At ynke sin hund

[Lonny]

Du har ikke kontrol over hvad din hund oplever i den situation.

Hunden kan fordybe sig 100% i det frygtindgydende og blive endnu mere bange. Den skal ikke forholde sig til dig, for du kan jo mærkes fysisk, altså giver du al hundens energi fri til at være opmærksom på det angstprovokerende.

 

Kontrol af en situation indebærer at du styrer hvad der sker. I situationen hvor man sidder passivt med sin hund har man sluppet kontrollen.

 

Afhængig af hvor angst hunden er kan det være fint nok bare at sidde og betragte. Det er absolut ikke fy fy.

 

Erfaringerne er bare at ved at skabe situationskontrol, og afledning på behørig afstand, får med hurtigere gode resultater. Hunden kommer sig meget hurtigere over angsten.

 

Noget andet er, at aktivitet dæmper stressen som hunden er i og dermed får man en langt hurtigere afreaktion, så hunden kan gå fra situationen styrket i stedet for, i værste fald, i alarmberedskab, som du beskev Luna var.

Alarmberedskabet giver større risiko for at hunden "opdager" en ny fare, det kan være noget den har hørt eller set mange gange tidligere, men som den pga opkørtheden oplever helt anderledes og dermed indtager i registret over farer.

 

Luna fik så sin afreaktion gennem fodersøget og det var fint

 

På en eller anden led tror jeg måske at vi er næsten enige :blink:

 

Som jeg skriver, så starter jeg med at bringe ro over situationen ved at berolige, men direkte derefter så går vi igang med at håndtere situationen, og det gør jeg netop på den måde som du beskriver. Den eneste forskel er, at jeg starter med at forsøge at få ro over situationen, og få hunden til at opfatte at jeg er ved dens side.

 

Nu vil jeg så heller ikke arbejde med en planlagt situation ved at starte med at berolige, det jeg beskriver er de pludseligt opståede situationer, i en planlagt situation ville jeg gøre præcis som du beskriver. Men her holder jeg mig jo også på en afstand der gør, at min hund ikke stresser så meget op at den slet ikke kan træne eller abstraherer fra det der skræmmer den.

 

Jeg skylder nok også at sige, at jeg sætter mig ved siden af hunden i maks ½-1 minut, hvorefter vi går i gang med at bearbejde oplevelsen.

Jeg føler bare, at dette ene minuts ro gør at jeg og min hund når hinanden på et følelsesmæssigt niveau hvor vi lettere kan arbejde videre med situationen. Men jeg kan sagten forestille mig, at med andre hunde ville det måske have den modsatte effekt. Men i eksemplet med helikopteren der var Luna klar til at styrte indenfor og gemme sig, men i stedet satte vi os ned i et minuts tid sammen, og herefter var hun klar til at blive udenfor, også selv om jeg gik ind og hentede godbidder.

[Gæst Ninjamor]

Hvad er så egentlig din holdning til en UHM test af en hund. Som jeg opfattede det var der adskilligt Bassen ikke var for stolt ved, men ifølge testfolkene var han god til at afreagere, men men men i den situation sætter man jo hunden i en stress / angst situationer i en halv times tid i træk uden man kan gøre hverken fra eller til som ejer. Er det fair eller unfair overfor dyret ?

 

Tjah...

 

Hunden bør være helt afreageret før den går videre til næste testemne og jeg har set testere som ikke kunne vurdere dette - efter min mening - så får testen jo et andet udfald end hvis hunden havde nået helt at afreagere.

 

Set ift hund/ejer relation er det ikke så smart bare at lade hunden passe sig selv, men den får vel også hjælp fra ejeren hvis den bliver meget urolig?

 

Eller er det noget andet du mener?

[Splinten, mor og mig]

Jeg læser/hører tit at man ikke må ynke sin hund når den bliver bange for noget.

 

Men hvad er det at ynke sin hund, og er der nogen tilfælde hvor det er ok?

 

Forklaringen på hvorfor man ikke må ynke sin hund er, at så tror den først at situationen er farlig, men hvad nu hvis situationen rent faktisk var farlig, må man så heller ikke trøste sin hund?

 

Hvis ens hund bliver så bange for noget at halen ryger mellem benene og den søger din tryghed ved at komme hen og presse sig op ad dig, er det så at ynke den hvis du stille og roligt stryger den langs siden uden at sige noget? Og så først vælger at håndtere det hunden blev bange for, når den er faldet så meget til ro at den igen kan overskue situationen?

