Hvornår er det nok?

[Lonny]

Øh næh... jeg er lidt lost nu

 

Du skrev

 

Jeg mener bare at hvis man skriver man har en grænse for hvor meget man vil poste I hunden, så får man straks af vide at det er manglende ansvar osv.

 

Deraf min fortolkning.

 

Og jeg vil da lige indskyde at jeg ikke mener, at du er uansvarlig af den grund, vi har hver vores måde at gøre tingene på, og så længe de ikke skader hundene, så kan jeg ikke se problemet.

[Gæst Priceman]

Jeg er skam ikke sur, og jeg beklager hvis det kom til at lyde sådan

 

Jeg ville kalde det en anelse "fremme i skoene". Men ja du "lød" sådan.

 

Og jeg ved skam godt, at ingen beslutninger kan tages før de først er vendt med HF, selv hvis mit hus skal ombygges :blink:

Du er ved at lære det. :5up:

[Lonny]

Jeg ville kalde det en anelse "fremme i skoene". Men ja du "lød" sådan.

 

Selve emnet generer mig som sådan ikke, men som tidligere nævnt, så blev jeg nok lidt stødt over TS hentydning til at hendes opfattelse af folk ville sende deres hunde igennem helvede uden grund, var en opfattelse hun havde fået herindefra...

 

Men nu skal jeg da heldigvis op og handle, og vil derfor lade min galde gå ud over den nærmeste butiksansatte i stedet :blink:

[Gæst SorteSara]

Hvorfor er det dig så meget imod at jeg har mit oplæg herindefra? Er der et særligt klientel herinde da? Spørger fordi jeg gerne vil vide om jeg er uoplyst om dette forum.

[guanomo]

Hvorfor er det dig så meget imod at jeg har mit oplæg herindefra? Er der et særligt klientel herinde da? Spørger fordi jeg gerne vil vide om jeg er uoplyst om dette forum.

Vi har intet imod det, der er bare INGEN der umiddelbart kan gennemskue hvorfra du har dine informationer om at danne et indtryk af at vi har den holdning herinde, det har jeg forklaret dig i 2 indlæg tidligere i tråden, dog uden du svare

[Gæst Maustique]

Der er ingen økonomisk grænse for hvor langt jeg vil gå. Min hund (som forhåbentlig vil være frisk og frejdig laaaaang tid endnu) vil til hver en tid få den bedste behandling penge kan købe og så meget af det som er nødvendigt. Netop derfor har jeg siden hun var 12 uger haft en sundshedsforsikring på hende så jeg ikke pludselig løber tør for penge.

 

Min eneste grænse går ved hundens velbefindende - og når hendes liv ikke er værdigt længere og der ikke er noget håb om at det vil blive det, jamen så afliver jeg.

 

Sådan tror jeg langt hovedparten af de mennesker der er herinde har det. Vi elsker jo vores hunde...

[Gæst SorteSara]

Vi har intet imod det, der er bare INGEN der umiddelbart kan gennemskue hvorfra du har dine informationer om at danne et indtryk af at vi har den holdning herinde, det har jeg forklaret dig i 2 indlæg tidligere i tråden, dog uden du svare

 

Jeg har da svaret på det, hvorfor skulle jeg gøre det igen? Vi er ikke enige og bliver det heller ikke, længere er den vel ikke.

[Gæst Priceman]

Hvorfor er det dig så meget imod at jeg har mit oplæg herindefra?

 

Jeg tror det hænger sammen med at der ikke er nogen der kan genkende det billede du antyder i dit start indlæg og derfor undres over det.

 

Er der et særligt klientel herinde da?

 

Jep.Meeeeeeeget særlige. Ihvertfald sære

 

Spørger fordi jeg gerne vil vide om jeg er uoplyst om dette forum.

 

Uoplyst ?? Det ved jeg ikke.

Jeg kan heller ikke huske at der skulle være nogen herinde der har brugt penge i den størelsesorden som du refererer til, på deres hunde.

[Gæst Maggiesmor]

Det er da godt nok et emne der kan få folk op af stolene!

