Hop til indhold

Nærgående hanhunde


FrkSmilla
 Share

Recommended Posts

Gæst mariannaa

Okay, jeg må indrømme, at selv om jeg også er en pyldermor, så lader jeg min hund selv klare mosten (det er jo hundens natur). Hvis hun ikke gider at de snuser til hende så sætter hun sig ned på numsen. Nogen handhunde må dog hjertens gerne lugte til hende, og hun hjælper selv til ved at løfte det ene bagben, sådan at de rigtig kan komme til. Bliver en erherdig hanhund for meget så knurre hun af ham - så kan han lære det :-P

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 62
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

De synes nok jeg er sær ... Nu sker det så kun, når tåbelige ejere insisterer på, at deres hund gerne må gå hen og hilse på min, uden at jeg har bedt om det :evil: Så dem er jeg ret ligeglade med...

 

Vi hilser sjældent på fremmede hunde - af egen fri vilje - med mindre det er en arrangeret gåtur eller lignende... og vi leger aldrig med fremmede hunde... Så det er ikke ofte jeg føler, at jeg skylder folk en forklaring ;-)

 

 

Og dem om det. ;-) :5up:

 

Jeg tager også ALTID Smilla i snor, hvis jeg spotter en hund et sted. Der er mange der råber at deres hund ikke gør noget, men så forklarer jeg dem at Smilla er halt og ikke må rende og lege. (Synes nu også det er almindelig pli).

Link til indlæg
Del på andre sites

Okay, jeg må indrømme, at selv om jeg også er en pyldermor, så lader jeg min hund selv klare mosten (det er jo hundens natur). Hvis hun ikke gider at de snuser til hende så sætter hun sig ned på numsen. Nogen handhunde må dog hjertens gerne lugte til hende, og hun hjælper selv til ved at løfte det ene bagben, sådan at de rigtig kan komme til. Bliver en erherdig hanhund for meget så knurre hun af ham - så kan han lære det :-P

 

 

Så håber jeg også Smilla bliver sådan en dag. Lige nu nyder hun bestemt ikke situationen. Hun er også næsten altid den 'underdanige' når hun leger med andre. Gid hun kunne være lidt mere modig (lyder næsten som Gummi Tarzans far). Men hun er meget blid.

Link til indlæg
Del på andre sites

Så håber jeg også Smilla bliver sådan en dag. Lige nu nyder hun bestemt ikke situationen. Hun er også næsten altid den 'underdanige' når hun leger med andre. Gid hun kunne være lidt mere modig (lyder næsten som Gummi Tarzans far). Men hun er meget blid.

 

Og vær du glad for det. En sur og gnaven hund kan man altid få...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jep, du har ret i at det er kontrolleret og det er det sådan set også nød til at være, hvis man ikke vil stå med et kuld hovsa hvalpe lige pludselig. Jeg ville heller ikke vove at slippe min tæve i en hundeskov og jeg synes det er dybt godnat at gøre det til træning, hvis det er en blød tæve (både at slippe hanner og hunner). Hvis det derimod er en skrap-sak, såååååå skal drengene jo hurtigt få at vide, hvor skabet skal stå.

 

Hovsa-hvalpe vil vi gerne være fri for! :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Okay, jeg må indrømme, at selv om jeg også er en pyldermor, så lader jeg min hund selv klare mosten (det er jo hundens natur). Hvis hun ikke gider at de snuser til hende så sætter hun sig ned på numsen. Nogen handhunde må dog hjertens gerne lugte til hende, og hun hjælper selv til ved at løfte det ene bagben, sådan at de rigtig kan komme til. Bliver en erherdig hanhund for meget så knurre hun af ham - så kan han lære det :-P

 

Nu er der jo også stor forskel på en voksen tæve, som selv kan finde ud af at sætte sine grænser og komme ud af den ubehagelig situation - fx. ved at sætte sig ned eller pænt sige "skrid pomfrit" så det bliver respekteret... og en meget ung og usikker tæve - som er tydeligt utilpas og ikke kan finde en vej ud af situationen...

 

Den sidste tæve kan enten a) udholde pinen eller b) vælge at sætte hårdt mod hårdt med det samme hun ser hanhunden nærme sig. Smilla vælger i øjeblikket dte første (det samme gjorde Karla i en rum tid) ... Karla vælger det sidste...

