Hop til indhold

rottweiler han søges til avl


Gæst majbrit nielsen
 Share

Recommended Posts

Og så mener du, at når de er ældre så er de stærkere :confused: Eller hva'???

 

Den kan jeg overhovedet ikke få til at hænge sammen :confused: Er du flink at forklarer hvorfor 2 kloner skulle få stærekere afkom end de individer de er kloner af??

 

I FORHOLD TIL UDGANGSMATERIALET!!! (har både du og jeg skrevet flere gange ;-) )

 

Eftersom klonerne er ældre genetisk set, sker der en svækkelse af livskraften.

Afkommet efter kloner er genetisk set helt nye, og besidder ikek de alderdomsbetingede svækkelser.

Det gør dem stærkere og sundere end deres ophav.

 

Vera:

DKWiechert: Man kalder også første afkom fra forskellige linier for F1 generationen inden for dyr (ihvertfald hos bananfluer)

 

Du skriver der ikke er forskel mellem plante og dyreavl, det er jeg ikke enig i. Der er én meget stor forskel og det er at de fleste planter er i stand til at selvbestøve. Det vil sige at parre sig med sig selv og det er noget de færeste dyr er i stand til.

Selvbestøvning er ganske vist generativ (kønnet) formering, MEN det er langt fra de fleste planter der er istand til dette. mange planter er énkønnede, eller selvsterile!

Til syvende og sidst er det "blot" en avanceret vegetativ formering (praktisk set)

 

Kloning ER vegetativ formering, og kan foretages på mange måder, både ved dyr og på planter.

Alle stiklingeformerede planter er kloner. Alle podede planter er kloner, alle meristemformerede planter er kloner osv osv.

Kun frøformerede planter (eller sporeformerede) er generativt formerede.

 

Så nej. avl er avl, uagtet hvad man avler på.

 

Men ja. ved Bananfluer, og andet ekstremt ensartet genetisk materiale der "får lov" at formere sig generativt, kalder man første generation af afkommet F1.

Undtagelsen der bekræfter reglen, rent ud sagt, men så går vi virkelig også i nørderier, da det som sagt ikke kan lade sig gøre ved hverken hunde eller mennesker.

Bladlus derimod kan formere sig vegetativt, og gør faktisk netop dette i hele deres livscyklus, lige op til hvor de er nødt til at overvintre. Først dér formerer de sig generativt, og lægger æg.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 101
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

I FORHOLD TIL UDGANGSMATERIALET!!! (har både du og jeg skrevet flere gange ;-) )

 

Eftersom klonerne er ældre genetisk set, sker der en svækkelse af livskraften.

Afkommet efter kloner er genetisk set helt nye, og besidder ikek de alderdomsbetingede svækkelser.

Det gør dem stærkere og sundere end deres ophav.

 

Vera: Selvbestøvning er ganske vist generativ (kønnet) formering, MEN det er langt fra de fleste planter der er istand til dette. mange planter er énkønnede, eller selvsterile!

Til syvende og sidst er det "blot" en avanceret vegetativ formering (praktisk set)

 

Kloning ER vegetativ formering, og kan foretages på mange måder, både ved dyr og på planter.

Alle stiklingeformerede planter er kloner. Alle podede planter er kloner, alle meristemformerede planter er kloner osv osv.

Kun frøformerede planter (eller sporeformerede) er generativt formerede.

 

Så nej. avl er avl, uagtet hvad man avler på.

 

Men ja. ved Bananfluer, og andet ekstremt ensartet genetisk materiale der "får lov" at formere sig generativt, kalder man første generation af afkommet F1.

Undtagelsen der bekræfter reglen, rent ud sagt, men så går vi virkelig også i nørderier, da det som sagt ikke kan lade sig gøre ved hverken hunde eller mennesker.

Bladlus derimod kan formere sig vegetativt, og gør faktisk netop dette i hele deres livscyklus, lige op til hvor de er nødt til at overvintre. Først dér formerer de sig generativt, og lægger æg.

 

 

Ja men, hvad sker der så med klonernes børnebørn ? Er vi så at sige startet på en helt frisk eller kan de slæbe dit og dat med fra deres ikke klonede bedste-forældre ?!?