 

Personligt kan jeg kun sige, at den dag mine hunde ikke længere har "gnist" og ikke længere virker interesseret i livet, er det slut.

 

Den beslutning ligger måske ikke så længe ude i fremtiden for mig, da den ene af mine hunde har en forsnævring af lungepulsåren, og givetvis vi få det rigtigt skidt inden for de næste par år.

Dommen var hård, og alternativet til at han kan få nogle gode år hvor han har det godt, og får fred på en værdig måde, er en operation på et dyrehospital 900 km væk. Lang tids indlæggelse, genoptræning og et usikkert udfald.

Prisen på mellem 20 - 30.000 kr. samt diverse løse udgifter og efterfølgende kontrol 2 gange om året 900 km væk, var da helt sikkert en af de faktorer der var med til at vi valgte operation fra.

 

Jeg ville ikke kunne bære at han skulle være forhindret i at deltage i de daglige gåture, træning og hvad vi ellers plejer at lave. Tanken om de smerter og den stress han skulle opleve med sådan en operation kan jeg ikke klare. Hvorfor skulle han igennem alt sådan noget som han givetvis ikke forstår en brik af alligevel, og sandsynligvis vil se som en straf?

Så vil jeg hellere kunne sige at jeg har elsket ham, passet på ham og givet ham al den opmærksomhed som jeg kunne, og med ro i sindet kunne få han aflivet herhjemme den dag når det kommer dertil.

Han skal begraves under hans yndlings-tisse-træ sammen med sin sovebamse.

 

Men indtil videre vil jeg bare nyde at jeg er den heldige ejer af ham, for han er i mine øjne den skønneste, dejligste og mest fantastiske hund i hele verden - og jeg er heldig at han kom ind i mit liv! Aldrig har jeg fortrudt et øjeblik at jeg købte ham, han har kun været til stor glæde i mit liv.

 

Mange hilsener

Mette

[guanomo]

Jeg har da svaret på det, hvorfor skulle jeg gøre det igen? Vi er ikke enige og bliver det heller ikke, længere er den vel ikke.

Om vi er enige eller ej er ikke ligemeget.

 

Jeg/vi er ikke tilfredse med forummet umiddelbart stilles i dårligt lys pga. umiddelbare fejlagtige informationer. Jeg kan ikke følge med i alle tråd herinde

Har fulgt lidt med herinde på sidelinien og noget der slår mig er hvor mange penge og lang tid mange bruger på deres syge hund. Ofte ser det ud som om at helt alm. hundeejere bruger rigtig mange tusinde kroner på en syg hund, som kun måske har en chance for helbredelse, og tit kun kan leve et tåleligt liv med medicin resten af sine dage.

Med den kommentar sætter du, ubevidst nok, forummet lidt i dårligt lys, specielt når ingen af de faste, eller undertegnede, kan genkende det billed du har tegnet af dette forum.

 

// Guanomo Co-admin

[Gæst Ninjamor]

Rigtig godt skrevet, jeg ved præcis hvad du mener for sådan har jeg det også med hende jeg valgte at behandle i stedet for aflivning. Men nu er valget jo taget og så må man få det bedste ud af det, men det var bestemt heller ikke sådan jeg havde forestillet mig det skulle være, og det gør lidt ondt indeni.

 

Ja det kan gøre forbandet ondt :ae:

[Gæst Zarina]

 

Jeg synes så ikke at man på nogen måde kan sammenligne dyr med mennesker (selvom jeg godt ved at mange næsten sidestiller dem). Mennesker kan snakke og fortælle hvor og hvor meget det gør ondt, det kan dyr ikke.

 

Nu kan dyrlæger og kiropraktorer rent faktisk godt komme med et kvalificeret bud på en hunds tilstand.

Og jo i nogle tilfælde kan man godt sammenligne dyr og mennesker - i andre tilfælde kan man ikke.

 

Og i øvrigt synes jeg i høj grad det er at tage ansvar når man siger stop, i forhold til at påføre hunden mange smerter bare for at man kan beholde den.

