Så blev det min tur....

[Gæst LoveDogs87]

Hej alle sammen.

 

Mit navn er Katja, jeg er 20 år og bor i hus på Djursland med min kæreste og mine 2 katte.

 

Vi har et stykke tid snakket om at få hund, når vi er kommet lidt længere med at renovere huset. Hjemme hos os er det MIG, der står for valg/køb/pasning af katte, da det er en meget stor hobby/passion for mig. Og så kæresten, der får lov at bestemme, hvilken hund vi skal have, når den tid kommer. Selvfølgelig må jeg godt have lov at sige min mening - er nok ikke så pjattet med at få en 90 kgs hundebasse, når jeg selv er en bette skid på 50 kg.

 

Da jeg aldrig selv har haft hund før (heller aldrig mens jeg boede hjemme hos mor og far) - tænkte jeg, at det måske var en god nok idé at snuse lidt rundt på forskellige hundesider, så jeg kan nå at blive lidt klogere på det hele, inden der kommer hund i huset. Godt nok er det kærestens hund og ham der står for den generelle opdragelse, men jeg skal jo også kunne få den til at lystre, osv. Håber i kan hjælpe med at "klæde mig på" til at blive kommende første-gangs-hundeejer. :wink:

 

Beklager den lidt lange roman, håber i er med endnu. :wink:

[Gæst nordlys_dk]

Velkommen til

[Birgitta]

Hejsa. Katja. Og velkommen til!

 

Joo, meget kommer an på, hvilken hund, din kæreste vælger...

Skal det være en arbejdshund, som en schæfer eller rottweiler, eller måske en jagthund som en retriever? eller måske har han helt andre planer for den.

 

Og måske har han slet ikke nogen planer, ---det skal bare være en hund..

 

Det allerførste, I skal beslutte er, om I vil have en bestemt race eller om det er ok med en blandingshund.

 

Racehunde køber man næsten altid når de er 8 uger gamle. Og de koster mellem 6 og 20 tusinde kr. alt efter hvor efterspurgt racen er og hvor vanskelig den er at opdrætte.

Jeg synes ikke, man skal anskaffe en racehund hvis ikke man er indstillet på udgifter på ca. 10.000 kr ved anskaffelsen og i den første tid.

 

Hvis I synes, at det er uoverkommeligt, så prøv i stedet at finde en internat-hund. Der er altid en masse dejlige hunde, der søger nye hjem.

-Det er mest unge labrador-blandinger, men der er da indimellem mindre hunde og hunde af bestemte racer også.

 

Lige nu er der en helt bedårende golden-blanding, Bella, på 5 mdr. som bare ligner en ulykkelig udgave af min egen Silke..

 

http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/internat.nsf/forsideinternat?openform&exp=76d1e1049b1aa3aec1256fff00626371

[Gæst LoveDogs87]

Birgitta - vi har snakket en del omkring de forskellige racer og hvor meget min kæreste vil betale for en hund. Indtil videre er planen en eller anden form for blanding. Min kæreste har ikke behov for stamtavle og ønsker ikke at gå på udstilling. Det synes jeg også er helt fint, så længe det er en sød og kærlig hund, som er vokset op i gode omgivelser - altså at man ikke bare køber den første og bedste, men at man "sætter sig ind i tingene" og ved hunden kommer fra et godt sted. (vi vil jo gerne undgå BYB´er/hundehandlere). Vi har også snakket om at finde en internat-hund, men jeg er lidt bange for at få en hund hjem, som har været udsat for grusomme ting, fx blevet banket. Selvfølgelig skal man altid arbejde med sin hund og træne den osv, men at få gjort en stakkels bange gennembanket hund gjort til en kærlig venlig familie-hund, det ved jeg ikke om mine evner rækker til. Hvis du forstår...?

 

Tanken var en kærlig, legesyg og rolig hund, som er til masser af kæl og nus, men også nogle gode gåture. Vi har jo både en have på ca. 600 m2 og så en fin natursti lige om hjørnet, så motion er der fin mulighed for. Det skal selvfølgelig være en hund, som både kan med børn og katte. Jeg har jo 2 katte og så er der en del børn i familien (søskende, nevøer, niecer, osv), som hunden selvfølgelig SKAL acceptere.

 

Kiggede lige på det link, du sendte. Lige den race jeg ALTID godt har kunne tænke mig. Golden retriever (eller "bare" blanding med den). Men jeg tror mere kæresten er på udkig efter en "drenge" hund. Altså ikke kønsmæssigt. Men han kigger meget på blandinger med fx rottweiler, dobermann, staffordshire bull terrier, engelsk bulldog, osv. Det synes han er en "rigtig" hund til en mand?! Ja ja, han er lidt sær nogen gange, men sådan skal mænd vel være... :wink:

 

Og 1000 tak for hjælpen.

