Når børn får kæledyr , så galt kan det gå

[Gæst bibi]

Her er historien om hvordan vi fik Harry

 

Nogle af vores venner ringede om ikke Flemming kunne komme over , manden havde brug for en hjælpende hånd

 

Jeg blev så ringet op , om jeg ikke også kom over , der var noget jeg skulle se , straks tænkte jeg , nu er det tilladt at gramse på deres hvalpe , så afsted det gik

 

Det drejede sig om en stor hvalp , det var Harry , de havde fået ham tilbage , den fam. som havde købt ham var bange for ham , de fortalte det hele var startet med han snerrede af deres børn , det blev værre , nu kunne næsten ingen i familien føle sig trykke , han knurrede og snerrede af dem alle , en dag de kom hjem kunne de ikke få lov at komme ind i deres eget hjem , Harry stillede sig i døren og viste tænder , de fik lokket ham ud i bilen der fik han lov at blive til dagen efter , hvor de kontaktede opdrætteren (vores venner) , de måtte tage ham tilbage eller han ville blive aflivet , harry var nu 8 md

 

Der blev aftalt de kunne komme med ham , så kunne de samtidig snakke om hvordan det dog kunne gå så galt , for det ligner bestemt ikke en Newfer at blive agresiv

 

Det viste sig de havde købt Harry til deres børn , som begge var under 10 år , børnene havde selv haft hele ansvaret for ham , forældrene havde kun sørget for foder , resten skulle børnene selv sørge for

Og lige meget hvor blide vores hunde er , så kan deres tålmodighed slippe op , det gjorde Harrys , det viste sig han havde stået model til meget ondt , børnene indrømmede at de havde slået ham , sparket til ham , leget hest med ham .Trods det mente forældrene at børn skulle jo lære af egne erfaringer

 

Men nu stod Harry der uden et hjem , han var frustreret , bange og meget usikker på mennesker , som gav sig udtryk i knurren når han så børn , og trækken sig væk når nogen kom for tæt på

 

Vores venner kunne ikke have han , og vi aftalte at tage ham , på den betingelse at han skulle aflives hvis han ikke lagde sin vrede væk , det har vi aldrig fortrudt

 

Han var meget tilbagetrukken og uhyggelig opmærksom på den mindste bevægelse vi lavede , første gang han bed ud efter os var da han skulle ordnes , det havde han ikke prøvet siden han var baby , så det var en stor filtertot , det blev taget over flere dage , og til sidst nød han det

 

Der var flere ting vi opdagede hen ad vejen ,en sutsko i hånden , en fluesmækker , ja selv en avis fik ham til at reagere volsomt , med tiden lærte vi ham at der ikke skete ham noget

 

I dag er harry 6½ år og noget af det kærligste , han elsker at blive nusset også af børn , han elsker at komme med alle vegne og fungere bare så godt

 

Her er drengen så

[Amocca]

Det var dog en trist historie - stakkels Harry - men godt den havde en lykkelig slutning :5up:

 

Og må jeg så sige at jeg grinede voldsomt at billede nr 2, hunden står foran et fuglevoliere (tror jeg) og har noget gult i munden - ved første øjekast troede jeg det var en kanariefugl :lol:

[Freudika]

Sikken en smuk dreng :hjerte:

 

Og sikke en grum historie - børn er jo børn ... men for pokker nogle uansvarlige forældrer

[Splinten, mor og mig]

Stakkels, stakkels ham! Og hvad pokker er det for nogle klaphat forældre??? Hvordan havde de forestillet sig, at det skulle gå godt?

[Gæst bibi]

Det var dog en trist historie - stakkels Harry - men godt den havde en lykkelig slutning :5up:

 

Og må jeg så sige at jeg grinede voldsomt at billede nr 2, hunden står foran et fuglevoliere (tror jeg) og har noget gult i munden - ved første øjekast troede jeg det var en kanariefugl :lol:

 

Ha ha , det er godt nok en voliere , men den indholder en noget større fugle end en kanarie

 

Sikken en smuk dreng :hjerte:

 

Og sikke en grum historie - børn er jo børn ... men for pokker nogle uansvarlige forældrer

 

Jeg forstår heller ikke forældre kan have sådan en indstilling , det kan da kun være deres ansvar

[Gæst bibi]

Stakkels, stakkels ham! Og hvad pokker er det for nogle klaphat forældre??? Hvordan havde de forestillet sig, at det skulle gå godt?