 

Det er der da heller ingen, der har gjort sig til talsmand for? Det må være noget, du har misforstået.

Hvis hunden har en chance for at få et godt liv efter endt behandling, så synes jeg ikke, at man har ret til at tage dens liv fra den.

 

Det er du jo også i din fulde ret til at synes, Men måske skulle man lade være med at tænke så meget på at man selv holder af hunden og mere på hvor meget hunden holder af sit liv..

 

Dyr i naturen kæmper for deres liv, så nej jeg tror ikke, at hunden selv ville vælge at blive aflivet.

 

Jeg har haft forsikring og også brugt den, men det løb stadig op i rigtig, rigtig mange penge.

I øvrigt kan jeg ikke forstå hvorfor det er så tabu at mene man kan bruge for mange penge på sine dyr. I gamle dage brugte man praktisk talt ingenting på dem, og i dag er man så gået fuldstændig i den anden grøft. Findes der ikke en pæn middelvej..?

 

Fordi vi har mere overskud i dag. I gamle dage har man holdt dyr af nødvendighed for egen overlevelse. I dag får vi udelukkende hund, fordi at man har lyst til det, og man kan leve et fint liv uden hund. Derfor er der ingen grund til at få hund, med mindre man kan tilbyde den de bedste forhold. Her taler jeg naturligvis ikke om højreb tre gange om dagen, men et rimeligt omfang af tid til den, et ordentligt foder og nødvendig behandling.

 

Men altså der er jo ingen, der kan tvinge dig til noget. Hvorfor kan du så ikke bare acceptere, at andre måske har en anden indstilling?

[Ascha]

Vi har intet imod det, der er bare INGEN der umiddelbart kan gennemskue hvorfra du har dine informationer om at danne et indtryk af at vi har den holdning herinde, det har jeg forklaret dig i 2 indlæg tidligere i tråden, dog uden du svare

 

Kan jo være at det bare er et indtryk som nogle får, når de læser med herinde. Vi må jo nok indrømme at vi er lidt skøre med vores hunde og at de fleste stambrugere ikke lige er gennemsnitshundeejere. :blink:

 

Jeg har haft en hund der fik prednisolon, hjertemedicin, vanddrivende medicin og smertestillende på samme tid. Nogle synes måske det er vanvid men min hund kunne da løbe rundt, svømme, lege og opleve livet som en hund skal kunne. Jo klart, hun var en gammel tøs men alderdom er jo ikke nogen sygdom, det er bare en tid hvor man får lidt skavanker. Hun vidste ikke at hun blev fyldt med medicin og havde ikke andre bivirkninger ved det, andet end at hun blev mere sulten. Og det syntes jeg trods alt ikke var nogen aflivningsgrund.

 

For at afgøre hvornår det er slut, synes jeg man bør se på livkvaliteten for hunden og ikke på hvor mange piller man stopper i den.

[guanomo]

Har fulgt lidt med herinde på sidelinien og noget der slår mig er hvor mange penge og lang tid mange bruger på deres syge hund. Ofte ser det ud som om at helt alm. hundeejere bruger rigtig mange tusinde kroner på en syg hund, som kun måske har en chance for helbredelse, og tit kun kan leve et tåleligt liv med medicin resten af sine dage.

 

Jeg må indrømme at jeg forstår det slet ikke. Hvorfor poste 20, 30, 40 50 eller mere tusinde kroner i en hund som ovenikøbet skal igennem helvede for at muligvis blive rask? Medmindre jeg havde en meget værdifuld avlshund (som naturligvis ikke fejlede noget arveligt) eller anden brugshund så havde jeg sagt farvel for længe siden.

 

Vi har en tæve som har HD D og den dag hun skal have smertestillende for at fungere normalt, den dag bliver hendes sidste. Så har hun haft det godt så længe og det er da mere end hvad mange andre hunde kan prale af. Det er ikke synd for hunden at være død.

 

Hvad mener I og hvor går jeres grænse?

