Valg af hunderace

[Gæst Sammar]

mk101-

jeg kunne ikke være mere enig, er ked af hvis jeg ikke har formuleret mig ordentligt i mine indlæg.

min holdning har hele tiden været at jeg netop IKKE ville havde en kamp-hund/muskelhund (bruger betegnelsen muselkhund, fordi som du siger at der er mange andre racer end lige dem som er avlet til kamp som ofte ses under den betegnelse), men at der er mange af fx amstaffens træk, som jeg godt kan lide..

har faktisk skrevet, bare to indlæg over dit, at jeg selvfølgelig følger de folks råd, som siger man som første gangs hunde ejer ikke bør anskaffe sig en muskelhund, hvad enten det oprindeligt er en vagt- eller kamp hund...

da jeg et kort minut overvejede den terrier, var det som skrevet fordi jeg havde fået den fejlagtige idé, at det IKKE var en kamp-/muskel hund men bare lignede, det var derfor jeg skrev om nogen viste om den gik under den betegnelse.

alt det jeg skrev om den samtale omkring hundenes omdømme, var igen ment i forbindelse med den terrier som jeg bare troede LIGNEDE en muske-/kamp(/what ever vi ved alle sammen hvad jeg mener )hund, og som sådan bare en overvejelse..

men det er godt du skriver alle de ting, for jeg er sikker på at der ville ske langt færre ulykker med kamp-/muskel hunde, hvis folk satte sig lidt bedre ind i det inden de anskaffede sig en...

og alt hvad jeg skriver her er som sagt kun en "for undersøgelse" og mine overvejelser. Jeg bor slet ikke et sted som jeg ville byde en hund i øjeblikket, og jeg flytter ikke før om et halvt års tid, og (også som skrevet tidligere) jeg skal i det hele taget ikke havde hund, før jeg er helt sten-sikker i min beslutning, uanset om så der går 1 eller 10 år.

men det er en stor beslutning og jeg vil gerne gøre det ordentligt fra starten.

[Gæst mk101]

Ked af hvis jeg har misforstået dig. Indrømmer gerne at jeg til tider hopper lidt hurtigt gennem lange tråde jeg er "kommet for sent til", og også har en tendens til at skrive generelt, til glæde for alle de, der "måske engang også læser tråden helt tilfældigt". Så alt er ikke rettet på dig.

 

Glad for at vi er enige, for så sparrer jeg os alle for flere lange, lange indlæg :blink:.

 

Som jeg også tidligere skrev et eller andet sted i en eller anden tråd, har jeg stor respekt for det arbejde, der skal være på plads når man søger den race, der er rigtig for en selv. Selv har jeg været så heldig at blive introduceret til min race som 3-årig, og den har hængt ved siden. Min gang i hundeverdenen (prøver, udstillinger og så videre) har så kunne hjælpe med langsom udvidelse af mit hundekendskab, så hvis jeg skulle skifte race, har jeg efterhånden ni års erfaring og kundskab at kunne beslutte mig ud fra.

 

Jeg må læse tråden ordentligt, og få set dine svar i forholdt til aktivering, pelspleje og alt det andet, så jeg kan komme med gode forslag, i stedet for hvad der ligner løftede pegefingre.

 

Men en tur på udstilling kan være en god måde at få udvidet sin horisont på. Ellers har jeg tidligere anbefalet andre at låne et hundeleksikon, smide noget over alle billeder og racenavn, lægge bogen væk et par dage, så man glemmer hvilke racer der har hvilket udseende, for så derefter at forholde sig udelukkende til beskrivelsen af racerne. Det skulle forhåbentlig indsnævre feltet noget.

