At gøre lineføringen interessant

[cs-dumle]

Jeg syntes efterhånden jeg hører alle steder at når man vil have hunden til at gå på plads skal man gøre sig helt vildt interessant, om det så betyder man skal rende rundt og lave koldbøtter så er det det man skal.

Jeg hører det her, jeg hører det på træningspladsen, ja jeg hører det stort set alle steder hvor man snakker træning af hund i dag.

 

Jeg kan godt se det gode i metoden når jeg kigger på andre hunde på træningspladsen og de "går og keder sig" og mister kontakten/interessen til ejeren, men jeg tror altså bare ikke på at det er alle hunde det virker ved.

Jeg ved ihvert fald at det ikke virker ved Dumle. Hver gang jeg forsøger resulterer det i en ovenud ivrighed, alt for meget, hvorefter han stresser helt op og lukker af enten ved at give sig til at rulle rundt i græsset eller ved at give sig til at snuse. Han mister alt kontakt og interesse til mig.

 

Det første 1½år jeg trænede med ham prøvede jeg konstant at løbe, gadedrengehop, gå hurtigere, skifte retning, have super super lækre godbidder osv. af hvad der ikke blev anbefalet af mærkelige ting. Til sidst prøvede jeg at få ro på Dumle og gå stille og jeg fandt at det virkede bedst at gå helt langsomt, men træneren syntes ikke det var godt nok... så fransk klovn til mig igen...

 

Til sidst gik vi jo helt af holdet og er nu efter et halvt års pause, hvor jeg har lært min hund at kende en hel del bedre, begyndt at træne for os selv i nærheden af holdene.

 

Da vi startede igen forsøgte jeg igen roligt med plads øvelserne, men helt uden resultat. Jeg var ved at give op da jeg så en træner der trænede med sin egen FT cocker der. Jeg spurgte hvordan han gjorde og han gjorde nøjagtig det samme med Dumle. Nøgleordet er ro... Når jeg er i ro er min hund i ro, jeg må ikke hoppe rundt (endnu, måske engang jeg vil kunne komme til det, men det tager vist et par år endnu) og jeg må ikke snakke (hvilket jeg gjorde fejl da jeg selv forsøgte roligt i starten). Alt jeg skal gøre er at skabe kontakt til ham, skabe ro, sige plads, klikke når han gør det rigtig, stoppe op når han skejer ud, vente til han igen er på plads, klikke og ikke træne det for lang tid ad gangen, men give ham fri til at snuse ind imellem.

 

Denne metode har vi så forsøgt os med i ferien og det er gået over alt forventning. Sidste torsdag startede vi så til træning igen efter ferien. Jeg var lidt nervøs da Dumle lige havde været inde i en periode hvor han intet træning gad, så jeg havde absolut ingen forventninger. Det gik over alt forventning. Igen gik han plads som aldrig før og endda da han fik fri til at snuse gik han efter få sekunder over på plads og kiggede forventningsfuldt op på mig :klap:

 

Det jeg så tænker er at jeg kan godt se fornuften i det der med at gøre sig interessant for sin hund når man skal øve lineføring, men jeg tror ikke det er lige godt til alle hunde og jeg mener bestemt ikke det er alle hunde det gavner og jeg syntes det er en fejl at det bliver anbefalet til alt og alle. Jeg syntes det var en stor fejl at jeg blev ved at følge det råd i så lang tid i forventningen om at det vel på et eller andet tidspunkt måtte virke når det nu var hvad alle sagde.

[Lonny]

Baldur har det også bedst med ro. Jeg har ligesom dig forsøgt at gøre mig rigtig interessant, men det gør ham bare nervøs...

 

Så vi går stille og roligt, alt i mens han bliver belønnet med godbidder. Sådan har han det bedst. Jeg skal helst slet ikke tale til Baldur imens vi træner eller bevæge mig alt for voldsomt, det kan han ikke rigtig håndtere. Han kan sagtens håndtere det når vi ikke træner, men ikke når han skal koncentrere sig.

 

Luna er så lige modsat, hvis jeg ikke gør det lidt spændende, så mister hun interessen.

 

Så hunde er forskellige, det må vi bare indse

[Gæst T_Martinsen]

Jeg har erfaret det samme. Fransk klovn, det er noget man kan være, når man er i byen eller andet, men til hundetræning må jeg smide det væk.

 

Jeg har også haft kæmpet som en besat (Lucky) og gentagende gange fået at vide, at jeg så ikke var interessant nok, jeg skulle være uforudsigelig og i den dur, og jo mere jeg kæmpede for at gøre mig interessant, og jo mere klovnede jeg blev, jo mere stressede min hund og tog afstand fra mig. Det tror fa'en, hvem dævlen gider følges med sådan et fjols

 

 

Godt man er blevet det klogere.

