Hop til indhold

Excel-erated learning


Lonny
 Share

Recommended Posts

Det er meget sjovt med lige det du nævner der... hvis jeg har at gøre med f.eks. en bange eller aggressiv hund på internatet, så har jeg en intuitiv forestilling om, at jeg ikke bør 'floode' hunden med det ene besøg efter det andet, men sørge for at vente nogen tid mellem hvert besøg. Hvis vi siger at en hund skal 'besøges' (= hilses på/ses) 10 gange, før man opnår en ønsket virkning, så mener jeg, at det ikke duer bare at komme og gå 10 gange på 5 minutter. Jeg forestiller mig, at 'besøget' skal have tid til at fordøjes. Man kommer ud, går forbi og siger hej/hilser kort på hunden. Går så igen og venter 'et stykke tid' før man vender tilbage. Ellers har jeg en ide om, at hunden ikke får tid til at kapere det/færdigbearbejde det - lidt ligesom det med hunde der oplever farlige situationer på gåture, at man venter til hunden er faldet til ro og kan forlade stedet uden ophidselse.

 

Ja for det første så når den ikke at fordøje det den oplevede, og er dermed heller ikke klar til næste oplevelse. Men som jeg også forstod princippet, så lærer hunden at der med 2 sekunders interval vil komme en ind ad døren, og dette lære den så at forholde sig til. Men den vil stadig reagerer med angst når du så vender tilbage 4 timer senere, da den ikke var forberedt på dette. Så den lærer intervallerne at kende, og dette er en stor del af det den lærer af situationen. Så hvis ikke det er meningen at den skal lære at noget sker med 2 minutters intervaller, så er man nødt til at gøre tiden i mellem øvelserne længere, og tidspunkterne skal også være mere uforudsigelige, så den lærer at generalisere, og ikke bare siger, nå ja, det sker hvert andet minut i 10 minutter, og så er det heldigvis overstået...

 

Orv, jeg ved godt, at jeg er laaaangt bagefter - men det her er spændende!

 

Lige netop det, du skriver der, er det, der meget ofte går galt, når vi træner vores hunde! Vi er følelsesmæssigt meget tæt knyttede til dem og vil gerne gøre det så godt som muligt - derfor tænker vi på alle mulige bagvedliggende grunde til, at en given øvelse ikke fungerer. Istedet for at se på, hvad der sker!

 

Tit går det galt for instruktører også - istedet for blot at konstatere, hvad der sker, kommer vi tit med alle mulige indpakkede versioner af historien.... "han er nok træt", "måske er hun på vej i løbetid", "I har nok lavet øvelsen for mange gange"

 

Vi KAN ikke læse, hvad der foregår i hovedet på hundene - derfor er det rigtig sundt at træne sig selv i at se, HVAD der foregår istedet for at fokusere på HVORFOR. Jeg har af og til praktiseret dette på mit konkurrencehold - simpelthen sat folk sammen 3 og 3 og bedt dem observere og neutralt videreformidle det, de har set. Forsøg 1, fører gjorde sådan og sådan, hunden gjorde sådan og sådan osv. osv. Og det virker! Det er svært for folk, fordi det går tættere på end alle undskyldningerne - men det er meget nemmere at agere ud fra fakta end fra alle mulige tankespind.

 

Tror du at grunden til at vi gør det er at, det er lettere at finde på disse "undskyldninger" end at forholde sig til problemet?

Jeg tror ikke altid at dette er grunden, jeg tror, at vi som mennesker er opdraget til at udvise empati, altså at sætte sig ind i de bagvedliggende grunde for hvorfor andre individer reagerer som de gør. Og dette er så stor en del af os, at vi har meget svært ved at slippe det, også selvom det ikke er brugtbart i situationen. Vi har simpelthen et behov for at forstå hvorfor, også selvom vi slet ikke kan være sikre på, at det "hvorfor" vi finder frem til er rigtigt. Vi har brug for at sætte ting ind i kasser, så vi kan forstå dem, og derfor forsøger vi at sætte et label på før vi forsøger at løse problemet.

