Hop til indhold

brittagarly

Members
  • Antal indlæg

    239
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af brittagarly

  1. Ja jeg mener det er totalt latterligt, jeg ville kunne forstå de restriktioner hvis de var sat i forhold til patella, hd, div. Øjensygdomme som alle er sygdomme som er registreret i cavalierne og mulige at screene og registrere for i dk, samt for de sygdomme der ikke er mulige at screene og/eller registrerer for i dk som allergi, diskoprolaps, epilepsi, sm. osv. Men at indføre de restriktioner på de efs/ccs er for mig totalt latterligt.

     

    Hvis man bruger en syg efs hund på en fri så er man 100% sikker på at intet afkom bliver sygt, hvis man bruger en hd C på en hd A så aner du intet om hvordan afkommet bliver, og det gør du for øvrigt heller ikke hvis du bruger en hd A på en hd A, men her kan jeg bedre forstå at man skal udelukke en syg hund, eller en hund der har givet sygt afkom.

     

    For mig er det vigtigt at undgå at opdrætte sygt afkom, ikke at udrydde sygdomme, og de eneste sygdomme som jeg med 100% sikkerhed vil kunne undgå at opdrætte er efs/ccs selvom avlshunden er syg.

     

    Jeg forstår heller ikke at man skal teste hvalpekuld hvis man har brugt en bærer, og hvis den bærer ellers er brugt på en fri så vil ingen af de hvalpe blive syge, hvorfor så teste? Hvis nogen af de hvalpe skal bruges i avl så kan den blive testet når tid er. Det er vel ikke alle hvalpe i et hvalpekuld der skal bruges i avl. Jeg vil bedre kunne forstå at hvalpekuldene skal være øjenscreenet inden de er 8 uger.

     

    Så i stedet for at lave de restriktioner så burde der være restriktioner for at undersøge for flere sygdomme som f.eks. hd, øjne osv inden avl.

     

    Det kunne være spændende at se hvormange cavalierer der bliver stambogsført i dru, laver dru ikke en årsoversigt? Jeg kan ikke huske hvornår det var at dru startede med restriktioner, men jeg ved at de værste hvalpefabrikker hurtigt forsvandt, så antallet af stambogsføringer må være svundet kraftigt.

  2. Efter min mening så er det den optimale måde at drive opdræt på følgende, og det er så ligegyldigt om det er en han eller tæve:

    Der trækkes 1 kuld, og derefter ventes der ca. 2 år inden det næste kuld så har der været tid til at se hvordan afkommet bliver.

    Tæver af golden størrelse skal max have 3 – 4 kuld, an på hvor mange hvalpe der er i kuldene.

    Men der kan være mange gode grunde til at afvige fra det optimale, og der kan jo også ske noget uforudset hvis man både har hanner og tæver.

     

    Som du stiller det op, kan jeg ikke se den dybere mening, men derfor kan der jo godt være en, du kan jo prøve at spørge hende, det har jeg gjort nogen gange, og jeg har også fået gode argumenter, men jeg har også fået argumenter som jeg ikke respekterer.

  3. Okay, på den måde. Det tror jeg du har helt ret i og derfor er det også ski.. svært at finde et ordentligt sted at træne.

     

     

    Jeg har fjer (bl.a. takket være Franziska). Hår mangler jeg, men nu tager jeg lige en ting ad gangen for jeg har begrænset plads i fryseren.

     

    Har føleren ude hos hende her. Så må vi se om hun opretter et hold vi kan være med på.

     

    Forside - www.123hjemmeside.dk/Rudersdal-hundeskole

     

    ja det ser rigtig godt ud, ellers er der måske Karen fra hund og træning eller Irene Jarnved? men på papiret så lyder rudersdal hundeskole rigtig god.

  4. Så er det måske ikke nu at jeg skal komme med mine tyske erfaringer, men det gør jeg så alligevel.

    Hvis du vil prøve at undersøge ting og sager i tyskland så er det nødvendigt at du kan tale, skrive og forstå tysk, men jeg kan se at du bor i ”lille tyskland” så det er vel ikke noget problem for dig. De to opdrættere jeg har haft kontakt med i tyskland har ikke været engelsk kyndige og jeg er under ingen omstændigheder tyskkyndig, så det var lidt svært selvom jeg prøvede at være meget kontant i mine spørgsmål, og de har også som jeg har læst det prøvet at være kontante i deres svar, så har der været alt for mange sprogvanskeligheder.

