Hop til indhold

ADHD BØRN & HUND


Gæst Capone
 Share

Recommended Posts

Er der nogen af jer der har erfaringer med hunde i familier med ADHD børn.

Er der nogen af jer der har set eller kender til familier der har fået en ældre hund, hvor der har været eller er ADHD børn.

Nogen der ved om der skulle ligge nogle officielle erfaringer omkring dette.

Jeg kender kun 1 historie om dette emne nemlig.

Syntes det kunne være rigtigt spændene at forske lidt mere i det

Link til indlæg
Del på andre sites

vofer skulle der være noget serligt med lig den kompination.??

 

det mest sensyge jeg har hørt om den kompination var at der var en

knekt som syns det var hylene grinagtigt at putte pebber i hundens mad

 

men tror nu det lige så godt kunne være skt i en almen family uden damp unger.

 

ved da ossse af di dørn med samme lidelse skam kan være lig så ville med hunde som alle andre

jeg har en ven med denne diagnose og han er ceriøst glad for hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Er der nogen af jer der har erfaringer med hunde i familier med ADHD børn.

Er der nogen af jer der har set eller kender til familier der har fået en ældre hund, hvor der har været eller er ADHD børn.

 

Nogen der ved om der skulle ligge nogle officielle erfaringer omkring dette.

 

Jeg kender kun 1 historie om dette emne nemlig.

 

Syntes det kunne være rigtigt spændene at forske lidt mere i det

Ja..Jeg har 2 børn med ADHD.. Den ene 23 og den anden 11.. Den lille går i en klasse kun for børn med ADHD.. Den klasse besøger vi jævnligt med hundene...

Hvad er det specifikt du gerne vil høre erfaringer om?

Link til indlæg
Del på andre sites

vofer skulle der være noget serligt med lig den kompination.??

 

det mest sensyge jeg har hørt om den kompination var at der var en

knekt som syns det var hylene grinagtigt at putte pebber i hundens mad

 

men tror nu det lige så godt kunne være skt i en almen family uden damp unger.

 

ved da ossse af di dørn med samme lidelse skam kan være lig så ville med hunde som alle andre

jeg har en ven med denne diagnose og han er ceriøst glad for hunde.

Det med rødt: Så har der sikkert været noget andet i vejen end ADHD/DAMP. Det er ikke normal adfærd hos børn med diagnosen...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har en bekendt hvor drengen har ADHD. Jeg har kun mødt ham som en kærlig dreng ,men ved da at han er krævende for forældre og søster. Da den forige hund måtte væk pga alder , søgte de efter en ny og selvom de er meget hundeaktive, mente de ikke, at de skulle have en hvalp med indkøring af den . De skulle gå efter en kønsmoden ung hund uden for meget temperament, så den hvilede godt i sig selv og ikke blev ophidset og stresset, hvis sønnen blev urolig. Sønnen var da nok ca 10 år.

De fik en ung schæfertæve, kasseret fra avl pga tandfejl, og hvor almindelig lydighed så var godt i igang.Hos dem fungerer det fint, men de har også et hus med meget plads.

Men jeg forestiller mig at hunden i en sådan familie skal vælges med omhu, især hvis flere af børnene ofte er urolige.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder smadder spændende......... det du har gang i. :5up:

 

Jeg vil i hvert fald følge denne tråd med spænding.

 

Børn med AHDH er meget forskellige. Lige så forskellig som hundene.......

 

Så det må være op til den enkelte familie om de synes, de kan rumme en hund. Som i øvrigt jeg synes alle familier bør gøre også uden børn med diagnosen AHDH.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min ældste søn på 11 har noget der minder om adhd...Han er derfor ofte meget urolig og laver pludselige bevægelser der kan få os andre til at hoppe en gang.

Jodie derimod er ligeglad med hans bevægelser. Selvom hun er en hund der nemt bliver stresset, så har hun bare vænnet sig til min drengs bevægelser og aktivitetsniveau.

