Når børn får kæledyr , så galt kan det gå

[Gæst kilde]

Godt at høre, at Harry fik det så godt - og fik en chance mere. Det havde jo været forfærdeligt, hvis han var blevet aflivet. Mine forældre havde newf'ere, og de er som regel det blideste og mest godmodige, så hvis en 8 mdr. gammel hvalp viser aggresivitet, vil jeg mene, det i 99% tilfælde skyldes forkert behandling af hunden.

 

Børn må ALDRIG overdrages ansvaret 100% for et dyr. Jeg har altid haft den holdning, at børn skal vokse op med dyr - hvis det er muligt. Jeg er sikker på, at børn der lærer at omgås dyr og respektere dem, bliver bedre og mere empatiske mennesker...også overfor andre mennesker.

 

Vi fik Perle, da Catharina var 3 år (Perle er ½ rottweiler, ½ schæfer) - også en hund der potentielt kan gøre stor skade, hvis den bider, men lige fra starten fik vores datter at vide, at hunden er din bedste og mest loyale ven - forudsat du behandler den ordentligt, så at slå og sparke er strengt strengt forbudt, og hundens grænser skal altid respekteres. Det samme har hendes kammerater får at vide. Vi har altid sat grænser for børnenes omgang med hundene, ligesom de har fået at vide, at de ikke er legetøj og skal være i fred, hvis de lægger sig i kurven eller går væk. Vi har aldrig oplevet problemer med nogen af hundene - tværtimod har de altid passet på Catharina og glade deltaget i leg med hende og hendes kammerater, og hun har følt sig helt tryg ved dem.

 

Sidste skud på hundestammen her i huset er en dansk-svensk gårdhund - Mille - som er Catharinas "bebs" som hun kalder hende. Hun går til træning med Mille, træner også herhjemme dagligt med forskellige øvelser, læser hundebøger og tager sig langt hen ad vejen af hendes opdragelse...men jeg er indover og ville aldrig overlade det hele til en 10-årig, uanset hvor godt hun klarer det.

 

Børn lærer af deres forældre (eller ikke!), og hvis forældrene ikke har begreb skabt om, hvordan man omgås dyr, kan man heller ikke forvente, at børnene ved det.

 

Jeg har egentlig aldrig oplevet problemer med vores hunde i forhold til børn her i huset - derimod har jeg flere gange oplevet episoder med voksne gæster. Vores 2 store hunde synes mange ser frygtelig farlige ud (schæfer/rottweiler-blandinger), og jeg har 1 gang smidt en bekendt ud, der sparkede ud efter en af hundene, fordi de ville hilse på ham. Beskeden lød, at "hundene SKAL være her, du MÅ være her" - der er der sikkert mange ikke-hundefolk der synes er hysterisk...men hundene ville aldrig forsvare sig, så må deres mennesker jo gøre det for dem.

 

Det kan være, det burde være pensum i naturfagene i skolen....at man lærer børnene om dyr og respekt for dem

[Gæst bibi]

Godt at høre, at Harry fik det så godt - og fik en chance mere. Det havde jo været forfærdeligt, hvis han var blevet aflivet. Mine forældre havde newf'ere, og de er som regel det blideste og mest godmodige, så hvis en 8 mdr. gammel hvalp viser aggresivitet, vil jeg mene, det i 99% tilfælde skyldes forkert behandling af hunden.

 

Børn må ALDRIG overdrages ansvaret 100% for et dyr. Jeg har altid haft den holdning, at børn skal vokse op med dyr - hvis det er muligt. Jeg er sikker på, at børn der lærer at omgås dyr og respektere dem, bliver bedre og mere empatiske mennesker...også overfor andre mennesker.