[Birgitta]

Hej Katja, -det er ikke sådan med de "drengerøve" .

Du må nok lade ham selv om det, for de racer, du nævner, er lige netop dem, der er flest problemer med --ISÆR mht. andre hunde. Hvis I bor langt ude på landet og hunden ikke skal bruges til "socialt samvær" med andre hunde, så skal det måske nok gå.

Men hvis I har kontakt til andre hunde, eller hvis I har planer om at gå til træning eller dyrke nogen former for hundesport med hunden, så KAN det være et problem. For der har været SÅ mange overfald af kamphunderacer, så almindelige hundeejere sjældent vil lægge hund til den nødvendige socialisering. Nogle hundetræningshold tager heller ikke hunde af de racer, -uanset om det er racerene eller blandinger. Det er nok, at det LIGNER en kamphunderace.

Her, hvor jeg bor ( i lejlighed) har BEBOERNE vedtaget, at man ikke mere kan få hundetilladelse til hunde af kamphunderacer og blandinger deraf. Og det er fordi det flere gange sidste vinter skete, at små hunde blev sønderrevet af FORSKELLIGE kamphunde.

 

M.h.t. internat-hunde, så er nogle af dem ganske unge hvalpe, som f.eks. stammer fra et kuld, som en familie måske har fået for hyggens skyld. Men når så hvalpene bliver 2-4 mdr, så vælger man at aflevere hvalpene til et internat fordi de ikke selv har muligheder for at finde familier til hvalpene. Så der kan være ganske normale og søde små hvalpe også.

F.eks er der lige nu en labrador-schnauzerblanding, der har et kuld hvalpe. Hvalpene er først 8 uger d. 10 januar. Den dag søger både hvalpene og moderen nye hjem. F.eks. er der en lille gul tævehvalp eller en brunlig ruhåret....

Kuldet bor lige nu på Sønderjyllands internat:

http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/internat.nsf/internater/1a6e190338c1aacbc1256e2b00569b03?opendocument

[Gæst LoveDogs87]

Ja, Birgitta - du har helt ret... De drengerøve der... Hva kan man gøre? Man kan ikke leve med dem, og ikke leve uden dem. Arj, han er sgu god nok. Det vist kun mht hunde og biler han er en rigtig drengerøv. Så længe han holder sig til de få ting, så kan jeg godt acceptere det! :wink:

 

Mht. de racer jeg nævnte og så alle problemerne. Ja, det jo lige det. Vi har læst rigtig meget om det og søger stadig alle de steder vi kan (nettet, bøger, personer der selv har racerne) for at finde ud af, om det overhovedet er noget for os. For jeg har det sådan at det IKKE er hunden, der er et problem, det er ejeren, der gør den til det, den er. Indtil videre har vi snakket med rigtig mange der har Staffordshire Bull Terrier - og de siger det er den mest kærlige familiehund, rigtig god til børn. Men samtidig ser man jo osse alle de der unge ballade-typer, som har racen - hvor den er en "dræbermaskine"... :? Det er det, jeg mener.. Det kommer an på ejeren. Det er synd, at nogen ligefrem ØNSKER at fremavle de farlige gener og ønsker at de skal overfalde/dræbe andre (mennesker og dyr)...

 

Jeg vil rigtig gerne have en internat-hund, hvis det er 100% sikkert, at den kommer fra en kærlig familie som "blot ikke selv har kunnet komme af med hvalpene"... Bare jeg ved, den kommer fra trygge forhold. Jeg har gemt linket du sendte til dyrenes beskyttelse. Så kan jeg lige kigge der en gang imellem og så vise kæresten, hvad de har af dejlige hunde. Måske han alligevel falder for en af dem... :wink:

[Birgitta]

Ved du hvad, du kan ALDRIG være 100% sikker på, at en hund kommer fra et kærligt hjem. KUN hvis du personligt KENDER hjemmet gennem al den tid, hvalpen har været der..

 

Det næstbedste må være, at man lærer opdrætteren at kende så tidligt som muligt i hvalpens liv.. Altså fra det tidspunkt hvor hvalpen kan modtage besøg. Det er som regel i 2-3 ugers alderen.

 

Det kræver, at opdrætteren allerede på DET tidspunkt arbejder på at sælge hvalpene når de er 8 uger.

 

(jeg bruger ordet "opdrætter" om ALLE, der har en tæve, de får hvalpe på. Både kenneler med flere kuld årligt, og familier, der måske kun prøver at have hvalpe en enkelt gang)

 

Hvis man ønsker en DKK-hvalp, så er det en af de fordele, man får. Man kan på racens hvalpeliste se, hvilke hvalpe der er til salg rundt omkring i landet. Så kan man kontakte opdrætteren på et tidligt tidspunkt, og opdrætteren vil være absolut interesseret i, at man besøger sin eventuelle hvalp mindst en gang om ugen indtil den er 8 uger og kan tages fra moderen.