Link til indlæg
Del på andre sites

 

 

 

:5up:

Samt feks. jordbær der laver udløbere (kloner sig selv)

 

Ikke for at irritere dig, men jeg tror faktisk mere hun hentydede til planter med hun og hanblomster, som eksempelvis majs (har jeg :5up: ), hvor de laver en dusk for oven, hvorfra de drysser kromosomer (pollen) ned til der hvor majskolben gror ud. Og vupti, planten har befrugtet sig selv :mrgreen:

 

Selvfølgelig kan hun også bare mene noget så simpelt som græskar og agurker han og hunblomster, hvor bierne (eller alternativt mennesket) gør arbejdet :hmm:

 

Det kan også være, at jeg misforstod det :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

I FORHOLD TIL UDGANGSMATERIALET!!! (har både du og jeg skrevet flere gange ;-) )

 

Når du siger i forhold til udgangsmaterialer, så er det jeg nu bliver forvirret. Er det de ikke-klonede dyr eller de klonede, som er udgangsmaterialet?

 

Eftersom klonerne er ældre genetisk set, sker der en svækkelse af livskraften.

Afkommet efter kloner er genetisk set helt nye, og besidder ikek de alderdomsbetingede svækkelser.

Det gør dem stærkere og sundere end deres ophav.

 

Jeg tror jeg opgi'r. Nu siger du at et kuld hvalpe efter klonede dyr, har mere livskraft, fordi de ikke lider af alderbetingede lidelser. Men det gør hvalpe efter ikke-klonede dyr :confused: ARGH, jeg står af! Har endnu ikke hørt om en hvalp født med ledgigt, jeg tror bare ikke min hjerne kan forstå det her! :mrgreen:

 

Selvom det også kan have noget at gøre, at jeg ikke fatter meningen i "ældre genetisk set" :confused:

Link til indlæg
Del på andre sites

Dette er vist nogen lunde den første respons der er på dine klonede forældredyr

Hvis vi nu har den lab og den golden igen. De to får ikke hvalpe, men der bliver lavet kloner af dem - og de FÅR hvalpe.

 

Hvordan kan kloningen gøre afkommet mere frodigt? Der er jo de fuldstændig samme gener der bliver givet videre, lige meget hvad. Samme risiko for PRA, HD og AA som hos forældredyrene og samme indavlskoefficient - everything's the same! Hvordan kan de klonede så få afkom med mere livskraft?!

 

Dette er dit svar

 

 

Det er kloner af to forskellige individer. En han og en hun er nødvendige, for at en kønnet formering kan finde sted. (logisk nok)

Afkommet af de to kloner er mere livskraftige i forhold til forældrematerialet, fordi forældrematerialet genetisk set er ældre.

 

Tager du eksempelvis en 10 år gammel hund, og kloner den udfra dens celler, vil klonen, på trods af at den blev "født" for 10 minutter siden, også være 10 år gammel genetisk set.

Alderdommen svækker generne.

 

Zaz-zaz er stået af ;-)

 

Ej altså...NU løber det sur i min hjerne (igen ha ha ha) Hvis man kloner en han og en hun og parrer klonerne vil deres afkom være stærkere end, hvis man parrede de forældre-dyr man klonede ?!?

 

Nej - det er noget vrøvl (så vidt min hjerne husker)

 

Jeg forstår godt Zaz-zaz syntes det er noget bavl ;-)

 

Nej. Det er ikke noget vrøvl. SOm jeg skrev før, så er klonerne der får det afkom, genetisk set ældre end de dyr de er kloner af.

Alderdommen svækker som man jo ved.

 

Her syntes jeg du skriver: Det afkom der kommer ud af parringen mellem de to klonede forældredyr er dårligere idet de genetisk set er ældre end deres forældre og alderdom svækker = noget gammel skrammel (det sidste er min tolkning ;-))

 

Og så mener du, at når de er ældre så er de stærkere :confused: Eller hva'???

