Gæst Ninjamor Besvaret Januar 14, 2008 Rapporter Share Besvaret Januar 14, 2008 quote="BirgittaNinjamor, du kan klikke på "vis prøve" inden du vælger "udfør" når du skriver indlæg med citater. Så kan du se, om citatklammerne virker... Hvad er det du har problemer med i mine citater? Nåmen ang. arvelighed af hormonpåvirkelige cancerformer, så vil det jo også være et spørgsmål om vi vil læne os tilbage og sige, at fordi der måske er en arvelig faktor i brystkræft hos tæver, så vil vi ikke forebygge ved at fjerne østrogenproduktion hos vores egen tæve... Det ville da være optimalt, hvis man kunne udavle tilfældene af bryst- og underlivscancer hos tæver. Men indtil det er sket, så har vi almindelige tæveejere ingen andre muligheder end enten at håbe på det bedste -eller at forebygge ved sterilisation... Hårdt sagt: Hvis vi neutraliserer os ud af problemet, hvordan skal opdrætterne så vide at deres linier er bærere? Det er vel heller ikke så ligetil at undersøge, om en ung fertil tæve er bærer af anlæg for cancer inden hun bruges til avl?? Og man finder slet ikke ud af det ved at sterilisere. At jeg har en vis tillid til dyrlægernes vurdering skyldes jo at de har et ret stort erfaringsgrundlag m.h.t. hundesygdomme. Jeg tror på, at østrogenproduktionen har betydning for udviklingen af visse typer af cancer. Det gælder for både mennesker og hunde... Naturligvis har dyrlægerne erfaring i de dele, men stadig... En anden faktor er foder. Meget foder er produceret på hormonspækkede dyr. Og syge dyr. Fyldt af tilsætningsstoffer som ikke deklareres. Og her trænger til at blive ryddet op, mener jeg. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst anne-marie Besvaret Januar 14, 2008 Rapporter Share Besvaret Januar 14, 2008 quote="BirgittaNinjamor, du kan klikke på "vis prøve" inden du vælger "udfør" når du skriver indlæg med citater. Så kan du se, om citatklammerne virker... Hvad er det du har problemer med i mine citater? Nåmen ang. arvelighed af hormonpåvirkelige cancerformer, så vil det jo også være et spørgsmål om vi vil læne os tilbage og sige, at fordi der måske er en arvelig faktor i brystkræft hos tæver, så vil vi ikke forebygge ved at fjerne østrogenproduktion hos vores egen tæve... Det ville da være optimalt, hvis man kunne udavle tilfældene af bryst- og underlivscancer hos tæver. Men indtil det er sket, så har vi almindelige tæveejere ingen andre muligheder end enten at håbe på det bedste -eller at forebygge ved sterilisation... Hårdt sagt: Hvis vi neutraliserer os ud af problemet, hvordan skal opdrætterne så vide at deres linier er bærere? Det er vel heller ikke så ligetil at undersøge, om en ung fertil tæve er bærer af anlæg for cancer inden hun bruges til avl?? Og man finder slet ikke ud af det ved at sterilisere. At jeg har en vis tillid til dyrlægernes vurdering skyldes jo at de har et ret stort erfaringsgrundlag m.h.t. hundesygdomme. Jeg tror på, at østrogenproduktionen har betydning for udviklingen af visse typer af cancer. Det gælder for både mennesker og hunde... Naturligvis har dyrlægerne erfaring i de dele, men stadig... En anden faktor er foder. Meget foder er produceret på hormonspækkede dyr. Og syge dyr. Fyldt af tilsætningsstoffer som ikke deklareres. Og her trænger til at blive ryddet op, mener jeg. Ja, der er mange faktorer ved sagen Foder er et af dem En af grundende til at jeg enten køber et rent foder som eaglepack eller selv laver maden Statestikken en anden, tallene man får serveret er meget høje, og det lever ikke op til virkeligheden Hvis man så lavede nogle mere dybdegående undersøgelser hvor flere faktore blev undersøgt, så kunne man måske finde ud af mere Det kommer til at lyde som om det slet ikke er muligt at få en tæve ældre end 10 år uden at den er neutraliseret Og det passer altså ikke! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret Januar 14, 2008 Rapporter Share Besvaret Januar 14, 2008 quote="BirgittaNinjamor, du kan klikke på "vis prøve" inden du vælger "udfør" når du skriver indlæg med citater. Så kan du se, om citatklammerne virker... Hvad er det du har problemer med i mine citater? Nåmen ang. arvelighed af hormonpåvirkelige cancerformer, så vil det jo også være et spørgsmål om vi vil læne os tilbage og sige, at fordi der måske er en arvelig faktor i brystkræft hos tæver, så vil vi ikke forebygge ved at fjerne østrogenproduktion hos vores egen tæve... Det ville da være optimalt, hvis man kunne udavle tilfældene af bryst- og underlivscancer hos tæver. Men indtil det er sket, så har vi almindelige tæveejere ingen andre muligheder end enten at håbe på det bedste -eller at forebygge ved sterilisation... Hårdt sagt: Hvis vi neutraliserer os ud af problemet, hvordan skal opdrætterne så vide at deres linier er bærere? Det er vel heller ikke så ligetil at undersøge, om en ung fertil tæve er bærer af anlæg for cancer inden hun bruges til avl?? Og man finder slet ikke ud af det ved at sterilisere. At jeg har en vis tillid til dyrlægernes vurdering skyldes jo at de har et ret stort erfaringsgrundlag m.h.t. hundesygdomme. Jeg tror på, at østrogenproduktionen har betydning for udviklingen af visse typer af cancer. Det gælder for både mennesker og hunde... Naturligvis har dyrlægerne erfaring i de dele, men stadig... En anden faktor er foder. Meget foder er produceret på hormonspækkede dyr. Og syge dyr. Fyldt af tilsætningsstoffer som ikke deklareres. Og her trænger til at blive ryddet op, mener jeg. Problemet i dine citater er noget med, at hvis du mangler en ] i den øverste parentes, så kan man ikke se, om det du skriver er et citat eller noget du selv skriver. Det sker let, hvis man sletter noget af et indlæg som man vil citere. Så ryger lidt af parentesen også tit. Så derfor er det en ide at se indlægget færdigt (vis prøve) inden man godkender (udfør). Sådan gør jeg selv. Indimellem kan det være svært nok at forstå hinanden -selv uden fejl.. :wink: ---men jeg synes ikke rigtig, at du kommer ind på, hvordan det skulle nytte, at vi lader vores tæver udsætte for risikoen brystcancer og livmodercancer... Nu ER jeg slet ikke så sikker på, at brystcancer hos hunde er arveligt. For ved at sterilisere en tæve inden første løbetid, så nedsætter man jo risikoen fra 26% til 0.05%. Det tyder meget stærkt på, at der hos hunde udelukkende er tale om østrogenafhængig cancer. I modsætning til hos mennesker, hvor der findes to slags brystcancer: den arvelige, og den østrogen-afhængige. ------------altså..... nu tog jeg lige en smuttur mere på nettet for at se, hvad du egentlig snakker om..... Og jeg kan faktisk ikke finde noget om at cancer i livmoder og brystkirtler hos hunde skulle have en genetisk årsag... Hvis man ikke engang er nået til at fastslå at sygdommene er arveligt betingede hvordan skulle man så overhovedet kunne lave et register over hunde med pågældende sygdomme?? Og det er vel en betingelse for at kunne avle sig ud af problemet... Det er jo ikke nok bare at lade tæverne få kræft. Især ikke, fordi de jo ofte først får kræftsygdomme når deres forældre forlængst er taget ud af avl. -Silke får f.eks. ikke flere søskende, -uanset om hun havde fået lov til at udvikle livmoderkræft eller ej. http://www.upei.ca/~cidd/intro.htm Hvis du har et link til noget om genetik og cancer i livmoder og brystvæv hos tæver så vil jeg meget gerne se det, Ninjamor.. Og forklar mig lige, hvordan det skulle kunne gavne min opdrætter at få vide om f.eks. 5 år at min hund har fået brystkræft? Ang. foder, så er vi helt enige. Men vi har jo lov til hver især at vælge hvad vi mener er bedst for vores hund. Ligesom vi vælger hvad der er bedst for os selv. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Ninjamor Besvaret Januar 14, 2008 Rapporter Share Besvaret Januar 14, 2008 Problemet i dine citater er noget med, at hvis du mangler en ] i den øverste parentes, så kan man ikke se, om det du skriver er et citat eller noget du selv skriver. Det sker let, hvis man sletter noget af et indlæg som man vil citere. Så ryger lidt af parentesen også tit. Så derfor er det en ide at se indlægget færdigt (vis prøve) inden man godkender (udfør). Sådan gør jeg selv. Indimellem kan det være svært nok at forstå hinanden -selv uden fejl.. :wink: Så ofte er det vel heller ikke sket? ---men jeg synes ikke rigtig, at du kommer ind på, hvordan det skulle nytte, at vi lader vores tæver udsætte for risikoen brystcancer og livmodercancer... Jeg siger, at når man steriliserer aner man ikke om linien ville blive syge. Nu ER jeg slet ikke så sikker på, at brystcancer hos hunde er arveligt. For ved at sterilisere en tæve inden første løbetid, så nedsætter man jo risikoen fra 26% til 0.05%. Det tyder meget stærkt på, at der hos hunde udelukkende er tale om østrogenafhængig cancer. I modsætning til hos mennesker, hvor der findes to slags brystcancer: den arvelige, og den østrogen-afhængige. Men du VED det ikke ------------altså..... nu tog jeg lige en smuttur mere på nettet for at se, hvad du egentlig snakker om..... Og jeg kan faktisk ikke finde noget om at cancer i livmoder og brystkirtler hos hunde skulle have en genetisk årsag... Hvis man ikke engang er nået til at fastslå at sygdommene er arveligt betingede hvordan skulle man så overhovedet kunne lave et register over hunde med pågældende sygdomme?? Og det er vel en betingelse for at kunne avle sig ud af problemet... Det er jo ikke nok bare at lade tæverne få kræft. Især ikke, fordi de jo ofte først får kræftsygdomme når deres forældre forlængst er taget ud af avl. -Silke får f.eks. ikke flere søskende, -uanset om hun havde fået lov til at udvikle livmoderkræft eller ej. Og det er så her der kunne bruges noget forskning og dyrlægerne kunne hjælpe til ved en registrering. I stedet for bare at fjerne organer. Hvis du har et link til noget om genetik og cancer i livmoder og brystvæv hos tæver så vil jeg meget gerne se det, Ninjamor.. Og forklar mig lige, hvordan det skulle kunne gavne min opdrætter at få vide om f.eks. 5 år at min hund har fået brystkræft? Nej, det har jeg ikke Birgitta. Jeg har slet ikke ledt efter noget. Mange opdrættere avler i linier og min veninde som er opdrætter går meget op i hvilke sygdomme hendes hvalpe evt får uanset alder. Det må være i enhver opdrætters interesse. I mange år mente man heller ikke at HD var arveligt. Ang. foder, så er vi helt enige. Men vi har jo lov til hver især at vælge hvad vi mener er bedst for vores hund. Ligesom vi vælger hvad der er bedst for os selv. Og ingen har vel sagt andet? Jeg vælger da suverænt det jeg TROR og HÅBER er bedst for mine hunde. Men med alt det skidt der findes i meget fuldfoder af behandlet materiale, hormoner og andet skidt og ragelse, vil det da være tåbeligt ikke at starte med noget vi KAN gøre for vore hunde. Nemlig give de så rent foder som muligt. Så er risikoen for sygdomme tilført gennem foderet da i det mindste mindsket. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst anne-marie Besvaret Januar 14, 2008 Rapporter Share Besvaret Januar 14, 2008 Jeg har talt med min dyrlæge idag, Susi var der til behandling i fredags, og hun er trist min tøs er hun, dog går det bedre idag, ligenu er hun i fuld gang med en dejlig leo med kogt lever i, hun har fået fyldt op 3 gange, så det går godt, og hun hjælper Mika med at hente hendes ud under skabe Kogt lever får hun fordi hun har en leverubalnce og der er lever rigtigt godt Nå, men man bliver sgu bekymret når man læser indlæg om at ingen tæver