 

Hvad hvis hunden er kommet til skade, er det så også at ynke den, hvis man igen vælger at nusse den til ro før man forsøger at finde ud af hvor stor skaden er?

 

Eller hvad hvis din hund bliver overfaldet af en anden hund, er det så også at ynke den, hvis du igen forsøger at berolige den med stille kærtegn. Jeg mener, godt nok får du måske fortalt den at situationen var farlig, men var den ikke også det, og er det så ok at give hunden ret i at det var farligt?

 

Jeg syntes ind i mellem at det lyder som om man ikke må berolige sin hund når den bliver bange for noget, men er det ikke et tillidsbrud at skubbe den tryghedssøgende hund væk når den kommer til dig?

 

Jeg tror, at min holdning skinner lidt igennem i ovenstående, men hvad er din holdning?

 

 

Det eneste tidspunkt, hvor jeg ynker mine hunde, er som hvalpe, når de løber for langt væk og jeg så har gemt mig.... her bekræfter jeg dem i, at det var ubehageligt og lidt farligt, at de kom for langt væk...

 

Ellers ikke. Men det betyder jo ikke, at du behøver skubbe en tryghedssøgende hund væk - man kan jo sagtens bare opføre sig roligt og sikkert, og lade hunden søge én uden at man dermed ynker den.

[PinPoynter]

 

Her er mit spørgsmål så, er det (efter din opfattelse) forkert at sætte sig ned sammen med hende, og stryge hende beroligende alt imens vi sammen ser helikopteren flyve væk?

 

Hvis det virkede er det vel ikke forkert :blink: men jeg tror ikke jeg vill have sat mig ned sammen med hunden. Jeg ville nok pr¢ve at få den igang med en eller anden form for aktivitet så hurtigt som muligt, som du jo også efter f¢lgende gjorde med foders¢get.

[Gæst ThomasTBO]

Lige en lille sidekommentar.

 

Mine hunde falder til ro når jeg sætter mig sammen med dem og trækker vejret dybt, jeg ville selvfølgelig ikke gøre det hvis jeg mærkede, at de blev mere bange af det.

 

Lige præcis den der, har jeg også brugt meget... og oplevet at det giver ro og afslappethed! :5up:

[Lonny]

Lige præcis den der, har jeg også brugt meget... og oplevet at det giver ro og afslappethed! :5up:

 

Langt om længe en der forstår mig, det har jeg savnet i denne tråd

[Gæst mariannaa]

Altså Mimi har en del fobier, fx. fjerfobi

 

Hvis hun ser en fjer stopper hun op og står sådan og rokker frem og tilbage, hen mod fjeren, tilbage igen, hen mod fjeren osv. Ved de fobier plejer jeg at gå hen og røre fjeren og sige, nej sikke en søøøød fjer - der efter venter jeg tålmodigt til hun endelig tør snuse til fjeren og måske endda tage den i munden - så roser jeg hende. Desværre glemmer hun hurtigt for næste gang vi møder en fjer så er det, det samme show igen

 

På et tidspunkt blev hun omringet af 4 vildkatte, der skreg hun, og jeg tog hende op og trøstede hende - skulle det samme ske igen (eller lignende) så vil jeg naturligvis trøste hende.

[Gæst ThomasTBO]

Det bliver nok lidt abstrakt dette her og er udtryk for min egen helt personlige holdning - om det 'holder' videnskabeligt, skal jeg ikke kunne sige...

 

Men altså, helt personligt, så bryder jeg mig ikke om tanken om, helt og aldeles at ignorere ('overse') det 'farlige'. I min verden, sender det et signal til hunden om, at jeg ikke fatter en brik af problemet. Hvis en kammerat rædselsslagen siger, at nogen sigter på ham med en pistol, og du så bare udbryder "sikken et dejligt vejr det er idag", så giver du indtryk af, ikke at have hørt/forstået situationen. Hvis man ikke erkender den aktuelle situation, så kan man heller ikke tage stilling til den. Og tager man ikke stilling til den, så er det jo stadig op til hunden selv, at fortolke og forholde sig til situationen. Lyder det forståeligt?

 

Tika har heldigvis aldrig været bange for fyrværkeri, men kan da naturligvis godt blive forskrækket, hvis der pludselig lyder et brag. Her har jeg altid gjort det, at jeg siger "godt nytår!" med glad stemme. Det fortæller hende, at jeg hørte det også godt... og sikken da noget, hva'? Herefter er det glemt og ude af verden. Det var ikke noget.

