Graver manisk i gulvet - hjælp?!

[bernerazuro]

Velkommen til hundeejerverdenen! Du vil komme til at f¢le dig utilstrækkelig mange gange de næste mange år, hvis det er nogen tr¢st

 

Altså, hvis farmand ikke vil h¢re, så tag da hunden med dig ind på dit værelse, eller lad den bide i noget din far rent faktisk er glad for, så skal han nok lære at h¢re

 

Jeg brokker mig nogle gange til Martin over min utilstrækkelighed, over at vi ikke får trænet dem nok, ikke bruger nok alenetid med dem hver for sig blablabla.. og han beder mig holde mund og tage mig sammen, for pigerne har et godt liv, og de mangler ingenting, selvom der altid er noget der kan g¢res bedre.

Lad være med at have ufatteligt h¢je forventninger til dig selv, med så meget selvkritik er man jo nærmest d¢mt til at fejle.

Og hvis jeg så lige tænker 6 år tilbage i tiden, så kunne Indy altså være den mest opmærksomhedskrævende, irriterende og provokerende lille l*rt!

-Heldigvis for mig, gik det mest ud over Akita Jeg husker at jeg jævnligt tænkte for mig selv at den hvalp ville have drevet mig til vanvid hvis hun ikke havde haft Akita at lege med Men det er jo alligevel lykkedes hende at vokse op til en god pige med nogenlunde manerer... så mon ikke det også lykkes for Sonja? M¢ffe :5up:

 

Ja, men det var jo ikke den samme slags problemer... Ja, undskyld min pessimisme, men altså Møffe kan jo også flippe ud i legemode, men det er jo ikke det, der er problemet her.. Men tak fordi du prøver at hjælpe! :kys:

 

Forresten, den med Sonja forstod jeg ikke lige?

 

Ikke føl det! Nogen gange tror jeg bare, du skal lade være med at tænke så meget over tingene. Du har jo forberedt dig super godt og vil rigtig gerne gøre det rigtigt - det er farligt nogen gange, for så bliver man lidt handlingslammet, når tingene ikke går efter bogen Nemt at sige, når man har haftet par hunde mellem hænderne, det ved jeg....

 

Jeg ved godt, at det ikke ligefrem gør tingene nemmere, når jeg føler sådan... Men føler virkelig jeg har fejlet, når Møffe kommer ud i tvangshandlinger

 

Og ja, jeg er forholdsvis handlingslammet, for jeg har ikke rigtig nogen idé om den egentlige grund til, at Møffe er blevet som han er... Men håber virkelig, at det hjælper med rutiner!

 

Har I et bur til ham? Eller en kravlegård/indhegningsagtig ting? Hvor han stadig kan se jer, men hvor der ikke er mulighed for "flip"? Så ville jeg give ham time-out der, når han kammer over - især så I kan undgå flere konflikter. Giv ham et tyggeben eller en kong og læg ham derind, når du kan mærke, han begynder at koge over. Det kan hjælpe ham til at falde i søvn, når han er lidt overtræt.

 

Vi har hverken bur eller noget i den dur.. Men jeg plejer at sætte ham i line, når han bliver "for meget".

[PinPoynter]

M¢ffe-Sonja... du husker da ikke ret godt!? :blink:

[Splinten, mor og mig]

Ja, men det var jo ikke den samme slags problemer... Ja, undskyld min pessimisme, men altså Møffe kan jo også flippe ud i legemode, men det er jo ikke det, der er problemet her.. Men tak fordi du prøver at hjælpe! :kys:

 

Forresten, den med Sonja forstod jeg ikke lige?

 

 

 

Jeg ved godt, at det ikke ligefrem gør tingene nemmere, når jeg føler sådan... Men føler virkelig jeg har fejlet, når Møffe kommer ud i tvangshandlinger

 

Og ja, jeg er forholdsvis handlingslammet, for jeg har ikke rigtig nogen idé om den egentlige grund til, at Møffe er blevet som han er... Men håber virkelig, at det hjælper med rutiner!

 

 

 

Vi har hverken bur eller noget i den dur.. Men jeg plejer at sætte ham i line, når han bliver "for meget".

 

I linen har han jo stadig mulighed for at flippe og kæmpe mod linen.... men hvis det virker, er det fint :5up: Holder du så i linen eller binder du ham?