 

De må være født uden hjerner , de havde hørt at ne Newfer var så godmodig , og samtidig mindede den jo om en bamse , så de mente det var det helt rigtige til at gøre deres børn ansvarlige

[Umulia]

Jeg forstår heller ikke forældre kan have sådan en indstilling , det kan da kun være deres ansvar

 

Ansvar... Hva' er det for nå'ed?

 

Børn i dag har ingen forældre.

Fra baby- til børnehavealderen har de stylister og personlige shoppere. Medens de går i skole har de bodyguards og agenter til at bane vejen for dem, og varetage deres interesser. Og som teenagere har de foderværter

[Gæst bibi]

Ansvar... Hva' er det for nå'ed?

 

Børn i dag har ingen forældre.

Fra baby- til børnehavealderen har de stylister og personlige shoppere. Medens de går i skole har de bodyguards og agenter til at bane vejen for dem, og varetage deres interesser. Og som teenagere har de foderværter

 

Det er bare lige sandheden

[a9]

Sikke en rørende historie :5up:

 

Nogle forældre er bare så aaaaaaargh

[GRAND DANE]

dider foreldere må skuda have lort i hovet så dum har man alsår ikke lov til af være.

 

når men det er dan godt af han har det godt nu,sigge et arbejde af få rettet ham til inponerne og super for Harry:5up:.

[Freudika]

Ansvar... Hva' er det for nå'ed?

 

Børn i dag har ingen forældre.

Fra baby- til børnehavealderen har de stylister og personlige shoppere. Medens de går i skole har de bodyguards og agenter til at bane vejen for dem, og varetage deres interesser. Og som teenagere har de foderværter

 

Hvor er det skræmmende rigtigt

[Aslan]

Puha, de skulle skamme sig!!!!

 

Men dejligt I kunne tage ham til jer og lærer ham at det er ok.

 

 

Flot flot billed det første af dem

[Gæst ThomasTBO]

Tak for den tankevækkende historie, hvis elementer jeg desværre kun kender alt for godt fra internatet. Det er simpelthen utroligt hvad de stakkels hunde nogle gange må stå modeller til. Kunne man så bare si den slags uansvarlige mennesker fra inden de når at få hunden (dvs. fra opdrætter/internat/sælger), men det er desværre ikke altid muligt - nogle mennesker kan være så overbevisende, så dygtige til at lyve, at det simpelthen er umuligt at gennemskue. Eller også kan de have en fornuftig plan a, som meget hurtigt udskiftes med en langt mindre fornuftig plan b, når først hunden er ankommet. Det viser sig måske, at mor og far 'ikke lige havde den tid de havde regnet med' og så bliver hunden børnenes ansvar 'da det jo var dem der havde plaget'.

 

Det er bare så forbandet, dette her, for det er nok det 'hundeemne' jeg har det allermest ambivalente forhold til af alle... på den ene side, så ønsker jeg for alle børn, at de må få lov at vokse op med en hund, opleve at have en trofast ven gennem tykt og tyndt, en der altid er der, også efter dårlige dage i skole/fritidshjem osv. - jeg tror fuldt og fast på, at det hjælper børn til at blive mere empatiske, mindre ensomme og giver en bedre selvværdsfølelse, som kan blive guld værd for resten af livet...

 

På den anden side, så må hunden aldrig blive et 'forsøgsdyr' eller rent aflad fra forældrenes side. Det er ikke nok bare at anskaffe en hund uden på nogen måde at være gearet, forberedt eller indstillet på det. For at kunne 'høste' alle de ovennævnte fordele, må man (og det vil i første række sige forældrene) også være indstillede på at 'så'. I en ideel værden udgør hund, børn og forældre et dynamisk 'team', hvor forældrene lærer børnene grundlæggende ansvarlighed, empati og omsorg (ikke mindst gennem at optræde som gode forbilleder/rollemodeller) hunden hjælper så børnene til at forstå betydningen og udbyttet og børnene ender med at få en ven de elsker overalt på jorden og aldrig siden vil glemme.