 

Kan jo være at det bare er et indtryk som nogle får, når de læser med herinde. Vi må jo nok indrømme at vi er lidt skøre med vores hunde og at de fleste stambrugere ikke lige er gennemsnitshundeejere. :blink:

 

Jeg har haft en hund der fik prednisolon, hjertemedicin, vanddrivende medicin og smertestillende på samme tid. Nogle synes måske det er vanvid men min hund kunne da løbe rundt, svømme, lege og opleve livet som en hund skal kunne. Jo klart, hun var en gammel tøs men alderdom er jo ikke nogen sygdom, det er bare en tid hvor man får lidt skavanker. Hun vidste ikke at hun blev fyldt med medicin og havde ikke andre bivirkninger ved det, andet end at hun blev mere sulten. Og det syntes jeg trods alt ikke var nogen aflivningsgrund.

 

For at afgøre hvornår det er slut, synes jeg man bør se på livkvaliteten for hunden og ikke på hvor mange piller man stopper i den.

Jo vi er da skøre med vores hunde herinde

 

min holdning til det, det er slut hvis vores hund har slemme bivirkninger som følge af medicin eller sin lidelse.

[Gæst Priceman]

Jo vi er da skøre med vores hunde herinde

 

min holdning til det, det er slut hvis vores hund har slemme bivirkninger som følge af medicin eller sin lidelse.

 

 

Ja jeg brænder altså ikke flere tusinde af på en hund om måneden.

Det handler ikke om vilje.

Det handler om jeg har pengene eller ikke har dem.

 

Hvis Tex skulle have for eks 2000,- medicin om måneden fast resten af livet. Så fik hen et kort liv.

[guanomo]

Ja jeg brænder altså ikke flere tusinde af på en hund om måneden.

Det handler ikke om vilje.

Det handler om jeg har pengene eller ikke har dem.

 

Hvis Tex skulle have for eks 2000,- medicin om måneden fast resten af livet. Så fik hen et kort liv.

:hmm: i det senarie er jeg nok enig også, kan hellere ikke være sundt med så meget indenbords.

 

Jeg tror ikke det kan skrives kort så :hmm: for selvfølgelig spiller økonomi også ind, men jeg troede vi snakkede 1-2 gangs investeringer i form af undersøgelse/operationer ect. for at hunden kunne leve "normalt" uden smerter eller væsentlig forringelse af sin livskvalitet efterfølgende.

[Gæst Tanten]

Jeg er nok nødt til at have en specifikt eksempel for at forstå hvad du mener

 

Jeg skal forsøge at gøre det kort og give dig historien om min egen hund (andres vil jeg ikke skrive om her, men har også der historier)

 

I august 2008 fik min hund en skade i det ene forben. Efter at have været ved dyrlæge (hvor hunden selvfølgelig fik smertestillende) fået taget røngten og derefter termografi ved kiropraktoren (hvor skaden blev diagnostiseret) valgte jeg at sige OK vi prøver, at se hvad vi kan gøre ved hjælp af akupunktur (jeg kunne have givet hunden kortison som indsprøjtning i hvad der svarer til vores håndled, men dette præperat ville med tiden æde brusken op og hunden ville igen (og for evigt) være i smertehelved). jeg havde sat en deadline der hed nytår og var der ingen forbedring at mærke på hunden og se på termografien, så ville hunden blive aflivet. Dette forløb gik fint og hunden overlevede. Hunden gik selvfølgelig på pension i august.

 

I maj var hunden ved kiropraktor igen og der blev opdaget en plet på det dårlige forben, resten af kroppen incl. nakke og skulder så fint ud (der har været lidt med nakke, skuldre og fibresprængninger i låret). Denne plet var vi obs på og det kunne betyde kræft.

 

I juni hoppede hunden ned fra sofaen og gav et piv fra sig - var underlig resten af aftenen og næste dag. Jeg var ved dyrlæge dagen efter hoppet og hunden blev løsnet i nakken og det gik fremad. der var afsat tid til en sterilation ugen efter, denne aftale blev udskiftet med aftale om røngten/scanning af benet istedet.

