Kirsten90
-
Antal indlæg
706 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Kirsten90
-
-
Galmina er godt nok en lækkerbidsken - og jeg bryder mig ikke engang om mynders udseende sådan generelt!
Håber de begge finder nogle fantastiske hjem!
-
Jeg kan desværre ikke give dig noget godt råd, bare sige at jeg forstår din frustration... Lily var 2 år inden hun sådan for alvor knækkede koden
Hun havde været vandt til at tisse på håndklæder, så da jeg erkendte at hun bare ikke forstod konceptet med at tisse ude i haven købte jeg en støvlebakke, lagde aviser i og lagde et håndklæde oveni som hun allerede havde tisset på. Hun valgte (naturligvis) at tisse hvor der lugtede af at hun havde gjort det før og hvor underlaget var rigtigt. Efter nogle dage (med hyppig kogevask af håndklæder!) fjernede jeg håndklædet og hun tissede på avisen. Det fungere helt indtil hun endelig knækkede koden i sommers. Desværre insisterede hun på at pølle på gulvet ved siden af bakken - Ret ironisk at hun var så klam når hun samtidig var så hysterisk med "ad" at hun ikke engang kunne gå igennem en vandpyt 
-
Jeg duller den altid med super meget makeup til nytår - også i år, selv om det bare var Mikkel, drengene og jeg og at jeg skulle op kl. 5 i morges for at komme på job. Jeg lagde makeup efter Dronningens nytårstale og 21.30 skålede drengene og jeg i børnechampagne (Mikkel var syg og sov allerede) og inden kl. 22 var makeuppen renset af igen. Men det var det hele værd! :slem:
Til gengæld gør jeg ikke ret ofte noget ud af håret - Det kan næsten kun glattes eller sættes op, og mit hår er sat op hver eneste dag på jobbet... Jeg kan godt bruge 45 minutter (!) på at krølle det, men det holder max et par timer... Mit hår er langt og fint.
-
Jeg ved ikke hvorfor billedet ligger ned... Men Lily var bedste venner med katten Bailey. Bailey vaskede og nussede tit Lily som en kattemor ville gøre ved hendes killinger. Hun holdt hende sågar fast hvis ikke hun syntes at Lily stod stille nok.
-
Igen, tak alle sammen. Det varmer virkelig meget her i den hårdeste tid af alle.
Faktisk var planen at Lily og Futte skulle med os til jul i det nordjyske... Jeg kan slet ikke rumme at det nu kun er Futte der skal med.
Det er et stort traume at miste et elsket familiemedlem så brat. Det gør mig virkelig ondt for dig!
Men jeg tænker om hun mon ikke har haft en hjerneblødning, epileptisk anfald el. lign. inden faldet fra trappen. Det sker ikke tit at en voksen, rask hund falder så uheldigt, at den dør af det :hmm:
Nej, jeg tror faktisk bare at hun har været i fjollehumør. Det er ikke så tit at hun fjoller og leger med Futte, men når hun endelig gør går hun all-in. Trappen er lakeret træ - Jeg havde aldrig overvejet hvor glat og farlig den er. Mikkel (han var hjemme, jeg var på job) fortalte at hun tumlede ned og han så hvordan hun "slaskede" ind i vægen hvor trappen drejer, hun har formentlig været mere eller mindre bevidstløs der.
Jeg er sikker på at hun har slået hovedet på vej ned og fået en blødning under hjerneskallen der har slået hende ihjel. Det var stille og helt uden drama (så meget uden drama som det kan være når hunden pludselig stopper med at trække vejret når man egentlig bare troede at den var omtumlet). Der var mange tegn på at hun var neurologisk påvirket.
-
Tak alle sammen <3 Jeg ved slet ikke lige hvordan jeg skal komme videre... Jeg har heldigvis Futte, men han virker lidt forvirret og rastløs selv.
Mine svigerforældre var så søde at tage min kærestes børn i går og i nat (de var heldigvis ikke hjemme da det skete), og vi skal snart hente dem. Lige nu synes jeg dog slet ikke at jeg kan være noget for dem. Især den lille af dem og Lily var enormt tætte og de elskede begge når hun om natten listede ind i deres senge.
Alt minder mig om hende. Stederne hvor vi går tur, hendes spil i skuffen med godbidder, hendes tomme halsbånd, hendes taske, hendes jakke, sele og snor. Jeg tuder nonstop.
Min første irationelle tanke var at så skulle jeg bare have en ny... Men man kan jo ikke få en ny Lily. Og jeg havde desuden lovet mig selv at jeg aldrig igen skulle have hverken tæve eller terrier. Lige nu mangler jeg bare hendes femininitet og nærvær. Selv om hun ikke fyldte ret meget i et rum er der decideret tomt uden hende og tanken om at jeg aldrig skal se hende igen giver mig kvalme.
-
En sød og sjov hundepige, der yndede at leve livet farligt er i dag rejst til regnbuebroen. Det skete meget pludseligt og under meget tragiske omstændigheder.
Futte og Lily var gået med Mikkel ovenpå. De hyggede og legede men pludselig falder Lily ned at trappen. Mikkel skynder sig naturligvis ned til hende - Hun virker lidt omtumlet, bider ham faktisk to gange i hånden. Han tager hende op og undersøger hende. Hun er lidt sløv, men virker ellers ok - Alt tyder på en relativt harmløs hjernerystelse. Han ringer til mig og jeg skynder mig hjem fra job da jeg synes at jeg skal se hende når hun er faldet på den måde. Inden jeg når hjem bliver hun dog akut dårlig og Mikkel tager straks afsted mod dyrlægen. De er dog ikke nået langt inden hun helt stopper med at trække vejret, og al form for livredende førstehjælp var forgæves.
Min smukke pige venter nu på mig ved regnbuebroen. Jeg har grædt nonstop i de sidste 3 timer. Jeg er i chok, jeg er ulykkelig og jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal kunne leve uden Lily ved min side.
Lily havde så meget dybde i sin personlighed. Mange hunde er styret af deres basale behov - Lily virkede mere til at være styret af hendes følelser. Hun forstod vores følelser bedre end nogen anden hund jeg har kendt. Hun var så lækker at selv hendes pels duftede af blomster. Jeg kan med sikkerhed sige at jeg aldrig har mødt en hund som Lily.
Min smukke dejlige Lily. Du har været meget igennem i dit korte liv. Jeg vidste godt at du nok ikke ville blive gammel, men havde aldrig troet at du ville forlade os så pludseligt. Jeg elsker dig for evigt!
Du vil altid have en særlig plads i mit hjerte.
.jpg.614eed6ca59ed995368bd59f25282749.jpg)
Lily 7/5-13-19/12-15
-
Det er da så sødt at man er lige ved at kaste op
-
Jeg er en af dem der har en meget udskældt lille hund jf. tråden her :stupid: Lily gøer, men kun hvis hun bliver overivrig (efter at få lov at hilse) eller bliver meget utryg.
Generelt synes jeg at jeg er meget hensynsfuld med mine små kræ. Lily bliver alt for ivrig og vil hilse på ALLE hunde, det arbejder vi meget på. Helst skal jeg aflede meget (MEGET) kreativt inden hun ser de andre hunde.
Futte er lidt af en politibetjent, især når han er i snor. Han har nogle regler om hvad han tolererer og hvad han absolut ikke vil finde sig i. Han er god til at tale hundesprog, men bliver det ikke forstået eller accepteret, laver han udfald. Han gider simpelthen ikke det pis! Han er klart blevet mere kontant efter Lily er flyttet ind, som om han føler at han skal beskytte hende. Eks. hilser hun altid først på andre hunde, for ellers beslutter Futte hurtigt at den anden hund er en potentiel fare, og så skal den bare skride.
I Rødovre, som midlertidigt bliver min hjemby, er der desværre ikke rigtigt nogle hundeskove - Det betyder at mange synes det er ok at tage snoren af hundene så snart man er i en grøn park eller i skovene ude på volden :damn:
Desværre er mange ejere ikke særligt villige til at tage deres hunde i snor, og som udgangspunkt hilser mine hunde, der ALTID er i snor, ikke på løse hunde. Sidst vi var i skoven med mine hunde og mine svigerforældres cairn, der er temmelig egetkønsagressiv, mødte vi en far og søn på cykel og deres lab løs. Vi måtte 3 gange anråbe dem om at tage deres hund i snor, inden drengen (på omkring 12 år) stod af cyklen for at få fat i hunden. Er sikker på at han var mega flov over sin far som tydeligvis var ligeglad. "Jamen min hund gør ikke noget, den er sød og vil gerne hilse" - "Jep, og 2 ud af 3 af vores hunde er klar til at overfalde din hvis den kommer herhen" -
Det er vigtigt for mig at få en personlig modtagelse. Naturligvis kan der ikke altid sidde en og vente på at kunderne dukker op, men at der indenfor nogle minutter kommer en og checker mig og mit dyr ind er vigtigt. Desuden er det vigtigt for mig at assistenten, der tager imod os, ikke kun hilser på mig men også hilser på mit dyr - Det er trods alt hende eller ham det handler om.
Som flere har nævnt, er et præg om ventetid også rart, især hvis de er blevet en del forsinkede.
-
-
Jeg er meget enig med dig.
Jeg fik Futte da jeg var 21. Jeg havde kun boet ude i en måned eller noget i den stil da jeg fik ham. Det har altid fungeret rigtig fint.
Den eneste uovervejede hund jeg har fået, og som jeg har været nødt til at gå af med, flyttede ind for godt et år siden. Arne, som har været mishandlet og sultet slemt. Arne tog jeg ind af et godt hjerte - han trængte til et godt og stabilt hjem, hvor han i ro og mag kunne genopbygge sin selvtillid. Det fungerede også rigtig fint mens jeg boede sammen med min ekskæreste, men da jeg valgte at gå fra ham stod jeg pludselig som dagpengemodtager med 3 hunde, en bil og skulle til at finde en boligløsning. Det er det sværeste valg jeg nogensinde har taget, men 24 år gammel vil jeg altså påstå at jeg var voksen da jeg valgte at tage ham ind i mit hjerte og hjem.
-
-
-
Kære HF, jeg har brug for et råd eller to.
Min tæve, Lily, har altid været et nervøst gemyt, men de sidste par måneder er det bare tiltaget. Siden juli har jeg ikke levet et særligt hundevenligt liv. Jeg er lige pt. jobsøgende, så jeg går hjemme med hundene og får gået nogle gode ture med dem, så det er ikke dét det handler om. Til gengæld har jeg vendt mit liv ret meget på hovedet da jeg valgte at gå fra min kæreste gennem mange år i maj. I juli flyttede hundene (Futte og Lily) og jeg hjem til min lillebror, hvor jeg midlertidigt kunne bo med hundene og hvor min kat permanent skal bo. Det er gået rigtig fint, muligvis fordi mange af de ting og møbler mine hunde kender er flyttet med.
Dog har jeg også siden juli i 2-3 uger af gangen haft mine hunde med mig ovre ved min kæreste på sjælland (har ellers boet i nordjylland), hvilket i starten gik rigtig fint. Både Futte og Lily er glade for ham og hans børn. Men de sidste par måneder er Lily begyndt at udvise tegn på stress, især om aftenen.
Typisk eskalerer det når vi laver mad. Lily vil gerne være i køkkenet sammen med os, hvilket vi især har accepteret når hans børn har været her. Vi har sat hendes taske i køkkenet og hun har ligget i den.
Nu løber hun dog nærmest skrækslagent rundt i hans lille køkken når vi er derude.
Ligger vi på sengen i hans stue (lille 2-værelses i Storkøbenhavn :damn:) farer hun skrækslagent op når han rejser sig, trods det at hun kort før sov dybt og har flere gange tisset i disse situationer. Hun reagerer mindre på mig. Hun søger kun mig efterhånden, men vil faktisk aller helst sidde på mit skød hele aftenen.
Hun reagerer meget på hvis børnene bliver irettesat og bryder sig slet ikke om det.
Jeg har prøvet at trøste hende når det er værst, men det ser bare ud til at forværre det. Jeg har prøvet at ignorere det, hvilket hjalp en smule i en periode. Jeg har prøvet at sende hende i tasken (hendes safe-zone), hvilket kan give hende lidt ro, hvis hun ikke er for meget oppe at køre. Jeg har prøvet at give hundene nogle ekstra gode gåture, hvor de rigtigt kan bruge næserne og opleve en masse, hvilket faktisk kun har gjort hende så træt at hun ikke engang orker børnene, men stadig bliver hun flere gange opkørt om aftenen. Det eneste jeg har fundet der hjælper hende LIDT er når hun har en trøje på den sidder lidt til rundt om hendes krop.
Når hun bliver oppe at køre halser hun, hun ryster, har halen mellem benene og farer rundt. Hun er begyndt at søge det fjerneste hjørne af stuen, længst væk fra os om aftenen.
Jeg bliver ked af det og frustreret. Min kæreste bliver frustreret, fordi han og Lily faktisk har haft et rigtig godt forhold.
Hans teori er at han en enkelt hang er kommet til at træde hende over poten og han tror hun kan huske det. Det tror jeg virkelig ikke på.
Kan det være pga. overstimulering? Hun har altid været vandt til at bo i et hus på landet. Vi gik ture, men kun for snusningens skyld, da vi havde have. Vi mødte aldrig andre hunde. Nu går vi ture hver gang hundene skal luftes, det er sjældent vi går tur uden at møde en anden hund og Lily er helt besat af at hun vil jage fugle (Også selv om de sidder oppe i træer, på tage eller flyver højt oppe).
Hvad skal vi stille op?
Til december flytter vi over i hans forældres hus (som de så selvfølgelig flytter fra :blink:), hvor mine møbler også kommer med. Om duften af "hjemme" kan hjælpe er jeg spændt på.
Jeg har overvejet et købe en decideret thundershirt til hende. Ville det mon hjælpe hende?
Desuden har jeg overvejet adaptil. Jeg har tidligere set god effekt at diffusor til stressede hunde, men i min kærestes lejlighed er der desværre ikke mulighed for at sætte en op på ordenlig vis (Der er få stikkontakter og de fleste er ikke vandrette).
-
-
-
Man skal "høre" meget, før ørerne falder af...
Andetsteds på nettet læste jeg følgende skrevet af en ejer af to mops-cavalier blandinger:
"Blandingerne har generelt en tendens til at være sundere... De racespecifikke sygdomme nedarves ikke på samme måde når racerne blandes. Derfor kan de her to fx ikke få de sygdomme der løber i de racerene cavaliere... (...)"
Er der nogen af jer, der ligger inde med link til evidensbaserede artikler, der kan nuancere det billede lidt? Det er ikke fordi, jeg vil komme og lege kloge-Aage, men når en person efterspørger idéer til sunde racer, og vedkommende så får sådan et svar, kan jeg altså ikke lade være med at blande mig.
Min tæve er i hvert fald bevis på at det lige så vel kan give alle de dårlige ting nedarvet i én. Hun har vist al den dårligdom en blanding af yorkie og westie kan klare - tendens til allergisk reaktion og furunkuloser, dårlige hofter (i form af smerter, endnu ikke påvist årsag, men har god effekt af "led-opbyggende" medicin), en nervøs personlighed og generelt nemt ved at blive syg.
Og så har hun ikke engang den smukke lange yorkie-pels som jeg drømte om!
(Hun har westiepels i yorkiefarver)Min dyrlæge har sagt at det er en skrøne at blandingshunde er sundere... Han sagde at der jo så netop var dobbelt (minimum) så mange raceralaterede sygdomme de kan arve.
-
Min dansk/svenske, som også er en race der typisk fælder meget, havde enormt god effekt at kornfrit tørkost. På mindre end en måned gik han fra pels der dryssede af ham når han stod stille (bogstaveligt talt, selv om det lyder helt vildt!) til stort set ikke at fælde. Han var 11 måneder da han flyttede ind ved mig, og var vandt til det billede tørkost fra supermarkedet. Han prøvede dyrlægens "gode" mad, som ikke gjorde et hak hverken til eller fra, men effekten af at fjerne korn i maden var ret hurtigt synlig.
Selvfølgelig gør det ikke forskellen for alle hunde, men det kan altså have en effekt.
Nu er det her bare baseret på egne erfaringer, så det er ikke ligefrem videnskabeligt. Men det hjem, jeg har set, hvor der var mest hundehår, var et med 4 Malamuter, og nummer to på hitlisten var et med 2 Mopser. Som luckyluna siger, fælder de helt vildt!Hjem nummer tre på listen over dem med mest hundehår er mit eget, men det er kun fordi jeg ikke gider at gøre rent
Jeg elsker din ærlighed
-
Nogen der kan anbefale en god mascara uden alt muligt kemi-stads i? Nu er jeg nemlig begyndt at reagere allergisk på mascara. Jeg har ikke skiftet mærke eller noget - men både min søster og mor døjer med det, og jeg har aldrig kunnet tåle vandfast, men nu heller ikke min sædvanlige mascara. Så det overrasker mig egentlig ikke.
Men nu må jeg hellere få skiftet, er ved at være træt af at vågne op med ildrøde øjne, der klør, gør ondt og knap kan åbnes... For nogle år siden var mine øjne helt åndssvage og reagere med irritation på ALT, efter jeg af ren og skær forfængelighed var fortsat med at bruge linser på fuld tid, et halvt år efter mine øjne var begyndt at reagere negativt på dem. Min optiker, som tålmodigt lyttede til at jeg grædende beklagede mig over at jeg var nødt til at bruge briller nu og at jeg ikke engang kunne tåle mascara mere, anbefalede mig at prøve clinique. De har fuld returret hvis du ikke tåler produktet. Desuden kan det være en god idé at købe en sort/brun i stedet for en helt sort, da der altid er en lille bitte smule nikkel i helt sort mascara selv om det ikke skal oplyses (optikerens ord).
-
Hvor finder du planetdog? Kan kun se engelske sider, men den labyrint bold ser god ud
Ved Aalborg Barf Butik
http://shop.aalborgbarfbutik.dk/varegrupper/planet-dog/ Hun havde lige fået det ind af døren da jeg var der. Hun har lidt mere i butikken end på nettet, så hvis ikke det er den rigtige labyrintbold, må du prøve at ringe til hende.Kan som bonus oplyse at Arnes holder fint, han har gnasket enormt meget i den, ligesom deres lab/broholmer også bruger den som tyggegummi
-
Iiiiih, tillykke, det har lykkedes mig totalt at overse at du igen har fået hund i huset!
Lyder SÅ hyggeligt og spændende - Ja, jeg bliver nærmest selv helt hvalpeskruk
-
Det er SÅ hårdt at have en hund i hjertet men ikke i sit hjem... Jeg kender det desværre godt, omend min situation er meget anderledes. Jeg har stadig 2 hunde ved mig, men jeg var nødt til at placere mit "hjertebarn", Arne, ved mine forældre da jeg gik fra min ex. Jeg havde simpelthen ikke råd til at have 3 hunde alene. Jeg kan også se at han bliver mere og mere min fars hund, nogle dage er jeg nærmest bare luft for ham fordi far er hjemme. Det er skide hårdt, men heldigvis har hunden det jo godt.
Sender dig en masse positive tanker, og håber at du kommer til et punkt hvor du kan bo for dig selv sammen med din hund.
-
Jeg har fyldt fryseren op med barf igen, for sidste gang ved RigtigHundemad i Aalborg. Næste gang fryseren skal fyldes op, bor jeg i Kbh. og køber fra Tyskland.
Købte i samme omgang en Planet Dog bold til Arne, som stadig er ret meget min hund, selv om han nu bor ved mine forældre. Han ødelægger alt i øjeblikket, har et enormt behov for at tygge, og der er fuld tilfredshedsgaranti på Planet Dog, som også skulle kunne returneres hvis hunden rent faktisk kan bide det i stykker.
Kender jeres hunde klokken ?
i Adfærd
Besvaret
Lily var skarp på klokken! Hun ville gerne i seng kl. 21 og var først klar til at stå op mellem 11 og 12. Hun sprang tit den tidlige morgentissetur i haven over fordi hun hellere ville sove
Futte vil gerne gå aftentur mellem 19.30 og 20.30 - Mest ideelt så går vi ud af døren kl. 20. Det passer med ungernes puttetid, hvilket er ret praktisk, men nok også en indlært vane... Dog glemmer han det ikke når ungerne er ved deres mor, han vil stadig ud kl. 20. Har vi gået før eller lige kl. 19 gælder det forresten slet ikke som en aftentur.
Futte har dog intet tidsbegreb omkring spisetid - Han vil bare gerne spise når vi er færdige. På hans fastedage "giver han op" når vi er færdige med oprydning efter at have spist aftensmad, medmindre han reelt er sulten (det sker faktisk at min sultne kastrat er sådan rigtigt sulten, der er udskudt nogle fastedage på den konto).