 

Alt for ofte mangler der bare det grundlæggende input fra forældrenes side, og det går aldrig op for børnene, hvad en hund egentlig er for et væsen. Hvis 'jorden' er gold, kommer kærligheden aldrig til at spire. Det gør mig utroligt ondt for både børnene og hundene

 

Endnu en gang: tak for historien og hvor var det dejligt at læse om, hvor godt det er endt for Harry efter det han har været igennem :5up:

[Maria84]

Her er historien om hvordan vi fik Harry

 

Nogle af vores venner ringede om ikke Flemming kunne komme over , manden havde brug for en hjælpende hånd

 

Jeg blev så ringet op , om jeg ikke også kom over , der var noget jeg skulle se , straks tænkte jeg , nu er det tilladt at gramse på deres hvalpe , så afsted det gik

 

Det drejede sig om en stor hvalp , det var Harry , de havde fået ham tilbage , den fam. som havde købt ham var bange for ham , de fortalte det hele var startet med han snerrede af deres børn , det blev værre , nu kunne næsten ingen i familien føle sig trykke , han knurrede og snerrede af dem alle , en dag de kom hjem kunne de ikke få lov at komme ind i deres eget hjem , Harry stillede sig i døren og viste tænder , de fik lokket ham ud i bilen der fik han lov at blive til dagen efter , hvor de kontaktede opdrætteren (vores venner) , de måtte tage ham tilbage eller han ville blive aflivet , harry var nu 8 md

 

Der blev aftalt de kunne komme med ham , så kunne de samtidig snakke om hvordan det dog kunne gå så galt , for det ligner bestemt ikke en Newfer at blive agresiv

 

Det viste sig de havde købt Harry til deres børn , som begge var under 10 år , børnene havde selv haft hele ansvaret for ham , forældrene havde kun sørget for foder , resten skulle børnene selv sørge for

Og lige meget hvor blide vores hunde er , så kan deres tålmodighed slippe op , det gjorde Harrys , det viste sig han havde stået model til meget ondt , børnene indrømmede at de havde slået ham , sparket til ham , leget hest med ham .Trods det mente forældrene at børn skulle jo lære af egne erfaringer

 

Men nu stod Harry der uden et hjem , han var frustreret , bange og meget usikker på mennesker , som gav sig udtryk i knurren når han så børn , og trækken sig væk når nogen kom for tæt på

 

Vores venner kunne ikke have han , og vi aftalte at tage ham , på den betingelse at han skulle aflives hvis han ikke lagde sin vrede væk , det har vi aldrig fortrudt

 

Han var meget tilbagetrukken og uhyggelig opmærksom på den mindste bevægelse vi lavede , første gang han bed ud efter os var da han skulle ordnes , det havde han ikke prøvet siden han var baby , så det var en stor filtertot , det blev taget over flere dage , og til sidst nød han det

 

Der var flere ting vi opdagede hen ad vejen ,en sutsko i hånden , en fluesmækker , ja selv en avis fik ham til at reagere volsomt , med tiden lærte vi ham at der ikke skete ham noget

 

I dag er harry 6½ år og noget af det kærligste , han elsker at blive nusset også af børn , han elsker at komme med alle vegne og fungere bare så godt

 

Her er drengen så

 

Hvor er jeg glad for at i overtog ham og gav ham et godt hjem :5up:

 

Jeg bliver så ked af det når jeg læser sådan nogle historier. Stakkels hund Men håber i det mindste, at forældrene har lært noget af den oplevelse

[Splinten, mor og mig]

Hvor er jeg glad for at i overtog ham og gav ham et godt hjem :5up:

 

Jeg bliver så ked af det når jeg læser sådan nogle historier. Stakkels hund Men håber i det mindste, at forældrene har lært noget af den oplevelse

 

At newfoundlændere er nogle bidske bæster? Tror desværre den slags mennesker er uden for pædagogisk rækkevidde.... hvilket jo også ses ved at deres løsning på problemet var at lukke hunden inde i bilen og derefter levere den tilbage, hvor den kom fra.

[Gæst fairlady]

Hold op hvor er han en prægtig hund:)

Personligt sys jeg børn og dyr hører sammen, men man kan ikke bare som forældre købe en hund og lade børn have det fulde ansvar. Man kan måske som udgangspunkt sige at børnene har "ansvaret" og skal passe hunden, men forældrene følger det på tæt hold.

Nu er jeg selv født med hunde, og mine egne børn er født med hunde og det tror jeg er ekstra godt, for man lærer fra helt lille bitte at hunden er en del af familien og man skal passe godt på den og være sød ved den. Min mindste på 13 måneder ved godt at man skal ae. Hun sidder lige så fint på gulvet og kører hånden hen over dem og siger ae, ae, ae, ae. Nogle gange aer hun dog lidt voldsomt for hun kan jo ikke helt styre sine bevægelser endnu, men hun har helt fat i pointen. Min datter på 3 og min søn på 5 hjælper mig med at fodre, lufte hunde osv. Så spørger jeg dem "har i lyt til at hjælpe mor og se hvordan man gør", det vil de altid rigtig gerne, de vil også gerne være med i træning og leg, og vil især gerne hjælpe når hundene skal i bad:)

Men hovedsagen er at de får det med ind helt fra baby, som jeg selv fik, så det at tage sig af en hund er en fast del af hverdagen og hunden er en del af vores familie. Det tror jeg virkelig er et plus hvis børnene skal lære ansvar for en hund.