 

Ingen af mulighederne er ønskværdige i min mening... Her bør man træde ind og hjælpe tæven ud af situationen (situation a), og er man allerede endt i situation b, må man forsøge at undgå at situationen overhovedet opstår...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må indrømme at jeg IKKE lader nogen hanhunde humpe Luna, ejeren får besked på at fjerne sin hund, og når de så fortæller mig at hun nok skal sige fra, så fortæller jeg dem at det vitterlig ikke er min hunds opgave at opdrage på deres hund, og at de skal få den fjernet NU!

 

Luna skal ikke lære at alle hanhunde er dumme, og at man bare for en sikkerheds skyld hellere må sige fra overfor dem med det samme...

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er et rigtig godt eksempel på, at hver hundeejer må tage ansvar for sin hund. Så når de ikke lever op til deres ansvar, er du i din fulde ret til at sige og gøre lige som du finder passende.

Som ejer af en hanhund, som er rigtig dameglad, så ved jeg godt at de ikke altid hører et nej, hvis min ikke gør, så tager jeg ham væk og går videre, også i hundeskoven, det er mit ansvar og ikke den anden hund eller deres ejer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Renésj

Fie "dufter" stadig dejligt, på trods af hun er steriliseret.

 

Hanhundene er meget interreseret i hende, og vil gerne op på ryggen af hende, hun siger desværre ikke selv fra, så jeg må pille dem af.

 

Der er også visse tæver der gerne vil humpe hende, dette acceptere jeg heller ikke.

 

Havde håbet hun med tiden ville lære at sige fra, men det er kun sket en gang....desværre

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Lige præcis. De forventer HUN siger fra!! Og så føler man sig totalt pylder-mor, når man stikker af derfra med sin hund. :rolleyes:

 

Som andre siger DU skal beskytte din unge tæve.

 

Din race er en meget, meget mild og venligtsindet race og der skal utroligt meget til (alt for meget) før hun siger fra.

 

Kommer hun først dertil er der ikke langt til varig aggressivitet som forebyggende adfærd og så står du med en aggressiv tæve der mener det alvorligt.

 

Lad være med at sige noget til hannerne, for Smilla hører det jo også og kan misforstå dig som at hun ikke må reagere. Men få dem fysisk væk.

 

Kast ev. lækre godbidder foran hanhunden, men hjælper andet ikke så kan en stråle koldt vand med en dråbe eddike i lige på snuden få hanhunden på andre tanker.

 

Det er hanhundeejerens problem at hanhunden løber ind i dette ubehag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Okay, jeg må indrømme, at selv om jeg også er en pyldermor, så lader jeg min hund selv klare mosten (det er jo hundens natur). Hvis hun ikke gider at de snuser til hende så sætter hun sig ned på numsen. Nogen handhunde må dog hjertens gerne lugte til hende, og hun hjælper selv til ved at løfte det ene bagben, sådan at de rigtig kan komme til. Bliver en erherdig hanhund for meget så knurre hun af ham - så kan han lære det :-P

 

Hvis vi skal ind over naturen her, så skal vi have med i billedet at situationen han møder tæve ikke er en "naturlig" situation.

Det er en menneskeskabt situation og det er os, hundeejerne, der slæber hundene ind i situationen.

 

Mange af de små og/eller psykisk bløde tæver magter ikke at sige fra så hanhundene forstår det.

Mange hanhunde fatter ikke en bjælde fordi de ikke er blevet opdraget af skrappe tæver og derfor går de alt for langt i deres iver efter at snuse og undersøge status på tæverne.

De er nogle rå børster :-D

 

Derfor og pga mulig senere aggressivitet hos tæverne, synes jeg det er en rigtig dårlig ide at lade sin unge tæve få overskredet sine grænser så langt at hun siger fra.

Især hvis hun ikke tidligere har vist sig i stand til at sige fra i andre situationer, men især første løbetid er en potentielt kritisk periode i tævens liv og da bør hun ikke udsættes for "vold" fra andre hundes side.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg hører jo til en af dem med en meget - skal vi sige kønsdrevet unghandhund - og han skal vrikelig have klar besked fra tæven for at fatte det. :damn:

Hvis jeg kan se, at en tæve er lidt usikker, så er jeg over ham med det samme, men det ville nu også være rart, hvis tæveejeren kunne sige til - det behøver jo ikke være groft, bare noget i retningen af "Min tæve er ikke så god til selv at sige fra, så vi skal lige hjælpe hende lidt" eller sådan et eller andet. Ved godt det afhænger af ejeren hvilken fremgang der virker, men som udgangspunkt kan man vel godt være flink :mrgreen:

 

Man siger jo, at man skal gå ind foran sin hund, hvis der kommer en anden hund den er nervøs for, men det kræver godt nok sin mand/kvinde, at slippe af med Mio/fange ham uden at blive lagt ned af snor eller lign! :oops: Og vi snakker kun 25kg her! - Jeg er lykkelig for det "håndtag" vi har i hans sele, så kan man holde ham op/væk, uden at undgå snorre-helvede! :5up:

 

Og så skal man lige huske, at nogle hanhunde krydser forpoterne ind under tæven, og at man derfor skal forsøge at trække poterne til siden inden man hiver hanhunden af, ellers kan man risikere, at tæven følger med eller bliver kradset på mavsen, alt efter størrelse! :(

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg hører jo til en af dem med en meget - skal vi sige kønsdrevet unghandhund - og han skal vrikelig have klar besked fra tæven for at fatte det. :damn:

Hvis jeg kan se, at en tæve er lidt usikker, så er jeg over ham med det samme, men det ville nu også være rart, hvis tæveejeren kunne sige til - det behøver jo ikke være groft, bare noget i retningen af "Min tæve er ikke så god til selv at sige fra, så vi skal lige hjælpe hende lidt" eller sådan et eller andet. Ved godt det afhænger af ejeren hvilken fremgang der virker, men som udgangspunkt kan man vel godt være flink :mrgreen:

 

Man siger jo, at man skal gå ind foran sin hund, hvis der kommer en anden hund den er nervøs for, men det kræver godt nok sin mand/kvinde, at slippe af med Mio/fange ham uden at blive lagt ned af snor eller lign! :oops: Og vi snakker kun 25kg her! - Jeg er lykkelig for det "håndtag" vi har i hans sele, så kan man holde ham op/væk, uden at undgå snorre-helvede! :5up:

 

Og så skal man lige huske, at nogle hanhunde krydser forpoterne ind under tæven, og at man derfor skal forsøge at trække poterne til siden inden man hiver hanhunden af, ellers kan man risikere, at tæven følger med eller bliver kradset på mavsen, alt efter størrelse! :(

 

Jeg taler selvfølgeligt pænt til hanhundejeren, lige indtil de kommer med den sædvanlige om at tæven nok selv skal sige fra. Du skal også huske at jeg jo ikke har oceaner af tid til at få fjernet den uønskede hanhund, hvis jeg skal nå det inden at Luna har fået en dårlig oplevelse ud af det.

 

Og som tæveejer kan det vel ikke være mit ansvar, at det er svært for hanhunde ejeren at fjerne sin hund. Generelt syntes jeg bare at hanhunde ejere skal stoppe deres hund med det samme, de skal ikke afvente og se om tæven selv gør det. Jeg har selv en hanhund, og han får søreme da ikke lov til at humpe andre hunde, og han vejer 26 kilo.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Jeg hører jo til en af dem med en meget - skal vi sige kønsdrevet unghandhund - og han skal vrikelig have klar besked fra tæven for at fatte det. :damn:

 

Sådan et eksemplar har jeg også.

Jeg har valgt at det er MIG der giver ham klar besked. Jeg venter ikke på at finde ud af om tæven selv kan klare ham.

Den lille tøven/ventetid kan være nok til at det er for sent og skaden er sket.

 

Hvis jeg kan se, at en tæve er lidt usikker, så er jeg over ham med det samme, men det ville nu også være rart, hvis tæveejeren kunne sige til - det behøver jo ikke være groft, bare noget i retningen af "Min tæve er ikke så god til selv at sige fra, så vi skal lige hjælpe hende lidt" eller sådan et eller andet. Ved godt det afhænger af ejeren hvilken fremgang der virker, men som udgangspunkt kan man vel godt være flink :mrgreen:

 

Ja, det ville være rart, men mange hundeejere tænker slet ikke i de baner. De har hørt så meget om at hunden skal lære at klare sig selv og andet af samme skuffe og så vil de nødigt virke pylrede.