 

Det minder mig også om noget jeg læste - og jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om, hvor :evil: sandsynligvis enten Hallgren eller Barry Eaton ("Dominans og Lederskab - Fakta Eller Overtro?"). Forfatteren skrev, at mange af de ting 'vi' tilskrev dominans, i virkeligheden skyldtes noget langt mere simpelt: at hunden gjorde noget, fordi den kunne og/eller fordi den fik noget ud af det, punktum. Altså f.eks. hunden hopper op i sofaen, ikke for at overtage verdensherredømmet, men fordi den KAN hoppe op i sofaen og fordi der er rart at ligge.

 

Det er Eaton.

 

Ja, mange, mange hundeejer VIL have en forklaring på ALT hvad hunden foretager sig, alt skal dissekeres og fortolkes.

 

Pudsigt nok spørger de ikke sig selv om HVORFOR trækker min hund?

 

HVORFOR kommer han ikke når jeg kalder?

Osv.

 

Hunden trækker fordi den har lært det kan betale sig - og fordi den kan, så simpelt er det jo.

 

Hunden kommer ikke fordi den har erfaret det er mere givende at lade være - og fordi den kan lade være!

 

Lidt anvendt simpel logik kunne gavne mange hunde/ejer relationer.

 

Jeg tror også at simpel logik ville kunne løse rigtig mange problemer, men som nævnt længere oppe, så tror jeg at det er ubevidst at folk gør det så svært for sig selv. Logik virker nogen gange følelseskoldt, og derfor har folk brug for at vide "hvorfor". Når man på den måde skal sætte sig ned og kigge ene og alene logisk, så tror jeg at nogen folk føler, at de gør deres hund til en ting, og de vil jo så gerne gøre den til et menneske...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Ja for det første så når den ikke at fordøje det den oplevede, og er dermed heller ikke klar til næste oplevelse. Men som jeg også forstod princippet, så lærer hunden at der med 2 sekunders interval vil komme en ind ad døren, og dette lære den så at forholde sig til. Men den vil stadig reagerer med angst når du så vender tilbage 4 timer senere, da den ikke var forberedt på dette. Så den lærer intervallerne at kende, og dette er en stor del af det den lærer af situationen. Så hvis ikke det er meningen at den skal lære at noget sker med 2 minutters intervaller, så er man nødt til at gøre tiden i mellem øvelserne længere, og tidspunkterne skal også være mere uforudsigelige, så den lærer at generalisere, og ikke bare siger, nå ja, det sker hvert andet minut i 10 minutter, og så er det heldigvis overstået...

 

Hvis hunden lærer intervallerne at kende har man været for firkantet i sin træning. Det er den ene ting.

 

Den anden er, at arbejder man UNDER hundens tolerancegrænse, så ER den jo ikke bange, når den efterlades.

 

Jeg tror også at simpel logik ville kunne løse rigtig mange problemer, men som nævnt længere oppe, så tror jeg at det er ubevidst at folk gør det så svært for sig selv. Logik virker nogen gange følelseskoldt, og derfor har folk brug for at vide "hvorfor". Når man på den måde skal sætte sig ned og kigge ene og alene logisk, så tror jeg at nogen folk føler, at de gør deres hund til en ting, og de vil jo så gerne gøre den til et menneske...

 

Sikkert... Vi kan jo bare se hvad der kommer af reaktioner når jeg f.eks. skriver at man er nødt til at gemme sine følelser væk, når man arbejder med hundens angst.

Det er ikke velset at sige sådan.

 

Jeg har stået og vrælet indvendigt i situationer hvor jeg bare har vidst, at hvis jeg ikke viste ro og balance i situationen ville min hunds oplevelse forværres mange gange.

Så kan man have lige så ondt af dem det skal være...

 

Hvis nu vi mennesker forsøgte at have udgangspunkt i HUND og ikke i MENNESKE, så ville det meget ofte være meget nemmere at hjælpe og at træne sin hund.

 

Men gennemsnitshundeejeren er IKKE observant, det skal læres for de flestes vedkommende.

 

Men det er iøvrigt en god bog :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis hunden lærer intervallerne at kende har man været for firkantet i sin træning. Det er den ene ting.

 

Den anden er, at arbejder man UNDER hundens tolerancegrænse, så ER den jo ikke bange, når den efterlades.

 

 

 

Sikkert... Vi kan jo bare se hvad der kommer af reaktioner når jeg f.eks. skriver at man er nødt til at gemme sine følelser væk, når man arbejder med hundens angst.

Det er ikke velset at sige sådan.