[Gæst Sammar]

jaja, tog det bestemt heller ikke som en fornærmelse. og jeg er jo enig i det du skriver, så jeg kunne jo regne ud at det enten var dig som havde misforstået, mig som havde formuleret mig dårligt, eller en god kombi

og jeg kender godt det med at være lidt hurtig, ISÆR hvis det handler om noget frustrende, hvilket man vist roligt kan kalde den diskussion

[PinPoynter]

Bull terrieren er heller ikke hvad der kan betegnes som let at træne. De kan være meget stædige og utroligt svære at motivere! Kan oftes ses sidde på deres bag uden at rokke sig ud af flækken, når det man ville have dem til ikke var spændende nok

 

Hvis du godt kunne lide akitaen, hvad så med en shiba? http://www.sitecenter.dk/shibaken/omshibaken/? Mindre og blidere efter min erfaring

[Gæst Sammar]

Bull terrieren er heller ikke hvad der kan betegnes som let at træne. De kan være meget stædige og utroligt svære at motivere! Kan oftes ses sidde på deres bag uden at rokke sig ud af flækken, når det man ville have dem til ikke var spændende nok

 

Hvis du godt kunne lide akitaen, hvad så med en shiba? http://www.sitecenter.dk/shibaken/omshibaken/? Mindre og blidere efter min erfaring

 

ja har godt set dem, den er også meget smuk, og lyder til at være en dejlig hund!

 

er der nogen der kan fortælle mig deres mening om spidshunde og folk som mig uden erfaring som skal havde sin første hund? for efter hvad jeg har læst mig til efterhånden mange steder er de måske ikke helt så lige til som andre hunde? fx ville jeg være ked af det, hvis min hund ikke på et eller andet tidspunkt kunne lære at gå uden snor. ikke nødvendigvis farlige steder, men det ville være rart hvis den kunne få lov at løbe lidt en gang imellem og få strukket ud...

[Umulia]

er der nogen der kan fortælle mig deres mening om spidshunde og folk som mig uden erfaring som skal havde sin første hund? for efter hvad jeg har læst mig til efterhånden mange steder er de måske ikke helt så lige til som andre hunde? fx ville jeg være ked af det, hvis min hund ikke på et eller andet tidspunkt kunne lære at gå uden snor. ikke nødvendigvis farlige steder, men det ville være rart hvis den kunne få lov at løbe lidt en gang imellem og få strukket ud...

 

Jeg kan give dig mit indtryk som en der absolut ikke kan lide spidshunde...

 

De er meget selvstændige og meget stærkt drevne af deres instinkter - faktisk minder de på nogle måder mere om katte end om hunde.

De er svære at lydighedstræne - ikke særlig samarbejdsvillige eller nemme at motivere.

De har tendens til at strejfe og kan derfor sjældent gå løs. Desuden skal ejerens have være indhegnet som Fort Knox for at holde dem inde.

 

Det er selvfølgelig meget generelt, og farvet af mine egne dårlige erfaringer. Der er spidshunderacer som er nemmere at have med at gøre, navnlig dem, der også er hyrdehunde. De vanskeligste er helt klart slædehunderacerne.

 

Shibaen er lidt af en mellemvare. Den er trænbar, og hvis man har tålmodigheden til det, kan den åbenbart lære meget. Men den er også meget katteagtig.

[Gæst Sammar]

Men en tur på udstilling kan være en god måde at få udvidet sin horisont på. Ellers har jeg tidligere anbefalet andre at låne et hundeleksikon, smide noget over alle billeder og racenavn, lægge bogen væk et par dage, så man glemmer hvilke racer der har hvilket udseende, for så derefter at forholde sig udelukkende til beskrivelsen af racerne. Det skulle forhåbentlig indsnævre feltet noget.