Min lillesøster på 14 har fået en chihuahua hvalp fordi vores forældre er blevet skilt og så fik hun den som plaster på såret og ydermere beskeden om at hun selv har ansvaret. Det sys jeg også er dybt godnat. Min søster er alt for travl til at huske den 4 måneder hvalps spisetid så den har fri adgang til foder døgnet rundt. Den skider og tisser overalt også i møbler og senge, hun har endnu ikke fået købt en sele så den kan komme ud, men hun er begyndt at begrænse dens vand for at den skal tisse mindre. Jeg fortalte hende at chihuahuas har nemt til at dehydrere og derfor skal de drikke meget vand, men hun vil ikke lytte for 14 årige ved jo helt klart bedre. Min mor har nu sagt til min søster at hun har en måned til at rette op på hunden og hvis det hele ikke er iorden om en måned og hvalpen ikke er renlig om en måned så ryger den U.D. Og så ved jeg godt hvem de beder om at adoptere den:roll:

[Trine]

Hvor er det dejligt at høe det endte godt for Harry, desværre er der for mange historier den anden vej.

Giv Harry en kæmpe nussetur fra mig og Bella

[Gæst Zarina]

Hold op hvor er han en prægtig hund:)

Personligt sys jeg børn og dyr hører sammen, men man kan ikke bare som forældre købe en hund og lade børn have det fulde ansvar. Man kan måske som udgangspunkt sige at børnene har "ansvaret" og skal passe hunden, men forældrene følger det på tæt hold.

Nu er jeg selv født med hunde, og mine egne børn er født med hunde og det tror jeg er ekstra godt, for man lærer fra helt lille bitte at hunden er en del af familien og man skal passe godt på den og være sød ved den. Min mindste på 13 måneder ved godt at man skal ae. Hun sidder lige så fint på gulvet og kører hånden hen over dem og siger ae, ae, ae, ae. Nogle gange aer hun dog lidt voldsomt for hun kan jo ikke helt styre sine bevægelser endnu, men hun har helt fat i pointen. Min datter på 3 og min søn på 5 hjælper mig med at fodre, lufte hunde osv. Så spørger jeg dem "har i lyt til at hjælpe mor og se hvordan man gør", det vil de altid rigtig gerne, de vil også gerne være med i træning og leg, og vil især gerne hjælpe når hundene skal i bad:)

Men hovedsagen er at de får det med ind helt fra baby, som jeg selv fik, så det at tage sig af en hund er en fast del af hverdagen og hunden er en del af vores familie. Det tror jeg virkelig er et plus hvis børnene skal lære ansvar for en hund.

Min lillesøster på 14 har fået en chihuahua hvalp fordi vores forældre er blevet skilt og så fik hun den som plaster på såret og ydermere beskeden om at hun selv har ansvaret. Det sys jeg også er dybt godnat. Min søster er alt for travl til at huske den 4 måneder hvalps spisetid så den har fri adgang til foder døgnet rundt. Den skider og tisser overalt også i møbler og senge, hun har endnu ikke fået købt en sele så den kan komme ud, men hun er begyndt at begrænse dens vand for at den skal tisse mindre. Jeg fortalte hende at chihuahuas har nemt til at dehydrere og derfor skal de drikke meget vand, men hun vil ikke lytte for 14 årige ved jo helt klart bedre. Min mor har nu sagt til min søster at hun har en måned til at rette op på hunden og hvis det hele ikke er iorden om en måned og hvalpen ikke er renlig om en måned så ryger den U.D. Og så ved jeg godt hvem de beder om at adoptere den:roll:

 

Jeg synes, at du skal snuppe hunden nu - det bliver jo kun mere besværligt jo længere din søster får lov at ødelægge den

[sonja77]

Hvor er jeg glad for, at der var en lykkelig slutning på Harrys historie. Er bange for at det ikke er tilfældet i alt for mange lignende situationer.

