Hop til indhold

Hvid Schæfer?


Gæst merete
 Share

Recommended Posts

Hej alle i kloge hundejere :wink:

 

Jeg er ganske nyoprettet, men har cruiset lidt rundt på sitet inden mit indlæg.

 

Jeg søger oplysninger om den hvide schæfer og håber der sidder en eller flere opdrættere/ejere af denne smukke race.

 

Allerførst vil jeg gerne have afklaret om det overhovedet er den rigtige hund for os.

 

Vi har begge haft hunde sammen med vores forældre. Den ene goldenretrivere/gravhunde og den anden cocker spaniels/schæfere.

 

Vi har en gravhund nu.

 

Det vi gerne vil bruge en stor hund til er først og fremmest som vagthund. Altså den skal vogte vores hjem når vi ikke er hjemme. Og så vil den blive en stor del af familien, ligesom vores andre dyr er det.

 

Så skal den gerne med 'ud og ride'. Når jeg rider i skoven, vil jeg gerne have en hund der kan komme med. Og derfor skal det være en hund, der er 'pålidelig' og klog. Samt kan tåle en del motion.

 

Men jeg er bekymret for om en schæfer er for stor en mundfuld, når nu ingen af os har haft eneansvaret for en stor hund før.

 

Vi vil selvfølgelig gå til træning med den. Og jeg kunne godt tænke mig agillity, men jeg ved ikke hvordan det hænger sammen med schæferhofter og agillity?

Har læst at hvide schæfere og farvede schæfere ikke har de samme hofteproblemer, men er det sandt?

 

Den kommer ikke til at være for meget alene hjemme. Det er allerhøjest 3-5 timer dagligt vores gravhund er alene, på en normal dag.

 

Håber på lidt afklaring.

 

Mvh. Merete

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen tiln50.gif

 

En shæfer er en dejlig hund. Min mor har en og jeg er også opvokset med dem :) Men er ikke så meget inde i forskellen på en hvid og "sort"

 

Jeg forstår ikke helt det med vogtning. Skal den bare gø af ubudne gæster eller vil du målrettet træne den op som vagthund?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak skal du have :D

 

Nej jeg vil ikke træne den op til vagt som sådan.

Jeg vil bare gerne have en større hund der kan se lidt 'farlig ud'. Ikke fordi den skal være det overhovedet! Men jeg er en kylling til at bo på landet med 'kun' en gravhund når det er mørkt ude. :mrgreen:

 

Forstå mig ret. Jeg er ikke ude på at have en hund jeg kan pudse på alle fremmede. Men den må gerne råbe lidt, hvis der kommer fremmede.

Og det ved jeg at schæfere kan. At min forældres så slikker dem ihjel er en helt anden sag. Det behøver de jo ikke vide :wink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak skal du have :D

 

Nej jeg vil ikke træne den op til vagt som sådan.

Jeg vil bare gerne have en større hund der kan se lidt 'farlig ud'. Ikke fordi den skal være det overhovedet! Men jeg er en kylling til at bo på landet med 'kun' en gravhund når det er mørkt ude. :mrgreen:

 

Forstå mig ret. Jeg er ikke ude på at have en hund jeg kan pudse på alle fremmede. Men den må gerne råbe lidt, hvis der kommer fremmede.

Og det ved jeg at schæfere kan. At min forældres så slikker dem ihjel er en helt anden sag. Det behøver de jo ikke vide :wink:

 

Nu skal du ikke være så sikker i din sag, den shæfer jeg opvoksede med hun var ikke særlig larmende. Når det ringede på døren og hun lå i kurven, ja så lettede hun lige på øret kiggede op på mine forældre som om hun ville sige, er der ikk nogen der åbnerb103.gif

 

Men hun opdagede godt nok engang en tyv i naboens husb103.gif

 

Men det er jo en hund der kræver meget aktivering både fysisk og mentalt. Og det er vigtigt at de bliver aktiveret hver dag. De er ekstremt lydige hvis man træner med dem. Det er helt klart en hund der også ville nyde at følges med dig når du rider :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hejsa.