 

Det med at glemme udsenet kan jeg bare ikke helt. For der er nogen ting jeg bare ikke bryder mig om ved nogen hunderacer. jo mere unaturlige de ser ud, jo mindre kan jeg lide dem, og ikke bare af udsenet min holdninger går imod at avle hunde som ser sådan ud, jeg har simpelthen ikke lyst til at købe sådan en. Desuden vil jeg gerne havde en mobil hund som jeg kan tage med på lange gå ture, så en vis ben længde er påkrævet.. ligesom jeg ikke bryder mig om hunde med alt for meget hud i ansigtet, lang pels i ansigtet, om munden og over øjnene, for lang eller kort ryg, ben og poter som "vender forkert", overdrævent fladt ansigt, udstående øjne osv.

så jeg kan desværre ikke sige at udsenet ikke betyder noget for mig. eller jo, det kan jeg faktisk godt, men mange af de ting som følger med et unaturligt udsene kan jeg ikke leve med. får helt ondt i hjertet når jeg ser en fladhovedet hund som pruster og stønner og man kan bare høre de kæmper for hver eneste vejrtrækning.

bare som eksempel, men jeg bryder mig ikke om når det kommer dertil hvor avls arbejdet har gjort så meget mere skade end gavn for hunden, bare for et, -efter min mening- sygt udsene..

dette er bare min holdning, så please ikke overfald mig, jeg skal ikke dømme andre, skal bare ikke eje sådan en hund selv

 

der står meget om sygdomme i forbindesle med den shiva, og der står der ikke er nogen undersøgelser påkrævet for at bruge dem i avl? er det ikke liiidt dumt/kan jeg så være næsten sikker på at få en syg hund?

[Umulia]

der står meget om sygdomme i forbindesle med den shiva, og der står der ikke er nogen undersøgelser påkrævet for at bruge dem i avl? er det ikke liiidt dumt/kan jeg så være næsten sikker på at få en syg hund?

 

Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om én eneste race, der ikke har arvelige sygdomme i bagagen. Så skal man hen i retning af nogle obskure hyrderacer, der endnu ikke er opdrættet for udseendets skyld.

Enhver race du kan finde i Danmark har sin egen liste af sygdomme. Men det betyder jo ikke at alle hunde af racen også har de sygdomme. Der er mange raske

[Gæst Sammar]

Jeg kan give dig mit indtryk som en der absolut ikke kan lide spidshunde...

 

De er meget selvstændige og meget stærkt drevne af deres instinkter - faktisk minder de på nogle måder mere om katte end om hunde.

De er svære at lydighedstræne - ikke særlig samarbejdsvillige eller nemme at motivere.

De har tendens til at strejfe og kan derfor sjældent gå løs. Desuden skal ejerens have være indhegnet som Fort Knox for at holde dem inde.

 

Det er selvfølgelig meget generelt, og farvet af mine egne dårlige erfaringer. Der er spidshunderacer som er nemmere at have med at gøre, navnlig dem, der også er hyrdehunde. De vanskeligste er helt klart slædehunderacerne.

 

Shibaen er lidt af en mellemvare. Den er trænbar, og hvis man har tålmodigheden til det, kan den åbenbart lære meget. Men den er også meget katteagtig.

 

ja det er lige det jeg også har læst utrolig mange steder. sætter pris på din ærlige mening

har kigget en del på finsk hyrdehund, som jo også er en spids, men hyrdehund, så måske.. men igen, hvis den har så let til at gø, og man ikke kan vende den fra det eller begrænse det, er det nok ikke sååå smart hvis man bor i rækkehus...

 

puha jeg synes det er svært det her.. der er jo fordele og ulemper ved alle racer, og man vil jo gerne havde den perfekte race.. jeg er glad for jeg har givet mig god tid til det her, forstår got folk bliver skuffede hvis de bare snupper den første og bedste race de læser noget pænt om!

[Gæst Sammar]

Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om én eneste race, der ikke har arvelige sygdomme i bagagen. Så skal man hen i retning af nogle obskure hyrderacer, der endnu ikke er opdrættet for udseendets skyld.

Enhver race du kan finde i Danmark har sin egen liste af sygdomme. Men det betyder jo ikke at alle hunde af racen også har de sygdomme. Der er mange raske

 

ja det var heller ikke sådan ment, men hvis der ikke er påkrævet nogen former for tjek af de sygdomme som (åbenbart) er så almindelige inden for racen, hvordan skal man så vide hvilke linjer som er udsatte?