 

Jeg har stået og vrælet indvendigt i situationer hvor jeg bare har vidst, at hvis jeg ikke viste ro og balance i situationen ville min hunds oplevelse forværres mange gange.

Så kan man have lige så ondt af dem det skal være...

 

Hvis nu vi mennesker forsøgte at have udgangspunkt i HUND og ikke i MENNESKE, så ville det meget ofte være meget nemmere at hjælpe og at træne sin hund.

 

Men gennemsnitshundeejeren er IKKE observant, det skal læres for de flestes vedkommende.

 

Men det er iøvrigt en god bog :-D

 

Det er altså heller ikke helt let at blive observant. Det kræver, at man arbejder på en helt anden måde en man er vant til, og det kræver meget mere planlægning.

 

For at være observant, så kræver det en del mere forarbejde, hvor man sætter sig ned og finder ud af hvad man skal kigge efter, hvad man forventer, hvordan man skal reagerer hvis der sker det man forventer, og især hvordan man skal reagerer hvis der ikke sker det man forventer.

 

Dette kræver meget mere planlægning, og gennemtænkning af hvad det egentlig er man vil med denne træningssituation. Og jeg skal da være ærlig at indrømme at jeg er en af dem der i træningssituationer (almindelig træning, ikke problemadfærd) ikke er særlig god til at planlægge. Jeg tager da for det meste en håndfuld godbidder og går ud i haven uden at have den helt store plan klar. Men mine resultater bliver jo så også derefter...

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis hunden lærer intervallerne at kende har man været for firkantet i sin træning. Det er den ene ting.

 

Den anden er, at arbejder man UNDER hundens tolerancegrænse, så ER den jo ikke bange, når den efterlades.

 

Det var også derfor jeg forsøgte at komme bort fra det med at efterlade den i en stress situation, der var nemlig ikke det jeg mente med mit oprindelige indlæg.

 

Short-term habituation occurs more readily if the repetitions occur at short intervals

 

kontra

 

Long-term habituation occurs more readily if the repetitions occur at long intervals

 

Derimod mente jeg at hunden ikke kun lærte af det der skete, men også af intervallerne af træning.

 

Vi mennesker har det jo nok med at arbejde i rytme, og f.eks. er der nogen der tror at de har lært hunden værdien af en klikker, ved at stå og klikke 50 gange og give en godbid hver gang. Men hvis du klikker med 2 sekunders mellemrum hver gang, så lærer hunden kun at den får godbidder hvert andet sekund, den forbinder det højst sandsynlig ikke med klikkeren

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Det er altså heller ikke helt let at blive observant. Det kræver, at man arbejder på en helt anden måde en man er vant til, og det kræver meget mere planlægning.

 

Det er rigtigt.

 

Det kan være en super træning at se på andre hunde.

 

Beslutte sig for at denne gang vil jeg se efter hvor mange gange hunden tager øjenkontakt uden at blive opfordret til det.

Og se hvor ofte det bliver honoreret af ejer.

 

Se hvor ofte ejer forsøger at få hundens opmærksomhed og hvor ofte det lykkes og hvordan.

 

Simpelthen en enkelt eller to ting.

 

Mine instruktørelever blev sat til at lave sådanne observationer de første mange gang de overværede min træning.

En hund og en ejer - en handling.

 

Det er utrolig lærerigt og giver også en selv en meget større bevidsthed om hvad man selv gør.

 

Man kan også bruge hundeprogrammerne i TV til det; hvor mange gange forsøgte hunden at dæmpe Millan, hvor mange gange roste han ( host host) sov osv osv.

 

Med rutinen følger så at man kan se mange ting på én gang, det er en del af instruktørens job. Observationsevne er et must i den branche.

 

 

For at være observant, så kræver det en del mere forarbejde, hvor man sætter sig ned og finder ud af hvad man skal kigge efter, hvad man forventer, hvordan man skal reagerer hvis der sker det man forventer, og især hvordan man skal reagerer hvis der ikke sker det man forventer.

 

Ja på egen hund. Prøv andres først det er meget nemmere, for der har man ikke noget i klemme :-D

 

Dette kræver meget mere planlægning, og gennemtænkning af hvad det egentlig er man vil med denne træningssituation. Og jeg skal da være ærlig at indrømme at jeg er en af dem der i træningssituationer (almindelig træning, ikke problemadfærd) ikke er særlig god til at planlægge. Jeg tager da for det meste en håndfuld godbidder og går ud i haven uden at have den helt store plan klar. Men mine resultater bliver jo så også derefter...