 

Det var bare et eksempel, og skal nok undlade at komme med flere, men for mig drejer det sig om først, at lade hunden forstå at jeg ved hvad der foregår, derefter at tage stilling til situationen og konkludere, at den ikke er farlig.

[Therese]

Det bliver nok lidt abstrakt dette her og er udtryk for min egen helt personlige holdning - om det 'holder' videnskabeligt, skal jeg ikke kunne sige...

 

Men altså, helt personligt, så bryder jeg mig ikke om tanken om, helt og aldeles at ignorere ('overse') det 'farlige'. I min verden, sender det et signal til hunden om, at jeg ikke fatter en brik af problemet. Hvis en kammerat rædselsslagen siger, at nogen sigter på ham med en pistol, og du så bare udbryder "sikken et dejligt vejr det er idag", så giver du indtryk af, ikke at have hørt/forstået situationen. Hvis man ikke erkender den aktuelle situation, så kan man heller ikke tage stilling til den. Og tager man ikke stilling til den, så er det jo stadig op til hunden selv, at fortolke og forholde sig til situationen. Lyder det forståeligt?

 

Tika har heldigvis aldrig været bange for fyrværkeri, men kan da naturligvis godt blive forskrækket, hvis der pludselig lyder et brag. Her har jeg altid gjort det, at jeg siger "godt nytår!" med glad stemme. Det fortæller hende, at jeg hørte det også godt... og sikken da noget, hva'? Herefter er det glemt og ude af verden. Det var ikke noget.

 

Det var bare et eksempel, og skal nok undlade at komme med flere, men for mig drejer det sig om først, at lade hunden forstå at jeg ved hvad der foregår, derefter at tage stilling til situationen og konkludere, at den ikke er farlig.

Man behøver vel heller ikke nødvendigvis ignorere det der har udløst angsten - man skal bare ikke "hyle" om kap med hunden om hvor farligt det er. Men i stedet gøre ligesom dig og komme med en munter bemærkning. Eller som en anden her i tråden, som selv går forrest og viser hunden at det ikke er noget at være bange for. Og derefter kaste en godbid til den, så det ender med at synes at det er ret sjovt :blink:

[Birgitta]

Hvis Silke bliver bange for noget, så går jeg da hen og undersøger hvad det er, og om der er grund til at være bange.

 

Er hun utryg ved en anden hund, så koster jeg den væk.

 

Jeg tror at jeg hver gang retter min opmærksomhed mod det, der har foruroliget hende.

Og så er jeg så heldig, at Silke stoler på, at når jeg siger at det ikke er noget særligt, så ER det ikke noget særligt. Det vil sige, at når jeg går hen til det, der har skræmt hende, så kommer hun også hen og undersøger det.

 

Hvis hun hidser sig op over noget udenfor om natten, så lukker jeg hende ikke bare ud. Jeg tysser heller ikke på hende. Men jeg går med hende ud og undersøger hvad der var galt (bare tæer og nattefrost:roll:). Det KUNNE jo være en indbrudskikkelurerfarligfyr. For det meste er det bare en kat... Som hun så hjælper mig med at jage ud. Selvfølgelig takker jeg hende for at sige til.

 

Hvis min hund bliver overfaldet så kunne jeg ikke drømme om at begynde at undersøge den for skader lige på stedet, ---hvis det da ikke er MEGET alvorligt. I stedet udveksler jeg telefonnumre med ejeren af den anden hund. Først når vi er kommet hjem og overfaldet er glemt SÅ undersøger jeg for eventuelle bidsår.

 

Silke er vist aldrig blevet bidt af nogen. Men Ramses BLEV overfaldet fuldstændig umotiveret af en ...jeg tror faktisk det var en ambull eller en amstaff.. Men det var før de der kamphunde blev dømt farlige.

Og Ramses var da heldigvis klædt på til at blive hapset uden at tage skade. Selv om oplevelsen var noget voldsom, så gik der ikke hul på ham.

 

Men efter en skræmmende episode er det nok altid en god ide at lave lidt leg og ballade, eller evt. noget lydighedsoptræden med masser af ros.

[Gæst Ninjamor]

Det bliver nok lidt abstrakt dette her og er udtryk for min egen helt personlige holdning - om det 'holder' videnskabeligt, skal jeg ikke kunne sige...