[Umulia]

ja det var heller ikke sådan ment, men hvis der ikke er påkrævet nogen former for tjek af de sygdomme som (åbenbart) er så almindelige inden for racen, hvordan skal man så vide hvilke linjer som er udsatte?

 

Det er også svært

Desværre er det sådan, at der er en vis træghed i systemet hvad angår at få bekæmpet de arvelige sygdomme. Det er ikke alle opdrættere der er lige ansvarlige - nogle vil gerne undgå for mange sygdomstjek, for tænk hvis deres super udstillingshund blev erklæret uegnet til avl

 

På den ene side er det godt, hvis en race har strenge krav til avlsgodkendelse.

På den anden side betyder det at problemerne har vokset sig så store i racen, at man ikke længere kan ignorere det.

 

Personligt synes jeg grundlæggende at det er uholdbart, at hundes udseende er det vigtigste i forhold til at indgå i avl. Derfor har jeg ikke hunde med stambog. Jeg vil hellere tage chancen med et gadekryds eller "hobbyavl". Risikoen for at få en syg hund er efter min mening den samme.

[sonja77]

Jeg synes, at både finsk hyrdehund og finsk lapphund er gode bud. Du kan jo lave aftaler med opdrættere om at komme ud og møde deres hunde, selvom de ikke har kuld p.t. Så får du et indtryk af, hvordan hundene er. Ja, og så er der selvfølgelig udstillinger.

 

Jeg har selv en spidshund - en blanding af pomeranier (ja, det er en spidshund, ikke en selskabshund ) og muligvis islandsk fårehund. Han er meget samarbejdsvillig og lærenem. Han har helt sikkert tendens til at gø meget, men det kan begrænses, omend ikke helt pilles ud af ham. Jeg bor i lejlighed, og det har da krævet lidt arbejde at lære ham ikke at gø af alle lyde i opgangen, men nu er han faktisk ret god, og mine naboer har aldrig været generet af ham.

 

Ellers kunne dansk spids også være et bud? Den skulle være mindre krævende aktiveringsmæssigt end hyrdehundene, og den er kendt for at være lærenem og omgængelig. Min barndomshund var halvt dansk spids, og hun var den meste kloge, tålmodige og kærlige hund, man kan forestille sig.

[Gæst Sammar]

Det er også svært

Desværre er det sådan, at der er en vis træghed i systemet hvad angår at få bekæmpet de arvelige sygdomme. Det er ikke alle opdrættere der er lige ansvarlige - nogle vil gerne undgå for mange sygdomstjek, for tænk hvis deres super udstillingshund blev erklæret uegnet til avl

 

På den ene side er det godt, hvis en race har strenge krav til avlsgodkendelse.

På den anden side betyder det at problemerne har vokset sig så store i racen, at man ikke længere kan ignorere det.

 

Personligt synes jeg grundlæggende at det er uholdbart, at hundes udseende er det vigtigste i forhold til at indgå i avl. Derfor har jeg ikke hunde med stambog. Jeg vil hellere tage chancen med et gadekryds eller "hobbyavl". Risikoen for at få en syg hund er efter min mening den samme.

 

det var nemmelig lige det som du skriver der jeg havde i tankerne tiligere i denne tråd.. og jeg har hørt det fra flere. men det er måske også forskelligt inden for de forskellige racer, hvor store problemerne er..

har lige set det klammeste program, det har vist også været vist på tv2..

( http://www.dailymotion.com/search/pedigree%2Bdogs%2Bexposed/1 )

meget uhyggeligt, og selvom det muligvis ikke er så vidt endnu i lille danmark, mon ikke vi ser en lignende udvikling i fremtiden..

og læg mærke til de afsnit hvor de snakker med hunde avlere som uden skrupler forsvare deres metoder.. føj.

men jeg har også fået det modsatte råd.. at jeg for guds skyld skal holde mig væk fra alt hvad der hedder blandinger og uden stamtavle, og død og ødelæggelse hvis jeg alligevel vælger en sådan hund

 

ih hvor er det svært, ville ønske der fantes nogen klare retningslinjer, for hvordan kan jeg vide hvem der er værd at lytte til og hvem som ikke er..