bliver 10 år med livmoderen intakt, osse selv om man ikke tror på skidtet!! Nå, men jeg nævnte det for denne skønne dyrlæge som jeg er så heldig at have, og hun grinte faktisk og sagde, jamen det passer jo ikke!! Det er noget vrøvl, man skal holde sin hund rask, man skal fodre med godt foder, holde øje med tæven efter løbetider osv.. Men, det er almindeligt at en intakt tæve bliver gammel, alt andet er en overdrivelse !! Det er nemt at lade tæven neutralisere, det gør alt nemt, men det er ikke det eneste rigtige Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst ENVY Besvaret Januar 14, 2008 Rapporter Share Besvaret Januar 14, 2008 Der er ikke så mange usteriliserede tæver, der bliver 10 år uden at få livmoderbetændelse eller cancer i brystkirtlerne... Og vi vil jo helst have, at de bliver mere end ti år... Har du et link? Jeg kunne godt tænke mig at læse om det. Eller er der lavet statestikker? Egentlige statistikker er ikke mulige, da der ikke foregår central registrering. Men f.eks. er der registreret tilfælde at livmoderbetændelse hos sygeforsikrede tæver under 10 år i Sverige, her er procenten 23-24. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11817057 Selve det, at nogle dyrlæger næsten aggressivt forsøger at overtale hundeejere til at få steriliseret deres tæver, er i sig selv emne for debat i dyrlægekredse.. Der er jo altså ikke tale om at dyrlæger lever fedt og godt af at sterilisere tæver og går sultne i seng ellers. Der ER faktisk tale om at dyrlæger véd -ud fra egne erfaringer-- hvor stort et problem livmoderbetændelse og cancer i brystkirtlerne er. Min egen dyrlæge, f.eks. har steriliseret sine egne tæver inden første løbetid. DET er altså ikke fordi hun synes at løbetid er besværligt eller fordi hun er bange for utidig graviditeter. Det ER fordi hun ved at det er det bedste for tæven. --Og fordi hun har oplevet det ubønhørlige ved brystcancer hos en usteriliseret tæve..... http://www.peteducation.com/article.cfm?cls=2&articleid=926 http://www.veterinarypartner.com/Content.plx?P=A&S=0&C=0&A=603 ---Næsten alle websider der omtaler sterilisation beskriver de samme ting. -Samme fordele og ulemper. Personligt tror jeg altså ikke på, at der er tale om en verdensomspændende konspiration for at få os hundeejere til at neutralisere vores hunde. Og selv kender jeg -eller har kendt-- INGEN gamle tæver (10+) som er/var usteriliserede og ikke har haft livmoderbetændelse. Min venindes hund var ved at dø af livmoderbetændelse sidste forår, 9 år gammel.. Sådan en gammel hund siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan hun har det... Og så opdager man det let alt for sent.. Jeg har kun haft én tæve før, som blev over 10 år. Hun fik livmoderbetændelse som 8-årig og levede efter sterilisationen 5 gode år mere... fint klaret, -med en racemiddellevetid på 7 år. Men vi må jo hver især vurdere og tage stilling ud fra egne erfaringer og ud fra erfaringer fra mennesker som vi har tillid til og stoler på angående vores hundes helbred. Det er ikke fordi jeg ikke tror på dig Jeg ville bare gerne vide noget mere. Såsom hvor stor er risikoen egentligt. Jeg tænker bare at hvis nu vi mennesker gjorde det samme, fik fjerne vores livmoder og bryster pga angsten for kræft... Det lyder ret unormalt og sygt synes jeg. Cancer er vel arveligt så man kan vel starte med at kigge på hvad man kan gøre for at forhindre istedet for bare at tage den lette løsning og fjerne "skidtet". Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst ENVY Besvaret Januar 14, 2008 Rapporter Share Besvaret Januar 14, 2008 Jeg har talt med min dyrlæge idag, Susi var der til behandling i fredags, og hun er trist min tøs er hun, dog går det bedre idag, ligenu er hun i fuld gang med en dejlig leo med kogt lever i, hun har fået fyldt op 3 gange, så det går godt, og hun hjælper Mika med at hente hendes ud under skabe Kogt lever får hun fordi hun har en leverubalnce og der er lever rigtigt godt Nå, men man bliver sgu bekymret når man læser indlæg om at ingen tæver bliver 10 år med livmoderen intakt, osse selv om man ikke tror på skidtet!! Nå, men jeg nævnte det for denne skønne dyrlæge som jeg er så heldig at have, og hun grinte faktisk og sagde, jamen det passer jo ikke!! Det er noget vrøvl, man skal holde sin hund rask, man skal fodre med godt foder, holde øje med tæven efter løbetider osv.. Men, det er almindeligt at en intakt tæve bliver gammel, alt andet er en overdrivelse !! Det er nemt at lade tæven neutralisere, det gør alt nemt, men det er ikke det eneste rigtige Ja jeg er enig og jeg har også snakket med hende om det Man kan nemlig selv gøre meget for at forebygge Hun er altså skøn hende vores dyrlæge Og ja jeg bliver også bekymret når jeg læser om det med at de dør osv Det er derfor jeg gerne vil vide mere om det.... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst anne-marie Besvaret Januar 14, 2008 Rapporter Share Besvaret Januar 14, 2008 Der er ikke så mange usteriliserede tæver, der bliver 10 år uden at få livmoderbetændelse eller cancer i brystkirtlerne... Og vi vil jo helst have, at de bliver mere end ti år... Har du et link? Jeg kunne godt tænke mig at læse om det. Eller er der lavet statestikker? Egentlige statistikker er ikke mulige, da der ikke foregår central registrering. Men f.eks. er der registreret tilfælde at livmoderbetændelse hos sygeforsikrede tæver under 10 år i Sverige, her er procenten 23-24. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11817057 Selve det, at nogle dyrlæger næsten aggressivt forsøger at overtale hundeejere til at få steriliseret deres tæver, er i sig selv emne for debat i dyrlægekredse.. Der er jo altså ikke tale om at dyrlæger lever fedt og godt af at sterilisere tæver og går sultne i seng ellers. Der ER faktisk tale om at dyrlæger véd -ud fra egne erfaringer-- hvor stort et problem livmoderbetændelse og cancer i brystkirtlerne er. Min egen dyrlæge, f.eks. har steriliseret sine egne tæver inden første løbetid. DET er altså ikke fordi hun synes at løbetid er besværligt eller fordi hun er bange for utidig graviditeter. Det ER fordi hun ved at det er det bedste for tæven. --Og fordi hun har oplevet det ubønhørlige ved brystcancer hos en usteriliseret tæve..... http://www.peteducation.com/article.cfm?cls=2&articleid=926 http://www.veterinarypartner.com/Content.plx?P=A&S=0&C=0&A=603 ---Næsten alle websider der omtaler sterilisation beskriver de samme ting. -Samme fordele og ulemper. Personligt tror jeg altså ikke på, at der er tale om en verdensomspændende konspiration for at få os hundeejere til at neutralisere vores hunde. Og selv kender jeg -eller har kendt-- INGEN gamle tæver (10+) som er/var usteriliserede og ikke har haft livmoderbetændelse. Min venindes hund var ved at dø af livmoderbetændelse sidste forår, 9 år gammel.. Sådan en gammel hund siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan hun har det... Og så opdager man det let alt for sent.. Jeg har kun haft én tæve før, som blev over 10 år. Hun fik livmoderbetændelse som 8-årig og levede efter sterilisationen 5 gode år mere... fint klaret, -med en racemiddellevetid på 7 år. Men vi må jo hver især vurdere og tage stilling ud fra egne erfaringer og ud fra erfaringer fra mennesker som vi har tillid til og stoler på angående vores hundes helbred. Det er ikke fordi jeg ikke tror på dig Jeg ville bare gerne vide noget mere. Såsom hvor stor er risikoen egentligt. Jeg tænker bare at hvis nu vi mennesker gjorde det samme, fik fjerne vores livmoder og bryster pga angsten for kræft... Det lyder ret unormalt og sygt synes jeg. Cancer er vel arveligt så man kan vel starte med at