[cs-dumle]

Jeg har erfaret det samme. Fransk klovn, det er noget man kan være, når man er i byen eller andet, men til hundetræning må jeg smide det væk.

 

Jeg har også haft kæmpet som en besat (Lucky) og gentagende gange fået at vide, at jeg så ikke var interessant nok, jeg skulle være uforudsigelig og i den dur, og jo mere jeg kæmpede for at gøre mig interessant, og jo mere klovnede jeg blev, jo mere stressede min hund og tog afstand fra mig. Det tror fa'en, hvem dævlen gider følges med sådan et fjols

 

 

Godt man er blevet det klogere.

 

Nemlig. Jeg kan sagtens se idéen med det til nogle hunde, men det er bare ikke alle hunde det er lige godt for.

[Gæst Aussies for ever]

Jeg vil ikke anbefalde at man begynder "at spille fransk klovn", opmuntre hunden verbalt mv. Det er simpelthen ris til egen røv senere i hundens lydighedkarriere.

 

Det bedste er at stille små krav med massere af ros og langsomt bygge krævende op til længen af lineføringen.

Husk også på at træning af selv elitehunde indebære at der rosen falder fuldstændig ureglmæssigt: nogle gange får hunden ros for kontakt når den har gået 10 skridt, andre gange skal den gå et halvt program, andre gange igen for en super indledning.

 

For at gøre øvelsen intersant er det vigtigt at træne det når hunden har massere af energi og lyst til at lave noget - også en god idé at køre med høj motivation, f.eks. en ordentlig ruskeleg efter 10 skridt flot lineføring.

 

Nøgleordene til en god lineføring er: energi i arbejdet og sjov sjov sjov under træning.

 

Skridtøvelserne er så bedre at træne når hunden måske er lidt mere træt.

[cs-dumle]

Jeg vil ikke anbefalde at man begynder "at spille fransk klovn", opmuntre hunden verbalt mv. Det er simpelthen ris til egen røv senere i hundens lydighedkarriere.

 

Det bedste er at stille små krav med massere af ros og langsomt bygge krævende op til længen af lineføringen.

Husk også på at træning af selv elitehunde indebære at der rosen falder fuldstændig ureglmæssigt: nogle gange får hunden ros for kontakt når den har gået 10 skridt, andre gange skal den gå et halvt program, andre gange igen for en super indledning.

 

For at gøre øvelsen intersant er det vigtigt at træne det når hunden har massere af energi og lyst til at lave noget - også en god idé at køre med høj motivation, f.eks. en ordentlig ruskeleg efter 10 skridt flot lineføring.

 

Nøgleordene til en god lineføring er: energi i arbejdet og sjov sjov sjov under træning.

 

Skridtøvelserne er så bedre at træne når hunden måske er lidt mere træt.

 

Ja, lige nu klikker jeg stadig ved hvert 3-7skridt, men bare det at det kan lade sig gøre er helt imponerende. Ruskeleg duer så ikke her, men få lov at snuse eller øve lidt tricks er super

[Aussiepower!]

Fransk klovn har heller aldrig været mig. Jeg er har tilbragt en del tid i en brugshunde klub, da jeg var yngre (via mine forældre, der gik brugsprøver) og jeg må indrømme at jeg tit har moret mig lidt over brugshunde-folket, der stæser af sted i rasende tempo, i mens de går som en anskudt krage, når de går lineføring med hunden

 

Når jeg har skulle indlære lineføring/fri ved fod med aussierne, så har jeg fået dem om på venstre side og så er jeg ellers bare begyndt at gå gerne i en firkant, i normalt tempo og i det øjeblik, hunden eller hvalpen har været hvor den skulle og har givet mig kontakt, så har jeg klikket eller rost, givet godbid, legetøj eller what ever. Hunden har selv fået lov at finde ud af hvad den skulle, uden at jeg har hverken lokket, ført eller opmuntret den til det.

 

I starten får de selvfølgelig belønning, så snart de går som jeg ønsker det og senere så bliver tiden inden belønning, trukket længere og længere. Når hvalpen/hunden nogenlunde har fattet hvad det der lineføring går ud på, kan jeg dog godt finde på at gå og rose den varbalt når den går som den skal, men jeg opmuntere ikke med stemmen til at den skal gøre det, jeg åbner først munden i det øjeblik den gør det af sig selv

 

Flica har dog været en lille smule mere krævende, og har ikke kunne nøjes med at jeg bare har gået derudaf og ventet på at hun selv har skulle finde ud af hvad hun skulle, så har hun tabt interessen og sakker bagud, så med hende, har jeg gjort lidt i hurtige vendinger og tildels temposkift, for at holde hende på tærene, men altid med normalt kropssprog og lukket mund :blink: Hun har altid lige skulle "vækkes" til en lineføring, med lidt pludselige vendinger, men når så jeg har fået vækket hende, så kan hun godt gå et normalt lineføringsprogram

[Gæst Ninjamor]

Det er en misforståelse at man skal klovne i lineføring.