[Gæst Sammar]

Jeg synes, at både finsk hyrdehund og finsk lapphund er gode bud. Du kan jo lave aftaler med opdrættere om at komme ud og møde deres hunde, selvom de ikke har kuld p.t. Så får du et indtryk af, hvordan hundene er. Ja, og så er der selvfølgelig udstillinger.

 

Jeg har selv en spidshund - en blanding af pomeranier (ja, det er en spidshund, ikke en selskabshund ) og muligvis islandsk fårehund. Han er meget samarbejdsvillig og lærenem. Han har helt sikkert tendens til at gø meget, men det kan begrænses, omend ikke helt pilles ud af ham. Jeg bor i lejlighed, og det har da krævet lidt arbejde at lære ham ikke at gø af alle lyde i opgangen, men nu er han faktisk ret god, og mine naboer har aldrig været generet af ham.

 

Ellers kunne dansk spids også være et bud? Den skulle være mindre krævende aktiveringsmæssigt end hyrdehundene, og den er kendt for at være lærenem og omgængelig. Min barndomshund var halvt dansk spids, og hun var den meste kloge, tålmodige og kærlige hund, man kan forestille sig.

 

jo dansk spids var bestemt også en mulighed... har allerede skrevet og spurgt om lov til at komme på besøg hos et par opdrættere, så jeg venter sådan set kun på svar

er glad for at høre det med gøen kan begrænses, for det er det jeg er mest betænkelig ved ved den hyrdehund. man skal bo ret langt ude på landet før ingen vil blive generet af konstant gøen..

[sonja77]

jo dansk spids var bestemt også en mulighed... har allerede skrevet og spurgt om lov til at komme på besøg hos et par opdrættere, så jeg venter sådan set kun på svar

er glad for at høre det med gøen kan begrænses, for det er det jeg er mest betænkelig ved ved den hyrdehund. man skal bo ret langt ude på landet før ingen vil blive generet af konstant gøen..

 

Det kan begrænses - man skal bare være indstillet på, at det kræver konsekvent og målrettet træning.

[Umulia]

det var nemmelig lige det som du skriver der jeg havde i tankerne tiligere i denne tråd.. og jeg har hørt det fra flere. men det er måske også forskelligt inden for de forskellige racer, hvor store problemerne er..

har lige set det klammeste program, det har vist også været vist på tv2..

( http://www.dailymotion.com/search/pedigree%2Bdogs%2Bexposed/1 )

meget uhyggeligt, og selvom det muligvis ikke er så vidt endnu i lille danmark, mon ikke vi ser en lignende udvikling i fremtiden..

 

Det har også været diskuteret meget her på forum, og jeg har selv skrevet et blog-indlæg om det. Ja det er klamt

 

og læg mærke til de afsnit hvor de snakker med hunde avlere som uden skrupler forsvare deres metoder.. føj.

 

Desværre skete der jo det samme da formanden for Bulldogklubben i Danmark blev spurgt... Det var ret pinligt

 

men jeg har også fået det modsatte råd.. at jeg for guds skyld skal holde mig væk fra alt hvad der hedder blandinger og uden stamtavle, og død og ødelæggelse hvis jeg alligevel vælger en sådan hund

 

Der er nogle indenfor raceavlen, som har meget ekstreme holdninger. Nogle mener at alle hunde uden stambog skal forbydes osv. Nogle kan finde på at svine folk til hvis de har en hund uden stambog. Der sker meget "interessant" :hmm:

 

ih hvor er det svært, ville ønske der fantes nogen klare retningslinjer, for hvordan kan jeg vide hvem der er værd at lytte til og hvem som ikke er..

 

Jeg synes du skal lytte til alle, og så skal du bruge din egen sunde fornuft, og gøre hvad du selv synes er rigtigt :5up:

 

Selv om jeg aldrig selv har haft en hund med stambog, kunne det aldrig falde mig ind at fraråde nogen at købe én. Det kommer helt an på hvad man ønsker og forventer af sin hund.