 

Der skal være et vist mål af struktur på. Målet skal være klart defineret og delmålene også.

 

Lonny dog, tsk tsk :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Det var også derfor jeg forsøgte at komme bort fra det med at efterlade den i en stress situation, der var nemlig ikke det jeg mente med mit oprindelige indlæg.

 

 

 

Derimod mente jeg at hunden ikke kun lærte af det der skete, men også af intervallerne af træning.

 

Vi mennesker har det jo nok med at arbejde i rytme, og f.eks. er der nogen der tror at de har lært hunden værdien af en klikker, ved at stå og klikke 50 gange og give en godbid hver gang. Men hvis du klikker med 2 sekunders mellemrum hver gang, så lærer hunden kun at den får godbidder hvert andet sekund, den forbinder det højst sandsynlig ikke med klikkeren

 

Det er rigtigt

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Der skal være et vist mål af struktur på. Målet skal være klart defineret og delmålene også.

 

Lonny dog, tsk tsk :-D

 

:oops: Jeg ved det godt :oops:

 

Men jeg tror at du har ret i, at det er en god idé at starte med en anden hund end ens egen, så man ikke har følelser i klemme når man skal til at lave denne objektive vurdering. Og så først derefter forsøge at overfører denne erfaring til ens egen hund, og når man forsøger med ens egen hund, så skal man nok ikke starte ud med et stort problem, men prøve at vælge noget man tror der er forholdsvist nemt at løse. Så kan man jo altid arbejde sig videre op derfra.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi mennesker har det jo nok med at arbejde i rytme, og f.eks. er der nogen der tror at de har lært hunden værdien af en klikker, ved at stå og klikke 50 gange og give en godbid hver gang. Men hvis du klikker med 2 sekunders mellemrum hver gang, så lærer hunden kun at den får godbidder hvert andet sekund, den forbinder det højst sandsynlig ikke med klikkeren

 

Lidt længere fremme i bogen kommer der et kapitel, der omhandler denne problematik :blink:

 

:oops: Jeg ved det godt :oops:

 

Men jeg tror at du har ret i, at det er en god idé at starte med en anden hund end ens egen, så man ikke har følelser i klemme når man skal til at lave denne objektive vurdering. Og så først derefter forsøge at overfører denne erfaring til ens egen hund, og når man forsøger med ens egen hund, så skal man nok ikke starte ud med et stort problem, men prøve at vælge noget man tror der er forholdsvist nemt at løse. Så kan man jo altid arbejde sig videre op derfra.

 

Af de kurser jeg - til videre - har været på, har jeg fået mere ud af at betragte andre træne og høre instruktørens kommentarer hertil, end jeg har af selv at være på med hund :oops:

 

Jeg finder meget nemmere at holde et vist overblik, når jeg ikke selv er på med egen hund, da jeg har en tendens til at være fanget i "nuet", når jeg går med Jacki og "automatisk" agere og reagere på det der sker mellem os eller i hende :neutral:

Link til indlæg
Del på andre sites

Lidt længere fremme i bogen kommer der et kapitel, der omhandler denne problematik :blink:

 

 

 

Af de kurser jeg - til videre - har været på, har jeg fået mere ud af at betragte andre træne og høre instruktørens kommentarer hertil, end jeg har af selv at være på med hund :oops:

 

Jeg finder meget nemmere at holde et vist overblik, når jeg ikke selv er på med egen hund, da jeg har en tendens til at være fanget i "nuet", når jeg går med Jacki og "automatisk" agere og reagere på det der sker mellem os eller i hende :neutral:

 

Det er også sådan jeg har det. Når jeg står med min egen hund, så er der alt for mange ting jeg skal gøre på én gang, og jeg ender derfor ofte med at reagerer her og nu, uden at tænke så forfærdeligt meget over det.