 

Man siger jo, at man skal gå ind foran sin hund, hvis der kommer en anden hund den er nervøs for, men det kræver godt nok sin mand/kvinde, at slippe af med Mio/fange ham uden at blive lagt ned af snor eller lign! :oops: Og vi snakker kun 25kg her! - Jeg er lykkelig for det "håndtag" vi har i hans sele, så kan man holde ham op/væk, uden at undgå snorre-helvede! :5up:

 

Og så skal man lige huske, at nogle hanhunde krydser forpoterne ind under tæven, og at man derfor skal forsøge at trække poterne til siden inden man hiver hanhunden af, ellers kan man risikere, at tæven følger med eller bliver kradset på mavsen, alt efter størrelse! :(

 

Der mener jeg, at har man så frembrusende en hanhund at han bare farer på og låser tæven fast, så skal han ikke være løs i situationer med andre hunde omkring sig.

Hvis vi vil undgå sådanne situationer og/eller lære vore hunde hvordan de skal opføre sig skal der et kontrolleret miljø til.

Det andet bliver for tilfældigt :-D

 

Jeg har et ben i begge lejre her idet jeg har haft både tæver og hanner, så jeg har prøvet situationen fra begge sider.

Endvidere må jeg som adfærdsbehaler ofte ud til hunde som er blevet skræmt fra vid og sans pga. fysisk overskredne grænser og det er altså synd for både hund og ejer samt et kæmpearbejde der ligger foran ejeren hvis tæven skal vendes igen.

 

Det MÅ være den svageste part, her tæven, som skal beskyttes mod hanhunden der er lige så sensitiv som en brunstig flodhest.

Og det MÅ være vores hanhunde der skal lære lidt pli og gode manerer herunder en god portion selvkontrol :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er der jo også stor forskel på en voksen tæve, som selv kan finde ud af at sætte sine grænser og komme ud af den ubehagelig situation - fx. ved at sætte sig ned eller pænt sige "skrid pomfrit" så det bliver respekteret... og en meget ung og usikker tæve - som er tydeligt utilpas og ikke kan finde en vej ud af situationen...

 

Den sidste tæve kan enten a) udholde pinen eller b) vælge at sætte hårdt mod hårdt med det samme hun ser hanhunden nærme sig. Smilla vælger i øjeblikket dte første (det samme gjorde Karla i en rum tid) ... Karla vælger det sidste...

 

Ingen af mulighederne er ønskværdige i min mening... Her bør man træde ind og hjælpe tæven ud af situationen (situation a), og er man allerede endt i situation b, må man forsøge at undgå at situationen overhovedet opstår...

 

Jeg er helt enig!

 

Som jeg også har nævnt tidligere, så har jeg to meget forskellige tæver og håndterer dermed nærgående hanhunde meget forskelligt.

 

Stella klarer sig selv og kan få selv den mest nærgående hanhund til at fatte pointen, uden at "det kammer over" og uden at hanhunden kommer fysisk til skade.

 

Asta er über-blød og kan ikke klare sig, hun skal have hjælp af mig. Oveni dét dufter hun bedre end de fleste, så det har af og til sat mig i situationer hvor jeg har været nødt til at tale med store bogstaver overfor hanhundeejerne. Hun skal ikke tvinges til at finde sig i hvad som helst og det er IKKE hendes opgave at opdrage på andres uvorne kræ!

 

Hun er dog blevet bedre, hanhunde hun kender får klar besked og fatter de ikke pointen bliver beskeden klarere endnu. Hun har aldrig så meget som krummet et hår, men jeg har set hende lægge en han ned og virkeligt tale med store bogstaver fordi han bare ikke fattede et vink med en vognstang.

Ikke en situation hun behøver at blive sat i for ofte!

Link til indlæg
Del på andre sites

Petrine må gå ind under betegnelsen blød tæve og hun har fra starten 'fået lov' selv at sige fra - måske fordi jeg før har haft hanhunde, det er uendeligt mere effektivt at Petrine siger skrid end at jeg siger det 117 gange, hun har efterhånden lært det, er ikke blevet aggresiv men nu fiser det ind. Og så erkender jeg at alle væsner af hankøn har drifter der slukker for intelligensen, så jeg har da lidt forståelse for hanhundenes opførsel.

 

Men det eneste du ikke må gøre er at tage hende op - for så bliver alle de nærgående hanner pludslig MEGET farlige ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu prøver jeg igen, at komme med det indlæg jeg var ved at skrive, da strømmen pludselig forsvandt kl. 00.30 i nat. :evil:

 

Det burde ikke være nødvendig, at bede hanhundeejerne om, at fjerne deres hund, så langt burde de selv kunne tænke.

 

Jeg har selv en hanhund, som kan lugte en tæve både før og efter løbetid. Han bliver konsekent fjernet af mig hver gang.