Jeg tror det afhænger meget af type af adhd/add og hvordan det kommer til udtryk.

For nogle aktive/adhd børn kan en hund være med til at berolige og lære børnene at slappe af, hvis de lærer at det er vigtigt for hunden.

 

Min dreng får meget ud af at kæle med Jodie. Det giver ham en indre ro - f.eks. inden han skal sove.

Link til indlæg
Del på andre sites

min fætter (7 år) har ADHD - han er desværre den tungestvejende årsag til, at min hund er yderst usikker på børn og deres pludselig bevægelser / uforudsigelige reaktioner :(

 

Jeg aner ikke om det er konkret eller om det bare er ham der er umulig, men ungen husker ikke en ordre i mere end 30 sek. Så selv om jeg havde fortalt ham ca 300 gange at han ikke måtte løbe efter hende / jagte hende / råbe af hende osv.

 

Så fik han alligevel jagtet hende og fanget hende i et hjørne - i et uopmærksomt øjeblik...

 

Han er den eneste jeg kender der har sygdommen, så baseret på dette super ringe erfaringsgrundlag synes jeg ikke at hvalpe og disse børn er en god kombination... om en voksen hund med god ro vil kunne affinde sig med dem, ved jeg ikke....

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har tidligere undervist børn med ADHD. Nogle havde tilmed tillægsdiagnoser. Min oplevelse er, at de er meget meget forskellige.

 

Der var faktisk mange af disse børn, der havde hunde hjemme. Mit indtryk var, at det fungerede utrolig godt.

I den familie, som jeg kender bedst, er det drengen med ADHD, der har den bedste kontakt med hunden. De giver hinanden noget helt specielt.

 

Selvom man har ADHD, så kan man godt være velopdragen og lære at respektere en hund og dens grænser.

 

Der var da også nogle af børnene med ADHD, der kunne have et voldsomt temperament, - nogle kunne f.eks. sparke eller kaste med stole, hvis de kom helt ud af fatningen. Men når det skete så var der ofte en grund, - og ofte kunne situationen have været undgået, hvis bare deres grænser var blevet set og respekteret (nøjagtig som med hunde :-D)

Jeg har aldrig hørt om, at en hund kunne få et barn med ADHD kørt helt ud, så temperamentet kom i kog - det har altid været i kontakt med mennesker, at det er sket ....

Link til indlæg
Del på andre sites

Alligevel kan det jo godt komme til at gå ud over hunden. Det må i hvert fald kræve nogle usædvanligt årvågne og ansvarsbevidste forældre!

 

Åh jo, men det behøver børnene nu engang ikke en AHDH diagnose for.......

Link til indlæg
Del på andre sites

Alligevel kan det jo godt komme til at gå ud over hunden. Det må i hvert fald kræve nogle usædvanligt årvågne og ansvarsbevidste forældre!

 

Jeg har aldrig hørt eller oplevet, at et barn med ADHD har skadet en hund.

Selv de børn, der ind imellem har haft udad-reagerende adfærd eller et voldsomt temperament, har ikke skadet nogle mennesker eller dyr, når de har været "ude af kontrol". Hermed mener jeg, at de, i sådanne situationer, ikke er helt ude af kontrol, da de altid har formået at undgå, at nogle kommer til skade.

 

Men jeg vil gerne understrege, at min oplevelse er, at det er meget sjældent, at børnene kommer så langt ud. Man kan meget ofte undgå sådan en situation ved at lade være med at presse og give dem lidt tid og ro.

Link til indlæg
Del på andre sites

Børn med ADHD har svært ved at styre deres temperament, så jeg synes ærligt talt det ville være synd at bringe en hund ind i sådan en familie.

 

 

Det er ikke min erfaring.

 

Min erfaring, både med drenge og piger er at de ligesåvel kan reagere indad som udad.

 

Min niece ELSKER mine forældres hund, og hun er der et par gange om ugen. Hun udviser den største omsorg og respekt.