 

Og i øvrigt - lad være med at skrive, som om Møffe har problemer! Indtil videre er han bare som hvalpe er - det, det handler om nu, er at I kommer igennem problemerne på en positiv og konstruktiv måde!

[bernerazuro]

M¢ffe-Sonja... du husker da ikke ret godt!? :blink:

 

Nej, jeg er ærlig talt skrup forvirret Var det noget med én, der synes Møffe skulle hedde Sonja? Og det var dig? For det synes jeg at mindes, dog ikke lige, at det var dig Men nu gik Møffe jo bare hen og blev en herre :blink:

 

I linen har han jo stadig mulighed for at flippe og kæmpe mod linen.... men hvis det virker, er det fint :5up: Holder du så i linen eller binder du ham?

 

Og i øvrigt - lad være med at skrive, som om Møffe har problemer! Indtil videre er han bare som hvalpe er - det, det handler om nu, er at I kommer igennem problemerne på en positiv og konstruktiv måde!

 

Ja, det har han. Men han har endnu ikke gjort det - men vi har heller ikke prøvet det ifm. gravemanien endnu. Jeg plejer bare at binde ham til min stol eller bordet, vi sidder ved. Hvis vi spiser, så noget faststående lidt længere væk, for ellers kan han jo slet ikke finde ro - uhm, de dufte, jo altså! Men det er lang tid siden. Nu må vi se, hvis han får et flip igen i morgne.. Jeg 'er for, at han ikke gør!

[PinPoynter]

Ja det var mig

[bernerazuro]

Ja det var mig

 

Aha, syntes nok, der var noget der ringede et sted

[Gæst jeanett25]

Rikke, jeg forstår godt dine frustrationer, det er immervæk dig der skal stå og kigge på en hvalp der graver i gulvet...!

 

Men jeg tror altså også det bliver en vane/tvangshandling (hvis ikke det allerede er ved at blive det) for ham, hvis du ikke får den adfærd stoppet nu og her! Som Pinpointer siger; Bare stop - det kan jo i bund og grund ikke være så svært :blink: Begynder han igen så stop det igen.

 

Hvis du alligevel "tvinger" han til at slappe af i snoren når han flipper, så kan du gøre ligeså når han graver i gulvet.

 

Det virker som om han bliver en helt anden hund idet affærden står på - her tænker jeg på markeringen.

 

Forstår jeg det rigtigt at du beroligerer ham efter markeringen?

 

Forstår han "av Møffe" som i "det må man ikke"?

 

Sidst vil jeg så lige sige at du også skal passe på i ikke pludselig bliver for inaktive og sidder derhjemme af frygt for om Møffe nu får et flip når han kommer hjem. Han skal stadig opleve nye ting og i mine øjne virker jeres dagligdag ikke "voldsom".

 

Der skal være balance i tingene og mange hunde ville ikke trives i et kedsommligt og ensformigt miljø og kan finde på at grave, løbe efter hale, lave "ulykker" af bare kedsomhed. Det skal man jo også lige huske :rolleyes:

 

Men Rikke, jeg tror også du skal tage en dyb indånding og sige til dig selv at du ER en god hundemor og klap dig selv på skulderen for det :5up:

[Gæst jeanett25]

Hov, havde overset det indlæg her

 

Ja, der kan jo nok være noget om det. Jeg må jo bare sørge for at lære ham og hans grænser at kende og ligesom arbejde ud fra det. Og fastlægge nogle fastere rutiner i løbet af dagen, så det måske er lidt nemmere for ham.

 

 

 

I det første eksempel satte jeg mig ned til ham. Holdt den rolige stil og da han markede, sagde jeg "Av, Møffe", som jeg plejer, når vi leger og flyttede mig ikke en tomme, men holdt fast. Jeg forsøgte at ae ham monotont, for at få ham til at slappe af, men det eneste der faktisk hjalp i sidste ende, var afledning med yndlingspivedyret. Og derefter med en tyggepind. Derefter var han så tilpas afstresset, at han var til at få til at stoppe med stemmen igen og det har han så også været de efterfølgende gange, der heller ikke har været lige så maniske. Til gengæld har han gjort det tre gange i dag i stedet Og har haft p*sse svært ved at falde til ro.