 

Men altså, helt personligt, så bryder jeg mig ikke om tanken om, helt og aldeles at ignorere ('overse') det 'farlige'. I min verden, sender det et signal til hunden om, at jeg ikke fatter en brik af problemet. Hvis en kammerat rædselsslagen siger, at nogen sigter på ham med en pistol, og du så bare udbryder "sikken et dejligt vejr det er idag", så giver du indtryk af, ikke at have hørt/forstået situationen. Hvis man ikke erkender den aktuelle situation, så kan man heller ikke tage stilling til den. Og tager man ikke stilling til den, så er det jo stadig op til hunden selv, at fortolke og forholde sig til situationen. Lyder det forståeligt?

 

Bestemt.

 

har du nogensinde observeret hunde sammen hvor den ene bliver utryg?

 

Hvad gør den anden hund som regel?

 

Intet den fortsætter det den var i gang med.

 

Jeg kan kun gå ind for omsorgsgivning til hunde og forståelse for deres aktuelle situation og følelser, men iagttagelse af mange hunde giver mig ikke noget hint om at sætte sig ned og give dem stor opmærksomhed i en skræksituation er gavnligt for flertallet.

 

Tika har heldigvis aldrig været bange for fyrværkeri, men kan da naturligvis godt blive forskrækket, hvis der pludselig lyder et brag. Her har jeg altid gjort det, at jeg siger "godt nytår!" med glad stemme. Det fortæller hende, at jeg hørte det også godt... og sikken da noget, hva'? Herefter er det glemt og ude af verden. Det var ikke noget.

 

Så er du jo ude i afledning i en form ikke?

 

Det var bare et eksempel, og skal nok undlade at komme med flere, men for mig drejer det sig om først, at lade hunden forstå at jeg ved hvad der foregår, derefter at tage stilling til situationen og konkludere, at den ikke er farlig.

 

Og det er hvad man gør ved at aflede og tage situationen under kontrol

[Lonny]

Bestemt.

 

har du nogensinde observeret hunde sammen hvor den ene bliver utryg?

 

Hvad gør den anden hund som regel?

 

Intet den fortsætter det den var i gang med.

 

Jeg kan kun gå ind for omsorgsgivning til hunde og forståelse for deres aktuelle situation og følelser, men iagttagelse af mange hunde giver mig ikke noget hint om at sætte sig ned og give dem stor opmærksomhed i en skræksituation er gavnligt for flertallet.

 

Det kan godt være at det er fordi at Luna er hvalp, men hvis Luna bliver forskrækket, så ser jeg da bestemt omsorg/opmærksomhed fra Baldurs side, han går som regel hen til hende og snuser til hende, og evt. slikker hende i mundvigerne. Som sagt ved jeg ikke om det er fordi at hun stadig er hvalp, men han ignorerer hende bestemt ikke når hun bliver forskrækket over noget, medmindre han selvfølgelig også selv blev forskrækket.

[Gæst ThomasTBO]

Bestemt.

 

har du nogensinde observeret hunde sammen hvor den ene bliver utryg?

 

Hvad gør den anden hund som regel?

 

Intet den fortsætter det den var i gang med.

 

Jeg kan kun gå ind for omsorgsgivning til hunde og forståelse for deres aktuelle situation og følelser, men iagttagelse af mange hunde giver mig ikke noget hint om at sætte sig ned og give dem stor opmærksomhed i en skræksituation er gavnligt for flertallet.

 

Ja, men mon ikke det springende punkt ligger i, om den ikke-bange hund registerer situationen FØR den fortsætter?

 

To hunde leger sammen. Der lyder et fyrværkeri-brag. Begge stopper op "huh?", HVOREFTER den ikke-bange hund fortsætter med det den var igang med.

 

Eller?

[vinhou]

Jeg har cirka samme reaktionsmønster som ThomasTBO - Sascha er ikke en der er bange for alt muligt, men hvis hun virker skeptisk overfor noget (som jeg ved ikke er farligt) siger jeg noget i retningen af "ja hvad er det da for noget" med en glad stemme til hende, og så undersøger vi det.

 

Det er nok efter min omgang med heste at jeg har udviklet det - for heste er jo et flugtdyr, og hvis man ignorerer det der skræmmer dem, så kan de ikke rigtig stole på os som leder. Til gengæld, hvis man tvinger dem længere ind i situationen, overskrider man deres grænse, og det er heller ikke godt. Så det er noget med fingerspitzgefühl at vurdere, hvordan man skal reagere. Jeg gør sådan, at jeg erkender med kropssprog, at der er noget hesten er bange for, men at det altså ikke er farligt.