 

Vi fik Perle, da Catharina var 3 år (Perle er ½ rottweiler, ½ schæfer) - også en hund der potentielt kan gøre stor skade, hvis den bider, men lige fra starten fik vores datter at vide, at hunden er din bedste og mest loyale ven - forudsat du behandler den ordentligt, så at slå og sparke er strengt strengt forbudt, og hundens grænser skal altid respekteres. Det samme har hendes kammerater får at vide. Vi har altid sat grænser for børnenes omgang med hundene, ligesom de har fået at vide, at de ikke er legetøj og skal være i fred, hvis de lægger sig i kurven eller går væk. Vi har aldrig oplevet problemer med nogen af hundene - tværtimod har de altid passet på Catharina og glade deltaget i leg med hende og hendes kammerater, og hun har følt sig helt tryg ved dem.

 

Sidste skud på hundestammen her i huset er en dansk-svensk gårdhund - Mille - som er Catharinas "bebs" som hun kalder hende. Hun går til træning med Mille, træner også herhjemme dagligt med forskellige øvelser, læser hundebøger og tager sig langt hen ad vejen af hendes opdragelse...men jeg er indover og ville aldrig overlade det hele til en 10-årig, uanset hvor godt hun klarer det.

 

Børn lærer af deres forældre (eller ikke!), og hvis forældrene ikke har begreb skabt om, hvordan man omgås dyr, kan man heller ikke forvente, at børnene ved det.

 

Jeg har egentlig aldrig oplevet problemer med vores hunde i forhold til børn her i huset - derimod har jeg flere gange oplevet episoder med voksne gæster. Vores 2 store hunde synes mange ser frygtelig farlige ud (schæfer/rottweiler-blandinger), og jeg har 1 gang smidt en bekendt ud, der sparkede ud efter en af hundene, fordi de ville hilse på ham. Beskeden lød, at "hundene SKAL være her, du MÅ være her" - der er der sikkert mange ikke-hundefolk der synes er hysterisk...men hundene ville aldrig forsvare sig, så må deres mennesker jo gøre det for dem.

 

Det kan være, det burde være pensum i naturfagene i skolen....at man lærer børnene om dyr og respekt for dem

 

Hvis skolen kan lære dem det vil det jo være godt , men det burde være forældrene der skulle stå for den del af opdragelsen , men når forældre ikke selv har lært det , så er det virkelig et problem , og de børn/unge vil også en dag få børn , uha en tanke

[Maria84]

At newfoundlændere er nogle bidske bæster? Tror desværre den slags mennesker er uden for pædagogisk rækkevidde.... hvilket jo også ses ved at deres løsning på problemet var at lukke hunden inde i bilen og derefter levere den tilbage, hvor den kom fra.

 

Ja det har du desværre nok ret i

[Maria84]

Jeg syntes desværre der bliver flere og flere af slagsen

 

 

 

Jeg tror deres hoveder er helt tomme

 

Det var nu Harry der arbejdede mest på sagen , vi måtte bare være tålmodige

 

Det var også kun på prøve i starten , jeg ville ikke turde have en hund som kunne finde på at bide , var det ikke lykkedes havde vi aflivet ham , men chansen skulle han have , han var dog kun et barn på 8 md

 

 

 

Du må jo se sådanne nogle tilfælde tit , jeg har så svært ved at forstå nogle mennesker ikke kan tænke på at dyr er lige som børn , de kræver tid , kærlighed og pleje , og som du så ganske rigtigt skriver , man har en ven for livet

 

 

 

De lærte desværre ingenting , de spurgte om de så ikke kunne få en tævehvalp i stedet for , de mente den var nemmere for deres børn at passe

 

 

 

Nej , en Newfer er bestemt ikke hverken bidsk eller aggresiv , tvært imod

 

De var desværre ikke klogere end de mente at det var hunden der var noget galt med , og så gik det jo ikke at have ham , og da de ikke skulle passe hunde , det var jo børnene , ja så måtte han i bilen til næste dag , så de kunne aflevere ham

 

 

 