 

Jeg vil vove at påstå at I sagtens kan klare at opdrage en schæfer. Den skal bare have konsekvens fra start af, kærlig og bestemt opdragelse. Forskellen på en stor hund og en lille hund er jo kun størrelsen og ikke andet, så hvis I kan opdrage en lille gravhund uden brug af fysisk magt, kan I også opdrage en schæfer og være en god leder :)

Når en schæfer er udvokset, så har den ingen problemer med lange løbeture og lign. Det er i hvalpestadiet, hvor det er kritisk, altså mens knoglerne stadig vokser. Derved sagt, kommer du nok først til at ride ture med den, når den er mellem 1,5-2,5år. Der kan selvfølgelig altid ske en skade (det kan der jo også hos en lille race), men der skal dog noget til, hvis dens hofter og albuer ellers er sunde og intakte. Men risikoen for skaden er så lille, og schæferen har brug for både motion og mental aktivitet. Jeg vil sige, at hvis I brænder for en schæfer, så lad det blive en schæfer! Der findes jo alskens forskellige træningskurser som man kan gå til.

 

Hvad angår hvid schæfer, så har jeg hørt at den er fuldstændig lige som den traditionelle schæfer, bare hvid. Der findes også sort og grå, dog er den grå udpræget brugshund, hvor i hvert fald den traditionelle mere er en udstillingsmodel - dog skal den også bestå brugsprøve inden for dansk kennel klub, så vidt jeg husker.

 

Men jeg mener der er en herinde, som ejer en hvid schæfer?

Link til indlæg
Del på andre sites

Hehe Envy. Jamen så har vi gravhunden til at råbe. Og så kan schæferen bare se farlig ud. (medmindre den altså ligger i kurven og ser yndig ud) :lol:

 

Jamen det går nu meget godt med gravdrengen. Altså fysisk magt..Vi slår den ikke og sådan noget, men det er jo rart at man kan løfte den og bære den, hvis den ikke vil komme når man kalder. Det bliver nok pænt svært med en schæfer. :lol: Det er muligt at den slipper afsted med lidt for mange ting. Men det ved vi jo godt ikke kan gå med en stor hund.

 

Men tak for jeres opmuntrende svar.

Vi vil begge to rigtig gerne have en schæfer, det eneste vi ikke er helt enige i, er farven på hunden. Ikke at vi har nogen kæmpediskutioner om det. Vi voterer bare stadig frem og tilbage. Og hælder nok mest til den hvide.

Men jeg synes bare jeg har hørt eller læst et sted, at den hvide skulle være blidere og 'nemmere' at opdrage end den farvede?

 

 

Og forresten, så er halvandet års alderen også passende inden den kommer med i skoven. For jeg skal jo også have trænet den inden. Den skulle gerne både være vant til heste, fremmede mennesker og andre hunde og samtidig være styrbar i situationer hvor jeg sidder på hesteryg og ikke kan holde den i en snor, hvis den har lyst til at hilse vel meget på en fremmed hest. :wink:

 

Herhjemme bruger vi ikke hastværk. Vi står også foran en flytning til vestkysten og en eksamen. Så hvalpen skal ikke komme før til sommer ca. Men det er jo rart at være på forkant med hvilken hund man skal vælge.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie

Prøv at sætte jer rigtigt godt ind i tingene, jeg har selv haft schæfer, og det er dejlige hunde :)

 

I skal vide mere om metoder tror jeg, i skal være enige om regler og i skal passe godt på den lille, det er hårdt for små hunde at have store hvalpe/unghunde i huset :)

 

Måske skulle i læse nogle bøger og begyde at træne lidt med den lille :)

 

Det er vigtigt at den første hun kan reglerne, inden den næste kommer, hvor gammel er gravbassen?

 

Lige et par boganbefalinger :)

 

Christina Bruun, Hundeliv og hverdagstræning

Lone Greva Hvalpen

Lone Greva, Familiehunden

Anders Hallgren, Forstår du din hund?