 

En stambog er for det første en garanti for at hunden er raceægte, hvis det er vigtigt for én. Og så er den adgangsbillet til nogle aktiviteter, som er lukket land for os med tavleløse hunde: Udstillinger, mentaltests, hundesport på internationalt plan og træning i klubber som kun accepterer hunde med DKK-stambog.

Hvis det er noget man vil, nu eller i fremtiden, er stambogen god at have.

 

Men én ting en stambog ikke er, er et kvalitetsstempel! Og det er der desværre mange der tror.

Din risiko for at få en syg hund, eller en hund med adfærdsproblemer og dårligt temperament er nøjagtig den samme, om du køber med stambog eller uden.

[Birgitta]

Finsk hyrdehund har et FCI-navn som man bruger på engelsk: "lapinporokoira".

 

I norden bruger man også navnet "Lapsk vallhund".

 

 

Nå, men en hund som islandsk fårehund er også en god mulighed. Dog kan pelsen være noget af et problem hvis man kan lide at færdes i "uvejsomt terræn". Pelsen kan være meget tæt og filtet.

En anden race, du måske skal kikke på, er eurasieren.

[Gæst Sammar]

Men én ting en stambog ikke er, er et kvalitetsstempel! Og det er der desværre mange der tror.

Din risiko for at få en syg hund, eller en hund med adfærdsproblemer og dårligt temperament er nøjagtig den samme, om du køber med stambog eller uden.

 

Hvor er jeg glad for du siger det. For det er nemlig sådan jeg også har tænkt altid, og det er også det min logik fortæller mig.

Men eftersom jeg jo ikke har nogen erfaring, og i øvrigt ikke har andre kilder end folks personlige meninger (og sjovt nok, dem som opdrætter racehunde mener at jeg er næsten SIKKER på at få en syr/aggressiv hund hvis den ikke har tavle..), og så er det jo igen op til mig selv at vurdere hvem jeg vil lytte til. Hvis jeg fx ringer til dkk for at få noget kyndig vejledning kunne man jo også godt forestille sig at de ville anbefale en dkk hund, og fraråde alt andet..

[bernerazuro]

Finsk hyrdehund har et FCI-navn som man bruger på engelsk: "lapinporokoira".

 

I norden bruger man også navnet "Lapsk vallhund".

 

 

Nå, men en hund som islandsk fårehund er også en god mulighed. Dog kan pelsen være noget af et problem hvis man kan lide at færdes i "uvejsomt terræn". Pelsen kan være meget tæt og filtet.

En anden race, du måske skal kikke på, er eurasieren.

 

Hvor er jeg glad for du siger det. For det er nemlig sådan jeg også har tænkt altid, og det er også det min logik fortæller mig.

Men eftersom jeg jo ikke har nogen erfaring, og i øvrigt ikke har andre kilder end folks personlige meninger (og sjovt nok, dem som opdrætter racehunde mener at jeg er næsten SIKKER på at få en syr/aggressiv hund hvis den ikke har tavle..), og så er det jo igen op til mig selv at vurdere hvem jeg vil lytte til. Hvis jeg fx ringer til dkk for at få noget kyndig vejledning kunne man jo også godt forestille sig at de ville anbefale en dkk hund, og fraråde alt andet..

 

Man skal bare huske, at stamtavlen giver muligheden for at tjekke hundenes aner langt tilbage. Ikke for alt, men i hvert fald som minimum for de sygdomme, der er avlsrestriktioner på. Og nogle opdrættere går også ud over dette.