 

Så jeg er sådan temmelig forvirret og nedtrykt over det for tiden... For vi har absolut INTET lavet i dag og ej heller i går - der sov han hele dagen, nok grundet kæmpe snotnæse han har erhvervet sig.

 

Men altså, tilbage til den alvorlige af gangene.. han lå med åben mund - ikke korte mundvige - og blottede tænder og kiggede på mig, så vidt jeg husker, da jeg prøvede at stoppe ham og han knurrede/brummede og snappede så ud, da jeg ikke flyttede mig. Det skete et par gange i løbet af det forløb.

 

Til det markerede: Det må altså ikke ske i et par gange at han markerer dig. Du skal sørge for at indikere "stop" første gang han markerer overfor dig.

 

Selvfølgelig medmindre du ønsker, at han skal have lov til at markere dig når han føler et behov for det. Men det giver bare et stort utrygt moment i jeres forhold fordi du aldrig ved hvordan han kan reagere i et "flip".

 

Og til det andet markeret: Kæmpe :ae: til dig - jeg kan godt forstå du er forvirret. Men nogle gange kan det være svært at komme frem til et entydigt svar på hvorfor - Men sitedet må man arbejde sig frem efter intuition.

 

Jeg beundrer dog at du står frem med det og at du søger rådene - det er mange der kunne lære af.

[bernerazuro]

Rikke, jeg forstår godt dine frustrationer, det er immervæk dig der skal stå og kigge på en hvalp der graver i gulvet...!

 

Men jeg tror altså også det bliver en vane/tvangshandling (hvis ikke det allerede er ved at blive det) for ham, hvis du ikke får den adfærd stoppet nu og her! Som Pinpointer siger; Bare stop - det kan jo i bund og grund ikke være så svært :blink: Begynder han igen så stop det igen.

 

Hvis du alligevel "tvinger" han til at slappe af i snoren når han flipper, så kan du gøre ligeså når han graver i gulvet.

 

Jeg har endnu ikke nået, at give ham line på, de sidste gange han er begyndt på det. Som sagt er han blevet mere kontaktbar, så han er forhåbentligt ved at falde ned igen, efter den voldsomme - til trods for, at han får flere dagligt nu... Han stopper når man siger "Nej" nu, så når aldrig over til ham. Og hvis han ikke stopper, når man siger han skal, så stopper han, når man går over mod ham. Så bør jeg vel ikke tage ham i line?

 

Det virker som om han bliver en helt anden hund idet affærden står på - her tænker jeg på markeringen.

 

Forstår jeg det rigtigt at du beroligerer ham efter markeringen?

 

Jeg holdt stilen, dvs. lod mig ikke provokere i hverken den ene eller anden retning.

 

Forstår han "av Møffe" som i "det må man ikke"?

 

Jeg bruger det, når vi leger og han bider for hårdt. Nogle gange reagerer han, andre gange gør han ikke, men så falder konsekvensen.

 

Sidst vil jeg så lige sige at du også skal passe på i ikke pludselig bliver for inaktive og sidder derhjemme af frygt for om Møffe nu får et flip når han kommer hjem. Han skal stadig opleve nye ting og i mine øjne virker jeres dagligdag ikke "voldsom".

 

Det gør vi heller ikke. Vi var ude og gå et kvarter i morges og Møffe virkede til at hygge sig. Da vi kom hjem, fik han dog et mildt flip, desværre Men det kunne stoppes med det samme.

 

Der skal være balance i tingene og mange hunde ville ikke trives i et kedsommligt og ensformigt miljø og kan finde på at grave, løbe efter hale, lave "ulykker" af bare kedsomhed. Det skal man jo også lige huske :rolleyes:

 

Jeg tror aldrig, Møffes miljø har været egentligt ensformigt. Han har selvfølgelig haft den traditionelle aftentur, den har jo ført forskellig leg med sig med andre hunde, vi har trænet forskellige ting herhjemme. Så har vi, fx., været på ferie, så har vi været på besøg, så har vi været til skue/udstilling. Så ensformigt, nej, det har det ikke været.