 

Den kan jeg overhovedet ikke få til at hænge sammen :confused: Er du flink at forklarer hvorfor 2 kloner skulle få stærekere afkom end de individer de er kloner af??

 

derfor (se ovenover) kan jeg overhovedet ikke følge din tankegang.......

 

I FORHOLD TIL UDGANGSMATERIALET!!! (har både du og jeg skrevet flere gange ;-) )

 

Eftersom klonerne er ældre genetisk set, sker der en svækkelse af livskraften.

Afkommet efter kloner er genetisk set helt nye, og besidder ikek de alderdomsbetingede svækkelser.

Det gør dem stærkere og sundere end deres ophav.

 

Se nu begynder jeg at forstå din tankegang (tror jeg :oops:). Men bare for at være møgbesværlig - vil du så ikke forestille dig at jeg ikke kender noget til dette emne og forklarer mig det en gang til (uden alle de fine fancy ord ;-)) Bare lige så jeg er sikker på jeg er ved at forstå din tankegang. :-D

 

Vera: Selvbestøvning er ganske vist generativ (kønnet) formering, MEN det er langt fra de fleste planter der er istand til dette. mange planter er énkønnede, eller selvsterile!

Til syvende og sidst er det "blot" en avanceret vegetativ formering (praktisk set)

 

Kloning ER vegetativ formering, og kan foretages på mange måder, både ved dyr og på planter.

Alle stiklingeformerede planter er kloner. Alle podede planter er kloner, alle meristemformerede planter er kloner osv osv.

Kun frøformerede planter (eller sporeformerede) er generativt formerede.

 

Så nej. avl er avl, uagtet hvad man avler på.

 

Men ja. ved Bananfluer, og andet ekstremt ensartet genetisk materiale der "får lov" at formere sig generativt, kalder man første generation af afkommet F1.

Undtagelsen der bekræfter reglen, rent ud sagt, men så går vi virkelig også i nørderier, da det som sagt ikke kan lade sig gøre ved hverken hunde eller mennesker.

Bladlus derimod kan formere sig vegetativt, og gør faktisk netop dette i hele deres livscyklus, lige op til hvor de er nødt til at overvintre. Først dér formerer de sig generativt, og lægger æg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ikke for at irritere dig, men jeg tror faktisk mere hun hentydede til planter med hun og hanblomster, som eksempelvis majs (har jeg :5up: ), hvor de laver en dusk for oven, hvorfra de drysser kromosomer (pollen) ned til der hvor majskolben gror ud. Og vupti, planten har befrugtet sig selv :mrgreen:

 

Selvfølgelig kan hun også bare mene noget så simpelt som græskar og agurker han og hunblomster, hvor bierne (eller alternativt mennesket) gør arbejdet :hmm:

 

Det kan også være, at jeg misforstod det :oops:

 

Jeg tror du har ret :mrgreen: Jeg mente den med jordbær som en lille kommentar om planter der virkelig kloner sig selv - ikke selvbestøvende :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Se nu begynder jeg at forstå din tankegang (tror jeg :oops:). Men bare for at være møgbesværlig - vil du så ikke forestille dig at jeg ikke kender noget til dette emne og forklarer mig det en gang til (uden alle de fine fancy ord ;-)) Bare lige så jeg er sikker på jeg er ved at forstå din tankegang. :-D

 

Min tankegang har ikke noget med det at gøre. Jeg bruger næsten heller ingen fine fancy ord, men de ord der dækker behovet. Jeg vil dog forsøge at gentage det samme jeg hele tiden har skrevet kort og simpelt:

 

Krydsningsvitalitet forekommer KUN ved selekteret avl på genetisk kendte individer (hvilket KUN kan lade sig gøre, ved at dokumentere avlen)

 

Generativ formering er kønnet formering (han/hun sammen giver afkom)

VEgetativ formering er kloning ("kopiering af generne)

 

Krydsningsvitalitet VED man forekommer ved F1 generationer. (altså første han/hun formerede generation efter klonede forældre)

MEN krydsningsvitaliteten er KUN tilstede i en direkte sammenligning med forældrematerialet (udgangsmaterialet)

Sammenligner man med andre generativt formerede afkom, så er der ikke nogen forskel, andet end hvad kan tilskrives den genetiske forskel i individerne.