 

5 dage efter bed hunden en person i hovedet (lå i sofaen). Dagen efter denne meget kedelige episode havde jeg en tur på dyrehospitalet til undersøgelse af benet (røgten og scanning som nævnt). Jeg overvejede om jeg skulle annulere denne aftale og istedet få hunden aflivet, men blev heldigvis overtalt til at få undersøgt benet.

 

Dyrlægen udførte kun røngten idet de skønnede at de kunne se nok - der var en smule ledforandring (gigt) og en gammel skade mente de, men ingen kræft. Jeg spurgte dyrlægen om han mente hunden havde ondt - svaret var: Den halter ikke, så det mener jeg ikke (mine tanker var OK jeg tror dig ikke over en dørtærskel).

 

2 dage efter var kiropraktoren tilgængelig og jeg tog afsted for at se hvordan hunden så ud på termografien (med billedet fra maj i rigtig god errindring) og det syn der mødte mig gjorde udfaldet - hunden var rød over hele kroppen (ikke godt, rødt = smerte). Kiropraktoren tilbød at hun kunne forsøge at starte med hundens nakke og se om hun kunne gøre noget. jeg takkede nej og sagde at legen sluttede nu, min hund skulle ikke gennem mere. Kiropraktoren som kendte hunden ganske godt mente også det var den rigtige beslutning idet hun havde set hvad hunden plejede at byde sig selv.

 

Dagen efter kom dyrlægen hjem til mig og aflivede hunden.

 

Jeg kunne have forsøgt at starte et genopretningprojekt sammen med dyrlægen og kiropraktoren. Men min hund havde smerter, som den desværre kun vist det ved et bid - den ville gerne stadig løbe og lege med bolde osv.

 

Kiropraktoren havde på et meget tidligt tidspunkt udtalt at hunden havde en temmelig høj smertetærskel og har et par gange snydt i forhold til den hund der kom ind og det billed der blev set af hunden, feks den ene gang med en fibersprængning.

 

 

EDIT: Kan så se at det absolut ikke kan gøres kort, beklager )

[guanomo]

Jeg skal forsøge at gøre det kort og give dig historien om min egen hund (andres vil jeg ikke skrive om her, men har også der historier)

 

 

EDIT: Kan så se at det absolut ikke kan gøres kort, beklager )

i orden det ikke kan gøres kort tak for historien. Ville nok have gjort det samme, umiddelbart.

[Gæst Tanten]

i orden det ikke kan gøres kort tak for historien. Ville nok have gjort det samme, umiddelbart.

 

Velbekomme - det var hårdede at nedskrive end jeg umiddelbart lige havde troet Der blev rippet op i en fandens masse episoder og følelser.

[Lonny]

Jeg skal forsøge at gøre det kort og give dig historien om min egen hund (andres vil jeg ikke skrive om her, men har også der historier)

 

I august 2008 fik min hund en skade i det ene forben. Efter at have været ved dyrlæge (hvor hunden selvfølgelig fik smertestillende) fået taget røngten og derefter termografi ved kiropraktoren (hvor skaden blev diagnostiseret) valgte jeg at sige OK vi prøver, at se hvad vi kan gøre ved hjælp af akupunktur (jeg kunne have givet hunden kortison som indsprøjtning i hvad der svarer til vores håndled, men dette præperat ville med tiden æde brusken op og hunden ville igen (og for evigt) være i smertehelved). jeg havde sat en deadline der hed nytår og var der ingen forbedring at mærke på hunden og se på termografien, så ville hunden blive aflivet. Dette forløb gik fint og hunden overlevede. Hunden gik selvfølgelig på pension i august.

 

I maj var hunden ved kiropraktor igen og der blev opdaget en plet på det dårlige forben, resten af kroppen incl. nakke og skulder så fint ud (der har været lidt med nakke, skuldre og fibresprængninger i låret). Denne plet var vi obs på og det kunne betyde kræft.