 

Og det er da fantastisk, at I har fået gjort ham tryg ved børn efter den start på livet. Hvad gjorde I for at lære ham, at de ikke alle sammen er nogle farlige bæster?

[Splinten, mor og mig]

Hold op hvor er han en prægtig hund:)

Personligt sys jeg børn og dyr hører sammen, men man kan ikke bare som forældre købe en hund og lade børn have det fulde ansvar. Man kan måske som udgangspunkt sige at børnene har "ansvaret" og skal passe hunden, men forældrene følger det på tæt hold.

Nu er jeg selv født med hunde, og mine egne børn er født med hunde og det tror jeg er ekstra godt, for man lærer fra helt lille bitte at hunden er en del af familien og man skal passe godt på den og være sød ved den. Min mindste på 13 måneder ved godt at man skal ae. Hun sidder lige så fint på gulvet og kører hånden hen over dem og siger ae, ae, ae, ae. Nogle gange aer hun dog lidt voldsomt for hun kan jo ikke helt styre sine bevægelser endnu, men hun har helt fat i pointen. Min datter på 3 og min søn på 5 hjælper mig med at fodre, lufte hunde osv. Så spørger jeg dem "har i lyt til at hjælpe mor og se hvordan man gør", det vil de altid rigtig gerne, de vil også gerne være med i træning og leg, og vil især gerne hjælpe når hundene skal i bad:)

Men hovedsagen er at de får det med ind helt fra baby, som jeg selv fik, så det at tage sig af en hund er en fast del af hverdagen og hunden er en del af vores familie. Det tror jeg virkelig er et plus hvis børnene skal lære ansvar for en hund.

Min lillesøster på 14 har fået en chihuahua hvalp fordi vores forældre er blevet skilt og så fik hun den som plaster på såret og ydermere beskeden om at hun selv har ansvaret. Det sys jeg også er dybt godnat. Min søster er alt for travl til at huske den 4 måneder hvalps spisetid så den har fri adgang til foder døgnet rundt. Den skider og tisser overalt også i møbler og senge, hun har endnu ikke fået købt en sele så den kan komme ud, men hun er begyndt at begrænse dens vand for at den skal tisse mindre. Jeg fortalte hende at chihuahuas har nemt til at dehydrere og derfor skal de drikke meget vand, men hun vil ikke lytte for 14 årige ved jo helt klart bedre. Min mor har nu sagt til min søster at hun har en måned til at rette op på hunden og hvis det hele ikke er iorden om en måned og hvalpen ikke er renlig om en måned så ryger den U.D. Og så ved jeg godt hvem de beder om at adoptere den:roll:

 

 

I guder.... Hent hvalpebasse nu!

[Gæst bibi]

Sikke en rørende historie :5up:

 

Nogle forældre er bare så aaaaaaargh

Jeg syntes desværre der bliver flere og flere af slagsen

 

dider foreldere må skuda have lort i hovet så dum har man alsår ikke lov til af være.

 

når men det er dan godt af han har det godt nu,sigge et arbejde af få rettet ham til inponerne og super for Harry:5up:.

 

Jeg tror deres hoveder er helt tomme

 

Det var nu Harry der arbejdede mest på sagen , vi måtte bare være tålmodige

Puha, de skulle skamme sig!!!!

 

Men dejligt I kunne tage ham til jer og lærer ham at det er ok.

 

 

Flot flot billed det første af dem

Det var også kun på prøve i starten , jeg ville ikke turde have en hund som kunne finde på at bide , var det ikke lykkedes havde vi aflivet ham , men chansen skulle han have , han var dog kun et barn på 8 md

 

Tak for den tankevækkende historie, hvis elementer jeg desværre kun kender alt for godt fra internatet. Det er simpelthen utroligt hvad de stakkels hunde nogle gange må stå modeller til. Kunne man så bare si den slags uansvarlige mennesker fra inden de når at få hunden (dvs. fra opdrætter/internat/sælger), men det er desværre ikke altid muligt - nogle mennesker kan være så overbevisende, så dygtige til at lyve, at det simpelthen er umuligt at gennemskue. Eller også kan de have en fornuftig plan a, som meget hurtigt udskiftes med en langt mindre fornuftig plan b, når først hunden er ankommet. Det viser sig måske, at mor og far 'ikke lige havde den tid de havde regnet med' og så bliver hunden børnenes ansvar 'da det jo var dem der havde plaget'.