 

Her syntes jeg du skriver: Det afkom der kommer ud af parringen mellem de to klonede forældredyr er dårligere idet de genetisk set er ældre end deres forældre og alderdom svækker = noget gammel skrammel (det sidste er min tolkning ;-))

Så læser du forkert.

Det jeg hele tiden har skrevet er at der sker en degradering af generne, når man kloner, fordi generne bliver ældre. Dermed bliver klonerne svagere.

Det generative afkom af de to kloner vil være stærkere og sundere end klonerne, fordi afkommet er ungt.

 

;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Min tankegang har ikke noget med det at gøre. Jeg bruger næsten heller ingen fine fancy ord, men de ord der dækker behovet. Jeg vil dog forsøge at gentage det samme jeg hele tiden har skrevet kort og simpelt:

 

Krydsningsvitalitet forekommer KUN ved selekteret avl på genetisk kendte individer (hvilket KUN kan lade sig gøre, ved at dokumentere avlen)

 

Generativ formering er kønnet formering (han/hun sammen giver afkom)

VEgetativ formering er kloning ("kopiering af generne)

 

Krydsningsvitalitet VED man forekommer ved F1 generationer. (altså første han/hun formerede generation efter klonede forældre)

MEN krydsningsvitaliteten er KUN tilstede i en direkte sammenligning med forældrematerialet (udgangsmaterialet)

Sammenligner man med andre generativt formerede afkom, så er der ikke nogen forskel, andet end hvad kan tilskrives den genetiske forskel i individerne.

 

 

Så læser du forkert.

Det jeg hele tiden har skrevet er at der sker en degradering af generne, når man kloner, fordi generne bliver ældre. Dermed bliver klonerne svagere.

Det generative afkom af de to kloner vil være stærkere og sundere end klonerne, fordi afkommet er ungt.

 

;-)

 

Jamen hvad glæde har man så af hele historien. Klonernes børn bliver stærkere end klonerne, fordi klonerne er "gamle", men ville nøjagtig det samme ikke være tilfældet med ikke-klonernes børn ? Er hele fidusen så, at klonernes børn er renset for de ikke-klonedes eventuelle sygdomme og skavanker...ellers fatter jeg så ikke hvad klonings-stuntet skal gøre godt for...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jamen hvad glæde har man så af hele historien. Klonernes børn bliver stærkere end klonerne, fordi klonerne er "gamle", men ville nøjagtig det samme ikke være tilfældet med ikke-klonernes børn ? Er hele fidusen så, at klonernes børn er renset for de ikke-klonedes eventuelle sygdomme og skavanker...ellers fatter jeg så ikke hvad klonings-stuntet skal gøre godt for...

 

Må jeg erklære mig enig i det hele :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja vær så god...vil du også have halvdelen af den hovedpine jeg har fået ved virkelig at prøve på at gribe formålet med det her klonings-noget ? :mrgreen:

 

Altså, hvis det var muligt, såeh, nej :mrgreen: Jeg er sq for egoistisk :blink: Men som omstændighederne nu er, not being possible, så, værsagod, bare send hovedpinen heroveraf :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Klonernes børn bliver stærkere end klonerne, fordi klonerne er "gamle", men ville nøjagtig det samme ikke være tilfældet med ikke-klonernes børn ?

Ja. Og nej.

Klonerne er genetisk gamle. Ikke fysisk gamle. Derfor er afkommet af 2 kloner væsentligt sundere og stærkere end forældrematerialet, fordi afkommet er genetisk ungt. (det handler om genernes alder. Ikke den fysiske alder!!, og er som sådan også blot en noget ekstrem forsimpling af tingene)

 

Er hele fidusen så, at klonernes børn er renset for de ikke-klonedes eventuelle sygdomme og skavanker...ellers fatter jeg så ikke hvad klonings-stuntet skal gøre godt for...
Og det er endnu et aspekt af det, ja.