 

I juni hoppede hunden ned fra sofaen og gav et piv fra sig - var underlig resten af aftenen og næste dag. Jeg var ved dyrlæge dagen efter hoppet og hunden blev løsnet i nakken og det gik fremad. der var afsat tid til en sterilation ugen efter, denne aftale blev udskiftet med aftale om røngten/scanning af benet istedet.

 

5 dage efter bed hunden en person i hovedet (lå i sofaen). Dagen efter denne meget kedelige episode havde jeg en tur på dyrehospitalet til undersøgelse af benet (røgten og scanning som nævnt). Jeg overvejede om jeg skulle annulere denne aftale og istedet få hunden aflivet, men blev heldigvis overtalt til at få undersøgt benet.

 

Dyrlægen udførte kun røngten idet de skønnede at de kunne se nok - der var en smule ledforandring (gigt) og en gammel skade mente de, men ingen kræft. Jeg spurgte dyrlægen om han mente hunden havde ondt - svaret var: Den halter ikke, så det mener jeg ikke (mine tanker var OK jeg tror dig ikke over en dørtærskel).

 

2 dage efter var kiropraktoren tilgængelig og jeg tog afsted for at se hvordan hunden så ud på termografien (med billedet fra maj i rigtig god errindring) og det syn der mødte mig gjorde udfaldet - hunden var rød over hele kroppen (ikke godt, rødt = smerte). Kiropraktoren tilbød at hun kunne forsøge at starte med hundens nakke og se om hun kunne gøre noget. jeg takkede nej og sagde at legen sluttede nu, min hund skulle ikke gennem mere. Kiropraktoren som kendte hunden ganske godt mente også det var den rigtige beslutning idet hun havde set hvad hunden plejede at byde sig selv.

 

Dagen efter kom dyrlægen hjem til mig og aflivede hunden.

 

Jeg kunne have forsøgt at starte et genopretningprojekt sammen med dyrlægen og kiropraktoren. Men min hund havde smerter, som den desværre kun vist det ved et bid - den ville gerne stadig løbe og lege med bolde osv.

 

Kiropraktoren havde på et meget tidligt tidspunkt udtalt at hunden havde en temmelig høj smertetærskel og har et par gange snydt i forhold til den hund der kom ind og det billed der blev set af hunden, feks den ene gang med en fibersprængning.

 

 

EDIT: Kan så se at det absolut ikke kan gøres kort, beklager )

 

Jeg har fuld forståelse for din beslutning, og jeg havde gjort præcist det samme :ae:

 

Men denne historier understreger bare endnu mere at man er nødt til at vurdere hver sag for sig, idet der er så mange faktorer der spiller ind og kan vise om hunden har et godt liv eller ej. Og en hund der normalt er dejlig og kærlig, vil jo kun bide fordi at det gør rigtig ondt eller den er rigtig bange, så dette er jo en tydelig indikation på at hunden ikke har det godt :ae:

[Lonny]

Ja jeg brænder altså ikke flere tusinde af på en hund om måneden.

Det handler ikke om vilje.

Det handler om jeg har pengene eller ikke har dem.

 

Hvis Tex skulle have for eks 2000,- medicin om måneden fast resten af livet. Så fik hen et kort liv.

 

Man er jo også nødt til at være realist, og sige, at ganske vist vil jeg gøre næsten alt for min hund, men det gavner jo heller ikke den at jeg bliver nødt til at gå fra hus og hjem.

[Petrine]

Petrine har heldigvis været billig og håber hun dør billig som 38-årig, men eftersom hun er min prinsesse istedet for et barn, så er der flere kontanter til rådighed. Samtidigt er jeg en pivskid og vil ikke udsætte hende for smerte eller fx kemoterapi...men har da brugte 'en hel del' på rotter med en gennemsnitlig levetid på 2 år, den dyreste var vist øjenoperationen, rotten havde jeg fået ganske gratis, operationen var dyr nok til 75 af de dyreste rotter med stamtavle, og jeg ville uden at blinke gøre det samme for Petrine HVIS jeg synes resultatet står mål med lidelsen.