 

F.eks. kan du gå ind på hvalpelisten for Staffordshire Bull terrieren.

Der kan du se, at der lige nu er 3 hanner og 4 tæver, født d. 15-11-2007.

 

Hvalpelisten finder du her:

http://www.hundeweb.dk/dkkcm/public/openIndex/view/list_hvalper.html?ARTICLE_ID=1162455850421

 

Hvis man undersøger udstillingsresultater på hundeweb (klik på registreringsnummeret under forældrenes navn) , så kan man se, at hverken mor eller far har fået mere end en 2. præmie. Så det er ikke tophunde, hvad udseendet angår. Og dermed heller ikke toppriser.

Men de er jo allerede over 6 uger. Og skal snart hjemmefra.

 

Så er der et andet kuld på 4 hanner. født d. 3-12-2007. Aldersmæssigt mere passende. Men når I ikke har haft racen før, så er det altså bedst at starte med en tæve.

På "hundeweb" kan man se, at både mor og far til det kuld har MEGET finere resultater på udstillinger. Hvalpene KAN så være dyrere...

 

Nå, men I skal heller ikke have hvalp lige nu. Jeg ville bare vise din muligheden for at kikke på de forskellige hvalpelister. Og undersøge hvalpenes stambogsmæssige baggrund. Det kan være meget hyggeligt at pusle med når man går og overvejer at købe hvalp.

På hundewebsiden er der osse en opdrættervejviser for alle racer.

 

Ang. problemerne med kamphunderacerne, så er jeg ikke enig med dig. Der ER temperamentsmæssige forskelle i de forskellige racer. Det er jo også derfor man bruger jagthunde til jagt, hyrdehunde til at hyrde, selskabshunde til selskab og vagthunde til at holde vagt. Hvis man vil lære en selskabshund at være alene hjemme i 10 timer dagligt, så går det galt.

Og det går altså også galt hvis man tror, at en kamphund kan rende og "lege" med andre hunde. Lige pludselig er det alvor. Måske ikke de første par år man har hunden, men når den først er rigtig voksen, så TAGER den af natur bare "legen" særdeles alvorligt.

De hunde, der har været problemer med her i bebyggelsen kendte jeg godt i forvejen. Og det var omhyggelige og ansvarsbevidste ejere, der havde sat sig en masse ind i racen. ALLIGEVEL!!! gik det galt. Jeg kan garantere dig for, at ejerne af de angribende hunde blev MINDST lige så chokerede som ejerne af de små hunde, der var ved at miste livet.....

Der var IKKE tale om dårlig opdragelse. Og hundene var endda ret socialiserede fordi der ingen problemer havde været før. Ja, min egen Silke har leget med dem alle tre. Og de var alle tre sjove og kærlige familiehunde. De duer bare ikke et sted hvor der bor mange andre hunde tæt omkring..

Men der findes mange dejlige racer.. Måske kan I enes om en anden..

[Gæst LoveDogs87]

Du har fuldstændig ret i, hvad du siger mht. kamphunde og temperamentsforskelle... Altså... Jeg forstår godt, hvad du siger. Mener blot.. Ja, hvad mener jeg egentlig? Det er lidt svært at forklare. Herude hvor vi bor er der da andre hunde, men det vil aldrig blive nogen, den skal rende og lege med. Kun nogen vi vil støde på fra tid til anden, når vi lufter den. Så den vil selvfølgelig blive socialiseret, leget med, nusset med, trænet, osv osv, og lære at der osse er andre hunde i området. Men ikke sådan at den skal lege med dem og vi så pludselig skal være nervøse for, om den en dag vil angribe... Jeg er så dårlig til at forklare. Håber du forstod lidt af, hvad jeg mente.

 

Ja, jeg håber på, vi kan blive enige om en "gylden middelvej". En delig blanding af et eller andet. Jeg kunne godt tænke mig en blanding med fx golden retriever, labrador, berner sennen, amr. bulldog, endda rottweiler kan jeg gå med til... Så hvis man nu kunne finde en blandingshund, hvor "hans" racer er blandet med "mine" racer... :wink:

 

Jeg tror lige, jeg gemmer de links du sendte. 1000 tak for al din hjælp. Og ja, det er meget rart at få lov at snuse lidt rundt, før det går løs. Selv da jeg "bare" skulle have raceKAT, brugte jeg 3-4 mdr på at læse om racen, besøge forskellige opdrættere, tage på udstillinger, osv. Jeg er virkelig glad for, at jeg tog mig den tid til at lære lidt mere om "det hele", inden jeg købte katten. Selvfølgelig er hun dejlig uanset hvad, men at man har lært en masse at kende og kan henvende sig til med alle sine dumme spørgsmål eller bare snakke med (det jo ikke alle der gider høre på snak om kat/hund SÅ mange timer! :wink: )... Det er virkelig guld værd.