 

Men Rikke, jeg tror også du skal tage en dyb indånding og sige til dig selv at du ER en god hundemor og klap dig selv på skulderen for det :5up:

 

Ska' nok prøve! :kys:

 

Til det markerede: Det må altså ikke ske i et par gange at han markerer dig. Du skal sørge for at indikere "stop" første gang han markerer overfor dig.

 

Selvfølgelig medmindre du ønsker, at han skal have lov til at markere dig når han føler et behov for det. Men det giver bare et stort utrygt moment i jeres forhold fordi du aldrig ved hvordan han kan reagere i et "flip".

 

Forhåbentligt kommer vi aldrig derud igen! Men igen, i bund og grund var han nok ikke 100% bevidst om, hvad han gjorde i flippet, så derfor tænker jeg også, om det er fair at skælde kræet ud for det? Tænker på noget, at når jeg tænker til, så synes jeg egentlig han virkede til at reagere på "Av Møffe", som om han pludselig opfattede hvad der skete... Men er jo langt fra sikker, for opfattede ikke rigtig tingene i situationen... Og han genoptog gravningen i gulvet igen bagefter..

 

Og til det andet markeret: Kæmpe :ae: til dig - jeg kan godt forstå du er forvirret. Men nogle gange kan det være svært at komme frem til et entydigt svar på hvorfor - Men sitedet må man arbejde sig frem efter intuition.

 

Jeg beundrer dog at du står frem med det og at du søger rådene - det er mange der kunne lære af.

 

Tark :kys:

[Gæst jeanett25]

Jeg har endnu ikke nået, at give ham line på, de sidste gange han er begyndt på det. Som sagt er han blevet mere kontaktbar, så han er forhåbentligt ved at falde ned igen, efter den voldsomme - til trods for, at han får flere dagligt nu... Han stopper når man siger "Nej" nu, så når aldrig over til ham. Og hvis han ikke stopper, når man siger han skal, så stopper han, når man går over mod ham. 1. Så bør jeg vel ikke tage ham i line?

 

 

 

 

Jeg holdt stilen, dvs. lod mig ikke provokere i hverken den ene eller anden retning.

 

2. Jeg bruger det, når vi leger og han bider for hårdt. Nogle gange reagerer han, andre gange gør han ikke, men så falder konsekvensen.

 

 

 

3. Det gør vi heller ikke. Vi var ude og gå et kvarter i morges og Møffe virkede til at hygge sig. Da vi kom hjem, fik han dog et mildt flip, desværre Men det kunne stoppes med det samme.

 

 

 

4. Jeg tror aldrig, Møffes miljø har været egentligt ensformigt. Han har selvfølgelig haft den traditionelle aftentur, den har jo ført forskellig leg med sig med andre hunde, vi har trænet forskellige ting herhjemme. Så har vi, fx., været på ferie, så har vi været på besøg, så har vi været til skue/udstilling. Så ensformigt, nej, det har det ikke været.

 

Nej det tror jeg heller ikke jeres dag er. Jeg påpegede bare, at man skal være opmærksom på, at man ikke pga af frygt for at hunden får et flip, gør dens dag kedelig og uden nye oplevelser (bare engang i mellem i hvert fald) :blink:

 

 

 

Ska' nok prøve! :kys:

 

 

 

5. Forhåbentligt kommer vi aldrig derud igen! Men igen, i bund og grund var han nok ikke 100% bevidst om, hvad han gjorde i flippet, så derfor tænker jeg også, om det er fair at skælde kræet ud for det? Tænker på noget, at når jeg tænker til, så synes jeg egentlig han virkede til at reagere på "Av Møffe", som om han pludselig opfattede hvad der skete... Men er jo langt fra sikker, for opfattede ikke rigtig tingene i situationen... Og han genoptog gravningen i gulvet igen bagefter..

 

 

 

 

 

Tark :kys:

 

 

1. Nej det mener jeg ikke du bør. Jeg bruger ikke selv line, netop fordi jeg også synes det giver noget spildtid der hvor jeg skal hente linen og derefter give ham den på.

 

2. Ok, men der er jo stadig forskel på legebid og så markering. Jeg ville nok ikke blande de to "kommandoer sammen. Men bruge "nej" til markering og fjerne ham med det samme fra rummet.