 

Men jeg er som person bare ikke sådan en der planlægger særlig meget, og det smitter helt klart også af på min træning. Jeg er mere sådan en der tager tingene som de kommer, og det kan være en rigtig god ting, bare ikke så meget når man skal opnå et bestemt mål :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
:oops: Jeg ved det godt :oops:

 

Men jeg tror at du har ret i, at det er en god idé at starte med en anden hund end ens egen, så man ikke har følelser i klemme når man skal til at lave denne objektive vurdering. Og så først derefter forsøge at overfører denne erfaring til ens egen hund, og når man forsøger med ens egen hund, så skal man nok ikke starte ud med et stort problem, men prøve at vælge noget man tror der er forholdsvist nemt at løse. Så kan man jo altid arbejde sig videre op derfra.

 

Det kan man nemlig.

 

Og det behøver jo ikke være problematisk adfærd man observerer, men bare en bestemt adfærd

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Af de kurser jeg - til videre - har været på, har jeg fået mere ud af at betragte andre træne og høre instruktørens kommentarer hertil, end jeg har af selv at være på med hund :oops:

 

Jeg finder meget nemmere at holde et vist overblik, når jeg ikke selv er på med egen hund, da jeg har en tendens til at være fanget i "nuet", når jeg går med Jacki og "automatisk" agere og reagere på det der sker mellem os eller i hende :neutral:

 

Præcis!

 

Derfor kan det faktisk være en god hjælp at første gang på træningspladsen er uden hund og så har instruktøren en demohund eller en anden har en hund som er på begynderiveau.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mulline

 

Man kan også bruge hundeprogrammerne i TV til det; hvor mange gange forsøgte hunden at dæmpe Millan' date=' hvor mange gange roste han ( host host) sov osv osv.[/quote']

 

Måske kunne man også optage sine egne trænings sekvenser , Lonny er nemlig en knag til det der med at filme, det tror jeg også man kunne lære en del af:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Måske kunne man også optage sine egne trænings sekvenser , Lonny er nemlig en knag til det der med at filme, det tror jeg også man kunne lære en del af:-D

 

Fedter du for at jeg skal komme ud og filme dig :blink:

 

Jeg har optaget nogle af mine træningssekvenser, og det er utroligt lærerigt at sidde og se bagefter. Og nogen gange har jeg også lagt dem herind og spurgt hvad jeg gjorde forkert, og igen er det rigtig lærerigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mulline
Fedter du for at jeg skal komme ud og filme dig :blink:

 

Jeg har optaget nogle af mine træningssekvenser, og det er utroligt lærerigt at sidde og se bagefter. Og nogen gange har jeg også lagt dem herind og spurgt hvad jeg gjorde forkert, og igen er det rigtig lærerigt.

 

Nej dog ikke:mrgreen:

 

Jeg husker bare de gode optagelser du har lavet til hundetræffet:-D

 

Men vi har selv gjort det, og vi har også filmet meget da vi havde alle 4 rotter, det er utroligt lærerigt, og spændende, man opdager mange detaljer som man ikke lige ser i øjeblikket:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Nyt emne :-D

 

Salience and Overshadowing, s. 83

 

Her er emnet, at de signaler vi bruger, måske ikke altid er de samme vores hunde bruger...

 

Hunde lægger meget mere vægt på kropssprog end vi gør, vi bruger meget mere vores stemme. Så når vi tror at vores talte signal "sit" får vores hund til at sætte sig, så er det måske slet ikke det udtalte ord der får vores hund til at sætte sig, men den lægger måske mærke til at vi læner os lidt frem eller hvilket andet kropssprog vi nu ellers plejer (ubevist) at bruge når vi vil have vores hund til at sætte sig.

 

Hun giver et eksempel på en agillity træningsbane, hvor instruktørerne nogen gange giver eleverne besked på at føre deres hunde igennem banen, men uden at sige så meget som ét ord til deres hund. De fleste elever protesterer og siger at så kan de jo ikke fortælle deres hunde hvad de skal gøre, og derfor vil de ikke kunne gennemføre banen. Men i de fleste tilfælde viste det sig, at hunden sagtens kunne gennemføre banen uden at få verbale signaler fra deres fører, og i en del tilfælde gennemførte hunden rent faktisk banen bedre, når den kun skulle følge førens kropssprog og ikke blev forstyrret af førens "snak"...

