Hop til indhold

Hunde som forsøgsdyr


Gæst Vivi
 Share

Recommended Posts

Da det var mig der kom til at starte med at spamme en anden tråd, flytter jeg lige mit indlæg herover.

Håber I andre har lyst til at følge trop?

Godt nok ikke et behageligt emne her op til den søde juletid, men livet kan være slemt for dyr, uanset om det er jul eller ej.

 

Jeg får det dårligt ved tanken om at beagler er blevet (bliver?) brugt som forsøgsdyr.

Jeg havde engang for mange år siden en kæreste som var laborant hos Lundbech. han viste mig en sen eftermiddag "dyrestalden". Der var et par beagler. De sad i hvert sit bur. Den ene havde haft tynd mave og sad og rystede op ad tremmerne, bagerst i buret. Der ville først komme en dyrepasser næste morgen.

Sommetider gik dyrepasserne tur med beaglerne oppe på taget. Det var åbenbart hvad de fik af oplevelser.

Føj!

Link til indlæg
Del på andre sites

hej, vivi... Jeg ved ikke hvilken anden tråd, du spammede. Men hvis det var en "snakketråd" så VAR det selvfølgelig liiiige bastant nok at ville debattere forsøgsdyr... For det ER jo et af de tungere emner om dyr.

 

 

Jeg har været laborant på Novo. Og der blev der brugt mange "forsøgsdyr". De fleste var nærmest produktionsdyr, som blev udsat for stoffer, som de så dannede antistoffer imod. Og antistofferne blev så udvundet af deres blod. Antistofferne blev så brugt til forskellige forsøg.

De fleste dyr JEG kom i kontakt med, var mus, rotter, kaniner og marsvin. Men Novo havde også hunde og katte og vistnok også aber. Hundene, beagler, har jeg set, og det var ikke rart at vide at der foregik ting med dem. Det var skikkelige og behagesyge hunde, som var opdrættet specielt til forsøg. Men de kunne få selv de mest forhærdede laboranter til at sukke og fælde en tåre... :cry:

 

Novo havde (har?) også landbrugsdyr på deres egne gårde, og de dyrs liv var vel ikke så meget anderledes end almindelige landbrugsdyrs liv. Måske endda bedre, for dyrene blev passet meget omhyggeligt i små enheder for at få de mest pålidelige resultater.

 

Men det er mange år siden, at jeg arbejdede på Novo. Før de kom til at hedde "Novo Nordisk". Jeg tror det var i starten af firserne.

Siden da er der kommet meget mere fokus på emnet, og der er kommet mange regler for, hvad man må og ikke må.. Virksomheder undgår i dag i meget høj grad at blive sat i forbindelse med unødige dyreforsøg. Det er bare svært at se, at de helt skal kunne undgåes.

 

Samtidig er der sket en ustyrlig ubehagelig udvikling med det danske landbrug. Der er ikke ret mange landbrugsdyr, der lever under rimelige forhold. Man kunne næsten fristes til at sige, at en forsøgsgris er en heldig gris...

 

Masser af "private" hunde får mindre omsorg og opmærksomhed end forsøgshundene gjorde.

 

Når du har set to beagler i hvert sit bur en sen eftermiddag, så er DET jo, hvad der var normalt for DEM. DE ville næppe sætte pris på et almindeligt familieliv, hvor de skulle være alene i 8 timer om dagen for derefter nærmest at være til ulejlighed mens resten af familien fistrede rundt og passede alle deres andre gøremål.....

Forsøgsbeaglerne fik jo udelt opmærksomhed i adskillige timer daglig. Hvis de var en del af forsøg, der krævede isolation, så kunne de selvfølgelig ikke komme ud og rende i naturen eller sniffe til andre hundes lorte.. Men dyrepasserne var altså også mennesker, og netop hundene fik særlig opmærksomhed og omsorg..

 

Heldigvis har foreninger og aktivister opnået, at der næsten ikke forekommer forsøg med hunde mere. Man kunne godt ønske sig at en lignende protestbølge ville vende sig mod behandlingen af fødedyrene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...