 

Jeg tror det stammer fra dengang da man ikke motiverede sin hund positivt til at samarbejde, hunden fik hurtigt sin egen dagsorden og så kom ordene:"Du skal være mere interessant" fra træneren.

 

Hvordan bliver man interessant uden positiv motivation - nå ja, så kan du i det mindste steppe og klovne så hunden opdager dig...

 

I virkeligheden har det intet med lineføring at gøre, men med den grundlæggende kontakt og samarbejdslyst. Er den ikke til stede kan man såmænd hoppe på tungen uden at opnå fremskridt.

 

Nu går det for dig og Dumle og det er dejligt, men du kunne prøve (bare for sjov det ødelægger ikke noget) at øve lineføring ét skridt af gangen: Hund på plads, et skridt fremad med benet nærmest hunden. Stop op. Hund på plads.

 

Det må siges at være forlænskædning og shaping i højeste gear og det giver hunden en basisforståelse af at "plads" er at følge det nærmeste ben.

Både forlæns og baglæns hvis man vil det.

 

Pelle har svært ved at sidde korrekt på plads pga sit lidt strittende højre ben, som jo er nærmest mig. På grund af sin nakke har han selv valgt mit venstre ben som der han vil gå.

Der har denne etskridtafgangen fri ved fod hjulpet på forståelsen.

Og der er ro over denne måde at gøre det på.

[guanomo]

der skal hellere ikke meget til at få cujo ud af den vi går dog hellere ikke meget i plads, det er kun på snævrer stier eller forbi folk ect. så det er sjældent så længe af gangen.

vi "gå pænt" det meste af tiden

[cs-dumle]

Det er en misforståelse at man skal klovne i lineføring.

 

Jeg tror det stammer fra dengang da man ikke motiverede sin hund positivt til at samarbejde, hunden fik hurtigt sin egen dagsorden og så kom ordene:"Du skal være mere interessant" fra træneren.

 

Hvordan bliver man interessant uden positiv motivation - nå ja, så kan du i det mindste steppe og klovne så hunden opdager dig...

 

I virkeligheden har det intet med lineføring at gøre, men med den grundlæggende kontakt og samarbejdslyst. Er den ikke til stede kan man såmænd hoppe på tungen uden at opnå fremskridt.

 

Nu går det for dig og Dumle og det er dejligt, men du kunne prøve (bare for sjov det ødelægger ikke noget) at øve lineføring ét skridt af gangen: Hund på plads, et skridt fremad med benet nærmest hunden. Stop op. Hund på plads.

Det prøvede vi faktisk sidste gang. I starten var Dumle lidt forvirret, men efter lidt tid var hans opmærksomhed bare på maks og han nød det lige så meget som tricks træning. Det var lige som om det blev en leg for ham at holde øje med hvornår han skulle sætte sig

 

Det må siges at være forlænskædning og shaping i højeste gear og det giver hunden en basisforståelse af at "plads" er at følge det nærmeste ben.

Både forlæns og baglæns hvis man vil det.

Det havde jeg slet ikke tænkt på, men det er da en smart og sjov måde at give forståelse for det på :5up:

 

Pelle har svært ved at sidde korrekt på plads pga sit lidt strittende højre ben, som jo er nærmest mig. På grund af sin nakke har han selv valgt mit venstre ben som der han vil gå.

Der har denne etskridtafgangen fri ved fod hjulpet på forståelsen.

Og der er ro over denne måde at gøre det på.

Ja det virker jo logisk når man lige hører det :5up:

[Drentsche]

Har lige været til fordrag igennem Hund og Træning; læring i hjernen.

Der er faktisk en neurologisk grund, til at du blive "uinteressant" og hunden laver alt muligt andet, den KAN simpelt hen ikke udføre øvelsen mere, så det er pause til vuffen.

[PinPoynter]

Gennem Indys 6 år, har jeg jævnligt, om end lidt sporadisk, pr¢vet at få indlært en god "plads".. med megeet lidt succes. Men nu er det lige pludselig som om der er ved at ske noget, hun går helt tæt i korte perioder (få skridt), og hænger ikke kun nede bagved. Er ikke sikker på hvad der har gjort udslaget, bruger klikker, men har også gjort det f¢r i tiden. Enten er min timing blevet bedre, eller der er noget andet jeg får gjort mere forståeligt for hende? Jeg pr¢ver også med minimum af opmuntring (da jeg tror det forvirrer hende), men max ros når hun selv går rigtigt.