Hop til indhold

Umulia

Members
  • Antal indlæg

    13.112
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    31

Indlæg skrevet af Umulia

  1. 18 timer siden, pivpiv skrev:

    Stort tillykke! Det er en dag værd at fejre🥰

     

    15 timer siden, bernerazuro skrev:

    Kæmpe stort tillykke, sådan en flot alder! ❤️ 

    1000 tak skal I have! Nu kan vi desværre også mærke alderen trykke. Han er blevet lidt småsenil, lidt svagtsynet og næsten døv. Han kan dog stadig høre når papegøjen kalder på ham 😁

  2. 5 timer siden, pivpiv skrev:

    ååååhhhh Oluf og en Bobbegøje, hvor er de skønne begge to.
    Tillykke med den flyvende dåseåbner..... måske nærmere et multitool:sjov:
    Hvor er det dejligt at se der er lidt liv herinde igen.
    De to må du vise MEGET mere af og fortælle mere om.
    Hvordan er det med fritflyvere? Jeg ser mange fremlyse fundne fugle, men i teorien kan de vel lige så godt være på tilladt udgang.
    Dog var der mange da fugle influenzaen havde lukket alt ned, specielt i kbh - her på landet møder vi max en parakit og de er altid sluppet ud (dog ikke fra samme sted).

    Der er ikke så mange, der lader deres gøjer flyve helt på egen hånd, selv om jeg har hørt om en enkelt rød ara, der flyver hjemmefra hver morgen, og kommer tilbage når den er sulten. De fleste tager fuglen med til et sikkert sted og lufter den ligesom en hund - bare med lidt mere højde på 😉

    Der trænes indkald og flyveteknik i ridehaller flere steder i landet. Jeg vil også prøve at finde et sted i nærheden af os, for Bob flyver som en... fisk 🤣

    Og tak for billederne af den smukke buket Labber 😍 Fersken er et klasse navn!

  3. 14 timer siden, bernerazuro skrev:

    Ai, men hvor er Bob fin! ❤️ Nøj, hvor det får mig til at savne mit gamle arbejde!

    Men derudover - hvor er jeg glad for at høre alle de tanker, du har gjort dig! En Ara (eller anden papegøje/fugl) i et bur er bare ikke et liv 😞 De skal have lov at flyve rundt, eller i hvert fald have et stort voliere, med muligheder for at klatre (og destruere :lol: ) og flyve i!

    Her er "mine" Englandsgøjsere, som du da godt nok har fået mig til at savne - galah'erne fik jeg trænet med, men ikke araerne :-) De var ikke fritflyvere, men havde spændende mindre størrelse volierer (IKKE bure) - og var ude op til 4 gange dagligt og flyve i træningssessioner. Voliererne måtte gerne have været større, men de viste alle tegn på at være tilfredse.

    En flyvende ara er et smukt syn! Ja det er rosenkakaduerne da også :)

    Mit første ønske var faktisk en kakadue, men der er jeg glad for at jeg tog mig tid til at lave lidt research inden jeg kastede mig ud i et køb. Navnlig de store kakaduer skal være next level vanskelige, og bliver desværre ofte opgivet af deres ejere.

    Det må have været et rigtigt spændende job. Jeg kan faktisk godt huske at du skrev om det.

  4. 1 time siden, bernerazuro skrev:

    Oh yeah, papegøjer er der meget arbejde i og de kan være noget så destruktive og højskrigende - især araerne! Men en kæmpe fordel, at de ikke dør fra en - for helvede, det er ubeskriveligt hårdt 😞 Frygter den dag, jeg skal igennem det igen - men der har jeg forhåbentligt en anden hund, der kan hjælpe mig igennem sorgen. Da jeg mistede Møffe, havde jeg endnu ikke Wupti 😞

    Men tilbage til araerne, så er de tilgengæld også fantastiske sjove at arbejde med og træne (hvis man orker niveauet 🤪)! Fik desværre ikke selv fornøjelsen, men da jeg arbejdede i England havde vi et par araer, som var trænet til at flyve frit og også til at vise alle mulige ting, som en ara nu engang kan/bruger til noget i naturen. Det var super spændende - overvejer selv noget rescue af et par gøjser en dag (to, så de har hinanden, de knytter jo bånd for livet), da jeg personligt ikke selv er fan af fugle i fangenskab (derfor rescue, så jeg ikke støtter opkøb med salg for øje - holdningen ang. fangenskab er dog ikke sort/hvid :-)) eller vil risikere at støtte den ulovlige import.