 

Jeg tænker meget på at et dyr ikke under behandlingen er bevidst om at lidelsen slutter og derefter vil det være meget bedre, derfor er jeg meget mod kemo, det er så hæsligt, at ikke så få mennesker fravælger behandlingen.

[Lonny]

Petrine har heldigvis været billig og håber hun dør billig som 38-årig, men eftersom hun er min prinsesse istedet for et barn, så er der flere kontanter til rådighed. Samtidigt er jeg en pivskid og vil ikke udsætte hende for smerte eller fx kemoterapi...men har da brugte 'en hel del' på rotter med en gennemsnitlig levetid på 2 år, den dyreste var vist øjenoperationen, rotten havde jeg fået ganske gratis, operationen var dyr nok til 75 af de dyreste rotter med stamtavle, og jeg ville uden at blinke gøre det samme for Petrine HVIS jeg synes resultatet står mål med lidelsen.

 

Jeg tænker meget på at et dyr ikke under behandlingen er bevidst om at lidelsen slutter og derefter vil det være meget bedre, derfor er jeg meget mod kemo, det er så hæsligt, at ikke så få mennesker fravælger behandlingen.

 

Jeg vil også til enhver tid frqvælge kemo til mine hunde, simpelthen fordi jeg har hørt så mange mennesker fortælle om hvor forfærdeligt det er

[Gæst Zarina]

^Jeg har læst en artikel om kemo til hunde, og i modsætning til hos mennesker, giver man dem ikke en dosis, som skal kunne redde dem, men som dermed også har alvorlige bivirkninger. Der er udelukkende tale om livsforlængende behandling.

[Lonny]

^Jeg har læst en artikel om kemo til hunde, og i modsætning til hos mennesker, giver man dem ikke en dosis, som skal kunne redde dem, men som dermed også har alvorlige bivirkninger. Der er udelukkende tale om livsforlængende behandling.

 

Jeg googlede det lige, idet jeg stort set intet aner om kemo til hunde. Men du har ret i at dosis er mindre, men desværre forlænger den i de fleste tilfælde kun hundens liv med 2-3 måneder:

 

Kræft hos hunde kan i mange tilfælde være en alvorlig og livstruende sygdom.

Hidtil har man behandlet svulster ved at operere dem væk, hvis det var muligt. Kemoterapi, til behandling af hunde mod kræftlidelser, har hidtil ikke været særligt udbredt blandt dyrlæger i Danmark. Imidlertid er der dyrlæger, som udfører kemoterapi.

Kemo er medicin (sammenblanding af kemiske stoffer), som nedsætter cellers evne, eller hindrer celler i at dele sig. Mest kendt er "sulfastoffer", som kan dræbe nogle bakterier.

Før man begynder at behandle med kemo mod en kræftlidelse, vil dyrlægen udtage en biopsi (se biopsi) af kræftknuden. Det er et lille stykke væv, som ved undersøgelse under mikroskop kan fortælle, hvilken kræftform der er tale om.

Når det er klarlagt, vil dyrlægen overveje, om behandling med kemo kan hjælpe hunden.

Man bør overveje, om man vil lade dyret behandle med kemo.

Flere undersøgelser peger desværre i retning af, at tidsrummet for at forlænge dyrets levetid er begrænset, som regel få måneder. Der er dog kræftformer, hvor behandling kan være effektiv, og hvor dyret får forlænget levetiden ud over, hvad man kunne forvente (se leukæmi).

Hvad kan jeg gøre?

Hvis man indvilger i at lade dyret behandle med kemo, må man regne med nogen bivirkning af behandlingen. I de fleste tilfælde er bivirkningerne dog af mindre omfang, fordi man som regel anvender mindre doser end dem, man bruger til mennesker.

Hårtab ses i mindre omfang, hvor imod opkast og diarré er almindelig i forbindelse med behandlingen.

Kemoterapi kræver en grundig instruktion fra dyrlægens side, og ejeren må være indstillet på, at behandling på ingen måde giver sikkerhed for helbredelse.

http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=1029/sprog=1/grp=3/menu=9/