 

Ligeså med Sascha - jeg erkender, at det findes, men bruger kropssprog og stemme til at indikere, at "det er ikke noget vigtigt".

 

Hvis hun vitterligt var så bange for noget, at hun havde halen mellem benene og var parat til at stikke af så ville jeg bruge afledning, og hvis hun var helt "tabt for omverdenen" ville jeg sætte mig ned så hun kunne gemme sig bag mig, eller lade hende være mellem mine ben. Og derefter måtte vi så arbejde med problemet.

 

Men jeg har ikke haft hund mere end 1½ år, så tag ikke mine reaktioner for "gode varer" - jeg bruger kun min situationsfornemmelse, mine heste/katteerfaringer og så det jeg har læst rundt omkring.

[Zaz-zaz]

Tjah...

 

Hunden bør være helt afreageret før den går videre til næste testemne og jeg har set testere som ikke kunne vurdere dette - efter min mening - så får testen jo et andet udfald end hvis hunden havde nået helt at afreagere.

 

Set ift hund/ejer relation er det ikke så smart bare at lade hunden passe sig selv, men den får vel også hjælp fra ejeren hvis den bliver meget urolig?

 

Eller er det noget andet du mener?

 

Nej det er just, hvad jeg mener, netop fordi man som ejer intet må gøre for hunden...ingen beroligende klap, ingen snak, intet...i det øjeblik hunden reagere på et af momenterne slipper man jo hundens snor og overlader den til sig selv. Og flipper hunden aldeles ud, så afbrydes testen og end of story.

 

Det der lidt undrede mig i den her forbindelse er hvad der egentlig sker, når ejeren netop IKKE støtter eller afleder hunden...hjælper den ud af stress situationen, men så at sige lader den sejle sin egen sø og vel egentlig lader den få lov at gå linen ret langt ud alene...eksempelvis i situationen med spøgelser.

[Gæst Ninjamor]

Ja, men mon ikke det springende punkt ligger i, om den ikke-bange hund registerer situationen FØR den fortsætter?

 

To hunde leger sammen. Der lyder et fyrværkeri-brag. Begge stopper op "huh?", HVOREFTER den ikke-bange hund fortsætter med det den var igang med.

 

Eller?

 

Jeg er ikke helt med her?

 

Men jeg mener at to til flere hunde sammen ikke reagerer på den angste hunds reaktion ved at give hunden opmærksomhed.

[Gæst Ninjamor]

Det kan godt være at det er fordi at Luna er hvalp, men hvis Luna bliver forskrækket, så ser jeg da bestemt omsorg/opmærksomhed fra Baldurs side, han går som regel hen til hende og snuser til hende, og evt. slikker hende i mundvigerne. Som sagt ved jeg ikke om det er fordi at hun stadig er hvalp, men han ignorerer hende bestemt ikke når hun bliver forskrækket over noget, medmindre han selvfølgelig også selv blev forskrækket.

 

OK, det er efter min mening ikke den oftest sete reaktion.

 

Så da Luna flygtede i skræk løb Baldur efter for at "trøste"?

 

Hvor ofte bliver hun egentlig forskrækket?

[Lonny]

OK, det er efter min mening ikke den oftest sete reaktion.

 

Så da Luna flygtede i skræk løb Baldur efter for at "trøste"?

 

Hvor ofte bliver hun egentlig forskrækket?

 

Luna "taler" meget, så Baldur kommer hen til hende og nusser lidt om hende, dette sker som oftest hvis hun bare er lidt utilfreds med noget, f.eks. at hun ikke syntes hun kan få dynen hun ligger på til lige at ligge som hun vil

 

Men da hun blev forskrækket over helikopteren, der søgte han hende ikke, fordi at han selv blev lidt forskrækket, og derfor var fokuseret på sig selv. Men i de tilfælde hvor hun bliver forskrækket over noget hvor han ikke selv bliver forskrækket, så opsøger han hende. Men nu er hun som sagt også meget "talende", og Baldur kan simpelthen ikke stå for lyde, han gør det samme med kattene hvis de nyser, hoster eller miaver, så skal han hen og nusse og slikke på dem. Han gør det også ved mig hvis jeg kommer med en usædvanlig lyd, som et nys eller højlydt av eller lignende.