    Men ja, man får oftest ikke den samme tilknytning fra deres side, når man har to - da de netop bare knytter sig til hinanden o.O

    Sjovt nok skete det det, medens jeg lavede research til evt. a få en gøje, at jeg også kom til det resultat, at det er et område fuldt af etisk sprængstof. Oprindeligt havde jeg planlagt at købe en ældre fugl, og fandt en på 10 år, men den blev solgt for næsen af mig. Og da beslutningen nu ligesom var truffet, så jeg mig om efter andre muligheder, og fandt en på 9 måneder, som skulle sælges fordi ejer ikke måtte have den i sin lejlighed. Den var vant til hund, og virkede som om den ikke var helt traumatiseret endnu, så det blev Bob.

    Han er stadig meget baby-agtig. Den hårde tid kommer først når han begynder at blive kønsmoden. Det er meningen at han skal være fritflyver - når han engang lærer at styre 🤣 Det er tydeligt at han har tilbragt meget tid i sit bur. Hos mig er han kun derinde, medens jeg er på arbejde, men det har altså også krævet at et vindue i stuen er ombygget for at være papegøjesikkert, så han kan have sin legeplads der. Og han skriger næsten aldrig - bare han har noget at ødelægge hele tiden 😄

    Der er ikke længere ulovlig import af blågule, for folk er blevet bedre til at få dem til at yngle, og bedre til at håndopmade. Men det i sig selv er heller ikke ligefrem etisk forsvarligt. Bob er håndopmadet og derfor stærkt præget på mennesker. Om han en dag vil have glæde af en artsfælle, ved jeg ikke. Jeg har bare bestemt mig til at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at han skal få den bedst mulige livskvalitet. 

  5. 1 time siden, bernerazuro skrev:

    Ikke aktiv længere, men kan jo ikke dy mig alligevel, når nu man får en e-mail notifikation om en kommentar fra en kendt bruger i en gammel tråd ;-)

    Flaksende vinger og dåseåbner i ansigtet - I må have fået en papegøje? Men hvor sødt, Oluf :lun:

    Ja, savner sgu også de gamle dage fra tid til anden! Og smiley'erne! Dem mangler jeg i andre fora!!! Og troede faktisk heller ikke de var her længere, men? Det er de så:  :hmm: :lun::genert::yeah:

    Her er Møffe desværre ikke længere - han blev 10 år og 2mdr og hold kæft, hvor jeg stadig savner ham 😭 Til gengæld er en lidt mindre og mere aktiv model, Wupti, flyttet ind :lun:

     

    Først tillykke med den fine Wupti!

    Men åh for Møffe, den kæmpe charmebøf 😢

    Årsagen til at jeg har valgt at få en papegøje, er den meget selviske, at jeg simpelthen ikke kan klare at miste flere hunde. Tanken om at Oluf engang ikke er her mere, er ikke til at holde ud. Bob, som er en blågul ara, vil sandsynligvis overleve mig, og jeg har allerede lavet en aftale om hvor han skal hen, når det bliver aktuelt. Til gengæld er det et dyr som er noget mere high maintenance end selv en hund. Der ligger års træning og aktivering forude - jeg bliver helt træt ved tanken 😉

  6. Hej, og tillykke med hvalpen!

    En hvalp på 11 uger svarer i udvikling til et barn på ca. 1 år. Det bare for at sætte tingene i perspektiv.

    Når små børn græder, betyder det at de har et eller andet problem, som skal løses. Nøjagtig det samme gælder for hvalpe. I den alder er der ikke tale om bare en "dårlig vane", men et udtryk for at hvalpen er ked af det. Den er ked af det fordi den endnu ikke har selvtillid nok til at være alene, og ikke har tillid til at dens mennesker kommer igen. Det er begge dele noget, I skal lære den.

    Hvis I vælger at straffe hvalpen for at pive og gø, løser det måske jeres problem (at I ikke gider høre på det?), men det gør kun hvalpens problem værre. Ikke alene var den ked af det i forvejen, nu bliver den også straffet for at give udtryk for sine følelser. De er da muligt, den kan lære at tie stille, men de negative følelser har den endnu. Så hvis I er ok med at have en hund, der er bange og ensom, men ikke siger noget, kan det da godt være at sådan et apparat virker. Selv ville jeg nok vælge at indse, at det kræver tid og træning, at få en rolig hund.

    I den forbindelse vil jeg også advare mod at overstimulere. Mange hvalpe lærer, at den opmærksomhed, de har brug for fra deres ejer, får de især når de er aktive - når de går tur, leger osv. Og derfor bliver de hunde meget aktive og krævende hele livet. Efter min mening er det vigtigt at belønne hvalpen for at være rolig - hyggestunder i sofaen, eller bare at den ligger stille i sin seng med et tyggeben el. lign. Det bør roses og belønnes, så hvalpen lærer at det ikke behøver at være skæg og ballade hele tiden. På den måde får man en rolig hund, og også én, der kan være alene. Men det tager tid.

    • Thanks 2
  7. Jeg ved ikke om der stadig er nogle af "de gamle" her inde, eller om I alle er smuttet til facebook, men jeg trængte lige til at genopfriske nogle minder om baby-Oluf, og så er det godt at man kan finde sine gamle tråde her.

    Oluf er ikke længere en baby - han fyldte 10 år d. 5. august, og han er bare verdens sødeste og nemmeste hund, langt fra det lille monster, han var engang.

    For et par måneder siden fik han en ny lillebror, som han ikke rigtig ved hvad han skal stille op med. Det er et mærkelig dyr med en dåseåbner i ansigtet, og flaksende vinger. Oluf har udnævnt sig selv til babysitter, og gør opmærksom på det hver gang lillebror Bob laver noget, han ikke må. Og det er tit.

    Hej til jer, der evt. kan huske os. Det var nu hyggeligt i de gamle dage her på H-F.

    • Like 1
  8. Hvor gør det mig dog ondt, at I skulle igennem et så hårdt farvel! Men i det mindste behøver du ikke være i tvivl om at du gjorde det rigtige for Cookie.

    For at besvare spørgsmålet - jeg har stadig de fleste af Vinnies ting fremme. Hendes halsbånd hænger på knagen i entréen, jeg har hendes kort fra hunderegistret i min pung - og min søns tegning af hende er stadig min avatar her på H-F.

    Hun døde for hvad - 4, 5 år siden?

    • Thanks 1
  9. Jeg er ikke enig i at man skal ignorere hvalpens klynkeri.

    For det første ville jeg få undersøgt om der er en fysisk årsag til klynkeriet. Hvis en hvalp f.eks. har ledsmerter vil de typisk kunne mærkes mest når hvalpen er i ro - altså ikke når der leges og tumles.

     

    Hvis alt er i orden rent fysisk, kan det stadig være savn af mor og søskende - det bliver kun værre af at ignorere.

    Har du muligheed for/tid til selv at sætte dig ned og slappe af sammen med hvalpen, og nusse blidt og langsomt indtil han falder i søvn? - tvangsnusning, tror jeg der er nogle, der kalder det :) Det er der flere, der har haft gode resultater med ved overaktive hvalpe.

    • Like 1
  10. Hvor er hun sød!

    Nej, afskærmning dur ikke til så stor en hund. Man må være kreativ, lige som de delfintrænere, der opfandt klikkertræning. Man kan ikke sætte halsbånd og snor på en delfin - derfor måtte de finde ud af at motivere dyrene til at samarbejde, og det nyder vi andre godt af i dag :)

    Jeg fik selv rigtig gode resultater af at bruge klikkertræning på min GD. Helt normal blev hun aldrig, men hun kom også fra et dårligt hjem, og havde været udsat for meget mere skidt end din hund.

    PS: Bogen, jeg anbefaler, handler ikke om healing.

  11. Det eskalerede hurtigt, som de siger ude på internettet O.o Aflivning burde vel ikke være første tanke!

    Var det min hund ville jeg først og fremmest holde op med at gå i hundeskov. Det er langt fra alle hunde, der har glæde af det.

    Nu skriver du ikke hvor gammel Karla er (- UPS, ser lige at det står i overskiften :D Det gør det kun bedre. Når hun er så ung, vil hun hurtigere komme sig over traumet -) men nogle hunde mister lysten til at gøre nye hundebekendtskaber når de bliver voksne - dvs. for en stor hund omkring 3 år. Især når de er intakte - dvs. ikke steriliseret eller kastreret. De knytter sig til deres ejer, og til de hundevenner, de har lært at kende medens de var hvalp/unghund.

    Hvis man så oven i købet har haft et par dårlige oplevelser med en eller flere andre hunde, så kommer man nok hurtigt til den konklusion, at det bør man undgå en anden gang. Så selvfølgelig har oplevelserne i hundeskoven noget at gøre med hendes aggressioner.

    Her er en rigtig god video om hvordan man træner en hund, der er aggressiv overfor andre hunde:

    Jeg kan også anbefale bogen "Click to Calm: Healing the Aggressive Dog" af Emma Parsons.

    Jeg har selv haft en Grand Danois, der var aggressiv overfor andre hunde, og det er bogstaveligt talt et stort arbejde at træne det væk, men det kan lade sig gøre. Det er vigtigt at I ikke lader hende møde fremmede hunde, så længe træningen står på. Det handler om at (gen)opbygge et tillidsforhold til jer, og få hende til at tro på, at I kan beskytte hende.

    Det vigtigste er at I forstår, at jeres hund har brug for fred. Hun skal ikke udsættes for situationer, hun ikke kan håndtere. Det betyder måske at I bliver nødt til at ændre lidt på jeres hverdag, men det kan man vel godt gøre for sådan en stor, dejlig hund. Må vi godt se et billede af hende?

    • Like 4
  12. Hej Simone.

    Det gør mig meget ondt at du har mistet din elskede hund! Jeg har selv været turen igennem, og kan desværre afsløre at det ikke bliver nemmere hverken anden, tredie eller fjerde gang.

    Det er vigtigt at du giver dig selv lov til at sørge for fuld udblæsning. Folk har forskellige måder at sørge på. Jeg selv en af dem, der græder øjnene ud af hovedet den første uge. Derefter kan jeg leve nogenlunde normalt, men der har været dage - selv flere år efter, hvor jeg var nødt til at tude igen, fordi jeg så et billede eller fik et eller andet minde om min hund. Det er for øvrigt det samme med de mennesker, jeg har mistet.

    Hvis der er nogle i din familie eller omgangskreds, der ikke forstår din sorg, så lad være med at diskutere med dem. Det kan ikke betale sig - enten fatter man det, eller ikke. Undgå de mennesker et stykke tid - eller bed dem pænt om at skifte emne.

    Den dårlige samvittighed er næsten det værste - den følelse at man ikke har gjort det rigtige for sin hund. Den kan jeg ikke tage fra dig, blot sige at for mig lyder det som om du har været en meget kærlig og samvittighedsfuld hundeejer. På et tidspunkt vil du sikkert komme til det resultat, at du gjorde dit bedste, og ingen kan gøre mere. Og det, der evt. kunne være gjort anderledes, det kan du vælge at tage ved lære af.

    En hvalp kan være en god idé, hvis din anden hund vil acceptere den. Da jeg fik hvalp sidste gang var min gamle Grand Danois smækfornærmet, men efter en måneds tid blev hun glad for hvalpen alligevel, og de blev bedste venner. En hvalp kan give en ældre hund nyt mod på livet, det er skønt at opleve.

     

     

    • Like 3
  13. 13 timer siden, Beaglepack skrev:

    hmm ok - jeg ved ikke om du har læst ind på det sidste link. Her findes optegnelser helt tilbage til 1887 og hvilke hunde der stod bag angreb - både med og uden dødlig udgang - syntes det giver en ret bred indsigt i hvad/hvorfor hunde angriber.

    Jo absolut, det er meget detaljeret. Nu var det også kun det første link, jeg kritiserede :)

    • Like 1
  14. 1 time siden, Beaglepack skrev:

    Jeg har selv et familiemedlem som er blevet voldsom bidt af sin egen hund - i dette tilfælde en doberman. Han blev bidt i ansigtet - hænder og arme og fik efterfølgende men af det i den ene arm som ikke fungerede som den skulle. Hunden blev aflivet.

    Her er lidt fra nettet:

    https://www.msn.com/da-dk/livsstil/kæledyr/hunde-der-dræber-her-er-de-farligste-hunderacer/ss-BBCl53S#image=12

    https://www.danske-dyreinternater.dk/hundebid

    https://en.wikipedia.org/wiki/Fatal_dog_attacks_in_the_United_States

    Det første link er dybt useriøst! Der står godt nok hvor mange bid de forskellige hunderacer er årsag til, men det er jo ikke sat i relation til noget. En race, mange har, vil selvfølgelig tegne sig for mange bid - fordi der er mange af den slags hund.

    Pit Bull er sådan et eksempel. Det seneste tal, jeg har set, anslår at der er 3 - 5 millioner Pit Bulls i USA. Så er et gennemsnit på 106 bid om året over 32 år altså ikke meget.

    Jeg kender ikke nogen tal for de andre racer, men jeg er ret sikker på at de er fremstillet lige så unøjagtigt.

    • Like 1
  15. 1 time siden, DenRødePil skrev:

    forstår slet ikke folk som vælger sådan en hund.

    Så man ved allerede når man køber hund, at den vil slå et menneske ihjel?

    Jeg troede ellers at den slags kom bag på de fleste, men der blev jeg så klog. Skal huske at frabede mig en af dem, næste gang jeg står overfor et hvalpekuld.

    • Haha 2
  16. 12 minutter siden, Amocca skrev:

    Hvis du mener man bør se på situationen, så mener du vel at der kan være situationer hvor det er ok at hunden slår ihjel og ikke behøver at betale med sit liv? 

    Jeg synes du anvender nogle menneskelige moralbegreber på hunde, som om de er bevidste om deres handlinger. Der kan jeg slet ikke følge dig.

    Det er ligesom at lytte til de mest varme fortalere for Hundeloven, som mener at hunde skal "straffes" med aflivning hvis de har bidt. Fordi det er "retfærdighed". - Men en hund aner jo ikke hvad den har gjort!

    Man kan diskutere om en hund, der har angrebet et menneske med døden til følge, er farlig, og evt. kan finde på at gøre det igen. Det ville være en god grund til aflivning. Men man kan ikke diskutere om hunden skal straffes eller "betale". Det er det rene nonsens, når det drejer sig om dyr, og det siger kun noget om at nogle mennesker ikke evner at forholde sig sagligt til emnet, men bare er styret af deres følelser - lidt ligesom dyr...

    • Like 6
  17. 1 time siden, Amocca skrev:

    Med et ord, ja.   Jeg kan ikke se et scenarie for mig, hvor jeg synes at hunden ikke skal aflives, hvis den har slået et menneske ihjel, forsætligt eller ej.  Men jeg vil så heller ikke have at mine hunde forsvarer mig mod nogen eller noget. Så det håber jeg aldrig kommer til at ske, ligesom jeg heller aldrig håber at de nogensinde kunne finde på at forsvare min ejendom hvis nogen brød ind.  Jeg satser og tror på at de ville byde en indbrudstyv velkommen og lade dem tage hvad de ville have og så gå igen.

    Man kan jo håbe alt muligt - det gør vi alle sammen. Nu var det eksempel, jeg nævnte, et voldeligt overfald. Hvis du ligger bevidstløs på gulvet, er du jo ikke herre over noget som helst. Det er svært at sige hvordan selv den mest fredsommelige hund vil reagere i den situation.

  18. Det er meget småt med oplysninger, så det er virkelig svært at have en mening. Principielt er jeg imod aflivning, men selvfølgelig vil en hund, der har forårsaget et menneskes død, hvadenten det var et uheld eller forsætligt, være fulgt af et "spøgelse" resten af sit liv, og det vil kunne påvirke den måde, folk behandler den på.

    Men forestil dig f.eks. et hjemmerøveri, hvor du bliver overfaldet i dit eget hjem. Din hund kommer dig til undsætning, bider overfaldsmanden og rammer en pulsåre. Ambulancen kommer ikke hurtigt nok frem og han dør af blodtabet. Skal din hund nu aflives?

    • Confused 1
  19. Amocca har ret mht. hundeloven, men ærligt talt er en ulovlig race det sidste jeg ville tænke på, når jeg ser denne hund. Den ligner en Terrier/jagthundeblanding, tættere på DS Gårdhund end Staffy. Fatter slet ikke hvorfor den race overhovedet kommer på tale?

    Hvis der står noget neutralt i dens papirer, og hvis du er en ordentlig hundeejer, der sørger for at holde din hund ude af problemer, burde en hund som denne ikke komme i politiets søgelys. Men det er selvfølgelig vigtigt at understrege at risikoen altid er der, for enhver hund uden DKK-stamtavle. Jeg har selv levet med den risiko i 8 år, og det er noget jeg tænker på HVER dag.

×
×
  • Tilføj...