kigge på hvad man kan gøre for at forhindre istedet for bare at tage den lette løsning og fjerne "skidtet". Lige præcist det sagde Gudrun til mig At hvad hvis vi skulle fjerne alle livmødre, lige med undtagelse af de der skulle bruges til menneskealv ? Hvor overfladisk ville det ikke blive, jo let ville det blive, ingen pms, ingen mensmerter og utidige smerter og blod, praktisk, og væk med brysterne, så får vi ikke kræft Gudrun var også inde på at tæver der er intakte er mere intense, dybe, neutraliserede hunde er mere barnlige, de opnår ikke den samme udvikling, og det bemærker jeg, jeg har en af hver, jeg elsker dem begge, men jeg ville aldrig have valgt det for Mika at hun skulle være neutraliseret Det er et valg for mig hvis noget taler for det ved den enkelte hund, svær falsk drægtighed fx Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Vivi Besvaret Januar 14, 2008 Rapporter Share Besvaret Januar 14, 2008 Der er ikke så mange usteriliserede tæver, der bliver 10 år uden at få livmoderbetændelse eller cancer i brystkirtlerne... Og vi vil jo helst have, at de bliver mere end ti år... Har du et link? Jeg kunne godt tænke mig at læse om det. Eller er der lavet statestikker? Egentlige statistikker er ikke mulige, da der ikke foregår central registrering. Men f.eks. er der registreret tilfælde at livmoderbetændelse hos sygeforsikrede tæver under 10 år i Sverige, her er procenten 23-24. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11817057 Selve det, at nogle dyrlæger næsten aggressivt forsøger at overtale hundeejere til at få steriliseret deres tæver, er i sig selv emne for debat i dyrlægekredse.. Der er jo altså ikke tale om at dyrlæger lever fedt og godt af at sterilisere tæver og går sultne i seng ellers. Der ER faktisk tale om at dyrlæger véd -ud fra egne erfaringer-- hvor stort et problem livmoderbetændelse og cancer i brystkirtlerne er. Min egen dyrlæge, f.eks. har steriliseret sine egne tæver inden første løbetid. DET er altså ikke fordi hun synes at løbetid er besværligt eller fordi hun er bange for utidig graviditeter. Det ER fordi hun ved at det er det bedste for tæven. --Og fordi hun har oplevet det ubønhørlige ved brystcancer hos en usteriliseret tæve..... http://www.peteducation.com/article.cfm?cls=2&articleid=926 http://www.veterinarypartner.com/Content.plx?P=A&S=0&C=0&A=603 ---Næsten alle websider der omtaler sterilisation beskriver de samme ting. -Samme fordele og ulemper. Personligt tror jeg altså ikke på, at der er tale om en verdensomspændende konspiration for at få os hundeejere til at neutralisere vores hunde. Og selv kender jeg -eller har kendt-- INGEN gamle tæver (10+) som er/var usteriliserede og ikke har haft livmoderbetændelse. Min venindes hund var ved at dø af livmoderbetændelse sidste forår, 9 år gammel.. Sådan en gammel hund siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan hun har det... Og så opdager man det let alt for sent.. Jeg har kun haft én tæve før, som blev over 10 år. Hun fik livmoderbetændelse som 8-årig og levede efter sterilisationen 5 gode år mere... fint klaret, -med en racemiddellevetid på 7 år. Men vi må jo hver især vurdere og tage stilling ud fra egne erfaringer og ud fra erfaringer fra mennesker som vi har tillid til og stoler på angående vores hundes helbred. Det er ikke fordi jeg ikke tror på dig Jeg ville bare gerne vide noget mere. Såsom hvor stor er risikoen egentligt. Jeg tænker bare at hvis nu vi mennesker gjorde det samme, fik fjerne vores livmoder og bryster pga angsten for kræft... Det lyder ret unormalt og sygt synes jeg. Cancer er vel arveligt så man kan vel starte med at kigge på hvad man kan gøre for at forhindre istedet for bare at tage den lette løsning og fjerne "skidtet". Lige præcist det sagde Gudrun til mig At hvad hvis vi skulle fjerne alle