 

Ved blandingsavl/avl uden stamtavle er denne mulighed der ikke og derfor er købet alene et spørgsmål om tillid til opdrætteren. Man aner intet om hundens aner, dens forældre kan meget vel have haft D eller E hofter, haft stærk allergi e.lign. Disse ting har man en mulighed for at undersøge med stamtavlen, ved at spørge opdrætteren og andre opdrættere. Eller tjekke på hundeweb, hvor oplysninger om de sygdomme, der er avlsrestriktioner ved, står nævnt. Og man kan møde hundens familie på udstillingerne og på denne måde finde ud af, om de har et godt temperament. Nogle ting er en tillidssag - ting såsom viden om allergi og andre sygdomme uden avlsrestriktioner - men man har meget bedre muligheder for at undersøge dette, fordi det er lettere at få kontakt til andre folk, som kender linierne.

 

Men ja, det kræver et kæmpe forarbejde, hvis man virkelig vil sikre sig bedst muligt og så kan man stadig risikere, at der er nogen, der har løjet af den ene eller anden grund eller man taber i genernes lotteri - men risikoen kan tilgengæld minimeres en hel del mere, end ved køb uden stamtavle og kun på den måde kan man i sidste ende komme sygdommene nogenlunde til livs - nok utopi at komme dem 100% til livs, men noget nær burde være muligt.

 

Faktisk så har de et genialt koncept ovre i Amerika, der hedder "Health Champions" - kan ikke liige huske hvilken organisation, det er der står for det og ved ikke præcist hvad kravene til titlen er, men synes det ville være et smart koncept at få indført i DK - eller noget der ligner.

[Gæst Sammar]

ja som skrevet tidligere kan jeg også sagtens se fordelene ved en dkk hund, mener bare at mange opdrættere overdriver forskellene (men jeg VED det ikke..). jeg ved heller ikke endnu om jeg vil købe dkk eller ej, det er et stort spørgsmål for mig, som jeg ikke føle jeg har nok viden endnu til at havde en mening om.. en ting er i hvertfald helt sikkert og det er at det er ikke pengene det kommer an på.

ja, hvis der fantes en klub hvor man så på heldbrædet i stedet for udseenet ville jeg købe der med det samme.

det skal lige siges at for mig betyder det intet om jeg får en raceren hund, det eneste som betyder noget er at jeg får en sund og glad hund. hvordan jeg får størst chance for at få sådan en, tja.. det er det jeg prøver af finde ud af:oops: og det er åbenbart ikke helt let..

for hvem er pålidelige kilder, og hvem støtter deres egen sag..

i sidste ende mener jeg nu alligevel det er et spørgsmål om tillid mellem avler og køber. uanset om det er en race hund eller ej, så kan opdrætteren lyve og snyde på mange måder..

men jeg har ikke noget imod at der er et stort forarbejde i det. det er jo også derfor jeg er gået i gang med at undersøge markedet allerede nu...

[Splinten, mor og mig]

Finsk hyrdehund har et FCI-navn som man bruger på engelsk: "lapinporokoira".

 

I norden bruger man også navnet "Lapsk vallhund".

 

 

Nå, men en hund som islandsk fårehund er også en god mulighed. Dog kan pelsen være noget af et problem hvis man kan lide at færdes i "uvejsomt terræn". Pelsen kan være meget tæt og filtet.

En anden race, du måske skal kikke på, er eurasieren.

 

Islandsk fårehund fåes også i en semi-langhåret udgave (pels som mine bordere), de er bare ikke særlig udbredt i DK. Jeg træner sammen med en fin lille hanhund og han er faktisk rigtig lækker at se på ;o)

 

De eurasiere jeg personligt har mødt, har ikke været synderligt samarbejdsvillige, men har set et par stykker til en lydighedsprøve i sommers, der faktisk arbejdede rigtig godt! Ikke fordi de skal være lydighedshunde alle sammen, men min opfattelse er, at de har MEGET spidshundetemperament.

[Gæst tanita]

Jeg har siddet og tænkt lidt, og alle de racer der er kommet er fine.

 

Har selv for nyligt fået en setter, og tænker at den er god til ture, de virker ikke voldsomt sygdomspræget, har er god at få kontakt til under træning og som en trænet jagthund så lærer de jo at gå løse(dem som bruger dem til det), som du ønsker. De har ikke alt den pels du snakker om, dog er nogle af dem meget langhåret under maven. De er glade for kantakt og børn er intet problem, hvis de, som alle hunde lærer at være sammen.