Man har ved at selektere i alt tilgængeligt materiale (forestil dig en mark fyldt med 100.000'er af samme slags planter, hvoraf kun en håndfuld udvælges og testes)

Fundet frem til netop dé individer der er bedst i enhver henseende, bedømt udfra avlsmålet.

Det er DISSE individer der klones, netop for at bibeholde PRÆCIS de egenskaber man gik efter.

 

MEd tiden vil klonerne blive genetisk gamle, og vil få alvorlige skavanker. Ikke mindst fordi sygdomme, bakterier, svampe osv. tilpasser sig den noget snævre genmasse, og derfor angriber hårdere, end hvad sygdommene ville kunne på "almindeligt" avlede dyr/planter

 

Afkommet (formeret ved befrugtning) vil være purungt i enhver henseende, og besidde en stor del af de gode egenskaber fra forældredyrene, da forældredyrene allerede for en stor dels vedkommende udelukkende består af gode egenskaber.

AFkommet arver meget af dette, dog i "ny indpakníng", og er derfor bedre, stærkere, sundere en forældrematerialet. (og i teorien også sundere end andet genetisk formeret afkom. ....i teorien! I praksis forholder det sig nemlig ikke sådan.)

 

Avler vi blot ét led længere ud, forsvinder enhver form for "bedre" livskraft, sammenlignet med andre genetisk formerede afkom. (dette VED man)

 

 

Og som tillæg, så er klonerne kun kommet ind i billedet, eftersom man snakker krydsningsvitalitet, som KUN er at finde ved kønnet formering af kloner.

 

Gad vist hvornår han mon opgiver os :hmm:

 

Han må da snart have revet alle hårene af sit hoved over vores evne til ikke at forstå :lol:

Aldrig. Jeg er en meget tålmodig mand, og i begynder da at forstå det, så håb er der endnu :blink:
Link til indlæg
Del på andre sites

Ja. Og nej.

Klonerne er genetisk gamle. Ikke fysisk gamle. Derfor er afkommet af 2 kloner væsentligt sundere og stærkere end forældrematerialet, fordi afkommet er genetisk ungt. (det handler om genernes alder. Ikke den fysiske alder!!, og er som sådan også blot en noget ekstrem forsimpling af tingene)

 

Og det er endnu et aspekt af det, ja.

Man har ved at selektere i alt tilgængeligt materiale (forestil dig en mark fyldt med 100.000'er af samme slags planter, hvoraf kun en håndfuld udvælges og testes)

Fundet frem til netop dé individer der er bedst i enhver henseende, bedømt udfra avlsmålet.

Det er DISSE individer der klones, netop for at bibeholde PRÆCIS de egenskaber man gik efter.

 

MEd tiden vil klonerne blive genetisk gamle, og vil få alvorlige skavanker. Ikke mindst fordi sygdomme, bakterier, svampe osv. tilpasser sig den noget snævre genmasse, og derfor angriber hårdere, end hvad sygdommene ville kunne på "almindeligt" avlede dyr/planter

 

Afkommet (formeret ved befrugtning) vil være purungt i enhver henseende, og besidde en stor del af de gode egenskaber fra forældredyrene, da forældredyrene allerede for en stor dels vedkommende udelukkende består af gode egenskaber.

AFkommet arver meget af dette, dog i "ny indpakníng", og er derfor bedre, stærkere, sundere en forældrematerialet. (og i teorien også sundere end andet genetisk formeret afkom. ....i teorien! I praksis forholder det sig nemlig ikke sådan.)

 

Avler vi blot ét led længere ud, forsvinder enhver form for "bedre" livskraft, sammenlignet med andre genetisk formerede afkom. (dette VED man)

 

 

Og som tillæg, så er klonerne kun kommet ind i billedet, eftersom man snakker krydsningsvitalitet, som KUN er at finde ved kønnet formering af kloner.

 

Aldrig. Jeg er en meget tålmodig mand, og i begynder da at forstå det, så håb er der endnu :blink:

 

Ja, det må man nok sige :lol: Men hvis jeg ikke har forstået det korrekt nu, så GIDER (jeg) altså ikke mere :???:

 

Men at være ældre genetisk set, gør én mere sårbar overfor for forskellige sygdomme, det giver mening i mine ører rent udviklingsmæssigt. De klonede er identiske individer med dem de er klonet af. Det vil sige at forskellige tilpasningsdygtige dårligdomme kan nå at tilpasse sig i forhold til disse 2 "generationer af identiske dyr".