 

Et andet eksempel jeg en gang læste, var om en garvet hundefører der skulle have sin dygtige hund med op til lydighedssprøve. Denne hund plejede at gøre det rigtig godt, og nå rigtig langt i konkurrencer, men denne gang nægtede den pure at "indkald med dæk", den nægtede simpelthen at "dække". Bagefter brugte de lang tid på analyserer hvad der gik galt, og til sidst gik det op for dem, at hun for første gang nogensinde havde løst hår til en prøve, og den hestehale (når hun drejede hovedet ved signalgivning) der plejede at signalere dæk var væk... Så snart hun satte håret op i hestehale igen, så var der ingen problemer med øvelsen...

 

Så måske er det ikke altid fordi at vores hunde er stædige, at de ikke gør hvad vi siger, måske giver vi bare ikke det signal som de tror er signalet til den givne øvelse?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Nyt emne :-D

 

Salience and Overshadowing, s. 83

 

Her er emnet, at de signaler vi bruger, måske ikke altid er de samme vores hunde bruger...

 

Hunde lægger meget mere vægt på kropssprog end vi gør, vi bruger meget mere vores stemme. Så når vi tror at vores talte signal "sit" får vores hund til at sætte sig, så er det måske slet ikke det udtalte ord der får vores hund til at sætte sig, men den lægger måske mærke til at vi læner os lidt frem eller hvilket andet kropssprog vi nu ellers plejer (ubevist) at bruge når vi vil have vores hund til at sætte sig.

 

Hun giver et eksempel på en agillity træningsbane, hvor instruktørerne nogen gange giver eleverne besked på at føre deres hunde igennem banen, men uden at sige så meget som ét ord til deres hund. De fleste elever protesterer og siger at så kan de jo ikke fortælle deres hunde hvad de skal gøre, og derfor vil de ikke kunne gennemføre banen. Men i de fleste tilfælde viste det sig, at hunden sagtens kunne gennemføre banen uden at få verbale signaler fra deres fører, og i en del tilfælde gennemførte hunden rent faktisk banen bedre, når den kun skulle følge førens kropssprog og ikke blev forstyrret af førens "snak"...

 

Et andet eksempel jeg en gang læste, var om en garvet hundefører der skulle have sin dygtige hund med op til lydighedssprøve. Denne hund plejede at gøre det rigtig godt, og nå rigtig langt i konkurrencer, men denne gang nægtede den pure at "indkald med dæk", den nægtede simpelthen at "dække". Bagefter brugte de lang tid på analyserer hvad der gik galt, og til sidst gik det op for dem, at hun for første gang nogensinde havde løst hår til en prøve, og den hestehale (når hun drejede hovedet ved signalgivning) der plejede at signalere dæk var væk... Så snart hun satte håret op i hestehale igen, så var der ingen problemer med øvelsen...

 

Så måske er det ikke altid fordi at vores hunde er stædige, at de ikke gør hvad vi siger, måske giver vi bare ikke det signal som de tror er signalet til den givne øvelse?

 

 

Mine hundeejere får gerne en test af de verbare signaler ved at de skal stå med ryggen til hunden og afgive signalet.

 

Langt de fleste hundeejere som "VED" at deres hunde kender de simpleste verbale signaler får sig en slem overraskelse når hunden ikke engang kan sætte sig på "sit" uden den skal om og kikke på ejeren forfra.

 

Noget andet er at der er en overdrevet træning af øjenkontakt rundt omkring og denne bevirker også at hunden skal have hele det visuelle billede af ejeren med for at forstå signalet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mine hundeejere får gerne en test af de verbare signaler ved at de skal stå med ryggen til hunden og afgive signalet.

 

Langt de fleste hundeejere som "VED" at deres hunde kender de simpleste verbale signaler får sig en slem overraskelse når hunden ikke engang kan sætte sig på "sit" uden den skal om og kikke på ejeren forfra.

 

Noget andet er at der er en overdrevet træning af øjenkontakt rundt omkring og denne bevirker også at hunden skal have hele det visuelle billede af ejeren med for at forstå signalet.

 

Kan jeg få dig til at uddybe ovenstående, jeg troede øjenkontakt var det aller vigtigeste, men det lyder som om du måske ikke er helt enig?

 

Oplevelsen med at hunden ikke forstår en verbale kommando hvis man på nogen måde gør noget anderledes end man plejer, den har jeg også set på flere kursus. Hvis f.eks. personen sætter sig på en stol og giver den samme kommando, eller personen bliver bedt om at stå på et ben eller noget andet fjollet, så aner hunden lige pludselig overhovedet ikke hvad det er den skal...