livmødre, lige med undtagelse af de der skulle bruges til menneskealv ? Hvor overfladisk ville det ikke blive, jo let ville det blive, ingen pms, ingen mensmerter og utidige smerter og blod, praktisk, og væk med brysterne, så får vi ikke kræft Gudrun var også inde på at tæver der er intakte er mere intense, dybe, neutraliserede hunde er mere barnlige, de opnår ikke den samme udvikling, og det bemærker jeg, jeg har en af hver, jeg elsker dem begge, men jeg ville aldrig have valgt det for Mika at hun skulle være neutraliseret Det er et valg for mig hvis noget taler for det ved den enkelte hund, svær falsk drægtighed fx Jeg fortalte Gudrun (=Dyrlæge som også behandler alternativt) sidst at jeg går og overvejer sterilisation som en mulighed for Toffis falske drægtigheder. Hun sagde at det er et valg man kan tage. Og at hun havde steriliseret mange tæver uden at der var gået noget galt (Jeg er nemlig bange for narkosen til så lille en hund). Men hun sagde også at hun havde lettere ved at pejle sig frem til ubalancer på en intakt hund. Så hvis den behandling Toffi får nu skal kunne vurderes og have en chance, er det bedst usteriliseret. De ting du skriver, Anne-Marie, kom hun ikke ind på. Men Gudrun er også et meget fint og hensyntagende menneske, som ikke ønsker at presse noget ind over sine klienter. Jeg er meget i tvivl. Jeg har hørt at mht. en tæves humørstabilitet er det forskelligt om sterilisation har en posiitiv effekt. Er det mon rigtigt? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst anne-marie Besvaret Januar 14, 2008 Rapporter Share Besvaret Januar 14, 2008 Der er ikke så mange usteriliserede tæver, der bliver 10 år uden at få livmoderbetændelse eller cancer i brystkirtlerne... Og vi vil jo helst have, at de bliver mere end ti år... Har du et link? Jeg kunne godt tænke mig at læse om det. Eller er der lavet statestikker? Egentlige statistikker er ikke mulige, da der ikke foregår central registrering. Men f.eks. er der registreret tilfælde at livmoderbetændelse hos sygeforsikrede tæver under 10 år i Sverige, her er procenten 23-24. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11817057 Selve det, at nogle dyrlæger næsten aggressivt forsøger at overtale hundeejere til at få steriliseret deres tæver, er i sig selv emne for debat i dyrlægekredse.. Der er jo altså ikke tale om at dyrlæger lever fedt og godt af at sterilisere tæver og går sultne i seng ellers. Der ER faktisk tale om at dyrlæger véd -ud fra egne erfaringer-- hvor stort et problem livmoderbetændelse og cancer i brystkirtlerne er. Min egen dyrlæge, f.eks. har steriliseret sine egne tæver inden første løbetid. DET er altså ikke fordi hun synes at løbetid er besværligt eller fordi hun er bange for utidig graviditeter. Det ER fordi hun ved at det er det bedste for tæven. --Og fordi hun har oplevet det ubønhørlige ved brystcancer hos en usteriliseret tæve..... http://www.peteducation.com/article.cfm?cls=2&articleid=926 http://www.veterinarypartner.com/Content.plx?P=A&S=0&C=0&A=603 ---Næsten alle websider der omtaler sterilisation beskriver de samme ting. -Samme fordele og ulemper. Personligt tror jeg altså ikke på, at der er tale om en verdensomspændende konspiration for at få os hundeejere til at neutralisere vores hunde. Og selv kender jeg -eller har kendt-- INGEN gamle tæver (10+) som er/var usteriliserede og ikke har haft livmoderbetændelse. Min venindes hund var ved at dø af livmoderbetændelse sidste forår, 9 år gammel.. Sådan en gammel hund siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan hun har det... Og så opdager man det let alt for sent.. Jeg har kun haft én tæve før, som blev over 10 år. Hun fik livmoderbetændelse som 8-årig og levede efter sterilisationen 5 gode år mere... fint klaret, -med en racemiddellevetid på 7 år. Men vi må jo hver især vurdere