 

Når hun mister besindelsen er det aldrig gået ud over hverken, mine forældres hund, eller hendes egen kat. Til gengæld er det forældres eller andre ansvarlige voksne det går ud over, og hun har ALDRIG været voldlig.

 

I mit arbejde som pædagogmedhjælper (v/ handiccappede børn) er miin erfaring at dyr netop er gode og at disse børn, ikke går efter dyrene.

 

Normalt ser jeg at det er i leg, at de kommer til at skade dyret, og dette er ligesåvel raske som handicappet børn.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mit korte kendskab med et sådan barn var så sødt, for min hanhund, tvangsfjernet af DB og ikke vurderet egnet til videreformidling, pga sin fortid (altså aflivningværdig), var at denne dreng og hunden havde samme navn, hvilket drengen synes var morsomt.Og denne dreng brugte sin impati og føleleser ved denne kontakt og hvis han havde været for speciel , havde denne nu afdøde hund taget voldsomt afstand.

Så disse børn er nok meget forskellige, men denne på ca 10 år var jo opvokset med hund.

Men her var mødet mellem en mishandlet hund og en lidt syg dreng, adopteret fra sydamerika bare så smukt.

Dermed mener jeg ikke ,at hunde skal benyttes til terapi ,kun når det også er til hundens bedste.

hej fra Ulla

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er bare super spændene at læse alle jeres erfaringer.

Jeg er sammen med en hundekonsulent & instruktør gået igang med at søge lidt mere vidden på dette område.

Vi har endnu nemlig ikke kunne finde noget som helst dukomenteret eller

officielle erfaringer omkring dette.

Derfor er det dejligt at i vil hjælpe os med at afdække området lidt.

Jeg har selv en del viden om ADHD, så det er egentlig ikke det jeg søger efter.

Det er mere hundens indflydelse på personen med diagnosen jeg mangler noget om.

Nogle eksempler på gode oplevelser, men selvfølgelig også de dårlige, så vi kan sammenfatte lidt i sidste ende.

Håber at i vil være med til at lave lidt mere oplysnings arbejde om dette..

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ADHD, har haft en dumme brakkede pandelap hele mit liv:evil:

 

Og det allerbedste i hele min barndom var mine dyr, kat, kaniner, ilder, hamster, rotter, slanger, og nogle flere;-)

Men allerbedst er det min hest, mit marsvin og så de hunde vi har haft i familen som der har været det bedste i mit liv.

 

At man som et barn der føler sig udenfor og som ingen forstår kan gå ud i haven (så godt som at løbe hjemme fra:lol:) med sin bedste ven og vide at ligegyldig hvad vil hunden altid være der, det er noget at det vigtigst men kan have med den dumme pandelap.

 

Min 2 fættere (og det meste af min famile) har også adhd, og når de er på besøg ved min mor mig eller min mormor at er det bedste de ved at være sammen med hundene. De er 12 og 6 nu og lige siden de var helt små har de elsket hunde også selvom de de ikke har hund der hjemme.

 

Så af min personlige mening og erfaring så vil jeg mene at en hund (som ikke er nærvøs) er rigtig meget værd i en familie med adhd.

 

Og tro mig alle jeg kende med adhd (og det kan ikke tælles på 2 hænder) ville aldrig ALDRIG lade et anfald, flip eller udbrud gå udover hunden.

At de så går i den anden gryft og beskytter hunden, jaaa :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Og tro mig alle jeg kende med adhd (og det kan ikke tælles på 2 hænder) ville aldrig ALDRIG lade et anfald, flip eller udbrud gå udover hunden.

At de så går i den anden gryft og beskytter hunden, jaaa :mrgreen:

 

Det var også det, som jeg prøvede at skrive.... Jeg har nemlig fornemmelsen af, at man kan styre anfald, flip eller udbrud, så man ikke lader det gå ud over hunden. Det kan for udenforstående måske godt se ud som om, at personen er ude af kontrol, men jeg tror også, at de fleste kan styre udenom hunde/små børn m.m.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...