 

3. Emil kan også få de der små flip når vi har været ude. Er ret sikker på det er meget almindeligt - Bare han lærer at falde til ro lidt efter. Han SKAL jo lære at håndtere og gå en tur på 15 min. ellers vil han altid lade sig overstimulere af alt og intet og det dur jo ikke. Langsomt vil han vænne sig til stimuleringen og så bliver han jo også ældre. Et barn gror jo også fra deres tudeflip mv som opstår pga overtræthed. :blink:

 

4. Nej det tror jeg heller ikke jeres dag er. Jeg påpegede bare, at man skal være opmærksom på, at man ikke pga af frygt for at hunden får et flip, gør dens dag kedelig og uden nye oplevelser (bare engang i mellem i hvert fald) :blink:

 

5. Nej det tror jeg du kan have ret i

 

 

PS Hvordan citerer man afsnit...kan jeg simpelthen ikke lure.....

[Gæst Buddha]

PS Hvordan citerer man afsnit...kan jeg simpelthen ikke lure.....

 

Ved siden af "citer" knappen kan du trykke 1 gang, dette kan gøres på flere forskellige indlæg, så når du trykker besvar, får du alle indlæggende med, og kan redigere i hvilke dele du svarer på.

 

Åhh, det var vist ikke det du spurgte om...

 

Du trykker citer, markerer den del du vil svare på først, trykker "quote" knappen herinde hvor du besvarer, den sætter QUOTE og /QUOTE rundt om det markerede, det kan du gøre flere gange. Du skriver så bare det du vil svare efter /quote.

Det er den som ligner en firkantet talebobbel.

Redigeret September 6, 2009 af Buddha
at jeg ikke kan læse?

[bernerazuro]

1. Nej det mener jeg ikke du bør. Jeg bruger ikke selv line, netop fordi jeg også synes det giver noget spildtid der hvor jeg skal hente linen og derefter give ham den på.

 

Hehe, ja.

 

Og så er det ligesom også, at det lidt er det forkerte konsekvensen falder i forhold til, tænkte jeg

 

2. Ok, men der er jo stadig forskel på legebid og så markering. Jeg ville nok ikke blande de to "kommandoer sammen. Men bruge "nej" til markering og fjerne ham med det samme fra rummet.

 

Det kan du have ret i. Det var bare den reaktion der faldt mest naturligt fra min side i situationen

3. Emil kan også få de der små flip når vi har været ude. Er ret sikker på det er meget almindeligt - Bare han lærer at falde til ro lidt efter. Han SKAL jo lære at håndtere og gå en tur på 15 min. ellers vil han altid lade sig overstimulere af alt og intet og det dur jo ikke. Langsomt vil han vænne sig til stimuleringen og så bliver han jo også ældre. Et barn gror jo også fra deres tudeflip mv som opstår pga overtræthed. :blink:

 

Det "sjove" er jo bare, at han før har kunnet kapere længere ture af varighed på op mod 3 kvarter til en time, hvor han størstedelen af tiden har været sammen med andre hunde. Men det har måske nok været for meget i sidste ende og det giver sig så i udslag nu..

 

Men ja, der er nok flere faktorer der spiller ind i alt det her. Udstillingen i weekenden kunne jeg også godt forestille mig stadig havde nogle eftervirkninger i torsdags, sammen med dyrlægebesøg tirsdag og så alt det om torsdagen.

 

4. Nej det tror jeg heller ikke jeres dag er. Jeg påpegede bare, at man skal være opmærksom på, at man ikke pga af frygt for at hunden får et flip, gør dens dag kedelig og uden nye oplevelser (bare engang i mellem i hvert fald) :blink:

 

Jeg forsøger at gøre mit bedste for, at han hverken bliver over -eller understimuleret. Det er noget af en balancegang, men i dag er faktisk gået helt fint synes jeg. Han har sovet det meste af dagen og har været fin til at falde til ro selv, jeg har godt nok jublet et par gange indindig! :-D Dog gik det lidt galt, da vi pludselig fik gæster og der måtte jeg så "fixere" ham i en længere periode - vel et kvarter jeg sad og holdt ham - før han faldt til ro. Og så sov han næsten også uafbrudt og fandt selv ro, når han vågnede

 

5. Nej det tror jeg du kan have ret i

 

Jeg håber og be'r til, at jeg har ret :

[Nollike]