 

Det er bare så forbandet, dette her, for det er nok det 'hundeemne' jeg har det allermest ambivalente forhold til af alle... på den ene side, så ønsker jeg for alle børn, at de må få lov at vokse op med en hund, opleve at have en trofast ven gennem tykt og tyndt, en der altid er der, også efter dårlige dage i skole/fritidshjem osv. - jeg tror fuldt og fast på, at det hjælper børn til at blive mere empatiske, mindre ensomme og giver en bedre selvværdsfølelse, som kan blive guld værd for resten af livet...

 

På den anden side, så må hunden aldrig blive et 'forsøgsdyr' eller rent aflad fra forældrenes side. Det er ikke nok bare at anskaffe en hund uden på nogen måde at være gearet, forberedt eller indstillet på det. For at kunne 'høste' alle de ovennævnte fordele, må man (og det vil i første række sige forældrene) også være indstillede på at 'så'. I en ideel værden udgør hund, børn og forældre et dynamisk 'team', hvor forældrene lærer børnene grundlæggende ansvarlighed, empati og omsorg (ikke mindst gennem at optræde som gode forbilleder/rollemodeller) hunden hjælper så børnene til at forstå betydningen og udbyttet og børnene ender med at få en ven de elsker overalt på jorden og aldrig siden vil glemme.

 

Alt for ofte mangler der bare det grundlæggende input fra forældrenes side, og det går aldrig op for børnene, hvad en hund egentlig er for et væsen. Hvis 'jorden' er gold, kommer kærligheden aldrig til at spire. Det gør mig utroligt ondt for både børnene og hundene

 

Endnu en gang: tak for historien og hvor var det dejligt at læse om, hvor godt det er endt for Harry efter det han har været igennem :5up:

 

Du må jo se sådanne nogle tilfælde tit , jeg har så svært ved at forstå nogle mennesker ikke kan tænke på at dyr er lige som børn , de kræver tid , kærlighed og pleje , og som du så ganske rigtigt skriver , man har en ven for livet

 

Hvor er jeg glad for at i overtog ham og gav ham et godt hjem :5up:

 

Jeg bliver så ked af det når jeg læser sådan nogle historier. Stakkels hund Men håber i det mindste, at forældrene har lært noget af den oplevelse

 

De lærte desværre ingenting , de spurgte om de så ikke kunne få en tævehvalp i stedet for , de mente den var nemmere for deres børn at passe

 

At newfoundlændere er nogle bidske bæster? Tror desværre den slags mennesker er uden for pædagogisk rækkevidde.... hvilket jo også ses ved at deres løsning på problemet var at lukke hunden inde i bilen og derefter levere den tilbage, hvor den kom fra.

 

Nej , en Newfer er bestemt ikke hverken bidsk eller aggresiv , tvært imod

 

De var desværre ikke klogere end de mente at det var hunden der var noget galt med , og så gik det jo ikke at have ham , og da de ikke skulle passe hunde , det var jo børnene , ja så måtte han i bilen til næste dag , så de kunne aflevere ham

 

Hold op hvor er han en prægtig hund:)

Personligt sys jeg børn og dyr hører sammen, men man kan ikke bare som forældre købe en hund og lade børn have det fulde ansvar. Man kan måske som udgangspunkt sige at børnene har "ansvaret" og skal passe hunden, men forældrene følger det på tæt hold.

Nu er jeg selv født med hunde, og mine egne børn er født med hunde og det tror jeg er ekstra godt, for man lærer fra helt lille bitte at hunden er en del af familien og man skal passe godt på den og være sød ved den. Min mindste på 13 måneder ved godt at man skal ae. Hun sidder lige så fint på gulvet og kører hånden hen over dem og siger ae, ae, ae, ae. Nogle gange aer hun dog lidt voldsomt for hun kan jo ikke helt styre sine bevægelser endnu, men hun har helt fat i pointen. Min datter på 3 og min søn på 5 hjælper mig med at fodre, lufte hunde osv. Så spørger jeg dem "har i lyt til at hjælpe mor og se hvordan man gør", det vil de altid rigtig gerne, de vil også gerne være med i træning og leg, og vil især gerne hjælpe når hundene skal i bad:)

Men hovedsagen er at de får det med ind helt fra baby, som jeg selv fik, så det at tage sig af en hund er en fast del af hverdagen og hunden er en del af vores familie. Det tror jeg virkelig er et plus hvis børnene skal lære ansvar for en hund.