 

Hvilket gør, at når de to identiske dyr (klonerne) parrer sig, fører det til afkom, som genetisk er bygget fuldstændig anderledes op, hvilket gør, at de er meeeget sundere end deres forældre, netop fordi at dårligdommene ikke kan nå at tilpasse sig dem.

Hvis vi så har flere forskellige F1 generationer og parre disse med hinanden, får deres afkom IKKE nogen fordel i forhold til deres forældre, da F1-generationen ikke er ældre genetisk set (som sådan)? Men de er stadig yngre end klonerne "genetisk set", hvilket gør at de har en fordel i forhold til deres bedsteforældre?

 

Bare svar om jeg har forstået det rigtig eller forkert - håber ikke, at det blev alt for vrøvlet.

Link til indlæg
Del på andre sites

bla bla bla...(og i teorien også sundere end andet genetisk formeret afkom. ....i teorien! I praksis forholder det sig nemlig ikke sådan.)

 

Løgn og latin..

Hermed lidt gratis lærdom fra den vise Lillefod!

 

Teori og praksis er ALTID det samme, ellers er teorien forkert!

 

:ae:

:blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Løgn og latin..

Hermed lidt gratis lærdom fra den vise Lillefod!

 

Teori og praksis er ALTID det samme, ellers er teorien forkert!

 

:ae:

:blink:

 

Hmmmm I princippet har du ret, men.......... når man snakker genetik er der også et begreb der mutation ind over :blink: og det kan lave ballade :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja. Og nej.

Klonerne er genetisk gamle. Ikke fysisk gamle. Derfor er afkommet af 2 kloner væsentligt sundere og stærkere end forældrematerialet, fordi afkommet er genetisk ungt. (det handler om genernes alder. Ikke den fysiske alder!!, og er som sådan også blot en noget ekstrem forsimpling af tingene)

 

Og det er endnu et aspekt af det, ja.

Man har ved at selektere i alt tilgængeligt materiale (forestil dig en mark fyldt med 100.000'er af samme slags planter, hvoraf kun en håndfuld udvælges og testes)

Fundet frem til netop dé individer der er bedst i enhver henseende, bedømt udfra avlsmålet.

Det er DISSE individer der klones, netop for at bibeholde PRÆCIS de egenskaber man gik efter.

 

MEd tiden vil klonerne blive genetisk gamle, og vil få alvorlige skavanker. Ikke mindst fordi sygdomme, bakterier, svampe osv. tilpasser sig den noget snævre genmasse, og derfor angriber hårdere, end hvad sygdommene ville kunne på "almindeligt" avlede dyr/planter

 

Afkommet (formeret ved befrugtning) vil være purungt i enhver henseende, og besidde en stor del af de gode egenskaber fra forældredyrene, da forældredyrene allerede for en stor dels vedkommende udelukkende består af gode egenskaber.

AFkommet arver meget af dette, dog i "ny indpakníng", og er derfor bedre, stærkere, sundere en forældrematerialet. (og i teorien også sundere end andet genetisk formeret afkom. ....i teorien! I praksis forholder det sig nemlig ikke sådan.)

 

Avler vi blot ét led længere ud, forsvinder enhver form for "bedre" livskraft, sammenlignet med andre genetisk formerede afkom. (dette VED man)

 

 

Og som tillæg, så er klonerne kun kommet ind i billedet, eftersom man snakker krydsningsvitalitet, som KUN er at finde ved kønnet formering af kloner.

 

Aldrig. Jeg er en meget tålmodig mand, og i begynder da at forstå det, så håb er der endnu :blink:

 

Jamen, så siger jeg tak. Jeg har vitterlig forstået projektet, men efter den her omgang fortryder jeg virkelig, at jeg pjækkede fra skole den dag vi havde biologi...pyha min arme hjerne....