 

Jeg syntes rent faktisk at det er ret facinerende hvor "skævt" vi kan gå af hinanden, at det vi som ejere tror er signalet, viser sig overhovedet ikke at være signalet... Og det spændende er så, hvad er det egentlig for et signal hunden reagerer på, når nu det ikke er det vi troede det var...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Kan jeg få dig til at uddybe:

Noget andet er at der er en overdrevet træning af øjenkontakt rundt omkring og denne bevirker også at hunden skal have hele det visuelle billede af ejeren med for at forstå signalet.

 

Ja.

 

Jeg bruger også øjenkontakt til egne hunde og synes det er en god "kontrol" at have over sin hund.

Det er en hårfin balancegang.

 

Jeg har set hunde som var så tillært til øjenkontakt at de uden forudgående signal til øjenkontakt har søgt - og fået - øjenkontakten.

Altså at hunden selv søger og får vedvarende øjenkontakt og lærer intet at kunne uden denne.

 

Problemet er naturligvis ikke selve øjenkontakten, men overdrivelsen og det manglende signal til den.

 

Mange laver en øvelse hvor hunden selv skal søge om til ejers front for at kunne tage øjenkontakten og hunden bliver ualmindelig dygtig til dette, men får også et behov for samme øjenkontakt og virker hjælpeløs uden ift. at lave øvelser.

Fordi det indlæres uden signal til start.

 

Når jeg f.eks. vil slippe Pelle af linen, beder jeg ikke om kontakt, han har selv fundet ud af at det er det der muligvis udløser at linen klikkes af.

 

Da han var lille oplevede han at tilbudt øjenkontakt udløste at døren åbnedes og sådanne andre opdragelsesting.

Og det er fint nok.

 

Siger jeg imidlertid f.eks. "sit" vil han sætte sig uanset han kan se mine øjne eller ej fordi handlingen "sit" ikke er afhængig af øjenkontakt, men af det verbale signal.

Er vi i en træningssituation har han lært at øjenkontakt giver adgang til en øvelse og da tilbyder han det selv.

Vil jeg have øjenkontakt siger jeg hans navn. "Pelle" betyder "se på mig"...

 

Tilbyder han sig selv og det ikke lige passer ind i det jeg har tænkt mig, f.eks. hvis jeg sidder og læser får han et "ikke nu".

 

 

Jeg håber det giver mening..

 

Jeg har set hunde som var fantastiske til at gå fri ved fod, for at tage et eksempel. Når jeg så bad hundeejerne om at rette sit hoved frem i gåretningen og ikke gå og kikke sin hund i øjnene konstant, kunne hundene ikke gå fri ved fod!

De manglede de styrende øjne. De gik efter øjnene og ikke efter krop og gåretning.

Sådanne hunde vil banke lige direkte ind i et træ hvis hundeejeren styrede dem derhen, for de ser intet andet end ejerens øjne.

 

Eller hunde som kan mange øvelser, men kun så længe de er "inde under" hundeejeres krop så de kan få øjenkontakt tæt på.

 

 

Oplevelsen med at hunden ikke forstår en verbale kommando hvis man på nogen måde gør noget anderledes end man plejer, den har jeg også set på flere kursus. Hvis f.eks. personen sætter sig på en stol og giver den samme kommando, eller personen bliver bedt om at stå på et ben eller noget andet fjollet, så aner hunden lige pludselig overhovedet ikke hvad det er den skal...

 

Nemlig.

 

Eller ejer dækker hovedet med hænderne..

 

Jeg syntes rent faktisk at det er ret facinerende hvor "skævt" vi kan gå af hinanden, at det vi som ejere tror er signalet, viser sig overhovedet ikke at være signalet... Og det spændende er så, hvad er det egentlig for et signal hunden reagerer på, når nu det ikke er det vi troede det var..
.

 

Ja.

 

Desværrre giver netop dette også anledning til at rigtigt mange hunde får skæld ud og en utilfreds ejer, når hunden ikke gør det ejeren "VED" hunden kan.

Det er primært det jeg bruger demonstrationen på, at vise hundeejeren at din hund har ikke lært det du tror den kan, så du skal ikke være utilfreds med at den ikke gør det, men se at få måsen med dig og lære den det du troede den kunne.

 

Der er mange der får sig en aha oplevelse

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 4 weeks later...
  • 2 weeks later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...