 

Jeg har ofte mødt tæveejere, som har sagt til mig, at hun selv skal lære at sige fra. Mit svar er. Men jeg vil ikke have min hund humper. Den kan de ikke give igen på.

 

Lever hundeejere ikke op til deres ansvar og tager hensyn til andre, så bliver man desvære nød til at fortælle dem det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu prøver jeg igen, at komme med det indlæg jeg var ved at skrive, da strømmen pludselig forsvandt kl. 00.30 i nat. :evil:

 

Det burde ikke være nødvendig, at bede hanhundeejerne om, at fjerne deres hund, så langt burde de selv kunne tænke.

 

Jeg har selv en hanhund, som kan lugte en tæve både før og efter løbetid. Han bliver konsekent fjernet af mig hver gang.

 

Jeg har ofte mødt tæveejere, som har sagt til mig, at hun selv skal lære at sige fra. Mit svar er. Men jeg vil ikke have min hund humper. Den kan de ikke give igen på.

 

Lever hundeejere ikke op til deres ansvar og tager hensyn til andre, så bliver man desvære nød til at fortælle dem det.

 

Jeg må også erkende at jeg som tæve ejer ikke forstår at jeg skal bede folk om at pille deres liderlige hanhund af min tæve, det må da være en selvfølge at folk gør det...

Hvis jeg endelig skulle ønske at hun lærte at sige fra, så skal jeg nok bede dem om deres hjælp den dag jeg beslutter at træne det :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Sådan et eksemplar har jeg også.

Jeg har valgt at det er MIG der giver ham klar besked. Jeg venter ikke på at finde ud af om tæven selv kan klare ham.

Den lille tøven/ventetid kan være nok til at det er for sent og skaden er sket.

 

Ja, det ville være rart, men mange hundeejere tænker slet ikke i de baner. De har hørt så meget om at hunden skal lære at klare sig selv og andet af samme skuffe og så vil de nødigt virke pylrede.

 

Der mener jeg, at har man så frembrusende en hanhund at han bare farer på og låser tæven fast, så skal han ikke være løs i situationer med andre hunde omkring sig.

Hvis vi vil undgå sådanne situationer og/eller lære vore hunde hvordan de skal opføre sig skal der et kontrolleret miljø til.

Det andet bliver for tilfældigt :-D

 

Jeg har et ben i begge lejre her idet jeg har haft både tæver og hanner, så jeg har prøvet situationen fra begge sider.

Endvidere må jeg som adfærdsbehaler ofte ud til hunde som er blevet skræmt fra vid og sans pga. fysisk overskredne grænser og det er altså synd for både hund og ejer samt et kæmpearbejde der ligger foran ejeren hvis tæven skal vendes igen.

 

Det MÅ være den svageste part, her tæven, som skal beskyttes mod hanhunden der er lige så sensitiv som en brunstig flodhest.

Og det MÅ være vores hanhunde der skal lære lidt pli og gode manerer herunder en god portion selvkontrol :-D

 

Jeg ved ikke hvor jeg er gået galt i byen, men som Petrine nævner, så har det stort set ingen effekt, at jeg råber af Mio, når han først er "væk" i hovedet. Nogle få gange hjælper et strengt nej eller "Abah", hvis jeg fanger det i opløbet, men hvis det er tæven der siger fra, så flyver han væk med det samme, og begynder at "undskylde" med kys.

Man skal jo også huske, at hanhunde også kan være "bløde". Mio virker måske som en bølle, men der skal ikke meget til, før han kryber hen ad jorden. Han er bare så tosse-forvirret, og ved ikke hvor han skal gøre af sig selv. Han er dog hurtigt til at sige fra, hvis andre hanhunde forsøger, at hoppe på ham, det gider han ikke.

 

Mio er ikke løs når han møder hunde, men hvad der ligner et "uskyldigt" møde og optakt til leg, kan hurtigt udvikle sig, og så ville det være rart, at vide på forhånd, om tæven selv kan sige fra eller om det er op til mig, at få Mio væk.

Når han leger løs, er det med hunde jeg ved kan sige fra, for hvis de lige pludselig spæner afsted, så er det svært, at nå hen og komme en af dem til undsætning.