    Da jeg vidste at cavalierne har problemer med hd spurgte jeg selvfølgelig om forældrene var undersøgte for hd, svaret var at det var de men jeg fik ikke status på dem, kun at de var undersøgte og at de var sunde/ingen problemer havde med hd.

    Min 1. hvalp kom hjem og alt var godt indtil hun selvfølgelig skulle hd fotograferes jeg havde jo planer om avl, da jeg så de billeder blev jeg godt nok lidt chokeret, og det endte også med en D hofte, jeg satte hende på smertestillende da hun var ca. 3½ år, ikke fordi hun havde dissideret symptomer, men jeg følte at hun var blevet lidt tilbageholdende og det hjalp da også.

    Senere fandt jeg ud af at faren havde C hofter, moren har jeg aldrig fundet ud af hvad hun havde.

    Min 2. tysker fra en anden opdrætter men lige så ikke engelsktalende. Hunden var så ok, jeg var ikke helt tilfreds med hendes hoftebilleder, havde hun været en flatcoat så er jeg ikke sikker på at jeg ville trække hvalpe på hende, men hun fik en B og var ok på de andre under søgelser. Det endte med en dødfødt kæmpehvalp der blev trukket ud, heldigvis ikke noget kejsersnit så jeg håbede jo på at hun kunne få hvalpe igen. Men efter den hormonbombe som en graviditet og fødsel er så begyndte hun at udvise symptomer på sm. Så nu er jeg faktisk glad for den døde hvalp, men ked af at jeg parrede hende.

     

    Jeg tror meget ville være anderledes hvis jeg kunne tale, skrive og forstå tysk, for selvom jeg fik hjælp af flere tyskere til at oversætte både den ene og den anden vej, så kunne de ikke helt forstå hvad det var jeg ville spørge om da de ingen erfaring havde med hunde og avl.

    Og hvis jeg var i stand til at tale tysk så ville jeg ikke have problemer med at købe hund i tyskland, for de 2 opdrættere jeg har været i forbindelse med har begge været meget regelrette og været deres ansvar bevidst, og jeg har heller ikke fornemmet at de blev fornærmede over mine spørgsmål omkring sundheden, helt modsat den danske opdrætter som min første cavalier var fra, som nærmest mente at det ikke var hendes ansvar at hendes afkom var sygt. Samt flere af de andre danske opdrættere jeg var i forbindelse med da jeg skulle have hund, flere af dem blev meget fornærmede over at jeg spurgte om sundhed for de havde absolut ingen problemer, og det kunne jeg sådan set godt forstå for ingen af deres hunde var undersøgt for noget.

     

    Så jeg mener det faktisk helt alvorligt, at hvis du finder en sund cavalier så må du give et praj!! Og jeg mener sund ikke bare symptomfri.

  5. Jeg vil gerne stille mig op i køen med de andre, så husk også mig hvis du finder en sund cavalier. Jeg har rigelig erfaring med syge cavaliere, hvis jeg skal have flere cavalierer så vil jeg undersøge markedet i holland eller finland, da det efter min mening er de to lande der prøver at gøre en forskel (eller rettere er blevet tvunget til det). Der er to lande jeg vil holde mig fra, og det er england og norge.

     

    Generelt så er cavalieren en aktiv lille hund som burde være bygget til det meste hundesport problemet er at de ikke kan tåle det, så jeg tror at hvis du finder en sund cavalier så vil den også være med på det hele.

  6. Nej, sådan noget stiler jeg ikke efter. Er et virkeligt skidt konkurrencemenneske. :lol:

     

    Jeg kan heller ikke finde noget træning, så det problem løser sikkert sig selv. Men jeg er vist ikke helt sikker på hvad du mener med det.

     

    Det jeg prøver at skrive er at de metoder jeg har set praktiseret i drk nok ikke er de blideste.

    f.eks. så er det største problem ved apporteringen at hunden smider dummy’en foran fører og for at sætte hunden op til succes kan indlæringen foregå ved at ”tvinge” hundens hoved op i lodret position for så falder dummy’en ikke på jorden og hvis hunden prøver at bevæge hovedet klapper man den lidt under hagen for at den skal beholde positionen indtil slip kommandoen gives. Og jeg er ikke helt sikker på at det er sundt for en hund der måske har lidt nakkeproblemer.

     

    Så jeg synes du skal tage ud og kigge på en markprøve, for der er ikke noget i en begynderklasse du ikke selv kan indlære, det eneste problem jeg tror du kan få er at du skal bruge både hår og fjer vildt, men det får du ikke i drk region nordsjælland alligevel, så prøv selv.

  7. Sjovt du nævner Sjöbergs hirakitanke for jeg husker netop fra kurser i 90'erne, at hun sagde, hunden skulle "være nr 86 på ranglisten" hvilket var noget af det eneste jeg ikke kunne bruge fra kurserne. Gad vist om hun stadig mener det samme..

     

    Ja det kunne være sjovt at høre, men hun er ikke så ”synlig” som hun var i 90’erne så

    jeg ved ikke om hun overhovedet afholder kurser mere.

  8. Øv det lyder da kedeligt at hun har hypermobile led, er der ikke en chance for at hun vokser sig fra det som Spilop skiver?

    Hvis hun må bevæge sig ”normalt”/løbe frit omkring, så kan jeg ikke se nogen grund til at hun ikke kan deltage i markprøver, jeg går ikke ud fra at du har tænkt dig hun skal i vinderklasse og til eliteprøven.

    Og så længe du holder dig fra at træne i retrieverklubben og div. Jagtforeninger inden den basale apportering og lydighed er i orden så kan jeg ikke se at hun skulle komme mere til skade end ved normal bevægelse.

  9. Jeg tror at der er rigtig mange små racer der vil være gode til agility f.eks. westier, cairn, jrt, dsg, papillon, pudler osv. Jeg kan huske en cairn som kunne måle sig med de bedste sheltier, desværre blev hun overfaldet på agibanen af en schæfer og jeg tror ikke at hun nogensinde blev tryg igen. Men det er jo åbenbart nemmere eller hurtigere at lære hyrdehundene at samarbejde, og så er der også problemet med avlen, det er de færreste opdrættere der tager hensyn til leddene (knæ, hofter osv.) på de små hunde desværre, det er jo ligesom det de skal bruge for at bevæge sig.

  10. Hehe, ja hvis ikke det var fordi jeg arbejder hver anden weekend, så var jeg taget afsted igen. :-D Men manden gider ikke køre til sorø hver anden lørdag. :-D

    Jeg tror såmænd der er mange der "gør" det samme som Lise, hun har bare givet det et navn. :-D

    Der er masser belønning i form af lækre guffer, korrektion ved uønsket adfærd, ros ved ønsket adfærd, masser leg med "byttedyr" (fx skind i en snor), masser sjove tricks til at afbryde for mange gentagelser og en masse hundeejere der hoppper og danser og ser fjollede ud for at deres hund synes at de er den fedeste :-D

     

    Tror den helt store forskel er at træningen er meget målrettet på impulskontrollen af ikke at skulle hilse uden at få lov og at al træning foregår i lange liner. Ingen korte stramme snore. Det var i hvertfald derfor jeg tog derned og trænede, fordi jeg havde en hund der haaaang i snoren og bare ville hilse og lege med alt og alle, for det havde han jo lært på hvalpeholdene, at der tog man hen for at lege - skide være med hende i den anden ende af snoren, der var andre hunde. Jeg ku stå med nok så fine guffer, ragede ham da en skid.

    Så jeg fik hvad jeg kom efter hos Lise. En hund der ku styre sig og afvente. At jeg så har været sløset senere og lige skal hanke lidt op i mig selv igen er en anden snak :-D

     

    Tak for en god forklaring, jeg har også været nysgerrig efter at høre hvordan der bliver trænet. Jeg har truffet Lise et par gange og hun har altid været positiv og imødekommende og fortalt og forklaret næsten alt for meget, jeg tror hun snakker lige så meget som hun skriver.

    Den lange line er nok helt tilbage fra Arne Sørensens tid, jeg kan i hvert fald huske at han brugte den flittigt men min opfattelse er at Lise ikke er ligeså fysisk som Arne Sørensen var.

    Vi var begge deltagere på et kursus med Renee Sjøberg for ca. 15-20 år siden og der var det mere kropssproget der blev brugt, dengang var Renee Sjøberg et ”rangordens menneske” og havde helt styr på hvilket nummer på stigen hendes hunde var i forhold til hinanden og hende og hendes mand, og det var min opfattelse at Lise også brugte rangorden i sin træning dengang.

     

    Jeg kan læse at der bliver brugt forskellige belønninger guffer, ros og ”ruskeleg” (det er det jeg tænker når jeg læser ”byttedyr”?) og det er jo en god ting at være alsidig.

    Men hvad består korrektionerne af? Er det ignorering og/eller truende kropssprog og/eller andet?

     

    det der med at få sat ord på, er en rigtig god ting. Jeg kan huske da jeg læse Turids dæmpende signaler at det var der jeg fik sat ord på mange ting, og det gør det ligesom nemmere at forstå.

  11. Mine fordomme mod schæfere stammer tilbage fra 80’erne hvor de sammen med rottweilere og doberman var datidens ”kamphunde” (læs uansvarlige ejere/opdrættere), dengang gik jeg altid over på den anden side af vejen hvis det var muligt.

    De sidste 4 schæfere mig og mine hunde har været i nærkontakt med, var 2 vidunderlige hanhunde og 2 sure tæver der gjorde udfald, så derfor lever mine fordomme fortrinligt endnu, og jeg tror ikke at jeg kommer af med dem, for de gode schæfere er pragtfulde men desværre husker jeg bedst de dårlige.

  12. Det var nu lidt en joke.

     

    Da min Ida (cavalier) var hos dyrlægen med sit delvist overrevet korsbånd, stod jeg også der med hår der begyndte at stritte mere og mere og jeg tror jeg så meget vild ud i øjnene, samtidig med at jeg prøvede at overbevise dyrlægen om at det skulle gåes og løbes væk.

    Det kunne jeg så ikke overbevise hende om så det var ro i 3 uger, vi overlevede det endnu en gang, men sjovt var det ikke.

     

    Det er nok ligegyldig hvilken hvalp det er, hvalp og ro nej tak.

     

    Men ja jeg er også tilhænger af at rette hvis der er skævheder, og helst også så hurtigt som muligt, men det lyder jo til at Aschas dyrlæge mærkede hende godt igennem, så mon ikke det er en forstrækning.

    Og så vil jeg også ønske god bedring, for det er forhåbentlig ikke ro i flere uger.

  13. Ja jeg er også god til at komme med gode råd, så ligegyldig om du vil ha’ det eller ej så kommer det her.

     

    Jeg synes du skulle skifte dyrlæge, for det er da en noget overlegen besked at komme med, at du skal nyde weekenden samtidig med ordre om at holde en flathvalp i ro, for det er da kun en nydelse hvis man er sadomasochist.

  14. Jeg vil så godt komme med en god oplevelse, ja det vil sige det er en god oplevelse nu 5 år senere, da vi var midt i forløbet sagde jeg aldrig mere, men det var ikke p.gr. af operationen men det var det helvede det er, at holde en aktiv lille hund i ro.

     

    Min Betty’s historie ligner din meget, hun havde også kun symptomer en gang da hun fik vredet knæet i leg, men der hylede hun til gengæld højt.

    Hun blev opereret ca. 17 måneder gammel på fakse 2 gange, den første gang sprang det op igen inden vi kom i gang med genoptræningen, såret skal være helet og klammerne taget ud inden man kan komme i gang.

    Derefter kom der ca. 6 uger i fuldstændig ro, med genoptræning i waterwalker de 3 første uger 3 gange pr. uge og herefter 2 gange pr uge, jeg brugte i hvert fald 2 gange 10 klip.

    Det blev godt, og det var ikke det hun døde af, men jeg giver så genoptræningen skylden for at det gik godt, for jeg har også hørt om andre hvor det absolut ikke har været godt, men de tilfælde jeg kender til har der enten ingen genoptræning været, eller også har de genoptrænet med svømning og i de tilfælde kan man ikke kontrollere om de bruger benet.

     

    Så fortvivl ikke, men sørg for at få en ordentlig genoptræning.

  15. Jeg er rigtig glad for at du vægter sundheden højest, for det er ikke alle der gør det.

    Men jeg mener stadig at du skulle vælge at bruge hans sunde gener indenfor schæferne. Og i disse nye dkk tider så er det ikke noget problem for dig, for det eneste en shcæfer har brug for er at de er hd fotograferet og at hanhunde har en tekstikelstatus.

    Racerestriktioner / sundhedsoplysninger

    så der er intet besvær for dig, en 9 år gammel sund schæfer er virkelig værd at tilbyde til avl.

     

    Ligesom de andre så synes jeg at din schæfer ser vidunderlig ud.

  16.  

    Det er svært for mig at huske dine spørgsmål, når du har sat dem ind i quoten, men jeg prøver om jeg får dem alle med :D

     

    Jeg duer ikke til at quote, du er ikke den første der siger det, og nok heller ikke den sidste, jeg har forladt diskusioner som ellers har været både spændende og interessante fordi jeg ikke kan finde ud af det. Nu prøver jeg en ny strategi, den er nok desværre ligeså rodet som andet jeg har prøvet, og jeg har ikke noget problem med at du opgiver.

     

    Hun beslutter dog alligevel at fortsætte mod os, så jeg går ind i krattet, da hendes usikkerhed har smittet mig og derfor også mine hunde. Mine hunde sætter sig og stirrer bare på den anden hund.

    Da hun er omkring 2 meter fra os strammer hun snoren og hendes hund gør selvfølgelig udfald, hvilket så starter mine to.. Her råber den ældre kvinde "JA JEG TÆNKTE DET NOK!!", kigger surt på mig, og vender om.

    Det som jeg har markeret med rødt, er for mig rimelig tydelige signaler om at det kommer til at gå galt. Udover det har TS to hunde, og som jeg ofte oplever det, har to hunde en større tendens til at 'hidse hinanden op', end hvis man står med en hund alene.

     

    Her har du ret i at vi opfatter situationen forskelligt. Jeg har haft en hund der lavede udfald, og det kunne sagtens være mig der var den dame, og jeg kunne også have fundet på at komme med et surt opstød til mig selv, når det så ikke gik som forudset.

    Hvad er også formålet med at lade hunden se de andre hunde, og så pludselig sørge for at de to andre hunde er uden for synsfelt, for så igen at gå ud på stien så hunden igen kan se dem ? Jeg kan da forestille mig at det skaber en frustration hos hunden, som måske bliver endnu mere fikseret på disse to fremmede hunde, som nu også er stoppet op ?

     

     

    Hvis det var mig, så ville formålet være at afbryde en adfærd/ikke lade hunden få succes med sin adfærd, og måske er det også lykkedes hende indtil de kom for tæt på, det ved jeg jo heller ikke noget om, det er bare min forestilling udfra ts beskrivelse.

    EDIT: Men hvis du f.eks. skal træne passering af andre hunde, så bliver du da nødt til at holde øje med mennesker og hunde omkring dig ?

     

    Ja jeg holder øje med hvor de befinder sig, jeg nærstuderer ikke hverken hunde eller mennesker for at se hvilken sindstilstand jeg tror de er i.

    En ting har jeg lært, man kan ikke kontrollerer omgivelserne, enten går det godt eller også som i dette tilfælde går det skidt både for ts’s hunde og ausien.

  17. jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du mener.

     

    Selvfølgelig går det galt ?

     

    Hvorfor er det selvfølgeligt?

    Hvordan skulle TS vide, om damen trækker til siden fordi hun er usikker, eller fordi hun træner ?

     

    Det ved ts jo heller ikke, ts mener det er usikkerhed, jeg kom med min opfattelse udfra den beskrivelse af situationen ts gav.

     

    Så må man da lige signalere at det er ok og at man bare træner, eller vende om hvis man ikke synes at ens hund endnu er klar til sådan et møde med to hunde, eller kan se at den anden ejer bliver usikker.

     

    Nu går jeg udfra hvordan jeg selv prøver på at træne, og der er min opmærksomhed på mine egne hunde, ikke på andre mennesker og hunde.

     

    Hendes hund og hendes måde at håndtere mødet på, starter en kædereaktion. Hun har da kun sig selv at blive irriteret på.

     

    Det var sådan set også det jeg prøvede at skrive.

     

    :vedikke:

  18. Jeg mener at jeg har læst at der måske er en lille åbning i disse nye DKK tider, jeg kan ikke huske hvor og det kan også godt være at det bare var en tanke i tænketanken.

     

    Men jeg kan ikke forstå at det ikke skulle kunne lade sig gøre. Det har jo eksisteret i årevis i VDH, i tyskland er der f.eks. 3 forskellige klubber der stambogsfører cavalierer og de er alle fci godkendte .

    Men jeg kan ikke forstå at hos broholmerne der er så lille en race, skulle være nødvendigt med 2 klubber, der skal vel ikke mange medlemmer til at ”vælte” det selskab?

×
×
  • Tilføj...