så effektivt ud. Selv en lægmand som jeg selv kunne se, at der over korsbenet blev "sat lidt på plads", og da de nåede frem til punktet på ryggen, som hun har reageret på, og gik i gang med at få manipuleret området, gav hunden et piv fra sig.

 

Er der grund til at fortælle, at det var heromkring jeg begyndte at trække tårer, og fik den der dumme følelse af, at man er verdens værste hundeejer, der ikke har set hunden har haft ubehag. Samtidig med jeg prøvede at stoppe mig selv med tanken om, at det jo var enormt positivt man var kommet af sted, og det næsten var så god hundeejer, at det nææææsten opvejer den anden følelse. Men tårer var der altså! Og næsten hulken.

 

Glæder mig til at se, om det gør en forskel i hendes almene ve og vel, men for at afprøve resultatet straks, måtte jeg vel ude af døren naturligvis prøve at ae hende over ryggen. Ingen reaktion - andet end nydelse forstås. Og lagde mærke til lige før, da hvalpen igen hang på ryggen af hende, at hun bliver stående i sin overbærende position - hvor det pludselig slår mig, at der plejede hun at sætte sig.

 

Så for mig og hund en super god oplevelse! Tak for et indlæg, der satte nok tanker i gang, til jeg selv kom af sted.

[Lonny]

 

 

Er der grund til at fortælle, at det var heromkring jeg begyndte at trække tårer, og fik den der dumme følelse af, at man er verdens værste hundeejer, der ikke har set hunden har haft ubehag. Samtidig med jeg prøvede at stoppe mig selv med tanken om, at det jo var enormt positivt man var kommet af sted, og det næsten var så god hundeejer, at det nææææsten opvejer den anden følelse. Men tårer var der altså! Og næsten hulken.

 

 

Så for mig og hund en super god oplevelse! Tak for et indlæg, der satte nok tanker i gang, til jeg selv kom af sted.

 

Hvor jeg kender følelsen

 

Men jeg tror bare at man er nødt til at tænke på, at man jo har gjort sit bedste ud fra den viden man havde på daværende tidspunkt. Og at man så reagerer når man får mere viden, må jo vise at man på trods af alt (og af at man har en anden følelse) er en god og ansvarlig hundejer

 

Hvor var det godt at I kom afsted, og hvor skønt at du allerede nu kan se en bedring :5up:

 

Skal I afsted igen?

[Gæst ThomasTBO]

En hyppig sideeffekt af at tilegne sig ny viden, er at man samtidig bliver opmærksom på fortidens fejl, ting man kunne have gjort bedre... men i grunden er det noget værre vrøvl, for man kunne jo netop IKKE have gjort det bedre uden den nytilegnede viden! Man handler ud fra det man ved og det man kan på et givent tidspunkt.

 

Jeg vil næsten tro at alle der seriøst går op i hunde, på et eller andet tidspunkt har stået i den situation, at h*n indser, hvor forkert h*n har handlet tidligere, det kan være overfor en barndomshund, ens første egne hund, eller måske den man har nu. Ligegyldigt hvad, så må og skal det give et lille stik når man tænker på det. Men dette stik er faktisk tegn på noget godt - nemlig at man har udviklet sig, flyttet sig, blevet klogere, mere moden, bedre... og det er da ikke at beklage?!

 

Kunne vi bare være fuldkomne, ville meget være lettere, men det kan vi ikke, men vi må heller ikke være bange for at lære, af frygt for hvad vi får øje på i bakspejlet... for så bliver udsigten fremad nemlig den samme som den i bakspejlet, fordi vi står stille.

[Lonny]

En hyppig sideeffekt af at tilegne sig ny viden, er at man samtidig bliver opmærksom på fortidens fejl, ting man kunne have gjort bedre... men i grunden er det noget værre vrøvl, for man kunne jo netop IKKE have gjort det bedre uden den nytilegnede viden! Man handler ud fra det man ved og det man kan på et givent tidspunkt.

 

Jeg vil næsten tro at alle der seriøst går op i hunde, på et eller andet tidspunkt har stået i den situation, at h*n indser, hvor forkert h*n har handlet tidligere, det kan være overfor en barndomshund, ens første egne hund, eller måske den man har nu. Ligegyldigt hvad, så må og skal det give et lille stik når man tænker på det. Men dette stik er faktisk tegn på noget godt - nemlig at man har udviklet sig, flyttet sig, blevet klogere, mere moden, bedre... og det er da ikke at beklage?!

 

Kunne vi bare være fuldkomne, ville meget være lettere, men det kan vi ikke, men vi må heller ikke være bange for at lære, af frygt for hvad vi får øje på i bakspejlet... for så bliver udsigten fremad nemlig den samme som den i bakspejlet, fordi vi står stille.

 

Tak, det var lige hvad jeg havde brug for at høre

 

Jeg er nemlig en rimelig ny hundeejer (har haft hund i 2 år), og jeg syntes næsten dagligt at jeg oplever denne følelse af, at ganske vist bevæger jeg mig fremad, men det er med en konstant følelse af dårlig samvittighed over fortidens synder

Men, som du siger, så skal man prøve at betragte det i et andet perspektiv, nemlig at man gør noget for at forbedre sin viden, og dermed forbedre sin hunds tilværelse

 

Så fra og med i dag, så prøver vi, om vi ikke kan slippe den dårlige samvittighed

[JeanetteH]

Er der grund til at fortælle, at det var heromkring jeg begyndte at trække tårer, og fik den der dumme følelse af, at man er verdens værste hundeejer, der ikke har set hunden har haft ubehag. Samtidig med jeg prøvede at stoppe mig selv med tanken om, at det jo var enormt positivt man var kommet af sted, og det næsten var så god hundeejer, at det nææææsten opvejer den anden følelse. Men tårer var der altså! Og næsten hulken.