 

Men ja, det er "mobbe-offeret" der er den svage - om det så er en tæve, en kastreret hanhund eller andet. Og det er selvfølgelig ikke ok, at mobbe andre, og det gør jeg også mit bedste for at lære Mio :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Men det er jo netop ikke mobning, men naturlig (og sund) adfærd, der er intet unaturligt i at hanhunden er interesseret eller at tæven siger skrid. Hvis jeg griber ind lærer hun først at det er noget væmmeligt som hun ikke selv kan klare, støtte, opbakning og hjælp, hvis hanhunden er voldsforbryder, men ellers må hun sige fra. Selv store kamptæver siger jo ikke fra ved at fare i flæsket på hanhunden, deres sprog er udviklet nok til at der findes 'skrid' og adskillige skridt før hun når til 'dø'.

Men den sarte tæve bliver dejligt selvsikker af at opleve at hun kan sige fra og at hanhunden respekterer det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men det er jo netop ikke mobning, men naturlig (og sund) adfærd, der er intet unaturligt i at hanhunden er interesseret eller at tæven siger skrid. Hvis jeg griber ind lærer hun først at det er noget væmmeligt som hun ikke selv kan klare, støtte, opbakning og hjælp, hvis hanhunden er voldsforbryder, men ellers må hun sige fra. Selv store kamptæver siger jo ikke fra ved at fare i flæsket på hanhunden, deres sprog er udviklet nok til at der findes 'skrid' og adskillige skridt før hun når til 'dø'.

Men den sarte tæve bliver dejligt selvsikker af at opleve at hun kan sige fra og at hanhunden respekterer det.

 

Eller også oplever hun at det ikke virker, og bliver derfor nødt til at sige kraftigere og kraftigere fra, indtil hun beslutter sig for at alle hanhunde bare skal have røvfuld for "better safe than sorry"...

 

Og så er denne adfærd altså heller ikke altid naturlig, men bunder mange gange i stress fra hanhundens side. Baldur humpede Luna fra første dag hun ankom, altså da hun var 8 uger gammel, dette vil jeg absolut ikke kalde naturligt, men derimod stress... og jeg mener heller ikke at det er naturligt at en hanhund humper en tæve der ikke er i løb, igen mener jeg at det er manglende opdragelse og stress

Link til indlæg
Del på andre sites

Men det er jo netop ikke mobning, men naturlig (og sund) adfærd, der er intet unaturligt i at hanhunden er interesseret eller at tæven siger skrid. Hvis jeg griber ind lærer hun først at det er noget væmmeligt som hun ikke selv kan klare, støtte, opbakning og hjælp, hvis hanhunden er voldsforbryder, men ellers må hun sige fra. Selv store kamptæver siger jo ikke fra ved at fare i flæsket på hanhunden, deres sprog er udviklet nok til at der findes 'skrid' og adskillige skridt før hun når til 'dø'.

Men den sarte tæve bliver dejligt selvsikker af at opleve at hun kan sige fra og at hanhunden respekterer det.

 

Problemet kommer jo så, når hanhunden IKKE accepterer det... og tæven lærer, at afvisningen skal accelerere, fra en løftet læbe til den helt store brumme-fest på stive ben i hop :evil:

 

Når man først har fået den erfaring - så er det bedste forsvar jo som bekendt et angreb! så derfor kan man jo lige så godt lægge ud med den adfærd - tæven ved jo af erfaring, at de respekterer ikke andet og der er ingen hjælp at hente nogen steder... :(

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Men ja, det er "mobbe-offeret" der er den svage - om det så er en tæve, en kastreret hanhund eller andet. Og det er selvfølgelig ikke ok, at mobbe andre, og det gør jeg også mit bedste for at lære Mio :5up:

 

:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jep der findes volds-sniffere (af forskellige årsager), men langt de fleste hanhunde respekterer et skrid fra tæven, min søsters 40kg han springer langt tilbage når Petrine lige viser tandsættet, den situation opfatter jeg som fuldkommen sund og naturlig. En naturlig interesse fra en hanhund bør tæven kunne håndtere - det giver noget selvtillid at hun opdager det. Er hanhunden retarderet (eller stresset eller noget andet) så skal man selvfølgelig gribe ind, men dem vi møder på gaden, der får hun lov at prøve selv først, hun er ultralækker så de fleste hanner skal have beskeden 20 gange, men sådan er det så bare, Petrine accelerer ikke til bid.

 

Jeg ville blot frem til at der intet er i vejen for at tæven lærer at det er ok at sige fra, jeg oplever en tendens til at en hund der knurrer ad en anden hund er skræmmende, optræk til kamp, et stort problem etc mens det i virkeligheden bare er en del af adfærden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...