Desværre er der mange børn som ikke får den glæde at vokse op med dyr , jeg har mødt børn som kom fra byen og skulle se på gårdens dyr ( bor ikke på gården mere) de vidste ikke meget , da en af grisene lagde en klat råbte drengen , ad den skider en kolort , han var 5 år , jeg forklarede han at en gris lavede griselort og en ko lavede kolort , jeg spurgte ham , om han så vidste hvilke dyr mælken kom fra , hans svar chokerede mig , mælk kommer da ikke fra dyr , det køber man da i byen

 

Det siger lidt om hvor uvidende mange børn er omkring dyr

 

 

 

Harry skal nok få en kæmpe nussetur når jeg kommer hjem

 

 

 

Der er desværre mange stakler som bliver aflivet fordi de er så skadet mentalt , at det er for sent at rette op

 

Vi har givet ham tid , tid og atter tid , da han så blev mere tryk ved os begyndte vi at gå ture hvor der var flere mennesker , og så var det ros hele tiden , det største problem var , at få de mennesker vi mødte til at forstå de ikke måtte kæle ham , alle stoppede jo op for at kæle den dejlige bamse , og da det var en Newfer var de sikker på han ikke bed , det gjorde det svært , men det lykkedes langsomt , og han vænnede sig til at have andre mennesker omkring sig , og opdagede der ikke skete noget

 

Nu kommer der jævnligt børn i alle aldre hos os , heldigvis har alle lært hvordan man omgås dyr , så vi startede med de ældste , forklarede dem at de ikke måtte kontakte Harry , han skulle komme til dem , da harry blev mere sikker og turde gå afslappet rundt , fik de lov at lægge en godbid i hans skål , de fik lov at sætte mad og vand ned til ham , efterhånden kom Harry tættere og tættere på når han fik noget , vi var altid tæt på hvis der skulle opstå en truende sitiation , men det skete ikke , langsomt vandt han tilliden til de store børn , og efter nogle md. var han ellevild når de kom , det betød leg og guffer , kæl og nussen , han elskede det

 

Nu kom de små så , de var dog ikke mindre end de forstod , de ikke måtte røre Harry , så vi brugte samme fremgang , men Harry var længe om at vænne sig til de små , de gav mere uro , og han havde ikke altid styr på hvor de var , det havde han det svært med , men som md. gik vænnede han sig til alle ungerne og han kom gladeligt og fik kæl af dem alle , men de ældste var hans favoritter

 

 

 

Harry har stadig men efter den fam , han kan stadig blive usikker og trække sig hvis han ikke kan overskue en sitiation , men det sker meget sjældent

 

Nej nej nej.....! Jeg håber virkelig ikke, at de får en hund igen

[Maria84]

Ja, det er meget almindeligt for hunde med en fortid som Harrys. Små børns bevægelsesmønstre, lyde og generelle adfærd rummer flere 'overraskelser' og pludselige indskud end ældre børns og voksnes. Hvis en hund har lært, at overraskelser tit er negative, så bliver små børn svære at føle sig tryg ved.

 

Ja det har jeg selv oplevet. Min barndomshund fik vi da han var 3 år og han blev aldrig helt tryg ved små børn. Han gjorde dem ikke noget, han gik bare i seng, hvis der kom nogen.

[Gæst bibi]

Nej nej nej.....! Jeg håber virkelig ikke, at de får en hund igen

 

Desværre , det ved jeg de har fået , og det er også en Newfer

[Maria84]

Desværre , det ved jeg de har fået , og det er også en Newfer

 

Åh nej.... Håber der er nogen der holder øje med dem så det ikke går lige så galt igen...

[Gæst bibi]

Jeg ved ikke hvordan det går/gik hvis de heller ikke har hende mere , og jeg gør alt for ikke at høre noget om det , bare tanken gør ondt

[Maria84]

Jeg ved ikke hvordan det går/gik hvis de heller ikke har hende mere , og jeg gør alt for ikke at høre noget om det , bare tanken gør ondt

 

Det kan jeg godt forstå :ae: