Gæst milder batmusen Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Jeg synes absolut at nogen burde svare dig her, men jeg synes nok ikke at det skulle være mig, for jeg regner ikke katte for noget, og kan ikke tilbyde sympati fordi din kat er død. Men mht. at du kom til at slå din hund, så mangler jeg endnu at møde et menneske, der aldrig har mistet besindelsen og fortrudt det bagefter. Det gode er at vi lærer af det, og måske bliver bedre til at beherske os næste gang. Og endelig, så bærer hunde ikke nag. Jeg synes du skal tilgive dig selv :ae: OG hundene! jeg er helt enig med alt hvad du skriver har selv samme mening:mrgreen::mrgreen: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst milder batmusen Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 mine egne hunde ville selv nedlægge dyr hvis de fik muligheden og bebrejder dem ikke det er i deres natur og det er ikke for at være onde med en naturligt instinkt i dem de har engang fanget en hare som ikke så videre godt ud efter desværre og et marsvin som den ene bed ihjel men sådan er livet er min mening Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Zaz-zaz Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Min vovses hundemor har præsteret at løbe en hjort op og slå den ihjel. I begyndelsen havde jeg lidt svært ved det for hvad nu, hvis det var nedarvede dræber-gener og halleluja og ævle-bævle. Jeg har tænkt over det. Det er nedarvede gener og de ligger i enhver hund. Kunsten er så at sørge for at ens hund ikke får lejlighed til at udfolde den del af sin natur. Længere synes jeg egentlig ikke, at dén er. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Splinten, mor og mig Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Min ene hund tager rotter og mus. Det er jo en god ting, når man bor på landet. Hun ved da ikke at hun er dygtig hvis hun tager mus, men utilregnelig hvis det var et andet dyr? Hunde har ikke moral som vi mennesker, de tænker ikke i "rigtigt" og "forkert", og jeg er da sikker på at Akita ville elske at tage et egern eller en kanin, hvis hun en dag havde succes til det. Præcis.... altså nu dræbte Kimmi jo hendes første mus i går.... hun har altid fået lov til at grave i musehuller, har bare ikke regnet med, at hun kunne fange dem, men i går lykkedes det så - og der er altså no way jeg afliver hende af den grund! Katte og kaniner ved hun godt, at hun ikke må jagte - da der er rigtig mange af dem, her hvor vi bor. Men jeg tror sagtens hun kunne finde på det, hvis jeg bare lukkede hende ud og ikke selv var der. Om hun ville dræbe dem? Aner jeg simpelthen ikke, men jeg tror det ikke umiddelbart.... Men jeg kan jo blive overrasket.... Men hvor går grænsen? Altså at slå mus og rotter ihjel er ok og du har ret - hunden kender ikke forskel. Men jeg ville ikke synes det var okay, hvis hun slog en kat ihjel - nok mest fordi de oftest er "nogens". Men på den anden side synes jeg det er sådan lidt "øje for øje" agtigt at hunden skal aflives på grund af det. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Deaddollface Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 HVIS min hund nogensinde gik til angreb og dræbte en af mine katte -eller en fremmede kat.. Så havde hun blevet aflivet... Hun har absolut INGEN instinkter der fortæller at en kat skal nedlægges, og har aldrig haft det... Tværtimod.. (og havde instinkter været så stærke, så ville der nok ikke findes SÅ mange hjem med både hunde og katte.. Så ville der nok ikke leve SÅ mange hunde og katte i samme kvarter, uden en masse ballade ville opstå.. Hvilket kun beviser, at det her er undtagelsen der bryder reglen) Ja, det ER dyr, med DYRS instinkter, derfor er det VORES job at sørge for at de ikke er til fare eller gene for andre.. Forstil dig at hundene have faret på en af naboens katte, måske endda foran naboens børn.. Er det ok? Jeg fatter slet ikke at man kan se så let på det.. Jeg har ALDRIG oplevet det og 7 - 9 - 13 jeg håber aldrig det sker.. Jeg er godt nok også lidt chokeret over at så mange herinde er sådan: "shit-happens-agtige", men det er jo også et hunde-forum, og ikke et katte-forum. Men da jeg selv elsker katte, ville det heller aldrig blive "accepteret" at min hund dræbte min kat. Jeg ville aldrig aflive en hund fordi den dræber en kat. Jeg vil være rigtig træt af at det er sket, men det illustrerer bare at hunden opfatter katten som et byttedyr. Og mht at hunde og katte kan leve sammen - man kan lære meget. Der er mange ting vi udsætter vores hunde for, som ikke er naturligt for dem. Men de tilpasser sig. Ergo kan de også tilpasse sig til at bo sammen med katte uden at se dem som byttedyr... Bliver lige nødt til at spørge, af ren nysgerrighed.. Hvis du havde en lille Chihuahua, og din store kat, slog den ihjel.. Ville du så acceptere og tilgive katten, eller aflive? Jeg vil slet ikke kommentere det absurde i at sidestille et barn med en kat - jeg tror selv den dummeste hund kan kende forskel. Men lige påpege at jeg synes, at hvis man ikke kan acceptere at ens dyr opfører sig som et dyr - og man ligefrem er villig til at slå det ihjel hvis det sker - så burde man have anstændighed nok til ikke at anskaffe sig et. Så, du synes ikke det er i orden, at hvis en hund angriber et barn, så den så aflives?... Eller du mener måske ikke at angribelse af et barn, er "at opføre sig som et dyr"? .. INTET AF DETTE ER SKREVET SOM PROVOKATION, BLOT DEBAT OG NYSGERIGHED! :blink: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Therese Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Ja, hunden er stadig et dyr,men der er helvedes langt fra tamhunden idag til dens forfædre ulven.. Så langt er der altså heller ikke... Jeg læste om en undersøgelse, der viste at en kongepudels sprog og adfærd stemmer overens med 80 % af ulves sprog og adfærd. Og eftersom en kongepudels udseende ikke minder specielt meget om en ulvs, kan man vel hurtigt konkludere, at de faktisk ikke har ændret sig så forfærdelig meget, siden vi tog dem ind vores hjem. Og du kan sige hvad du vil, det er ikke i orden at en hund vælger at angribe og nedlægge/ slå en kat ihjel, der er noget galt i hundens sind, den har allerede der vist at den har alt for stor aggretion (staves?) i sig.. Det har intet med aggression at gøre. Det har noget med jagtinstinkt at gøre. Der er himmelvid forskel på de to begreber. Faktisk tror jeg, der går utrolig mange misforståede "aggressive" hunde rundt, som egentlig slet ikke er aggressive, men som sagt bare misforståede. Lige et sidespring Det er IKKE normalt at hele naboladet skal frygte om en hund slipper løs og dræber deres katte..! For mig ER det ligegyldighed, en meget trist affære, jeg begynder at have mere og mere forståelse for at man kan læse om så mange forskellige overgreb fra hunde - både på dyr og mennesker.. Det er ikke ligegyldighed, for selvfølgelig har man et ansvar for at ens hund IKKE dræber nabolagets katte. Og jeg synes iøvrigt, det er helt hen i vejret, at du sammenligner et angreb på et kat med et angreb på et menneske - det er to vidt forskellige situationer. Man vil simpelthen ikke erkende når ens hund er blevet for farlig, når dens tærskel er alt for lille.. Sidste nyt er de stakkels små lam der er blevet slagtet af nogle hunde, men det er vel også ok, det er blot hundens natur!? Eller er det kun når det er en kat? Nej gu er det ej, den/de hunde har allerede vidt at de er en reel risiko.. Der er vel ingen, der synes det er okay at dyr bliver lemlæstede af hunde. Det påpeges bare, at ejeren har ansvaret for at disse situationer ikke opstår og at man ikke kan bebrejde hunden, hvis det alligevel sker. Mine forældres ene hund elsker f.eks. at jage heste, men det kan både være farligt for ham og hestene. Derfor sætter vi snor på ham, når vi går forbi en fold med heste, for at undgå at han løber ind og jagter dem. Men jeg ville ALDRIG skælde ham ud, hvis det skete en dag. Det er UDELUKKENDE min fejl, fordi jeg enten ikke havde haft styr på ham eller ikke været hurtig nok til at få ham i snor. Det ansvar har man som hundeejer og det kan aldrig blive hundens fejl at den følger dens instinkter. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Stjernetosse Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Jeg er godt nok også lidt chokeret over at så mange herinde er sådan: "shit-happens-agtige", men det er jo også et hunde-forum, og ikke et katte-forum. Men da jeg selv elsker katte, ville det heller aldrig blive "accepteret" at min hund dræbte min kat. Bliver lige nødt til at spørge, af ren nysgerrighed.. Hvis du havde en lille Chihuahua, og din store kat, slog den ihjel.. Ville du så acceptere og tilgive katten, eller aflive? Jeg har brugt frasen "Shit happens" i denne tråd, og vil lige skynde mig at sige at det altså ikke er ment med at hunden har slagtet en kat, men mere mod at TS føler hun har overreageret ved at slå hunden.. Igen er det dog svært, når vi ikke har hele historien med hunden og katten... Og til dit spørgsmål... :hmm: Nu er jeg ikke kattemenneske, for det første Jeg har lidt svært ved at forholde mig til scenariet, må jeg tilstå... Jeg tror ikke jeg ville aflive katten. Jeg ville sandsynligvis viderformidle den til en der ikke havde hunde og heller ikke skulle have det... Tror jeg... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Så, du synes ikke det er i orden, at hvis en hund angriber et barn, så den så aflives?... Eller du mener måske ikke at angribelse af et barn, er "at opføre sig som et dyr"? .. Det kommer an på omstændighederne. Det er det eneste jeg kan sige. Der kan tænkes så mange forskellige grunde og situationer. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Ahmyra Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Så langt er der altså heller ikke... Jeg læste om en undersøgelse, der viste at en kongepudels sprog og adfærd stemmer overens med 80 % af ulves sprog og adfærd. Og eftersom en kongepudels udseende ikke minder specielt meget om en ulvs, kan man vel hurtigt konkludere, at de faktisk ikke har ændret sig så forfærdelig meget, siden vi tog dem ind vores hjem. Det har intet med aggression at gøre. Det har noget med jagtinstinkt at gøre. Der er himmelvid forskel på de to begreber. Faktisk tror jeg, der går utrolig mange misforståede "aggressive" hunde rundt, som egentlig slet ikke er aggressive, men som sagt bare misforståede. Lige et sidespring Det er ikke ligegyldighed, for selvfølgelig har man et ansvar for at ens hund IKKE dræber nabolagets katte. Og jeg synes iøvrigt, det er helt hen i vejret, at du sammenligner et angreb på et kat med et angreb på et menneske - det er to vidt forskellige situationer. Der er vel ingen, der synes det er okay at dyr bliver lemlæstede af hunde. Det påpeges bare, at ejeren har ansvaret for at disse situationer ikke opstår og at man ikke kan bebrejde hunden, hvis det alligevel sker. Mine forældres ene hund elsker f.eks. at jage heste, men det kan både være farligt for ham og hestene. Derfor sætter vi snor på ham, når vi går forbi en fold med heste, for at undgå at han løber ind og jagter dem. Men jeg ville ALDRIG skælde ham ud, hvis det skete en dag. Det er UDELUKKENDE min fejl, fordi jeg enten ikke havde haft styr på ham eller ikke været hurtig nok til at få ham i snor. Det ansvar har man som hundeejer og det kan aldrig blive hundens fejl at den følger dens instinkter. Så prøv lige at læse hvor meget adfærd gorilla'en og menneskets adfærd stemmer overens. Nej, hunden er ikke lige så langt tilbage i slægtskabet som vi er med aberne, men der er immerværk stadig sket kæmpe forandringer.. Det er normalt for vores tamhunde idag at hilse og lege med en fremmede hund den møder på gaden - man ser ikke ulveflokken inviterer en fremmede ulv velkommen ligeså let.. Jeg så dig gerne forsøge at tage en lille uvlehvalp og opdrage den som du ville med vores tamhunde i dag, jeg kan love dig for at du ville mærke forskel! Der er også sket udvikler fra hare til kanin, fra tamrotter til vildrotter (ikke kun i størrelse) fra mange dyr i det fri, til dem vi har udviklet og formet så de kan leve i fangeskab.. Ja, min hund ER et dyr og skal respekteres derefter MEN min hund er IKKE en ulv! (jeg ville aldrig lade mine børn kæle og lege med en ulv - uanset HVOR tam den end var) Så nej, den holder bestemt ingen steder.. At en hund slår en kat ihjel - ikke jagter - men farer på den for at slå ihjel har til dels med dens jagtinstinkt men så sandelig også aggression! Det er IKKE normalt at en hund angriber med henblik på at dræbe et andet dyr, som er så normal i dens hverdag.. Hvis din hund ikke kan gå uden snor fordi man frygter at den vil slagte og slå naboladets katte ihjel, så er det som du siger selvfølgelig ejerens ansvar at have den i snor, men du ikke kan blot kalde det: "min hund er i snor fordi dens jagtinstinkt er for stor".. Nej den er i snor, fordi den har STOR aggression i sig mod andre dyr, der måske - måske ikke - omfatter dens egen artsfæller.. Dertil viser hunden at dens tærskel ER mindre end andre hundes, om det udvikler sig til andre reele farer, eller om den "blot" er farlig i de situationer er ikke til at sige, men muligheden for hunden udvikler sig i grim retning er større end andres.. Hvis Nala (min hund) nogensinde angreb og slog mine eller andres katte ihjel, så ville hun blive aflivet, for så er hun for stor en risiko at have omkring mine børn eller andres børn.. Der er ikke en stor grænse mellem at slagte et andet dyr - som er SÅ hyppig i hendes hverdag - til at det næste gang kan gå udover et barn.. Og det kan jeg personligt ikke leve med.. Jeg har netop respekt for dyret i Nala, for de instinkter der aldrig kan fjernes i hende, derfor jeg vurderer HVOR tæt på overfladen de instinkter ligger.. Hvor tæt på overfalden der ligger aggression i hende.. Min onkel der er jæger har hele livet haft jagthunde, gerne flere på samme tid.. De kan gå med alle andre dyr, de angriber KUN når de får lov og KUN det de har lært.. Han ville aldrig acceptere andet fra sine hunde... Det har jeg respekt for, selvom jeg aldrig kommer til at acceptere hans "hobby" Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 At en hund slår en kat ihjel - ikke jagter - men farer på den for at slå ihjel har til dels med dens jagtinstinkt men så sandelig også aggression!Det er IKKE normalt at en hund angriber med henblik på at dræbe et andet dyr, som er så normal i dens hverdag.. Hvis din hund ikke kan gå uden snor fordi man frygter at den vil slagte og slå naboladets katte ihjel, så er det som du siger selvfølgelig ejerens ansvar at have den i snor, men du ikke kan blot kalde det: "min hund er i snor fordi dens jagtinstinkt er for stor".. Nej den er i snor, fordi den har STOR aggression i sig mod andre dyr, der måske - måske ikke - omfatter dens egen artsfæller.. Du bliver ved med at tale mod bedre vidende, og så kan det ikke betale sig at diskutere med dig. Man kan kun undre sig over at du selv synes du er så klog, at du helt kan tilsidesætte den viden, der er fremkommet ved forskning i dyrs adfærd gennem årtier, og som alle kan læse sig til - hvis de gider. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Zaz-zaz Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Så prøv lige at læse hvor meget adfærd gorilla'en og menneskets adfærd stemmer overens. Nej, hunden er ikke lige så langt tilbage i slægtskabet som vi er med aberne, men der er immerværk stadig sket kæmpe forandringer.. Det er normalt for vores tamhunde idag at hilse og lege med en fremmede hund den møder på gaden - man ser ikke ulveflokken inviterer en fremmede ulv velkommen ligeså let.. Jeg så dig gerne forsøge at tage en lille uvlehvalp og opdrage den som du ville med vores tamhunde i dag, jeg kan love dig for at du ville mærke forskel! Der er også sket udvikler fra hare til kanin, fra tamrotter til vildrotter (ikke kun i størrelse) fra mange dyr i det fri, til dem vi har udviklet og formet så de kan leve i fangeskab.. Ja, min hund ER et dyr og skal respekteres derefter MEN min hund er IKKE en ulv! (jeg ville aldrig lade mine børn kæle og lege med en ulv - uanset HVOR tam den end var) Så nej, den holder bestemt ingen steder.. At en hund slår en kat ihjel - ikke jagter - men farer på den for at slå ihjel har til dels med dens jagtinstinkt men så sandelig også aggression! Det er IKKE normalt at en hund angriber med henblik på at dræbe et andet dyr, som er så normal i dens hverdag.. Hvis din hund ikke kan gå uden snor fordi man frygter at den vil slagte og slå naboladets katte ihjel, så er det som du siger selvfølgelig ejerens ansvar at have den i snor, men du ikke kan blot kalde det: "min hund er i snor fordi dens jagtinstinkt er for stor".. Nej den er i snor, fordi den har STOR aggression i sig mod andre dyr, der måske - måske ikke - omfatter dens egen artsfæller.. Dertil viser hunden at dens tærskel ER mindre end andre hundes, om det udvikler sig til andre reele farer, eller om den "blot" er farlig i de situationer er ikke til at sige, men muligheden for hunden udvikler sig i grim retning er større end andres.. Hvis Nala (min hund) nogensinde angreb og slog mine eller andres katte ihjel, så ville hun blive aflivet, for så er hun for stor en risiko at have omkring mine børn eller andres børn.. Der er ikke en stor grænse mellem at slagte et andet dyr - som er SÅ hyppig i hendes hverdag - til at det næste gang kan gå udover et barn.. Og det kan jeg personligt ikke leve med.. Jeg har netop respekt for dyret i Nala, for de instinkter der aldrig kan fjernes i hende, derfor jeg vurderer HVOR tæt på overfladen de instinkter ligger.. Hvor tæt på overfalden der ligger aggression i hende.. Min onkel der er jæger har hele livet haft jagthunde, gerne flere på samme tid.. De kan gå med alle andre dyr, de angriber KUN når de får lov og KUN det de har lært.. Han ville aldrig acceptere andet fra sine hunde... Det har jeg respekt for, selvom jeg aldrig kommer til at acceptere hans "hobby" Hvaaaaa, din kære onkel må da være noget af en løjerlig jæger after all... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Therese Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Så prøv lige at læse hvor meget adfærd gorilla'en og menneskets adfærd stemmer overens. Nej, hunden er ikke lige så langt tilbage i slægtskabet som vi er med aberne, men der er immerværk stadig sket kæmpe forandringer.. Det er normalt for vores tamhunde idag at hilse og lege med en fremmede hund den møder på gaden - man ser ikke ulveflokken inviterer en fremmede ulv velkommen ligeså let.. Jeg så dig gerne forsøge at tage en lille uvlehvalp og opdrage den som du ville med vores tamhunde i dag, jeg kan love dig for at du ville mærke forskel! Undskyld mig... Men jeg har sgu da aldrig sagt, der ikke var forskel. Jeg har sagt, at der er lavet undersøgelser, der viser, at ulve og hunde har mere tilfælles end man umiddelbart skulle tro. Og selvfølgelig kan jeg ikke tage en vild ulvehvalp med hjem og have den som kæledyr på samme måde som en hund, for selvfølgelig er vores hunde domesticerede i stor grad. Men det handlede det heller ikke om. Der er også sket udvikler fra hare til kanin, fra tamrotter til vildrotter (ikke kun i størrelse) fra mange dyr i det fri, til dem vi har udviklet og formet så de kan leve i fangeskab.. Ja, det påstår jeg heller ikke at der ikke er. Jeg påpegede bare, at forskellen mellem hunde og ulve i virkeligheden ikke er ret stor ift. sprog og adfærd. Ja, min hund ER et dyr og skal respekteres derefter MEN min hund er IKKE en ulv! (jeg ville aldrig lade mine børn kæle og lege med en ulv - uanset HVOR tam den end var) Så nej, den holder bestemt ingen steder.. Undersøgelsen stod i en bog skrevet af Freddy Worm Christiansen, som har omgås ulve i mange år. Jeg kan ikke huske om det var ham selv eller en anden, der lavede undersøgelsen, men han har da haft mange muligheder for at sammenligne hunde og ulves adfærd. Så nej, måske er din hund ikke en ulv, men lighederne er der altså om du vil det eller ej. At en hund slår en kat ihjel - ikke jagter - men farer på den for at slå ihjel har til dels med dens jagtinstinkt men så sandelig også aggression! Det er IKKE normalt at en hund angriber med henblik på at dræbe et andet dyr, som er så normal i dens hverdag.. Kan du forklare mig hvori aggressivitet ligger i den situation? Hvis din hund ikke kan gå uden snor fordi man frygter at den vil slagte og slå naboladets katte ihjel, så er det som du siger selvfølgelig ejerens ansvar at have den i snor, men du ikke kan blot kalde det: "min hund er i snor fordi dens jagtinstinkt er for stor".. Nej den er i snor, fordi den har STOR aggression i sig mod andre dyr, der måske - måske ikke - omfatter dens egen artsfæller.. Dertil viser hunden at dens tærskel ER mindre end andre hundes, om det udvikler sig til andre reele farer, eller om den "blot" er farlig i de situationer er ikke til at sige, men muligheden for hunden udvikler sig i grim retning er større end andres.. Hvis Nala (min hund) nogensinde angreb og slog mine eller andres katte ihjel, så ville hun blive aflivet, for så er hun for stor en risiko at have omkring mine børn eller andres børn.. Der er ikke en stor grænse mellem at slagte et andet dyr - som er SÅ hyppig i hendes hverdag - til at det næste gang kan gå udover et barn.. Og det kan jeg personligt ikke leve med.. Jeg har netop respekt for dyret i Nala, for de instinkter der aldrig kan fjernes i hende, derfor jeg vurderer HVOR tæt på overfladen de instinkter ligger.. Hvor tæt på overfalden der ligger aggression i hende.. Min onkel der er jæger har hele livet haft jagthunde, gerne flere på samme tid.. De kan gå med alle andre dyr, de angriber KUN når de får lov og KUN det de har lært.. Han ville aldrig acceptere andet fra sine hunde... Det har jeg respekt for, selvom jeg aldrig kommer til at acceptere hans "hobby" Okay det er så et holdningsspørgsmål. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Splinten, mor og mig Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Min onkel der er jæger har hele livet haft jagthunde, gerne flere på samme tid.. De kan gå med alle andre dyr, de angriber KUN når de får lov og KUN det de har lært.. Han ville aldrig acceptere andet fra sine hunde... Det har jeg respekt for, selvom jeg aldrig kommer til at acceptere hans "hobby" Hvor bor din onkel? For jeg kender ikke til nogen former for jagt i DK, hvor hunde må angribe noget som helst.... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
DKWiechert Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Hvor bor din onkel? For jeg kender ikke til nogen former for jagt i DK, hvor hunde må angribe noget som helst.... Jagthunde må ikke angribe vildtet. Punktum. Men så sort hvidt er det så alligevel heller ikke, for enkelte racer, under enkelte jagtformer, benytter man til at hetze. Dvs er der et stykke anskudt vildt, som stikker af, så sender man hunden på det, hvis ikke der er andre muligheder. Det vil typisk være racer som: Ruhår, Korthår og Weimaraner, man benytter til den slags opgaver. 1 Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst T_Martinsen Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Men hvor går grænsen? Altså at slå mus og rotter ihjel er ok og du har ret - hunden kender ikke forskel. Men jeg ville ikke synes det var okay, hvis hun slog en kat ihjel - nok mest fordi de oftest er "nogens". Men på den anden side synes jeg det er sådan lidt "øje for øje" agtigt at hunden skal aflives på grund af det. Lige præcist det har jeg også undret mig over. Er det hvis en hund angriber et barn eller en anden hund uden grund, så skal den aflives, for så er der noget galt med den, men dræber den en kat og lign., så er det bare et helt naturligt instinkt og helt okay... :hmm: Går grænsen ved mennesker/hunde, at det er uacceptabelt, og andre levenede væsener er helt acceptabelt?? Eller hvor går grænsen mon.. Og her mener jeg en hund, der jagter, angriber og i værste fald dræber uden grund. Det er ikke hvis en hund forsvare sig, for det er jo en helt anden snak. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Deaddollface Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Jeg har brugt frasen "Shit happens" i denne tråd, og vil lige skynde mig at sige at det altså ikke er ment med at hunden har slagtet en kat, men mere mod at TS føler hun har overreageret ved at slå hunden.. Igen er det dog svært, når vi ikke har hele historien med hunden og katten... Og til dit spørgsmål... :hmm: Nu er jeg ikke kattemenneske, for det første Jeg har lidt svært ved at forholde mig til scenariet, må jeg tilstå... Jeg tror ikke jeg ville aflive katten. Jeg ville sandsynligvis viderformidle den til en der ikke havde hunde og heller ikke skulle have det... Tror jeg... Okay, det er bare i orden.. Så misforstod jeg dit indlæg.. Det var ment sådan til folk der lød sådan, lidt "ligeglade", med at katten dør.. Og er enig i at det er svært, når man ikke har hele historien.. Har også svært ved selv at tage stilling til spørgsmålet.. Har altid været kattemenneske, men nu har jeg også selv fået hund.. Og elsker både kattene og hunden lige højt.. Det kommer an på omstændighederne. Det er det eneste jeg kan sige. Der kan tænkes så mange forskellige grunde og situationer. Ja, hvis barnet selv overfalder, slår, sparker hunden.. Så kan jeg godt se der er forskellige situationer, men ellers ikke.. Så vi er nok enige, nogenlunde.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Splinten, mor og mig Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Jagthunde må ikke angribe vildtet. Punktum. Men så sort hvidt er det så alligevel heller ikke, for enkelte racer, under enkelte jagtformer, benytter man til at hetze. Dvs er der et stykke anskudt vildt, som stikker af, så sender man hunden på det, hvis ikke der er andre muligheder. Det vil typisk være racer som: Ruhår, Korthår og Weimaraner, man benytter til den slags opgaver. Selvfølgelig - her er det jo en nødvendighed! Ligesom en schweisshund også skal kunne trække et rådyr til jorden om nødvendigt. Vil bare gerne have, at folk ser jagthunde som det jagthunde er! Og indser at jagt ikke = aggression! Ulve, der nedlægger får, gør det altså ikke fordi de er aggressive. At man ind i mellem ser f.eks. ulve (eller hunde) gå amok på en fåreflok i blodrus (det er sådan et dejligt ophidsende ord - man kan jo næsten se, at der bare står mord i øjnene på dem) skyldes en helt anden faktor, og for at forstå det, kræves der, at man ved, hvilke dele ulve og hundes jagtinstinkt består af. Groft sagt kan man dele det op i følgende momenter: Frit søg (hunden afsøger et stort areal uden konkret fært i næsen - kan foregå i flere timer) Optag (hunden får fært af et byttedyr) Sporsøg (hunden opsporer byttet) (Stand) Stalking (kan ikke oversætte det rigtigt... jo, snigen måske, hvor hunden sniger sig ind på byttet) (Eye (fastholder byttedyret)) Jagt (byttedyret løbes ind) Byttespring (hunden springer på byttet) Bid Trækken til jorden Rusken Evt. bære hjem Spise Alt dette kræver en masse energi og der er i hunde/ulve en vis portion energi til alle disse momenter - bliver de ikke brugt, er jagten ikke "færdig" og det er dette der sker, når der pludselig står 50 får i en indhegning. Der skal ikke søges og der skal ikke spores og det er disse to momenter af jagten, der kræver mest energi.... Den overskydende energi bruges så på at snige, jage, springe og trække til jorden og det kan så gentages mange gange. Dette er ikke aggression - det er rent og skært instinkt! Det virker unødvendigt og morbidt på os mennesker, men det der adskiller dyr og mennesker er netop moralbegrebet. Dyr skelner ikke mellem rigtigt og forkert - de gør det, de er kodet til! Alle disse jagtmomenter bruger vi jo gladeligt i den daglige omgang med vores hunde og vi bruger dem i høj grad i avlsarbejde. Hundes instinkter og tærskler for udløsning af forskellige former for adfærd er forskellige, og derfor har vi den mangfoldighed af racer, vi har i dag. Man har simpelthen avlet på forskellige tærskler for forskellig adfærd. Nogle hunde er har så lav en tærskel for stalking (og eye) og så høj en tærskel for byttespring, at man kan bruge dem til at hyrde f.eks. får. Andre har en lav tærskel for frit søg, stand og byttespring (rejse fuglen) men igen en høj tærskel for selve biddet og dem kan vi så bruge på fuglejagt! Det er jo genialt! Nogen gange er avlsarbejdet gjort så godt, at hunden næsten gør det af sig selv og andre gange er vi mennesker nødt til at blande os lidt, og f.eks. lære hyrdehunden, at vi ikke accepterer, at den bider fårene. De steder i verden (Italien f.eks.) hvor man bruger vogterhunde til at holde fårene samlet og rovdyr og tyve væk arbejder man i meget høj grad med tidlig og meget grundig socialisering. Maremma-hvalpene vokser simpelthen op mellem fårene og denne tidlige prægning betyder, at den ikke længere ser fårene som byttedyr - på nøjagtig samme måde som vi herhjemme præger vores hvalpe på mennesker/katte/kaniner/fugle og hvad vi nu i øvrigt ønsker, vores hunde skal se som "flokmedlemmer". Vi er i denne socialiseringsfase også tvunget til at huske, at hunde er meget dårlige generalister - "sit" indlært hjemme i køkkenet, virker ikke nødvendigvis udenfor osv. Alle anerkender, at hvalpe vokset op uden kontakt til børn har meget dårlige forudsætninger for at kunne fungere med børn senere i livet, ligesom hvalpe der kun er vokset op omgivet af kvinder kan være meget skeptiske overfor mænd. Det samme gælder katte - at hvalpen er socialiseret på f.eks. opdrætters indekat, betyder IKKE, at den ikke vil jagte alle andre katte! Enten skal hunden socialiseres massivt på katte (mange forskellige katte og i forskellige situationer) eller også er vi mennesker nødt til at gå ind og sætte nogle grænser for vores hunde. Om de rammer så består af hegn og snor eller af træning i ikke at jagte løbende dyr og overvågning, det er jo op til den enkelte! Puh, rodet og sikkert uforståeligt for andre end mig, men det skulle ud -Trine 6 Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Splinten, mor og mig Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Lige præcist det har jeg også undret mig over. Er det hvis en hund angriber et barn eller en anden hund uden grund, så skal den aflives, for så er der noget galt med den, men dræber den en kat og lign., så er det bare et helt naturligt instinkt og helt okay... :hmm: Går grænsen ved mennesker/hunde, at det er uacceptabelt, og andre levenede væsener er helt acceptabelt?? Eller hvor går grænsen mon.. Og her mener jeg en hund, der jagter, angriber og i værste fald dræber uden grund. Det er ikke hvis en hund forsvare sig, for det er jo en helt anden snak. Den grænse er for mig klar i forhold til mine hunde! Jeg synes ikke man skal aflive en hund for noget, den ikke har lært, at den ikke må eller for noget, den ikke er socialiseret til at acceptere. Det er min forbandede pligt som hundeejer at socialisere min hund på mennesker (børn OG voksne) og andre hunde. Mislykkedes det, må jeg holde min hund i snor! Mine hund opsøger ikke selv andre hunde og angriber ikke umotiveret, men hun kan dælme godt finde på at sige kraftigt fra over for en ung, overkørt hund, der gentagne gange maser sig på - og det skal hun aldeles ikke aflives for! Angriber hun (læs umotiveret - ikke i forsvar mod f.eks. et barn, der gør hende ondt) et mennesker eller en anden hund, ja, så bliver hun først undersøgt meget grundigt af en dyrlæge og er der ikke en grund, der kan arbejdes med, så bliver hun aflivet! Og så må jeg tænke mig rigtig godt om, inden jeg køber en ny hund. Katte og andre dyr, derimod, er hun ikke socialiseret på - hun er derimod trænet med konstante forbud mod at jagte dem. Der går MANGE katte og to tamkaniner løst rundt lige udenfor vores dør og ingen af hundene jagter dem. Splint har prøvet én gang - hun fik min taske som jeg tilfældigvis havde i hånden lige i nakken (situationen var dum, fordi jeg lukkede hende ud af bilen og i samme øjeblik spurter en kat forbi - forstyrrelsen var simpelthen for stor). Siden har mit nej virket - i dag så godt, at hun ikke vil hoppe ud af bilen, hvis der sidder en kat i synsfeltet ;o) Tror det er fordi fristelsen er for stor, så hun vil ikke gå i retning af den.... Der er to ting i det - for det første vil jeg ikke have, at de får succes med at jagte smådyr (hunde gør jo, hvad der betaler sig ) og for det andet vil jeg ikke have at mine hunde farer rundt udenfor kontrol til gene for andre mennesker, deres dyr og til fare for dem selv! Jeg ved ikke, hvad de ville gøre, hvis de fik lov at jagte en kat -men jeg ønsker heller ikke at finde ud af det. Er absolut ikke sikker på, at de ikke ville slå den ihjel... nu er den ene ikke så stor, så det er ikke sikkert, at det ville lykkedes hende, men det skal slet ikke testes. Alligevel mener jeg ikke, at de skal aflives for det - det ER naturligt omend ikke hensigtsmæssigt! Jeg mener dog, at det bør pålægges hundeejeren at holde sin hund i snor efter en sådan episode! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Deaddollface Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Den grænse er for mig klar i forhold til mine hunde! Jeg synes ikke man skal aflive en hund for noget, den ikke har lært, at den ikke må eller for noget, den ikke er socialiseret til at acceptere. Det er min forbandede pligt som hundeejer at socialisere min hund på mennesker (børn OG voksne) og andre hunde. Mislykkedes det, må jeg holde min hund i snor! Mine hund opsøger ikke selv andre hunde og angriber ikke umotiveret, men hun kan dælme godt finde på at sige kraftigt fra over for en ung, overkørt hund, der gentagne gange maser sig på - og det skal hun aldeles ikke aflives for! Angriber hun (læs umotiveret - ikke i forsvar mod f.eks. et barn, der gør hende ondt) et mennesker eller en anden hund, ja, så bliver hun først undersøgt meget grundigt af en dyrlæge og er der ikke en grund, der kan arbejdes med, så bliver hun aflivet! Og så må jeg tænke mig rigtig godt om, inden jeg køber en ny hund. Katte og andre dyr, derimod, er hun ikke socialiseret på - hun er derimod trænet med konstante forbud mod at jagte dem. Der går MANGE katte og to tamkaniner løst rundt lige udenfor vores dør og ingen af hundene jagter dem. Splint har prøvet én gang - hun fik min taske som jeg tilfældigvis havde i hånden lige i nakken (situationen var dum, fordi jeg lukkede hende ud af bilen og i samme øjeblik spurter en kat forbi - forstyrrelsen var simpelthen for stor). Siden har mit nej virket - i dag så godt, at hun ikke vil hoppe ud af bilen, hvis der sidder en kat i synsfeltet ;o) Tror det er fordi fristelsen er for stor, så hun vil ikke gå i retning af den.... Der er to ting i det - for det første vil jeg ikke have, at de får succes med at jagte smådyr (hunde gør jo, hvad der betaler sig ) og for det andet vil jeg ikke have at mine hunde farer rundt udenfor kontrol til gene for andre mennesker, deres dyr og til fare for dem selv! Jeg ved ikke, hvad de ville gøre, hvis de fik lov at jagte en kat -men jeg ønsker heller ikke at finde ud af det. Er absolut ikke sikker på, at de ikke ville slå den ihjel... nu er den ene ikke så stor, så det er ikke sikkert, at det ville lykkedes hende, men det skal slet ikke testes. Alligevel mener jeg ikke, at de skal aflives for det - det ER naturligt omend ikke hensigtsmæssigt! Jeg mener dog, at det bør pålægges hundeejeren at holde sin hund i snor efter en sådan episode! Inden jeg svarer, vil jeg igen lige sige, at jeg skriver ikke noget som provokation, er kun nysgerrig.... Hvis din hund, skambed din lille baby eller dit barn i hovedet, hvad vil du så gøre? Aflive? Give den til andet hjem? Beholde den? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Splinten, mor og mig Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Inden jeg svarer, vil jeg igen lige sige, at jeg skriver ikke noget som provokation, er kun nysgerrig.... Hvis din hund, skambed din lille baby eller dit barn i hovedet, hvad vil du så gøre? Aflive? Give den til andet hjem? Beholde den? ´ Det er skam en sund nysgerrighed! Nu har jeg ikke børn, så.... Men jeg ville slå mig selv med en pind (og nok også hunden...) og ja, skambed den descideret, så ville jeg aflive - men har svært ved at forestille mig situationen! Jeg ville aflive fordi noget måtte være gået SÅ galt, at det ville være svært at rette op igen.... den stakkels hund måtte jo have gået sin vej, dæmpet, knurret og markeret så mange gange uden at nogen havde grebet ind, så det ville være svært at spole tilbage igen.... Men jeg ville så heller ikke købe hund igen! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 ´skambed den descideret, så ville jeg aflive - men har svært ved at forestille mig situationen! Lige endnu et irriterende sprogligt pip fra mig. Jeg har lagt mærke til at mange efterhånden bruger ordet "skambidt" om hvad som helst. Det gælder så lige netop ikke Splinten, mor og mig :5up: At skambide er altså ikke bare at bide. Er der tale om et enkelt bid, så er det forkert at bruge udtrykket skambidt. Er man skambidt, så er man gennemtygget godt og grundigt. Der er tale om flere bid. De fleste hunde, der bider "normalt" - dvs. i angst, selvforsvar eller for at markere (f.eks. territorialforsvar), bider kun én gang. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Hailey Besvaret April 13, 2009 Rapporter Share Besvaret April 13, 2009 Nu har jeg selv 4 hunde, som lever i rimelig fordragelighed med 3 katte. Mine hunde jagter ALDRIG kattene, for de har lært fra hvalpe at det er forbudt! Fremmede katte skal dog ikke komme ind på matriklen, så bliver de jaget ud. Hvis jeg møder katte udenfor matriklen, så er de bare interesseret i at snuse til dem. Der har efterhånden været mange hunde og katte sammen i mit hjem, og der har ALDRIG været alvorlige problemer mellem dem. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Tanten Besvaret April 14, 2009 Rapporter Share Besvaret April 14, 2009 Så prøv lige at læse hvor meget adfærd gorilla'en og menneskets adfærd stemmer overens. Nej, hunden er ikke lige så langt tilbage i slægtskabet som vi er med aberne, men der er immerværk stadig sket kæmpe forandringer.. Det er normalt for vores tamhunde idag at hilse og lege med en fremmede hund den møder på gaden - man ser ikke ulveflokken inviterer en fremmede ulv velkommen ligeså let.. Jeg så dig gerne forsøge at tage en lille uvlehvalp og opdrage den som du ville med vores tamhunde i dag, jeg kan love dig for at du ville mærke forskel! Der er også sket udvikler fra hare til kanin, fra tamrotter til vildrotter (ikke kun i størrelse) fra mange dyr i det fri, til dem vi har udviklet og formet så de kan leve i fangeskab.. Ja, min hund ER et dyr og skal respekteres derefter MEN min hund er IKKE en ulv! (jeg ville aldrig lade mine børn kæle og lege med en ulv - uanset HVOR tam den end var) Så nej, den holder bestemt ingen steder.. At en hund slår en kat ihjel - ikke jagter - men farer på den for at slå ihjel har til dels med dens jagtinstinkt men så sandelig også aggression! Det er IKKE normalt at en hund angriber med henblik på at dræbe et andet dyr, som er så normal i dens hverdag.. Hvis din hund ikke kan gå uden snor fordi man frygter at den vil slagte og slå naboladets katte ihjel, så er det som du siger selvfølgelig ejerens ansvar at have den i snor, men du ikke kan blot kalde det: "min hund er i snor fordi dens jagtinstinkt er for stor".. Nej den er i snor, fordi den har STOR aggression i sig mod andre dyr, der måske - måske ikke - omfatter dens egen artsfæller.. Dertil viser hunden at dens tærskel ER mindre end andre hundes, om det udvikler sig til andre reele farer, eller om den "blot" er farlig i de situationer er ikke til at sige, men muligheden for hunden udvikler sig i grim retning er større end andres.. Hvis Nala (min hund) nogensinde angreb og slog mine eller andres katte ihjel, så ville hun blive aflivet, for så er hun for stor en risiko at have omkring mine børn eller andres børn.. Der er ikke en stor grænse mellem at slagte et andet dyr - som er SÅ hyppig i hendes hverdag - til at det næste gang kan gå udover et barn.. Og det kan jeg personligt ikke leve med.. Jeg har netop respekt for dyret i Nala, for de instinkter der aldrig kan fjernes i hende, derfor jeg vurderer HVOR tæt på overfladen de instinkter ligger.. Hvor tæt på overfalden der ligger aggression i hende.. Min onkel der er jæger har hele livet haft jagthunde, gerne flere på samme tid.. De kan gå med alle andre dyr, de angriber KUN når de får lov og KUN det de har lært.. Han ville aldrig acceptere andet fra sine hunde... Det har jeg respekt for, selvom jeg aldrig kommer til at acceptere hans "hobby" Min tamhund leger og hilser ikke på alle de hunde den møder på sin vej - det gider den ikke og tit går det galt. Det er ikke en ulv jeg har Det med jægeren og jagthundene er der kommet reaktioner på som jeg helt tilslutter mig - Ingen rigtig jæger arbejder med hund på den måde som DKWiechert feks beskriver. Måske der er nogle der gør det som i det quotede, men den type jæger syntes jeg burde finde en anden hobby. Mht. sammenligningen med angreb på kat og så til at det bliver et barn (om jeg forstår hvorfor de altid skal komme ). Jeg er rimelig overbevist om at alle herinde er af den mening at børn og hunde må ikke være alene uden opsyn - Hvorfor? Tjaaa er det netop ikke for at undgå sådanne en situation som: Ungen løber med flagrende arme og ben og sikkert også skrigende rundt - hunden reagere med jagt, der løber et lille skadet stykke kød rundt, lad mig nedlægge det. Dette er så lige en grov overdrivelse, men er det reelt ikke derfor alle anbefaler at hunde og børn ikke må være alene? Jeg har som tidligere nævnt kat - den og hunden taler så absolut ikke samme sprog: Hunden knurre, katten går tættere på for at finde ud af hvorfor den siger de lyde, eller opfatter den det som en "voldsom" spinnen? Ergo holder jeg øje med dem, og er hunden "sippet" enten pga. mad eller legetøj, ja så kommer katten ud igen. Jeg ville aldrig kunne sige: Angriber min hund et andet levende væsen, så skal den aflives - Jeg bliver nødt til at se på den enkelte situation - og derefter må jeg erfarer om jeg enten kan undgå den type "sammenstød" igen eller om jeg helt har mistet tilliden til min hund. Har jeg mistet tilliden til min hund, så ville den blive aflivet - det er der jo ingen af os der er tjent med. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst T_Martinsen Besvaret April 14, 2009 Rapporter Share Besvaret April 14, 2009 Mht. sammenligningen med angreb på kat og så til at det bliver et barn (om jeg forstår hvorfor de altid skal komme ). Jeg er rimelig overbevist om at alle herinde er af den mening at børn og hunde må ikke være alene uden opsyn - Hvorfor? Tjaaa er det netop ikke for at undgå sådanne en situation som: Ungen løber med flagrende arme og ben og sikkert også skrigende rundt - hunden reagere med jagt, der løber et lille skadet stykke kød rundt, lad mig nedlægge det. Dette er så lige en grov overdrivelse, men er det reelt ikke derfor alle anbefaler at hunde og børn ikke må være alene? Der er jo stor forskel på at jage og på at dræbe. Når jeg ikke vil lade Buddy være alene med et barn, så er det fordi han ikke skal "jage" barnet, hvis denne begynder at løbe. Jeg er ikke bange for at han skal angribe eller dræbe, men han kan sagtens komme til at vælte, få revet eller i det hele taget bare virke meget voldsom for et lille barn. Begynder et barn at løbe og han løber efter ser jeg det ikke som jagt for overlevelse, dvs. med drab som henblik, men mere som leg. Hunde jager jo også tit hinanden, det ser jeg også som leg, på samme plan som når hunden løber efter et barn, så nej min grund til at min hund ikke skal løbe efter et barn, er ikke fordi jeg er bange for at han skal nedlægge det, men fordi jeg er bange for at han skal komme til at skade barnet, da barnet er noget mere skrøbeligt. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret April 14, 2009 Rapporter Share Besvaret April 14, 2009 Lige præcist det har jeg også undret mig over. Er det hvis en hund angriber et barn eller en anden hund uden grund, så skal den aflives, for så er der noget galt med den, men dræber den en kat og lign., så er det bare et helt naturligt instinkt og helt okay... :hmm: Går grænsen ved mennesker/hunde, at det er uacceptabelt, og andre levenede væsener er helt acceptabelt?? Eller hvor går grænsen mon.. Og her mener jeg en hund, der jagter, angriber og i værste fald dræber uden grund. Det er ikke hvis en hund forsvare sig, for det er jo en helt anden snak. Jeg synes man skal skelne mellem bytte-/kampdrift og social aggression. Kan huske en histrorie om 3 bernere der overfaldt et barn fordi det havde løbet og var faldet. I den situation mener jeg ikke at hundene bør aflives, da de bare har reageret i overensstemmelse med deres instinkter (lille væsen, hurtige bevægelser i flugt,..... det må være et bytte). Bider en hund et menneske eller en anden hund af uforklarlige årsager, så kræver situationen kraftigt øgede sikkerhedsforanstaltninger hvis den lilla sprøjte skal undgåes imo. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.