Min lillesøster på 14 har fået en chihuahua hvalp fordi vores forældre er blevet skilt og så fik hun den som plaster på såret og ydermere beskeden om at hun selv har ansvaret. Det sys jeg også er dybt godnat. Min søster er alt for travl til at huske den 4 måneder hvalps spisetid så den har fri adgang til foder døgnet rundt. Den skider og tisser overalt også i møbler og senge, hun har endnu ikke fået købt en sele så den kan komme ud, men hun er begyndt at begrænse dens vand for at den skal tisse mindre. Jeg fortalte hende at chihuahuas har nemt til at dehydrere og derfor skal de drikke meget vand, men hun vil ikke lytte for 14 årige ved jo helt klart bedre. Min mor har nu sagt til min søster at hun har en måned til at rette op på hunden og hvis det hele ikke er iorden om en måned og hvalpen ikke er renlig om en måned så ryger den U.D. Og så ved jeg godt hvem de beder om at adoptere den:roll:

 

Desværre er der mange børn som ikke får den glæde at vokse op med dyr , jeg har mødt børn som kom fra byen og skulle se på gårdens dyr ( bor ikke på gården mere) de vidste ikke meget , da en af grisene lagde en klat råbte drengen , ad den skider en kolort , han var 5 år , jeg forklarede han at en gris lavede griselort og en ko lavede kolort , jeg spurgte ham , om han så vidste hvilke dyr mælken kom fra , hans svar chokerede mig , mælk kommer da ikke fra dyr , det køber man da i byen

 

Det siger lidt om hvor uvidende mange børn er omkring dyr

 

Hvor er det dejligt at høe det endte godt for Harry, desværre er der for mange historier den anden vej.

Giv Harry en kæmpe nussetur fra mig og Bella

 

Harry skal nok få en kæmpe nussetur når jeg kommer hjem

 

Hvor er jeg glad for, at der var en lykkelig slutning på Harrys historie. Er bange for at det ikke er tilfældet i alt for mange lignende situationer.

 

Og det er da fantastisk, at I har fået gjort ham tryg ved børn efter den start på livet. Hvad gjorde I for at lære ham, at de ikke alle sammen er nogle farlige bæster?

 

Der er desværre mange stakler som bliver aflivet fordi de er så skadet mentalt , at det er for sent at rette op

 

Vi har givet ham tid , tid og atter tid , da han så blev mere tryk ved os begyndte vi at gå ture hvor der var flere mennesker , og så var det ros hele tiden , det største problem var , at få de mennesker vi mødte til at forstå de ikke måtte kæle ham , alle stoppede jo op for at kæle den dejlige bamse , og da det var en Newfer var de sikker på han ikke bed , det gjorde det svært , men det lykkedes langsomt , og han vænnede sig til at have andre mennesker omkring sig , og opdagede der ikke skete noget

 

Nu kommer der jævnligt børn i alle aldre hos os , heldigvis har alle lært hvordan man omgås dyr , så vi startede med de ældste , forklarede dem at de ikke måtte kontakte Harry , han skulle komme til dem , da harry blev mere sikker og turde gå afslappet rundt , fik de lov at lægge en godbid i hans skål , de fik lov at sætte mad og vand ned til ham , efterhånden kom Harry tættere og tættere på når han fik noget , vi var altid tæt på hvis der skulle opstå en truende sitiation , men det skete ikke , langsomt vandt han tilliden til de store børn , og efter nogle md. var han ellevild når de kom , det betød leg og guffer , kæl og nussen , han elskede det

 

Nu kom de små så , de var dog ikke mindre end de forstod , de ikke måtte røre Harry , så vi brugte samme fremgang , men Harry var længe om at vænne sig til de små , de gav mere uro , og han havde ikke altid styr på hvor de var , det havde han det svært med , men som md. gik vænnede han sig til alle ungerne og han kom gladeligt og fik kæl af dem alle , men de ældste var hans favoritter

 

 

 

Harry har stadig men efter den fam , han kan stadig blive usikker og trække sig hvis han ikke kan overskue en sitiation , men det sker meget sjældent

[Gæst bibi]

Hvor er det dejligt at høe det endte godt for Harry, desværre er der for mange historier den anden vej.

Giv Harry en kæmpe nussetur fra mig og Bella

 

Hold op hvor er han en prægtig hund:)

Personligt sys jeg børn og dyr hører sammen, men man kan ikke bare som forældre købe en hund og lade børn have det fulde ansvar. Man kan måske som udgangspunkt sige at børnene har "ansvaret" og skal passe hunden, men forældrene følger det på tæt hold.