Rikke jeg skyder lige fra hoften her Der er nok hverken en rød tråd eller et konkret svar på hvad du skal gøre, men jeg har gjort mig nogle tanker igennem din tråd:

 

Først og fremmest :ae: og :kys: Det er sk**e svært at få en hundehvalp, især når man har ambitioner om at gøre det perfekt :blink: Jeg tror at du er faldet i den samme fælde som jeg er: Alt skal være både pædagogisk korrekt og perfekt i en stor lykkelig symbiose Man glemmer bare lige en enkelt ting: Det er altså ikke tøjbamser eller barbidukker vi har med at gøre, det er levende væsener som nogle gange har en lidt anden dagsorden end vi har :blink: Jeg tror at både du og jeg engang imellem glemmer noget så banalt som almindelig sund fornuft Personligt ønsker jeg mig til tider tilbage til de gode gamle dage da jeg fik Futte, hvor jeg faktisk ikke anede noget som helst om hundehold (eller næsten i hvert fald) og simpelthen kørte det på sund fornuft og hvad jeg lige følte var rigtigt i den givne situation, uden at tænke specielt meget over om det var "rigtigt" eller "forkert". Jeg har da gjort nogle ting jeg har fortrudt efterfølgende (f.eks. fik jeg Futte en fredag og skulle på arbejde om mandagen = jeg lod en 14 mdr. gammel hund som lige var blevet fjernet fra alt hvad han kendte, være alene en hel arbejdsdag ) Futte reagerede (naturligt nok) med at splitte ting og sager ad, men efterhånden gik det faktisk på mirakuløs vis over af sig selv og sådan var det med mange ting, jeg vidste ikke hvad "det rigtige" var, men eftersom Futte endte med at være en glad, tryg, kærlig og ikke mindst godt opdraget hund, så er NOGET da gjort "rigtigt" ik'? :blink:

Og nu har jeg så AutoNoomi, hvor jeg er blød i mine opdragelsesmetoder, pædagogisk korrekt (eller forsøger i hvert fald at være det), analyserer både det ene og det andet osv. osv. og hun er så som "belønning" til tider er ved at drive mig til vanvid Ganske vist er hun en helt anden type hund end Futte var og jeg håber også at det bliver bedre med tiden, men der hvor jeg vil hen er ikke at du skal til at give Møffe tæsk i stedet for mad eller noget i den stil, men at både du og jeg nok til tider kunne have godt af at reagere mere umiddelbart i stedet for først at skulle tænke "hvad var det nu lige *** ville have sagt om den situation, eller hvad står der i bøgerne".

Ulempen ved at få mere viden er at man (indtil man ved RIGTIG meget) nemt bliver usikker på om man gør det rigtige Man burde kunne gå fra at vide næsten ingenting til at vide RIGTIG MEGET, den der mellemfase er noget møg

Jeg tror egentlig ikke at vi finder ud af om vi har gjort det godt nok før vores hunde er blevet "rigtig" voksne oven i hovederne (så god fornøjelse, du har lang vej igen ), men måske kan det godt betale sig engang imellem at prøve at glemme alt det man har lært og bare reagere uden at tænke så meget over tingene...? Så når nu Møffe graver i gulvet, så fjern ham eller gør som du umiddelbart føler for UDEN at gruble så meget over om du skæmmer ham for livet :ae: Jeg er godt klar over at der bliver aflivet alt for mange hunde i Danmark pga. adfærdsproblemer, men der er altså også rigtig mange som fungerer ganske udmærket uden at have ejere der ved ret meget om hundeadfærd/opdragelse, så det KAN lade sig gøre Dermed ikke sagt at man ikke skal forsøge at sætte sig ind i hundes adfærd og hvordan de trives bedst, jeg tror bare at vi skal passe på ikke at gøre det til så stor en videnskab at have hund, at det nærmest er en umulig opgave at håndtere

[bernerazuro]

Rikke jeg skyder lige fra hoften her Der er nok hverken en rød tråd eller et konkret svar på hvad du skal gøre, men jeg har gjort mig nogle tanker igennem din tråd:

 