 

Danny er meget nem. han er stillle, men siger dog til når der kommer fremmede og skal lige se fremmede an, men er ikke bange bare ikke "jeg spriger i armene på alle og enhver..." ellers så er han en rigtig sofa hund hjemme og glad og frisk ude.

 

Dog kræver denne race at man VIL bruge hunden. Altså enten markprøver, jagt eller andre aktiviteter med arbejde i. Vi får dækket hans behov regner jeg med ved: spor, agility og lydighed og så nogle længere løbeture, hver uge, når han bliver ældre...

Håber dog også at finde en der kan undervise os i markprøve da han skal deltage i det for at blive avlsgodkendt.

 

Men du kan jo kigge lidt på racen, den er som sagt ny for mig også så måske jeg skyder ved siden af...

 

Min er en Gordon setter, udover den er der engelsk og irsk setter.

[Gæst Sammar]

jeg tror måske en jagthund, er for meget for mig..

kan se din kommende baby bliver din nummer to hund, jeg skal jo først nu til at lære at havde hund i det hele taget, og tror måske jeg vil få rigeligt at se til med træning osv.

sådan en finsk hyrdehund er jo også en hund som skal havde en hel del motion og aktivering, men for mig lyder det lidt mere "teknisk" (i mangel af bedre ord) med en jagthund? Altså der ligger vel en del mere i at beskæftige en jagthund på den rigtige måde?

som du også selv sige, så skal man ikke anskaffe sig en jagthund, hvis man ikke vil bruge den til jagt (eller tilsvarende), og det er jeg lidt bekymret for ikke at kunne leve op til..

[Gæst mk101]

Jeg er nu ikke helt enig i, at man kun skal anskaffe sig en jagthund, hvis man vil gå på jagt med den. Hvis det var tilfældet, ville vi have små racer og en masse rod, med en meget lille genpol. Hvad der dog er meget vigtigt for alle typer hunde, er at man formår at aktivere dem efter deres oprindelige formål.

 

En jagthund af stående eller stødende/apporterende jagthunde er som regel lette at arbejde med, fordi de er fremavlet til samarbejde med føreren. I modsætning til eksempelvis støvere, der er avlet til at arbejde meget selvstændigt.

 

Nu er jeg selv vokset op med en springer spaniel, der aldrig nogensinde kom på noget der lignede jagt. Og det var en glad og veltilfreds hund. Det var min gamle også, indtil jeg selv introducerede hende for jagt da hun var 3. Det er hun nu også alligevel, for jagtsæsonen er jo kun fra september til januar. Resten af året skal mine tøser aktiveres uden at gå på jagt, og det kan sagtens lade sig gøre.

 

Spaniels eksempelvis er gode allround hunde, der morer sig med al træning der er sjovt, og gider både lydighed, agility, spor og meget andet. Det er der i øvrigt mange, mange racer der kan. Det er de færreste, der grundet bygning ikke kan dyrke visse discipliner.

 

Undskyld, jeg humper altid rundt om min pointe - men den er blot, at man skal være obs på sin hunds oprindelige formål (racemæssigt) og så aktivere den i forhold til det. Uden det behøver at være "the real deal". Der er ikke mange newfer der dyrker vandredning eksempelvis. Eller labber der hiver fiskenet ind, terriers der får lov at gå på rottejagt og så videre og så videre.

[Gæst Sammar]

mk101- det var derfor jeg lavede den lille parentes hvor der stod "(eller tilsvarende)".. for selvfølgelig er hunden ligeglad med om aktiviteten kaldes jagt eller øvelser, jeg mener bare den skal aktiveres efter hvad den er avlet til, altså om den er selvstændig og skal bruge hovedet meget, eller om man skal lave meget samarbejde, osv.. præsis som du selv skriver