Anders Hallgren Alfasyndromet

Irene jarnved har også skrevet gode bøger :)

 

Man kan altid sende en mail til det lokale bibliotek og lave en masse reserveringer :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Jeg tænker på, at hunde ikke må være løse i de fleste skove. Så din drøm om at din hund skal løbe ved siden af hesten uden line på er nok lidt utopisk, medmindre du har din egen skov :)

 

Og så har jeg en anden lille "ting": Du skal være mere end meget opmærksom på, at når du selv er en "kylling" når det er mørkt ude og du er alene - og du vil have schäferen til at passe på dig, giver du den en hovedrolle - et ansvar som er endog meget betydningsfuldt.

 

Det er fint nok, du skal bare vide at du dermed KAN løbe ind i lydighedsproblemer i og med at med ansvar følger øget selvtillid/selvstændighed, som kan bevirke at din hund selv vurderer og handler i situationer, hvor du ikke ønsker det.

 

Hvis din hund fornemmer dig som tøvende/usikker/nervøs i disse situationer vil den selv handle - passe på sn "flok".

Og det kan blive mere end besværligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Anne-Marie:

 

Vi er skam helt enige om reglerne. Som nævnt er vi begge klar over at den lille hund har alt for vidde grænser. Og som skrevet ved vi godt at det ikke kan gå med en stor hund.

Vi er igang med at skærpe reglerne for den lille, men vi tager en ting ad gangen, så han ikke får et chok.

Han er 4 år, og det går overraskende let, med at lære ham reglerne.

Bl.a sætter han sig automatisk nu når han kommer indenfor terassedøren og skal have tørret poter. Ligesom med fodring ved han også godt at han skal sidde først.

Han er blevet meget bedre til at komme når man kalder. Det lykkedes faktisk næsten hvergang. :lol:

Han har fuld forståelse for at han skal sove i sin kurv og ikke i sengen.

Og som bonus er han selvfølgelig blevet en meget nemmere hund, nu hvor han forstår hvad han skal. :wink:

 

Ydermere er vi i forvejen meget påpasselige med andre hunde kontra vores, grundet hans lange ryg.

Han må ikke lege for voldsomt og andre hunde får ikke bare lov at 'tonse' hen over ham i leg.

Vi har en større hund, som kommer fast på ferie her, og vi har aldrig oplevet at han stresser over hverken den eller andre fremmede hunde, som endda kan præstere at være her i lange perioder.

 

Men det er selvfølgelig godt du nævner det. Men du må lige rette mig, hvis der er noget jeg misforstår.

:wink:

 

Ninjamor:

 

Der må heller ikke være heste i de fleste skove. Men i de skove, hvor der er afgrænsede ridestier, er hunde som regel også velkomne.

Kunne aldrig drømme om at slippe min hund løs i en skov, hvor det er forbudt.

Så det er ikke 'bare' en lyserød drøm om at ride tur med hunden ved siden.

Jeg er helt indforstået med at hunde(og heste) ikke er velkomne overalt.

 

Så er der lige den anden ting.

Jeg er kun en kylling, når jeg er alene. Hvis jeg har følgeskab/selskab af en anden person eller en hund(har dog kun haft/gået med andres store hunde), så er jeg overhovedet ikke en kylling.

Jeg skal bare have i baghovedet at jeg ikke er alene.

Jeg har boet i et meget lidt nydeligt kvarter førhen, hvor jeg sjældent gik ud om aftenen. Og de gange jeg passede mine forældres schæfer, rørte det mig overhovedet ikke at gå ud selvom det var en sen aftengåtur.

Men godt du nævner det, var ikke klar over at det havde sådan en indvirkning.

Men umiddelbart tror jeg ikke det bliver et problem, når det nu ikke har været det med andre hunde.

 

Det er dejligt med al den erfaring i andre har, bliv endelig ved. :D

 

Kan forresten også lige nævne at jeg ikke har tænkt mig at stå alene med hunden. Jeg har seriøse planer om hundetræning i de forskellige grader.

Er ikke så meget inde i hvor mange trin der er, men har fået oplyst at der er en hel del. Samt lydighedsprøver/konkurrencer?

Jeg kender min egen begrænsning med ikke at have haft stor hund alene før.

Jeg håber også på at jeg kan bevare kontakt til kennelen, hvor opdrætteren er parat til gode råd og vejledning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...