 

Glæder mig til at se, om det gør en forskel i hendes almene ve og vel, men for at afprøve resultatet straks, måtte jeg vel ude af døren naturligvis prøve at ae hende over ryggen. Ingen reaktion - andet end nydelse forstås. Og lagde mærke til lige før, da hvalpen igen hang på ryggen af hende, at hun bliver stående i sin overbærende position - hvor det pludselig slår mig, at der plejede hun at sætte sig.

 

Så for mig og hund en super god oplevelse! Tak for et indlæg, der satte nok tanker i gang, til jeg selv kom af sted.

 

Jeg havde det på nøjagtig samme måde. Og ja, der er hurtig virkning:-)

 

Men du skal ikke have det skidt. Du vidste jo ikke bedre, det gør du nu, og handler derefter:-D

[Gæst Ninjamor]

Så har Pelle været til kiropraktor Charlotte Frigast.

 

Charlotte bekræftede de låsninger og spændinger Gudrun har fortalt om.

Pelle fik en behandling samt akupunktur.

 

Jeg havde bedt om en dobbelttid, som altid, men Charlotte havde ikke helt forståelsen for årsagen, det virkede som om hun havde troet Pelle var et monster at få hænderne i og da han jo ikke er det, var det som om mine ord gled af på hende.

Ærgerligt.

 

Han skal kun til genbehandling hvis hans lænd ikke bliver på plads

[Gæst Tanten]

Så har Pelle været til kiropraktor Charlotte Frigast.

 

Charlotte bekræftede de låsninger og spændinger Gudrun har fortalt om.

Pelle fik en behandling samt akupunktur.

 

Jeg havde bedt om en dobbelttid, som altid, men Charlotte havde ikke helt forståelsen for årsagen, det virkede som om hun havde troet Pelle var et monster at få hænderne i og da han jo ikke er det, var det som om mine ord gled af på hende.

Ærgerligt.

 

Han skal kun til genbehandling hvis hans lænd ikke bliver på plads

 

Kan det tolkes som at det både var en god og en dårlig oplevelse for jer?

[PinPoynter]

Hvorfor skulle Pelle have dobbelt tid? Håber han snart er bedre i sin lænd :ae:

[Gæst T_Martinsen]

Så har Pelle været til kiropraktor Charlotte Frigast.

 

Charlotte bekræftede de låsninger og spændinger Gudrun har fortalt om.

Pelle fik en behandling samt akupunktur.

 

Jeg havde bedt om en dobbelttid, som altid, men Charlotte havde ikke helt forståelsen for årsagen, det virkede som om hun havde troet Pelle var et monster at få hænderne i og da han jo ikke er det, var det som om mine ord gled af på hende.

Ærgerligt.

 

Han skal kun til genbehandling hvis hans lænd ikke bliver på plads

Skal det forstås, at du selv skal holde øje med, om han skal til genbehandling?

 

God bedring til Pelle drengen. :ae:

[Gæst Ninjamor]

Kan det tolkes som at det både var en god og en dårlig oplevelse for jer?

 

Ja. God fordi Pelle blev justeret. Frustrerende fordi kirodamen ikke forstod det jeg sagde.

 

Hun er afgjort sød og rar ved hundene.

 

Min datter var med og mener at kiropraktoren opfattede mig som lidt "hysterisk" fordi hun jo ikke kunne se nogen "dårlig opførsel" fra Pelles side.

Jeg tror hun havde ventet er bidende monster, men Pelle er jo så blid og finder sig i alt. Og netop derfor skal hans grænser respekteres

[Gæst Ninjamor]

Skal det forstås, at du selv skal holde øje med, om han skal til genbehandling?

 

God bedring til Pelle drengen. :ae:

 

Tak Tanja

Ja det skal forstås sådan.

Han skal sænke sin lænd og hvis han ikke gør det indenfor nogle uger skal han genbehandles

[Gæst Tanten]

Ja. God fordi Pelle blev justeret. Frustrerende fordi kirodamen ikke forstod det jeg sagde.

 

Hun er afgjort sød og rar ved hundene.

 

Min datter var med og mener at kiropraktoren opfattede mig som lidt "hysterisk" fordi hun jo ikke kunne se nogen "dårlig opførsel" fra Pelles side.

Jeg tror hun havde ventet er bidende monster, men Pelle er jo så blid og finder sig i alt. Og netop derfor skal hans grænser respekteres

 

Hmmmm - Hysterisk - Tja, fred være med det, bare man er tro mod sig selv Og hunden

 

Jeg kan godt forestille mig hvor frustrerende det må have været.

[Gæst T_Martinsen]

Tak Tanja

Ja det skal forstås sådan.

Han skal sænke sin lænd og hvis han ikke gør det indenfor nogle uger skal han genbehandles

Øv øv de dumme lænde

Håber og krydser fingre for at han ikke behøver genbehandling.