Link til indlæg
Del på andre sites

Hmmmm I princippet har du ret, men.......... når man snakker genetik er der også et begreb der mutation ind over :blink: og det kan lave ballade :mrgreen:

 

Meget muligt.. Men fordi man ikke er god nok til at beregne resultatet, ændrer jo ikke ved faktum :blink:

 

Har jeg ikke ret! (retorisk spørgsmål - ved jeg har ret)

Link til indlæg
Del på andre sites

Meget muligt.. Men fordi man ikke er god nok til at beregne resultatet, ændrer jo ikke ved faktum :blink:

 

Har jeg ikke ret! (retorisk spørgsmål - ved jeg har ret)

 

42.gif

 

Nej du har ikke ret så længe der snakkes om genetik - kodeordet her er stadig mutation

Link til indlæg
Del på andre sites

Løgn og latin..

Hermed lidt gratis lærdom fra den vise Lillefod!

 

Teori og praksis er ALTID det samme, ellers er teorien forkert!

 

:ae:

:blink:

 

Helt korrekt.

Hvad jeg forsøgte at sige var at der rent teoretisk er en højere sandsynlighed for at fremavle sundere og stærkere individer ved almindelige krydsninger, når man sætter dem i sammenligning med hinanden.

 

I praktiske forsøg har man dog påvist at forskellen imidlertid er så forsvindende lille, at det i praksis ikke ahr nogen betydning.

Dels pga. mutationer og fejlsammensmeltninger af generne, dels pga. at miljøfaktorerne spiller ind i væsentlig højere grad end nogen "gevinst" ved krydsning kan følge med til.

 

Sagt simpelt: man kan ikke måle forskellen udenfor laboratoriet. ;-)

 

Bernerazuro og zaz-zaz:

:5up: Spot on. I forsimplet udgave ganske vist, men den grundlæggende idé er forstået helt korrekt :klap2:

 

Og det tilhører nu ikke almindelige biologitimer, men derimod en uddannelse i avl og forædling. Så vidt jeg husker, så dækker biologi på højniveau ikek engang en brøkdel af det jeg har forsøgt at formidle, så jeg betragter denne tråd som en succes ;-):lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Bernerazuro og zaz-zaz:

:5up: Spot on. I forsimplet udgave ganske vist, men den grundlæggende idé er forstået helt korrekt :klap2:

 

Og det tilhører nu ikke almindelige biologitimer, men derimod en uddannelse i avl og forædling. Så vidt jeg husker, så dækker biologi på højniveau ikek engang en brøkdel af det jeg har forsøgt at formidle, så jeg betragter denne tråd som en succes ;-):lol:

 

Ja :klap2:

 

Det lykkedededes :mrgreen:

 

Så kan man jo så spekulere over, hvad man skal bruge det til, men deeet er så en helt anden ting :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja :klap2:

 

Det lykkedededes :mrgreen:

 

Så kan man jo så spekulere over, hvad man skal bruge det til, men deeet er så en helt anden ting :lol:

 

Som skrevet heeeeelt i starten, inden forklaringerne begyndte:

 

har da også hørt de er mere robuste og bliver ikke så nemt syge som mange indavlede.

 

Som mange indavlede? Den må du lige forklare.

 

Hvad angår sygdom, så er det ikke sandt at blandinger er sundere og stærkere.

KUN F1 generationer af blandinger KAN have mere vigour (livskraft = sundhed og styrke)

Sagen er så den at F1 generationer IKKE kan opstå ved hunde, da det forudsætter at ane-dyrene ALLE er af kloner af det samme individ. (og dermed forudsætter det indirekte også kontrolelret og dokumenteret avl = en tavle)

;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Som skrevet heeeeelt i starten, inden forklaringerne begyndte:

 

Præcis det jeg mente - om jeg nogensinde skulle blive hundeopdrætter, kan jeg ikke bruge den viden til en dyt :mrgreen:

 

Tror næppe jeg nogensinde begiver mig ud i planteavl - ud over på hygge og for sjov basis med de græskarplanter jeg har i haven og de har endnu ikke lavet en klon af sig selv :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...