Nu er jeg selv født med hunde, og mine egne børn er født med hunde og det tror jeg er ekstra godt, for man lærer fra helt lille bitte at hunden er en del af familien og man skal passe godt på den og være sød ved den. Min mindste på 13 måneder ved godt at man skal ae. Hun sidder lige så fint på gulvet og kører hånden hen over dem og siger ae, ae, ae, ae. Nogle gange aer hun dog lidt voldsomt for hun kan jo ikke helt styre sine bevægelser endnu, men hun har helt fat i pointen. Min datter på 3 og min søn på 5 hjælper mig med at fodre, lufte hunde osv. Så spørger jeg dem "har i lyt til at hjælpe mor og se hvordan man gør", det vil de altid rigtig gerne, de vil også gerne være med i træning og leg, og vil især gerne hjælpe når hundene skal i bad:)

Men hovedsagen er at de får det med ind helt fra baby, som jeg selv fik, så det at tage sig af en hund er en fast del af hverdagen og hunden er en del af vores familie. Det tror jeg virkelig er et plus hvis børnene skal lære ansvar for en hund.

Min lillesøster på 14 har fået en chihuahua hvalp fordi vores forældre er blevet skilt og så fik hun den som plaster på såret og ydermere beskeden om at hun selv har ansvaret. Det sys jeg også er dybt godnat. Min søster er alt for travl til at huske den 4 måneder hvalps spisetid så den har fri adgang til foder døgnet rundt. Den skider og tisser overalt også i møbler og senge, hun har endnu ikke fået købt en sele så den kan komme ud, men hun er begyndt at begrænse dens vand for at den skal tisse mindre. Jeg fortalte hende at chihuahuas har nemt til at dehydrere og derfor skal de drikke meget vand, men hun vil ikke lytte for 14 årige ved jo helt klart bedre. Min mor har nu sagt til min søster at hun har en måned til at rette op på hunden og hvis det hele ikke er iorden om en måned og hvalpen ikke er renlig om en måned så ryger den U.D. Og så ved jeg godt hvem de beder om at adoptere den:roll:

Glemte helt at skrive , hold da op , afsted ud og handle , seng , skåle legetøj osv osv osv :5up::banan:

[Gæst bibi]

Harry blev så tryk at vi valgte at udstille ham , han klarede det flot , men men , vi droppede det efter få gange , han blev usikker og brød sig ikke om det , han viste tydeligt stress og ophidselse , ved at vise meget høj haleføring , vores hunde er kun blevet udstillet så længe vi kunne se de kunne lide det , de skulle have det sjovt , så var det bare ærgeligt hvis de fjantede for meget i ringen lige den dag

 

Han elsker at få lov at bosætte sig i bilen , han kan ligge der en hel dag og bare kikke ud og nyde hele verden

 

Der skal nok komme flere billeder af Harry , men har ingen billeder af han liggende her på jobbet

[Gæst ThomasTBO]

...Nu kom de små så , de var dog ikke mindre end de forstod , de ikke måtte røre Harry , så vi brugte samme fremgang , men Harry var længe om at vænne sig til de små , de gav mere uro , og han havde ikke altid styr på hvor de var , det havde han det svært med , men som md. gik vænnede han sig til alle ungerne og han kom gladeligt og fik kæl af dem alle , men de ældste var hans favoritter...

 

 

Ja, det er meget almindeligt for hunde med en fortid som Harrys. Små børns bevægelsesmønstre, lyde og generelle adfærd rummer flere 'overraskelser' og pludselige indskud end ældre børns og voksnes. Hvis en hund har lært, at overraskelser tit er negative, så bliver små børn svære at føle sig tryg ved.

[Gæst bibi]

Ja, det er meget almindeligt for hunde med en fortid som Harrys. Små børns bevægelsesmønstre, lyde og generelle adfærd rummer flere 'overraskelser' og pludselige indskud end ældre børns og voksnes. Hvis en hund har lært, at overraskelser tit er negative, så bliver små børn svære at føle sig tryg ved.

 

I dag er det med at have overblik hans svage side ( det sker sjældent), han giver tydeligt udtryk for han er usikker , han går som regel ind i et hjørne af hunderummet og sætter sig , og så gør han noget jeg aldrig har lært at forstå , han kikker væk , skuler hurtigt og kikker væk igen , og vender gerne ryggen til , det kan han også finde på at gøre , syntes jeg uden der har været en sitiation hvor han skulle have mistet overblikket over hvad der sker rundt om ham