Er jeg så et dårligt menneske?

[Gæst Kusmithe]

Jeg tror jeg har fortrudt at få hund...

 

Vi har købt en hundehvalp og har haft den et par uger. Men jeg har bare slet ikke den der jubi-følelse og hvis nogle spørger for sjov og de må få den, fordi de synes den er så sød, så siger jeg selvfølgelig nej, men inderst inde tænker jeg ja - tag den endelig. Jeg synes selvfølgelig hunden er sød og dejlig men fx så glæder jeg mig til at skulle på arbejde for så slipper jeg for at være opmærksom konstant.

 

Jeg passer naturligvis hvalpen. Jeg leger med den, træner den, lufter den i parkerne og nusser den. Men hvis jeg kunne gøre det hele om så havde jeg ikke fået hund alligevel.

 

Er der nogle som har haft det sådan i begyndelsen?

[Umulia]

Jeg har ikke oplevet det, du har, men hvis jeg havde, ville jeg nok vælge at gå af med hvalpen så hurtigt som muligt, så den kunne falde til og få et godt hjem hos andre, inden den bliver for gammel og for svær at omplacere. Det lyder jo som om du er ret afklaret omkring dine følelser.

 

Det gør dig ikke til dårligt menneske, men betyder sandsynligvis bare at det ikke lige er noget for dig at have hund. Gid flere ville erkende det så tidligt :5up:

[GRAND DANE]

jeg er helt enig med umulia.

[MissMilladk]

Det er svært at sige, om jeg er enig, for jeg forstår godt dine frustrationer. Det er altså rart nogle gange at skulle noget uden hvalp, fordi man netop slipper for at være opmærksom konstant, som du skriver. Jeg syntes også den der jubii-følelse nogle gange udeblev, da han var helt lille, fordi en hvalp er besværlig.

 

Jeg ved ikke, om du er så afklaret, som Umulia skriver. Nyder du stadig at gå tur med den, nusse den, træne med den? Altså nyder "hundetingene", bare ikke hvalpetingene: At den bider i alt, er pokkers umulig til tider og kræver din opmærksomhed næsten konstant. Så tror jeg stadig godt, du egner dig til at have hund. Det kræver bare noget at have hvalp. Der er lige en anden, der har skrevet et indlæg om hvor hårdt, hun synes, det er at have hvalp, så du er ikke ene. Hvis det altså er dér, skoen trykker?

 

Du skriver "vi"? Hvem er det? Er du f.eks. ene om ansvaret (hvis de andre i "vi" f.eks. er børn?)

[Gæst Broholmer Bertha]

Kan heller ikke sige det bedre end Umulia :blink:

[Sille12]

Hej,

 

Jeg tror at din reaktion er meget almindelig- Jeg har selv en hvalp på 5 mdr og han har "været til salg" mange gange;-)

 

For mig er det manglen på søvn og lysten til at gøre det absolut bedste for min hund, der kan være stressende og i disse tider er der jo meget fokus på hundevelfærd(hvilket er godt)

 

Mit råd vil være at gøre dit bedste og mærke efter om det mon ikke er godt nok:5up:.

 

HVilken race har du??

 

V.H.

Sille

[Petrine]

Du er ikke et dårligt menneske, men hvis du synes det er for meget, så se at få det overstået, jo før hvalpen kommer videre til en blivende familie jo bedre.

 

Personligt kommer jubii-følelsen, uanset hvor håbløs hunden måtte være, jeg brokker mig intenst over Petrines pels, hver gang hun fælder, men selv når jeg brokker mig, så er jeg overvældet af jubiii (uh, det var ikke for at prale, men for at hentyde at der helst skal være mest jubii og mindst øv)

[Tonks]

Jeg havde den der "wee...i skole/ på arbejde = et par timers fred og ro" :blink:

 

Men hver gang jeg kom hjem, så blev jeg overvældet af den der jubii-følelse og varme indeni fordi hun var så glad for at se mig så det hjalp at komme gennem de første måneder hvor hun var ekstra krævende

 

Så selvfølgelig kan man være ved at gå ud af sit gode skind - men mangler du den der følelse af at elske hunden og at du måske har taget fejl, så sys jeg også du skal finde et nyt hjem til vovsen, mens den stadig er en hvalp.

 

Jeg er nemlig bange for at du ikke kommer til at holde ordentligt af den, og den derfor bliver en sur pligt. Og det er synd for både dig og hunden

[Amanda1996]

Jeg har ikke oplevet det, du har, men hvis jeg havde, ville jeg nok vælge at gå af med hvalpen så hurtigt som muligt, så den kunne falde til og få et godt hjem hos andre, inden den bliver for gammel og for svær at omplacere. Det lyder jo som om du er ret afklaret omkring dine følelser.

 

Det gør dig ikke til dårligt menneske, men betyder sandsynligvis bare at det ikke lige er noget for dig at have hund. Gid flere ville erkende det så tidligt :5up:

Jeg er helt enig

 

Du er ikke et dårligt menneske, men hvis du synes det er for meget, så se at få det overstået, jo før hvalpen kommer videre til en blivende familie jo bedre.

 

Personligt kommer jubii-følelsen, uanset hvor håbløs hunden måtte være, jeg brokker mig intenst over Petrines pels, hver gang hun fælder, men selv når jeg brokker mig, så er jeg overvældet af jubiii (uh, det var ikke for at prale, men for at hentyde at der helst skal være mest jubii og mindst øv)

Jeg er helt enig

[Gæst T_Martinsen]

Jeg synes det er hurtigt at konkludere at man alligevel ikke ønsker en hund, og det lyder lidt som om at det har været en hurtig beslutning og ikke så velovervejet med købet.

Jeg er nok ikke så overbærende og synes det er stort, at du erkender det så hurtigt, som andre tilsyneladende synes, men det er også fordi at jeg synes, at det sker lidt for ofte efterhånden, at folk køber en hvalp, og inden der er gået en måned så har de givet op, og hvalpen ryger videre. Det der desværre nok også lidt for ofte sker er, at hvalpen knækker og bliver snot forvirret over at skifte hjem endnu engang, så den bliver en lille strid banan og den nye familie kan heller ikke lige overskue den og så ryger den videre endnu engang.

 

Hvad har jeres forventninger været, for der må helt klart have været nogle, da I besluttede jer for at få en hvalp. Er det at have en god, stille og rolig familie hund. Er det en hund I kunne gå til træning med eller hvad er det?

 

Det er ikke det samme at have en hvalp som at have en voksen hund. En lille hvalp kræver utroligt meget, og bør betragtes som en baby, forstået på den måde, at den kræver lige så meget arbejde og opmærksomhed. Dette burde I selvfølgelig have sat jer ind i, men af skade bliver man klog.

 

Der ER hårdt at have en lille hvalp. Jeg elsker hunde og brænder for dem, men jeg kan berolige dig med, hvis det kan berolige dig, at selv jeg har haft lyst til at rende skrigende hjemmefra engang imellem, men når det er sagt, så kommer det altså tifold igen, når hunden bliver ældre, og man kan se, at arbejdet bærer frugt.

 

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad jeres årsag til, hvorfor I gerne ville have en hund, har været, men er I ikke indstillet på, at skulle bruge den nødvendige tid som hunden har brug for, hvalp såvel som voksen, for en voksen hund tager jo også en del af ens tid, ja så synes jeg som det er forslået, at I skal finde et nyt hjem hurtigt muligt, for både hvalpen og jeres skyld.

Men ønsker I virkelig en hund, men 'bare' føler at det falder ned om ørerne på jer lige nu, fordi den kræver så meget, så prøv at tænk fremad og se på de glæder I med tiden kan få, og tænk på hvalpen som en baby/et barn, som har behov for det ekstra opmærksomhed her i starten.

 

Har I nogle problemer med hvalpen, som ligger til grund for jeres tvivl, om det virkelig er noget for jer, så er der masser af hjælp at hente herinde. Husk vi alle har stået i jeres situation med en lille ballademager og de fleste af os, har nok stået og hevet os i håret i frustration på et eller andet tidspunkt, men når det er sagt, så tror jeg vi alle kan stemme i og sige, at vores hunde bidrager med en masse positive ting som opvejer de negative. :5up:

[Alt4Victor]

Altså jeg kan måske lidt nikke genkendende til følelsen, da Victor tissede på gulvet hvert kvarter i dag og nat, i næsten 4 måneder Men det var mere en følelse af komplet udkørthed (nok lissom nybagte mødre kan føle, at nu har de lige nok at lortebleer:mums:) Guderne skal vide at jeg ville ham SÅ meget men hvalpe-perioden var så hård, jeg havde dog ikke følelsen af at jeg ville af med ham, ikke noget jeg ville realisere. For jeg havde altså ønsket mig en papillon siden jeg var en lille pige.

Men det var bare hårdt hårdt hårdt. Især når man er kattedame og er vant til, at de selv klarer alt det her toilet-besøg:blink: og man bare skal bestille grus og desinficere kattebakke af og til.

 

Men nu hvor det er så længe siden, så ville jeg gøre det hele en gang til. For han er såååå dejlig Men før man har prøvet at have en lille hvalp, så aner man ikke hvor stort et arbejde det er.

 

Men måske det er lidt tabu at sige at åhh hvor er det hårdt, lissom det er med nybagte mødre. Det har jo intet at gøre med om man vil hvalpen (det havde det ikke for mit vedkommende. Jeg havde bare ikke prøvet det før, og havde ingen hunde-habile mennesker nær mig (bortset fra mine mors veninde der opdrætter rottweilere som jeg ringede til af og til), så alt jeg skulle lære alt fra bøger og learing by doing af og til var både mig og kæresten bange for om vi gjorde alting helt forkert, fordi vi jo bare ville Victor det allerbedste. Men han er så endt ud helt normal skulle jeg hilse at sige:-D

[Gæst Asia]

Jeg synes det var hårdt at have hvalp, og jeg skal ærligt indrømme det er ikke for mig igen når det kommer til den tid 7-9-13.

Jeg vil vælge en ældre hund.

 

Jeg synes også du skulle komme af med hvalpen mens den stadig er så lille,og så huske på at det ikke er en hvalp du skal have,hvis der bliver en næste gang.

[Gæst milder batmusen]

jeg ville klart begynde og tænke på om du ikke skulle få solgt hvalpen så den kan komme ud til nogen som ønkser sig en vovse

 

held og lykke ikke alle er til hunde og lt hvad der følger med og det er ikke altid nemt slet ikke det første år som kræver en del

[MissMilladk]

Til jer der skriver, han skal sælge hvalpen:

 

Jeg synes, I er hurtige ude. Trådstarter har skrevet ét indlæg, hvor vi ikke får ret mange detaljer.

Til sammenligning er der en anden tråd i gang, hvor en anden ny hvalpeejer er ude med sine frustrationer omkring det at have hvalp. Her kommer der trøstende ord med på vejen (jeg skal så ikke lige kunne sige, om det er fra samme personer ). Der var godt nok også flere detaljer med, men det kunne jo være, at hvis trådstarter kommer med flere detaljer, at det så er en sitiuation hen á la den i den anden tråd.

 

Jeg synes altså, I er for hårde ud fra de få oplysninger, der er kommet indtil videre. Men det er måske bare mig

[Gæst mk101]

Næh, jeg syntes ikke der er nogen, der er hurtigt ude. TS har i sit indlæg fokuseret på det der opfattes som problematisk, og fortæller hvad der åbenbart fylder mest i hovedet p.t. Og det er udelukkende negative ting omkring det at have hvalp. Det er, som jeg ser det, ikke et oplæg til en meningsudveksling omkring glæderne og frustrationerne omkring det at have hvalp.

 

Havde TS også medbragt nogle positive ting og tanker, og blot luftet nogle få frustrationer, havde jeg personligt set det som en "mind mig lige om hvor dejligt det er". Hvorfor man skal prøve at overtale en person, som indser at situationen er en anden når man står i den med begge ben, til at syntes om det at have hund, hvis det ikke er "the gut feeling", kan jeg ikke se. Så hellere være realistisk og sige, at sådan noget sker, og man ikke er et dårligt menneske hvis man indser, at man ikke er opgaven voksen.

 

Ja - måske man skulle have overvejet hundeholdet mere inden man fik hvalpen (det syntes man endda måske man har gjort), men hvis situationen nu er den, at TS er ved at brække nakken på projektet, så syntes jeg da det er bedst for alle parter (hund og ejer), at man finder en ny familie der kan håndtere det så hurtigt som muligt. Måske endda især for hundens skyld.

[Petrine]

Jeg tænkte udelukkende på hunden da jeg svarede - og modsat skrevet længre oppe i tråden, så synes jeg nok man skal helt fuldstændigt droppe at få en ældre hund næste gang, den slags bliver også belastende og kommer med ufatteligt irriterende vaner i bagagen jo længre man venter, des flere dårlige oplevelser får hvalpen i bagagen.

 

Så mit råd er og bliver, se at få det overstået, hvis den virkeligt er så irriterende og krævende.

[Gæst mariannaa]

Jeg synes også at trådstarter skal overveje om hvalpen skal have et nyt hjem.

 

Det gør dig i mine øjne ikke til et dårligt menneske, men et realistisk menneske som har indset at du ikke helt har de føelser der skal til for at få glæde af din hund.

 

Jeg mener også at det er af yderste vigtighed at hvalpen føler sig elsket - det er jo det der giver den tillid og tryhed til at klare den store verden.

 

Da min egen hund var hvalp, da kunne hun bestemt også være træls i perioder, alligevel var mit hjerte ved at boble over af glæde hver gang jeg så på hende - det var kærlighed ved første kontakt.

[Gæst NinaLab]

Altså nu skriver du ikke så meget om, hvad det er der går galt, men jeg ville bare lige sige, at jeg også ind imellem havde den der følelse af, at vi måske bare ikke burde have fået hund!

 

Og nu siger jeg ind imellem, for så var der jo også andre øjeblikke, hvor jeg bare vidste, at det var det rigtige vi havde gjort.

 

Nu har vi haft hende i lidt over en måned, og nu tænker jeg ikke de tanker mere. Tror de kommer sig af, at man synes det er så utrolig hårdt - for det er det jo..

 

Jeg synes ikke du er et dårligt menneske, men hvis du virkelig ikke kan glæde dig over hunden (bare en gang imellem?) så var det måske en idé at gå af med den inden det bare bliver alt for surt, og ja den bliver "for gammel" til rigtig at falde til et andet sted..

[Gæst T_Martinsen]

Jeg tænkte udelukkende på hunden da jeg svarede - og modsat skrevet længre oppe i tråden, så synes jeg nok man skal helt fuldstændigt droppe at få en ældre hund næste gang, den slags bliver også belastende og kommer med ufatteligt irriterende vaner i bagagen jo længre man venter, des flere dårlige oplevelser får hvalpen i bagagen.

Så mit råd er og bliver, se at få det overstået, hvis den virkeligt er så irriterende og krævende.

Men nu ved vi ikke om det er sådan det er, så burde man ikke hellere spørge ind til, hvad problemet reelt er. De har kun haft hvalpen i et par uger, og har de nu haft en forventning om, at man får en sød lille trold som man kan hygge med og som man har et tæt bånd til ja så forstår jeg sgu godt deres spekulationer, for det er ikke lutter lagkage at få sådan en størrelse indenfor dørene, det er hårdt arbejde og det tager tid før man får skabt dette.

 

Hvis de virkelig havde givet op, så er jeg ikke sikker på, at man ville have brugt tid på, at skive sådan et indlæg, for hvad nytte gør det, hvis man alligevel har besluttet at gå af med hvalpen.

 

Mit bud er at det er førstegangs hundeejere, og har måske mere behov for hjælp til, hvordan man takler sådan en størrelse for at det hele ikke skal virke surt, end til at blive bekræftet i, at man bare skal af med den.

 

Som regel fokusere man på det dårlige, mens det står på, men husker på det gode, når man ser tilbage. Og fordi de måske lige nu fokusere på det dårlige behøver det ikke, at være fordi en hund ikke passer ind i deres hverdag.

 

Jeg kan selv huske, da jeg fik min første hund, der blev jeg lige så panisk, for hvad var det dog for en djævel, jeg havde fået indenfor døren. Jeg kunne ikke gå nogen steder, uden han fulgte i røven af mig, han peb om natten, han bed i fingrene osv osv, og jeg må da ærligt indrømme, at jeg havde da også lyst til at gå af med ham engang imellem og tvivlede på om det nu også virkelig var det jeg ville have, men når det er sagt, så blev han mit et og alt, og jo mere jeg lærte, jo tættere jeg kom på ham, jo mere glad blev jeg, og han har nok været den hund, der har betydet mest for mig og har ligget til grund for min store interesse for hunde, adfærd og træning.

 

Var der nu nogle, der dengang havde sagt, det er ikke dig at have hund, ud med den, ja hvor havde jeg så stået i dag, så ville der være så mange fantastiske stunder jeg ville have gået glip af.

 

Jeg siger ikke, at det mest rigtige er at de beholder hunden, men før man bare bekræfter, kunne man jo spørge ind til selve problemet.

Nogle gange skal man huske, at ikke alle har samme viden, hvad hunde angår, som de fleste herinde har.

[Gæst Vivi]

Jeg har da af og til spurgt mig selv om jeg nu havde valgt rigtigt, om ikke livet var nemmere uden, og det gælder alle de 3 hunde jeg har haft OG mit barn!

 

For mig handler det om at jeg giver alt hvad jeg kan for at gøre tingene så godt som muligt, og hvis det så ikke lykkes, kører jeg rundt i problemet, og føler mig utilstrækkelig.

 

Men for mig har det hjulpet at vide at "Alting er en overgang".

 

Når man står i problemerne kan det se ud som om de aldrig forsvinder. Men det gør de altså

 

Da mit barn havde kolik i næsten et år, og var et kængurubarn, sad jeg og glædede mig til næste Se og Hør mens jeg ammede!

 

Man er altså langt ude hvis Se og Hør er ugens største lyspunkt!

 

Og sådan kan både børn og hunde fylde så meget at det føles ganske overvældende.

 

Mht. mine hunde har jeg også været på nippet til at returnere dem i den tidligste start.

Det tager tid at lære hinanden at kende, det går begge veje. Men når man så føler at man kender hinanden, og indretter sig på hinanden, så begynder tingene at glide, og så er det man får igen for det man gav i starten

[Gryn]

Groa er vores 4. hund, og alle har i perioder været billig til salg.

 

Hvad og hvor træner i? Hvis du synes træningen er kedelig kunne du evt. overveje at finde et andet sted, måske et hvor der ikke er så mange på holdene. Hvis træninge bliver sjov motiverer det helt sikkert også dig, så du får mere lyst til din hund.

[Alt4Victor]

Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvis man aldrig har haft hund før, og så oplever de første to uger som hundeejer med en lille hvalp!

 

Så er det fileme noget af et chok der venter en, i forhold til hvad man læser om "menneskets bedste ven", når man ser folk komme med deres familie-hund, og alt virker så nemt og enkelt. DET ER DET IKKE!

 

Jeg læste alle bøgerne der blev anbefalet inden man skulle få hund i huset, Lone Greva, Irene Jarnved, Anders Hallgren, Politikens Hundeleksikon og racespecifikke bøger om papilloner. Alligevel blev jeg taget på sengen.Selvom jeg havde læst alt, købt alt og det var et ønske jeg havde haft siden jeg var barn.

 

Men der er en verden til forskel på at have hvalpen, og den voksne hund. Når man aldrig haft prøvet at have hund før, så har man jo ikke den feeling og selvsikkerhed og kender udviklingen, og ved "hvornår det bliver nemt".

 

Som dem der er vokset op med hund, eller har en voksen hund og har glemt eller romantiseret (for det gør man jo) hvor hårdt det er at have hvalp.

 

Så ved man ikke der venter en det mest vidunderlige, efter tispytterne, de våde sokker, natteluftningerne, bideriet og hvad har vi at man kommer til at se tilbage på det og grine, ja det var dengang du tissede op af fars nye sko, og bed playstation-strømforsyningen over:blink:

[Gæst mk101]

Hvis de virkelig havde givet op, så er jeg ikke sikker på, at man ville have brugt tid på, at skive sådan et indlæg, for hvad nytte gør det, hvis man alligevel har besluttet at gå af med hvalpen.

 

Syndsforladelse...

[MissMilladk]

Til trådstarter: Jeg håber, du stadig læser med og håber at du vil skrive lidt mere herinde. Personligt kunne jeg i hvert tilfælde godt tænke mig at høre hvordan det går, og om I er kommet frem til en løsning?