og tage stilling ud fra egne erfaringer og ud fra erfaringer fra mennesker som vi har tillid til og stoler på angående vores hundes helbred. Det er ikke fordi jeg ikke tror på dig Jeg ville bare gerne vide noget mere. Såsom hvor stor er risikoen egentligt. Jeg tænker bare at hvis nu vi mennesker gjorde det samme, fik fjerne vores livmoder og bryster pga angsten for kræft... Det lyder ret unormalt og sygt synes jeg. Cancer er vel arveligt så man kan vel starte med at kigge på hvad man kan gøre for at forhindre istedet for bare at tage den lette løsning og fjerne "skidtet". Lige præcist det sagde Gudrun til mig At hvad hvis vi skulle fjerne alle livmødre, lige med undtagelse af de der skulle bruges til menneskealv ? Hvor overfladisk ville det ikke blive, jo let ville det blive, ingen pms, ingen mensmerter og utidige smerter og blod, praktisk, og væk med brysterne, så får vi ikke kræft Gudrun var også inde på at tæver der er intakte er mere intense, dybe, neutraliserede hunde er mere barnlige, de opnår ikke den samme udvikling, og det bemærker jeg, jeg har en af hver, jeg elsker dem begge, men jeg ville aldrig have valgt det for Mika at hun skulle være neutraliseret Det er et valg for mig hvis noget taler for det ved den enkelte hund, svær falsk drægtighed fx Jeg fortalte Gudrun (=Dyrlæge som også behandler alternativt) sidst at jeg går og overvejer sterilisation som en mulighed for Toffis falske drægtigheder. Hun sagde at det er et valg man kan tage. Og at hun havde steriliseret mange tæver uden at der var gået noget galt (Jeg er nemlig bange for narkosen til så lille en hund). Men hun sagde også at hun havde lettere ved at pejle sig frem til ubalancer på en intakt hund. Så hvis den behandling Toffi får nu skal kunne vurderes og have en chance, er det bedst usteriliseret. De ting du skriver, Anne-Marie, kom hun ikke ind på. Men Gudrun er også et meget fint og hensyntagende menneske, som ikke ønsker at presse noget ind over sine klienter. Jeg er meget i tvivl. Jeg har hørt at mht. en tæves humørstabilitet er det forskelligt om sterilisation har en posiitiv effekt. Er det mon rigtigt? Ja, det tror jeg, det kommer nok an på hvad grunden er Ja, jeg ved hun tager hensyn Gudrun Jeg indledte også med at jeg ville gøre det HVIS det var det bedste for Susi, men ellers ikke ønsker det, og at min modstand bunder i andre ting end angst for operation m.m. Og hun mener ikke der er nogen grund til det med Susi fordi hun ikke har de svære falske drægtigheder eller andet der tyder på et behov, hun har også et dejligt temperament, og jeg nævnte at jeg elsker de skift hun har i personlige skævheder, det er vidunderligt Så det er meget en vurdering af Susi, men også af Mika For Mika ville nok ikke være så udsat for dominerende ( ikke dominante, men dominerende, det er tæver som adfærdsmæssigt ikke har det helt godt) tæver som hun er nu fx, hvis hun havde været intakt Og Mika havde haft lettere ved at ''jordbunde'', hun gør ikke så meget i dyb kontakt, selvom hun bestemt er en stærk hund nu osse, selvom hun kører højt er hendes puls normal. Da hun var hvalp var hun en meget stærk tævehvalp, meget opfindsom, og fremme i skoende, meget andet kan have indflydelse, men neutraliseringen har været en del af det Og kastration har jeg været inde på, der skal meget vægtige grunde til for mig, jeg gør det ikke igen! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Birgitta Besvaret Januar 14, 2008 Rapporter Share Besvaret Januar 14, 2008 Det er altid RIGTIG godt at snakke sterilisation igennem med den dyrlæge, der kender hunden. DET er nok det bedste, man kan gøre. For der ER jo både for og imod. Og nej, kræft er IKKE altid arveligt. De fleste brystkræft-tilfælde hos mennesker er jo IKKE af den arvelige slags. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.