Først og fremmest :ae: og :kys: Det er sk**e svært at få en hundehvalp, især når man har ambitioner om at gøre det perfekt :blink: Jeg tror at du er faldet i den samme fælde som jeg er: Alt skal være både pædagogisk korrekt og perfekt i en stor lykkelig symbiose Man glemmer bare lige en enkelt ting: Det er altså ikke tøjbamser eller barbidukker vi har med at gøre, det er levende væsener som nogle gange har en lidt anden dagsorden end vi har :blink: Jeg tror at både du og jeg engang imellem glemmer noget så banalt som almindelig sund fornuft Personligt ønsker jeg mig til tider tilbage til de gode gamle dage da jeg fik Futte, hvor jeg faktisk ikke anede noget som helst om hundehold (eller næsten i hvert fald) og simpelthen kørte det på sund fornuft og hvad jeg lige følte var rigtigt i den givne situation, uden at tænke specielt meget over om det var "rigtigt" eller "forkert". Jeg har da gjort nogle ting jeg har fortrudt efterfølgende (f.eks. fik jeg Futte en fredag og skulle på arbejde om mandagen = jeg lod en 14 mdr. gammel hund som lige var blevet fjernet fra alt hvad han kendte, være alene en hel arbejdsdag ) Futte reagerede (naturligt nok) med at splitte ting og sager ad, men efterhånden gik det faktisk på mirakuløs vis over af sig selv og sådan var det med mange ting, jeg vidste ikke hvad "det rigtige" var, men eftersom Futte endte med at være en glad, tryg, kærlig og ikke mindst godt opdraget hund, så er NOGET da gjort "rigtigt" ik'? :blink:

Og nu har jeg så AutoNoomi, hvor jeg er blød i mine opdragelsesmetoder, pædagogisk korrekt (eller forsøger i hvert fald at være det), analyserer både det ene og det andet osv. osv. og hun er så som "belønning" til tider er ved at drive mig til vanvid Ganske vist er hun en helt anden type hund end Futte var og jeg håber også at det bliver bedre med tiden, men der hvor jeg vil hen er ikke at du skal til at give Møffe tæsk i stedet for mad eller noget i den stil, men at både du og jeg nok til tider kunne have godt af at reagere mere umiddelbart i stedet for først at skulle tænke "hvad var det nu lige *** ville have sagt om den situation, eller hvad står der i bøgerne".

Ulempen ved at få mere viden er at man (indtil man ved RIGTIG meget) nemt bliver usikker på om man gør det rigtige Man burde kunne gå fra at vide næsten ingenting til at vide RIGTIG MEGET, den der mellemfase er noget møg

Jeg tror egentlig ikke at vi finder ud af om vi har gjort det godt nok før vores hunde er blevet "rigtig" voksne oven i hovederne (så god fornøjelse, du har lang vej igen ), men måske kan det godt betale sig engang imellem at prøve at glemme alt det man har lært og bare reagere uden at tænke så meget over tingene...? Så når nu Møffe graver i gulvet, så fjern ham eller gør som du umiddelbart føler for UDEN at gruble så meget over om du skæmmer ham for livet :ae: Jeg er godt klar over at der bliver aflivet alt for mange hunde i Danmark pga. adfærdsproblemer, men der er altså også rigtig mange som fungerer ganske udmærket uden at have ejere der ved ret meget om hundeadfærd/opdragelse, så det KAN lade sig gøre Dermed ikke sagt at man ikke skal forsøge at sætte sig ind i hundes adfærd og hvordan de trives bedst, jeg tror bare at vi skal passe på ikke at gøre det til så stor en videnskab at have hund, at det nærmest er en umulig opgave at håndtere

 

Hmm, er ikke sikker på, at jeg kan overskue dit indlæg godt nok (er træt), men prøver at svare :blink:

 

