[Kemisk kastration... er det problemet?]

Jeg har skrevet tidligere om min yorkie på 3,5 år, der er blevet mere og mere nervøs. Han blev kemisk kastreret for 3 måneder siden. Omkring jul blev han syg med Giardia (hvor jeg også skrev i dette forum), og i dag har han været til undersøgelse for løse knæled. Så der er sket en del i hans lille liv, der måske kan gøre at han har ændret sig. Han bliver mere og mere nervøs dag for dag. Jeg aner snart ikke hvad jeg skal stille op. Han er bange for cykler, busser, fremmede mennesker på gaden, andre hunde (især hanhunde), som han især viser aggresivitet overfor. Han bider og snapper hvis han kommer i nærheden af dem - hvilket jeg naturligvis undgår efter jeg har fået råd herinde. Derhjemme er han stadig blid, tillidsfuld og den kærligste lille hund. Men han vil ikke ud at gå, og når jeg får ham på gaden (uden at ynke ham), hiver han for at komme hjem og piler afsted tilbage mod hoveddøren, helt flad af angst. 

Han er helt ovre Giardia. Kan det være kastrationen???? Det er det jeg hælder mest til, men alle steder jeg læser om det, skriver folk at de er SÅ glade for kemisk kastration. Kan det være smerter ift. knæene????? Han virker bare aldrig som om han har ondt. 

HJÆLP! Er meget bekymret for ham og ved ikke hvordan jeg skal takle det. Efterhånden er det som at gå tur med ham nytårsaften.. man skulle tro at der var fyrværkeri, så bange er han 😢

[Løse knæled. Operation eller ej]

Min lille søde yorkie på 3,5 år har løse knæled på mellem stadie 3-4. Begge bagben - værst det højre. Han er blevet undersøgt og røntgenfotograferet i dag, og nu skal jeg beslutte om han skal opereres eller ej. Lægen mener at en operation vil være gavnlig og han foreslår at starte med det højre i første omgang. Han har ikke til daglig nogen mén, men jeg har oplevet tre gange på et halvt år, at han pludselig er stukket i et hyl.... for derefter at gå på tre ben i et minuts tid. Så er det ovre. Jeg ønsker naturligvis ikke at han skal have smerter på nogen måde, og hælder derfor mod at gøre som lægen siger. Men jeg kan ikke lade være med at være en smule bange for at de (lægerne) gør det for pengene skyld, og jeg frygter at en operation måske ingen effekt vil have, eller måske kan gøre det værre. Er der nogen der har erfaringer? Vil bare gerne have at min lille hund har det godt - får det godt. 

 

[Min hund er pludselig blevet meget angst]

Tak! Vil helt sikkert tjekke de forskellige vitaminer du nævner ud. Og interessant det du skriver med at de ikke nødvendigvis skal hilse. Har hele tiden tænkt at han selvfølgelig skulle hilse på de hunde han møder. Måske også mere i håb om at han ville vænne sig til det. Nu går vi bare udenom og væk : ) 

[Min hund er pludselig blevet meget angst]

Hej Mynte. 

Tak for dit svar. Han har det bedre. Han er ovre sin sygdom, og er blevet mere livlig, frisk og nysgerrig som før. Men han er stadig meget nervøs når vi skal ud. Ikke så voldsomt som før, men har stadig ikke lyst til at gå tur. Når jeg tager snoren frem, gemmer han sig, eller lægger sig hen i sin kurv. Jeg tror du har ret - at han måske forbinder gåturene med hvor dårlig han var da han var syg - og derfor stadig virker angst. Jo, nytåret var ret slemt. Han var meget bange. Det har han ikke været før. 

Han er 3,5 år. 

Men hvordan pokker kan jeg afhjælpe den stress og angst som du nok har ret i at han mærker? Jeg prøver ikke at pylre, men i stedet være mere kontant i mit ‘kom!’ Han kan godt ‘glemme’ at han ikke har lyst til at være ude i nogle minutter, men så bremser han igen og vil hjem. 

Og det er fortsat lige slemt med at gø voldsomt af fx en cyklende, barnevogne osv. Men det værste er hanhundene. Nu spørger jeg dem jeg møder, på afstand, om det er en han - og hvis det er, går jeg udenom. Det er måske dumt? 

Jeg roser ham meget, når han en sjælden gang ikke gør : )

[Min hund er pludselig blevet meget angst]

Hej. Min lille yorkie er pludselig blevet meget angst! For 2 måneder blev han kemisk kastreret, da han konstant ville parre sig med min lille nevø, og fordi han blev meget arrig på andre hanhunde, cykler osv. Ellers er han den kærligste lille guldklump. 

Denne adfærd blev ret hurtigt MEGET VÆRRE og jeg fortryder den kemiske kastration i dén grad. 

For 14 dage siden blev han syg, med opkast og dårlig mave, og efter flere hospitalsbesøg, fik han konstateret Giardia - en amøbe i tarmen. Under hans sygdom blev han (ud over at sove og sove og sove) bange for alt. Han turde slet ikke gå tur. Han plejer at elske at gå tur, og hoppe og danse af glæde når selen kommer frem.  Nu ryster han og er ikke til at hive ud. Og nu hvor Giardia- kuren er overstået, er angsten og trætheden endnu værre. Han er så bange. Ryster og dirrer, når vi skal ud, og farer tæt ind til mig ved lyde som normalt ikke skræmmer. Og så piler han hjem, og vil bare sove, sove, sove. Jeg skal til tjek med ham i overmorgen hos dyrlægen, men savner bare erfaringer NU!! Hjælp!! Har nogen oplevet dette efter kemisk kastration eller efter sygdom??