 

Det er heldigvis sjældent at Luna bliver forskrækket, men af en eller anden grund så kan hun altså blive ret forskrækket når (undskyld det lidt ulækre) hun ikke er i stand til at skide færdigt, fordi at bæen hænger fast i noget græs hun også har spist. Af en eller anden grund så panikker hun over dette Men ellers er hun som sagt heldigvis en robust hund der sjældent bliver forskrækket over ting, og hvis hun gør, så afreagerer hun som regel ret hurtigt (½-1 minut), jeg har kun oplevet 2 gange hvor det tog 10-15 minutter for hende at afreagerer.

[Gæst Ninjamor]

Luna "taler" meget, så Baldur kommer hen til hende og nusser lidt om hende, dette sker som oftest hvis hun bare er lidt utilfreds med noget, f.eks. at hun ikke syntes hun kan få dynen hun ligger på til lige at ligge som hun vil

 

Men da hun blev forskrækket over helikopteren, der søgte han hende ikke, fordi at han selv blev lidt forskrækket, og derfor var fokuseret på sig selv. Men i de tilfælde hvor hun bliver forskrækket over noget hvor han ikke selv bliver forskrækket, så opsøger han hende. Men nu er hun som sagt også meget "talende", og Baldur kan simpelthen ikke stå for lyde, han gør det samme med kattene hvis de nyser, hoster eller miaver, så skal han hen og nusse og slikke på dem. Han gør det også ved mig hvis jeg kommer med en usædvanlig lyd, som et nys eller højlydt av eller lignende.

 

Det er heldigvis sjældent at Luna bliver forskrækket, men af en eller anden grund så kan hun altså blive ret forskrækket når (undskyld det lidt ulækre) hun ikke er i stand til at skide færdigt, fordi at bæen hænger fast i noget græs hun også har spist. Af en eller anden grund så panikker hun over dette Men ellers er hun som sagt heldigvis en robust hund der sjældent bliver forskrækket over ting, og hvis hun gør, så afreagerer hun som regel ret hurtigt (½-1 minut), jeg har kun oplevet 2 gange hvor det tog 10-15 minutter for hende at afreagerer.

 

Jeg synes det lysder som to helt forskellige situationer eller rettere at Baldur reagerer på noget andet end forskrækkelsen.

 

Som du skriver her:

Men i de tilfælde hvor hun bliver forskrækket over noget hvor han ikke selv bliver forskrækket, så opsøger han hende. Men nu er hun som sagt også meget "talende", og Baldur kan simpelthen ikke stå for lyde, han gør det samme med kattene hvis de nyser, hoster eller miaver, så skal han hen og nusse og slikke på dem. Han gør det også ved mig hvis jeg kommer med en usædvanlig lyd, som et nys eller højlydt av eller lignende.

 

tyder det i mine øjne mest på at det er de interessante lyde Luna afgiver der lokker ham hen end for at trøste/hjælpe hende over forskrækkelsen

?

[Lonny]

Jeg synes det lysder som to helt forskellige situationer eller rettere at Baldur reagerer på noget andet end forskrækkelsen.

 

Som du skriver her:

 

 

tyder det i mine øjne mest på at det er de interessante lyde Luna afgiver der lokker ham hen end for at trøste/hjælpe hende over forskrækkelsen

?

 

Det er helt sikkert lydene han reagerer på, om det så også inddirekte er forskækkelsen, det ved jeg ærlig talt ikke.

[Lykkeliv]

Jeg ignorerer aldrig mine hunde hvis de ønsker at søge trøst / tryghed hos mig, men jeg ynker dem ikke.

 

Særligt Asta har stor tillid til at jeg kan hjælpe, hvis der er noget hun finder farligt, eller hvis der er en hund der er for vild for hende, og søger altid mig. Hun kan godt lide min nærhed i de situationer og søger at kramme mig - ja, sådan rigtigt kramme.

 

Jeg kunne aldrig drømme om at afvise hende, så vil hun jo på sigt miste tilliden til at jeg kan hjælpe.

 

Dog ynker jeg hende heller aldrig! Jeg giver hende lov til at søge tryghed hos mig, uden at gøre et større nummer ud af det hun er bange for.

[Gæst milder batmusen]

jeg ynker aldrig mine hunde hvis der skulle opstå en situation hvor de bliver bange jeg kan dog ikke rigtig huske hvornår det er sket da de ikke er bange for ting men da min hanhund blev overfaldet som lille eller bidt ynkede jeg ham ikke for ikke at forstærke det negative som han lige havde oplevet

[Gæst Ninjamor]

Det er helt sikkert lydene han reagerer på, om det så også inddirekte er forskækkelsen, det ved jeg ærlig talt ikke.

 

Det er ikke til at vide