Jeg synes personligt ikke, at jeg er slem til at overanalysere Møffe og griber også engang i mellem ind "umiddelbart" (for bagefter at fortryde, for kan se, at det faktisk kun gjorde ondt værre), som du beskriver. Men var temmelig chokeret i situationen, hvor han gravede, til at starte med, fordi jeg prøvede at tyde hans signaler - mente han det alvorligt, eller var det bare leg HELT ude på overdrevet? For han har det med at overdrive med knurren, jo mere desperat han er, og det forvirrede mig jo ekstra meget (jeg ved ikke, jeg har svært ved at høre forskel på lege-knurren og alvors-knurren, også derfor jeg altid har haft det p*sse svært med hunde, der legeknurrer Og jeg har hørt hunde, der knurrede af alvor... Man kan kun håbe, at jeg lærer det med tiden, og ellers må jeg fortsætte med at gå efter kropssproget :blink:) Hele situationen i det hele taget, for det kom som lyn fra en klar himmel.. Han lagde sig (angiveligt) ned for at sove på siden, hvorefter forbenene pludselig begyndte at køre på ham.. Og han har jo før reageret på denne måde, grundet overstimulering og søgte derfor råd herinde.. Og ja... Nu har vi kørt tre rolige dage, og synes som sagt det virker til, at der er fremskridt.. At der så kom gæster idag, grrr, det var ikke så godt! Så i morgen kommer nok også til at blive slapper-dag, hvorefter jeg langsomt vil gå lidt "op".

 

Æhm, var det egentlig et svar der gav mening i forhold til dit indlæg? Tror bare jeg er træt, det kan være du får et nyt ét i morgen

[Gæst ThomasTBO]

Jeg er særdeles enig i meget af det Nollike lige har skrevet. Jeg har fulgt denne og den anden tråd fra sidelinien, uden at kunne komme med nogle bud på løsninger, for jeg synes let det bliver så teoretisk og 'teknisk' at komme med råd udefra og bagefter selve situationerne.

 

Skal der fjernes ½ minuts aktivering her eller der? Skal den flyttes til efter den og den gåtur? Skal man bruge det eller det tonefald osv? Det er meget let at gå i panik over og febrilsk begynde at flytte rundt på rutiner oa., for hvad siger bøgerne nu lige?

 

Jeg læser bunkevis af hundebøger ja, men i det daglige forholder jeg mig langt mere til min 'mavefornemmelse', intuition og endda pludselige indskydelser, end jeg bruger bøgerne til at definere min omgang med hundene. Bøgerne er gode til at inspirere, til at skabe forståelse for, hvorfor visse ting fører til visse andre ting osv. De sætter også ofte ord på ting man ikke kunne definere, men når jeg er sammen med hundene, foretrækker jeg at være i deres verden - den umiddelbare og håndgribelige - fremfor hele tiden at spekulere på teori og teknik.

 

Jeg ved godt dette ikke er noget svar på problemet med Møffe, men ud fra alle dine spekulationer, Rikke, kunne det nogle gange godt lyde som om du er ved at køre fast i 'pædagogiske dogmer' og definitioner... at det måske gør dig anspændt og stresset. At du i din iver efter at gøre alt rigtigt måske kan have tendens til at glemme at være umiddelbar, til stede?

 

Uanset hvad, så ønskes du og Møffe :5up: med at komme på rigtig bølgelængde igen. I skal nok klare det!!!

[bernerazuro]

Må lige ud med min lykke!

 

I går da vi kom hjem fra morgenturen, fik Møffe jo et mildt flip. Vi gik så turen igen i dag, i håb om, at det ikke ville være for meget igen. Og jo, han var oppe at køre, da vi kom hjem, MEN! Han nåede ikke derud, hvor han begyndte at grave i gulvet :klap2:

 

Så jeg TROR, vi er på rettet vej :klap:

[PinPoynter]

dejligt :blink:

[Gæst jeanett25]

Må lige ud med min lykke!

 

I går da vi kom hjem fra morgenturen, fik Møffe jo et mildt flip. Vi gik så turen igen i dag, i håb om, at det ikke ville være for meget igen. Og jo, han var oppe at køre, da vi kom hjem, MEN! Han nåede ikke derud, hvor han begyndte at grave i gulvet :klap2:

 

Så jeg TROR, vi er på rettet vej :klap:

 

Det lyder godt

[bernerazuro]

Wuuhuu!

 

Møffe har nu ikke gravet i gulvet i to HELE dage og ej heller i dag :klap2:

 

Derudover er han også faldet meget mere til ro, hvor han før kunne gå hvileløst rundt og man var nød til at tage fat i ham og holde ham, til han faldt ned :klap2:

 

Jeg er bare så GLAD :klap2: :klap2:

 

Tusind tak for hjælpen og støtten! :kys:

[Zaz-zaz]

Det var dælme dejligt at høre....både for dig og den bette Møffe-mand :5up: