Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'gåtur'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

  1. HNP

    Hvilken snor er bedst?

    Jeg vil gerne købe en ny snor, fordi den jeg har nu er bumbum et hasteindkøb og noget billigt bras. Jeg synes de runde ser gode ud, men de kan ikke indstilles i længden som de flade? Hvad bruger du til gåtur og træning?
  2. Jeg har fået at vide at min fysioterapuet at mine skuldre er som beton og jeg har irrationsbetændelse i den ene og skal passe rigtig meget på det ikke går hen og bliver til en kold skulder. Jeg har tit krampende og isende smerter i den. Og jeg er jo desværre ikke dum, så ved udemækert godt hvor problemet stammer fra, Teitur evige sindesyge trækken ( og de fleste herinde kender jo historien, så der er ingen grund til at komme med træningsforslag ). Går vi lange ture er det jo så sikkert som amen i kirken at når vi når aften, så har jeg voldsomt hovedpine, feks lige nu efter 3 timers gåtur i dag. Så fandt jeg denne her, men er det noget der virker, eller ville det elastiske styk bare være konstant strukket og får man i stedet bare sådan en BOIGN træk ? Hurtta Pro Strkline / Hundeline
  3. Gæst

    Succes! Voodoo umulius gone good

    Min trækhund som trækker som en absolut galning på gåture i snor - har set lyset! Endelig! For ret lang tid siden gik det op for mig at han virkelig var begyndt at trække.. Jeg tog en hel måned hvor hver evig eneste tur i snor, gik ud på at jeg stoppede og ventede til slap snor. Det hjalp ikke en disse, overhovedet, ingen hul igennem. Så prøvede vi bakke-metoden, hvor jeg bakkede lidt så han måtte gå mod mig, og når han var ved mig fik han godbid og fik ros og godbidder når han så gik pænt - godbidder er bare ikke verdens mest spændende i den alder han har nu, så det gik ikke sådan skide godt, men vi øvede troligt videre. Han var også til privat træning (de skulle filme en hund der trak og så fik man lidt gratis tips), det var en kombi af de 2 ovenstående og det hjalp heller ikke. Så gav jeg nok bare lidt op, gav ham flexline på for så kunne han da i det mindste nå at løbe op til 10 meter før han trak igen..... og så tog jeg steder hen hvor han kunne løbe frit. Nå men SÅ læste jeg jo i en andens tråd og Ninjamor forklarede så fint, at hunden nok ikke så sammenhæng mellem stram snor -> gå tilbage til ejer -> få godbid -> gå pænt lidt... videre ud i stram snor. Og det kunne jeg egentlig godt se i Voodoos øjne, han tænkte ikke på stram snor når han gik i mod mig, han tænkte på damer og godbid og Motor og om der var et godt sted at strinte i nærheden Nu er vi på 3. dagen efter den magiske åbenbaring og det virker genialt godt! Han hiver stadig lidt, især i starten, men efter 5 minutter, så går han så fint og i slap snor, helt roligt. Og endda bagved Motor nogle gange, han foretrækker ellers helt klart altid at gå forrest. Bevares, så kan han lige hive lidt hist og her, men nogle gange når snoren at være stram 1 milisekund, så er han vendt om så den er slap igen. Nu håber jeg bare at det fortsætter, for nej som sådan en gåtur da pludselig er blevet 1000 gange hyggeligere
  4. Gæst

    Min hvalp bliver ikke renlig

    Hejsa. For 2 uger siden fik jeg min første hund, Bailey. Han er en blanding mellem en chihuahua, pomeranian og pekingeser og er (allerede) 4 måneder gammel. Hjemmet han kommer fra, husede ca. 30 hunde og renligheden har derfor ikke været nogen stor prioritet. Han har fået lov til at gøre sit, i både køkken og entré. Og det samme gør han selvfølgelig også hos mig. Avismetoden ér forsøgt, og jeg har fået et indtryk af at han ikke bryder sig om at gøre det når jeg har ham i snor. Jeg har flere gange oplevet at vi er kommet hjem fra en gåtur og det første han gør er at søge i køkkenet for at gøre sit. Er der nogen der kan hjælpe mig? Hilsen Asta Hammer.
  5. Gæst

    Gåtur Hillerød Idag

    Jeg ved jeg er sent ud eller retter meget sent. Men der vil i dag kl 13 være noget gåtur evt leg med hundene over i Frederiksborg slot i hillerød .. Vi mødes ved restaurant Leonora den ligger på Møntportvejen,
  6. Gæst

    Bella på tur i vinden..

    Mig og Bella har været på hundemarken på gåtur. Hold da op hvor det blæste! Bella syntes, at det var ernormt fedt, jeg syntes, at det var vildt irriterende Men vi havde en god tur, og jeg fik taget en masse billeder af havenissen. Bella slapper af lidt af på marken.. Bella i fuld fart - og med mudrede poter Bella - kongen af bjerget! (eller i dette tilfælde - kongen af a-springet ) Præmie til den der kan finde hoved og hale i dette billede Bella sniger sig ind på bolden, mens hun kæmper mod vinden.. Og hun klarede sig hele vejen hen til den Og så blev der lige løbet liiidt mere
  7. Sad og stenede lidt, og blev rimeligt chokeret over en debat på Jeg hedder CH og går IKKE med min hund - HundeGalleri.dk .. Er det kun mig, eller bør man ikke lufte sin hund mindst en gang om dagen? Kender flere som har store haver, som ikke lufter deres hund nogensinde. De har ikke tid. De har kun tid til at smutte til noget fisefornemt træning(lydighed/spor)en eller to gange i ugen, hvor deres hunde ikke får rørt musklerne overhovedet. Er der gået for meget social berigelse i at have hund aka genstand man skal have i haven, ting at vise frem i vip kluppen? Jeg kan da fint følge hende med de gamle whippets som ikke kan "tåle" andre hunde, og som nok er for stive i det til lange gåture. Men ligefrem ikke gå overhovedet, er det ikke mere dovenskab? Har selv boet lidt forskelligt, og det være sig by eller land så har min hund altid elsket sine gåture. Tro mig intet i danmark kommer tæt på Lumezzane(italien) i ringe gåturs kvalitet.. Her snakker vi 0fortov/cykelstier, og (>9000)biler som er skide ligeglade med fodgængere.. Alligevel gik jeg med Nikki(og min gravhund), 10minuter i absolut helvede og så ind i skoven/bjerget.
  8. Så er der Bella og Hope spam!!!! :slem: Ja i slipper altså ikke.... Vi har haft en kanon god tur rundt om Engsøen i Risskov v. Lystrup... Og her er så to som holder PARTY :banan: Mens Bella havde løbe flip, så fik Hope graveflip Kommer i? Bella forsøgte ihærdigt at lokke Hope i fordærv og ned i vandet Det lykkedes aldrig og Hope forblev tør på det meste af kroppen Og så har den kære Bella altså noget med grene:lun: Og dem vi mødte skulle altså med os :stupid: Takker for en fantastisk gåtur Anne :5up:
  9. Gæst

    Mister kontakten på gåture.

    Jeg har det problem, at jeg tit mister kontakten til Bella på gåturene. Det er lidt som om, at hun bare lukker sig inde i sin egen lille verden og ignorerer alt, hvad jeg siger og gør. F.eks. har jeg lige været ude at gå en god halv time med hende, og da vi så går over vejen på vej hjem, lægger hun sig ned midt på vejen og snuser til en plet. Jeg havde både tennisbold og lækre guffer at lokke hende med, men ligemeget hjalp det. Jeg ville helst have undgået det, men jeg blev nødt til at løfte hende væk fra vejen, for der kom n bil længere nede. Resten af turen var hun meget fraværende, og hver gang der var noget, der lugtede godt, så havde jeg værsgo, at stå og vente i 10 minutter indtil hun var færdig. Og det er ret belastende i længden. Og det underlige er, at så snart vi træder ind af døren, så retter hun alt sin opmærksomhed mod mig og er noget så sød og lydig. Jeg kunne fint sige "vente" til hende og så gå hele vejen ned i den anden ende af huset for at hente et håndklæde, og da jeg kom tilbage, sad hun engleagtigt og ventede. Jeg har tit fået forslået, at jeg skulle prøve at finde hendes yndlingslegetøj eller nogle rigtig lækre guffere, men ligemeget hvor meget hun elsker det herhjemme, så gider hun det ikke på gåtur Vi har også lavet en masse kontakt-øvelser, som hun er super dygtig til, men igen, så snart vi er på gåtur, er det som om, at hun aldrig har lært det. Hvad kan jeg gøre?
  10. Åh, jeg synes ikke, jeg laver andet end at spørge om gode råd fra mere erfarne hundefolk lige p.t.... men omvendt vil jeg hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt for min hvalps skyld. Som første gangs hundeejer har jeg jo så godt som nada erfaring og kun den teoretiske viden, jeg har tilegnet mig fra bøger, og som - har jeg erfaret - ikke nødvendigvis dækker alle hverdagens udfordringer... især, fordi Basil åbenlyst ikke har læst de samme bøger, som jeg har. Men altså... Jeg har har i dag opdaget, at jeg har verdens mest samvittighedsfulde hund. Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, havde Basil tisset 2 søer på køkkengulvet og lavet 3 x høm på selv samme køkkengulv... og det havde han så hevet køkkenrullen, viskestykkerne og vores dækkeservietter ned og tværet rundt i. ARGH!! :damn: Se, det er jo en af de situationer, hvor man som "hvalpemor" godt kan blive LIDT frustreret ved første øjekast og tænke en masse knap så pæne tanker om vandalen... Men, men, men... så gik det op for mig, hvad der i virkeligheden var foregået... Basil var selvfølgelig da bare blevet flov over, at han havde lavet så mange uheld på gulvet, at han ville tørre op, inden jeg kom hjem, så derfor havde han hentet køkkenrullen, men den gik jo i stykker, og derfor var han nødt til at tage viskestykkerne i stedet for. De blev så til gengæld for hurtigt gennemblødte, og så var der jo kun dækkeservietterne tilbage... tsk... tsk... Ak ja, hvor ville man være uden sin humoristiske sans?? Og så må jeg i øvrigt nok hellere se at få fjernet alle løse genstande fra køkkenbordene inden i morgen... Men her kommer så selve spørgsmålet... Er der mon nogen af jer herinde, der har forslag til, hvordan jeg kan tilbyde ham aktiviteter, som kan hjælpe med at forebygge kedsomhed, når han er alene hjemme? De dage, hvor han skal være mest alene hjemme, er kæresten og jeg væk i 9 timer, og så er Basil typisk alene fra kl. 07:00 om morgenen, hvor vi efter 2 timers rolig hygge og beskæftigelse og et par korte lufteture ud i haven "putter" ham med et tyggeben og til omkring 10:30 eller 11:00 om formiddagen, hvor hans super, super søde og hjælpsomme opdrætter kigger ind forbi og underholder ham i et par timer med leg, gåtur og aktivering. Omkring ved 12:30-13:00, når der er ro på ham igen, tager opdrætteren så af sted, og så er han alene, indtil vi kommer hjem. Til alene-timerne har han diverse legetøj, sit tyggeben og en snackbold fyldt med hans frokost, som jeg ved, han typisk spiser om eftermiddagen (da opdrætter har sagt, at bolden stort set altid er fyldt, når de kommer midt på dagen, og den altid er tom, når vi kommer hjem). Men nu er han jo efterhånden ved at være en stor dreng, som fylder 4 måneder på søndag, og som vejer omkring 25 kg.... og som nu bl.a. også, som I kan læse ovenfor, kan nå op på vores køkkenbord ved at stille sig på bagbenene og lægge forparten op på bordet. Og opdrætter har "advaret" mig om, at han kun vil finde på flere narrestreger, fordi han får mere krudt i måsen med alderen og dermed hurtigere kommer til at kede sig og begynde at se sig om efter ny og spændende underholdning ved at udforske nye steder (såsom at kravle over afspærringen til stue og kontor, hvor han ellers kun kommer, når vi er hjemme), samt vil begynde at gnave i ting osv. Jeg ved godt, at der VIL ske ødelæggelser (og uheld, så længe han endnu ikke kan holde sig så længe), og det overlever jeg/vi også, så længe Basil bare ikke kommer til skade, men først og fremmest synes jeg, det er synd, han skal kede sig en masse, og der ud over vil jeg da også gerne begrænse skaderne en lille smule, hvis det er muligt. Derfor kunne jeg rigtig godt tænke mig, hvis der var noget, jeg kunne gøre for at forebygge, at han kommer til at kede sig for meget, mens han er alene? Umiddelbart er han mest rolig om formiddagen og laver alle ulykkerne om eftermiddagen, efter opdrætter har været der, og han har taget sin middagslur. Håber, nogen har nogle gode forslag?
  11. Ja, det er egentligt mit spørgsmål, kan hunde også få forårsfornemmelser? Jeg ved jo godt at ved katte er parringer oftes sæsonbetinget og især foråret er en dejlig tid Men så vidt jeg ved, har tævers løb da ikke noget at gøre med årstiden? (Har aldrig haft tæver eller avlshanner, så ved faktisk meget lidt om det) Grunden til mit spørgsmål er min ene han. Vi har to intakte hanhunde, en westie på 1 år og en Cavalier på 2. Westien er de seneste dage begyndt at ændre adfærd, faktisk ligesom hvis der var en løbsk tæve i nærheden. Men han er sådan alle steder ( ex. 30 km imellem) og så meget dufter sådan én vel heller ikke Han render rundt og piver på den der "jeg-vil-have-opmærksomhed" måde eller på samme måde som lige inden en gåtur. Han virker meget ivrigt. Han er normalt en hund med et godt sovehjerte, men igår og idag har han nærmest kun sovet om natten. Jeg har overvejet smerte, men normalt når han er syg (og det er han desværre tit) så hænger ørerne og halen. I disse dage ligner han faktisk en (helt spidse øre og en meget opmærksom hale) der kan høre "far" (min mand) i indkørslen konstant.... Vores anden hund virker totalt upåvirket, han virker faktisk som om han er en anelse træt af alt det påstyr... Gåturene foregår med snuden helt i jorden og hele tiden! Det er virkelig som om, at han har færten af noget godt! Det undre mig bare at min anden hund er så ligeglad? Han er mindst ligeså slem hvis der går en løbsktæve forbi Er der nogle der har et bud? Hvis det fortsætter, så må vi jo en tur til dyrlægen. Ved godt at hunde er fandens dygtige til at skjule smerte, men ved ham her, plejer det bare at være ret tydeligt...
  12. Så blev mine søde, glade hunde endelig ægte slæde-hunde :-DJeg tager den lige helt fra starten. Vi har været i Sverige til et kæmpe slædehunde træf, jeg gætter på at der var 200 samojeder og så var der også en smule huskyer og et par andre racer (som ikke var ude og trække). Det er et arrangement som har kørt i mange år, der er udstilling, diverse trækkonkurrencer, hygge, vældig meget snakken om samojeder, slæder, udstyr, oplevelser, avl og så er der middag for alle som vil og et foredrag. Vi kørte fra DK i onsdags, kørte cirka 4,5 time og så tog vi pitstop på et motel. Motor fløj ind og lagde sig på den ene seng og så vildt glad ud.. det var en hyggelig stener: Dagen efter kørte vi 5,5 time, mest på landevej, vildt flot natur, og vi kørte op og op og op, lidt ned og op op op - jeg fik herre mange propper i ørerne. Da vi var et par kilometer fra stedet, begyndte Motor at gø - de havde ellers været ualmindeligt stille og vildt dygtige til at køre SÅ langt. Vi fattede ingenting, hvad havde vi sagt? Da vi så kom til stedet, forstod vi: 200 samojeder som stod bundet udenfor VOOOV VOV VOV VOV VOOOOV HYYYYLLLL VOOOOOOV :hjerte: Og sådan skulle vores selvfølgelig også stå: Nu skulle vi hilse på alle, hundene skulle have en ordentlig gåtur, vi skulle indrette os i hytten osv osv, så resten af dagen fløj afsted. 2 meget trætte hunde som kom med i seng sådan næsten pinligt tidligt hehe.Kl. 8 næste morgen var det op og ned til udstilling. Motors hjerne var ret tæt på at brænde sammen, Voodoo fattede ikke et klap. Dommeren syntes mine hunde var vældigt grimme, men sådan er det jo når man står i mod ægte trækhunde linier med laaaange stylter. Så 2 good's blev det til, det var JÆVLANS, jeg skal jo bare bruge et par VG så mine hunde kan tage brugshundeprøver. Nå men, det skal vi jo nok få ved en dansk dommer. Voodoo blev dømt for stor og voksen af sin alder. Hans far vandt hele pisset (BIS?) og vores gode trækven's smukke tæve blev nr. 2 (BIR?). Dét var flot! Voodoo i ringen (fedt landskab, ikke?): Vil helst løbe plads - men kan også hoppe!! Er dog virkelig dygtig til at stå: Motor havde time-out med et griseøre lidt væk, det hjalp lidt på hans eksplosive humør... Som så mange gange før, så overraskede han mega meget da han så var i ringen - han var pissedygtig! Lige det med at løbe alene rundt var lidt meget for ham, men at løbe sammen med en stak intakte hanhunde, det tog han iskøligt. Han havde solidt halsbånd og snor på for sikkerheds skyld, men det havde vist ikke engang været nødvendigt: Dagen var laaaang og det var 2 helt kvæstede hunde som kom i seng om aftenen Hist og her gik vi ture med dem, der var ikke tid til at køre slæde selv de første par dage, så det er vi tydeligt enige om til næste gang - vi skal komme FØR det hele starter, så vi kan nå en masse ture først. Leder efter mus: Søen vi kørte med slæde på: Om aftenen var Anders og jeg til middagen og det efterfølgende foredrag, som så handlede om en meget aktiv dame i trækverdenen i Sverige (dommeren til udstillingen, opdrætter, stor-musher til et væld af løb, aktiv i svensk polarhundeklub mm), hun fortalte og viste billeder af de 30 år hun havde været i den verden, hold op det var fedt at høre om!Og alt godt kommer til den der venter - Anders blev da også lidt ramt af det og sagde så OK til nr. 3 sammi NÅR jeg har fået de 2 bøller jeg har nu, til at blive solide slædehunde. Yeah mand! Lørdag gik alle konkurrencerne så i gang. Ingen løb med mindre end 3 hunde (suk, tænkte jeg, så går der fanme længe inden jeg kan være med - men nu har jeg fået lovning på at jeg nok må låne en hund, så mon ikke vi skal være med næste år?). Jeg valgte ikke at stille med Motor da jeg så skulle stå på ski............ og det er sgu ikke lige mig Men det var nok godt, for det hele var lidt meget for dem at sluge. Men vi var ovre og se på alle de andre og skulle hjælpe til med det ene team, et 6-hunde spand. Lidt stemningsbilleder - jeg har flere, men vil ikke lægge folks ansigter ud her når jeg ikke har deres accept. Da det spand vi hjalp var sendt godt afsted og modtaget igen (ca. 40 min senere), skulle vi eeeendelig ud med vores egne! Af en eller anden grund fik vi Voodoos mor med....... Det gik helt galt Hun var ved at komme i løb og var derfor rimelig knotten, især på Voodoo - Motor var god nok, han lod hende totalt være, for han skulle bare ud og løbe, jeg ved ikke helt hvad det var med Voodoo, om han ville lugte til hende eller hvad, i hvert fald gav hun ham skæld ud og Voodoo blev bange for ham og ville helst gemme sig bag Motor = mega fucking kludder i alle snorene... Jeg måtte stoppe et par gange og vikle dem ud og flytte rundt på placeringen, på et tidspunkt har den ene hage så ja, jeg ved ikke, den har nok siddet åbent fordi snoren har været vredet - i hvert fald var Voodoos mor pludselig fri og hun gad sgu ikke følges med os! Prøvede alle mulige tricks for at få hende til at komme hen (hun var på vej tilbage af sporet), råbte godies og mat og få æta og jeg ved ikke hvad af gebrokkent svensk, og hun fnisede bare og luskede videre. Prøvede at køre af sporet og skråt væk fra hende for at se om hun ville følge med (det var så usandsynligt hårdt at fyre rundt med 2 hunde der ville modsat vej OG en tung slæde!).. men nej. Så fik jeg vendt slæden og vi satte efter hende, kort efter blev hun stoppet af en modkørende og jeg fik hende bundet til slæden igen. Nej hvor jeg svedte - både af skræk og af motionen. Hjemme grinede opdrætter bare af mig og forsikrede mig, at hun godt kunne løbe løs, så hun var bare kommet tilbage til start. Det så nu også sådan ud, meeeen... ikke lige mega fedt at miste opdrætters hund alligevel. Men udover stressen, så var 3-spand sgu fedt! En masse flere gåture i det dejligste, bløde sne: Meget trætte og brugte hunde om aftenen: Og så kom søndag. Igen hjalp vi 6-hunde spandet afsted og igen gloede vi savlende på en masse flotte hunde, slæder og grej. Fandt frem til den VI skal have, juhuu. Skal dog lige spare lidt sammen til den, det er fanme en dyr sport hehe. Og så kom jeg afsted med Motor og Voodoo og huhej som det gik som smør!! De var pisse dygtige! Jaaaamen altså. Sporet var ret langt, så jeg ville ikke køre hele vejen pga Voodoo især, mistede lidt orienteringen undervejs og fik så kort en alt, alt for kort tur i følge Motor... her kommer vi tilbage: Motor følte sig totalt snydt, så Anders måtte ud med ham, og igen - nej hvor det gik! Han var SÅ DYGTIG! Dog var Anders og slæde ret tungt for ham, især på turen tværs over søen hvor de ikke kørte i det rigtige spor, men i spor lavet af sne scootere, så Anders måtte hjælpe til, arme mand Mange havde mange hunde som ikke var ude og konkurrere (i Sverige har man vist aldrig under 5 samojeder), så vi var langt fra de eneste som kørte på søen. Her kommer Motor retur: Voodoo var lidt gnaven over at Motor var ude alene: Men fik tiden til at gå med sin kuldbror, som han ligner som snydt ud af næsen: Motor med frossent savl Mere, mere, Motor vil meeere Morgenmad, det var et hit at få lov at spise i sne, bundet som en ægte slædehund Og senere igen, meget trætte og tilfredse hunde De næste par dage kørte det så bare, op, ud at køre på slæde, hunde sove mens mennesker kunne mingle og køre til byen og så videre. Vi skiftedes til at køre med dem: Til Missing, som vist så gerne vil prøve det en dag: [video=youtube_share;pVCbu9l1g2Y] Aftensmad i det mørke, kolde: Og så blev det pludselig onsdag og vi skulle hjem mod DK igen. Sidste lille tur før vi tog afted, i det perfekte fotovejr og selvfølgelig havde jeg ikke det store kamera med: [video=youtube_share;HvfmzJj9aEs] Vi kørte cirka 5,5 time og så indtog Motor motellets seng med glæde Svensk udsigt Voodoo var helt og totalt fuldstændigt færdig! Og det er stensikkert, den tur vil vi allesammen på igen næste år! Det var det. Og det blev vist lidt langt
  13. Hurra! Vi kommer slet ikke til at have brug for specialtræning eller adfærdsbehandling med min mors Marx, som i følge internatet jo ellers aldrig ville kunne sammen med andre hunde, de hævdede jo deroppe, at han var aggressiv og ville bide alle. Men sådan er det slet ikke, og har ikke været det siden han kom hos mine forældre. De fleste hunde Marx møder er han bare glad for og interesseret i. Og efter kastrationen kan vi se positiv udvikling dag for dag med hans forhold til intakte hanhunde, som var dem, han af og til gøede af og spillede op til. Og så var der jo lige det med "familiesammenføringen", som jo er rigtig vigtig. Efter at have prøvet at mødes et par gange på gåture, hvor Marx har haft det fint med Charlie og Buster, så gik vi her i weekenden fælles, lange ture. Og det gik totalt fantastisk! Charlie og Marx er bare fine sammen - hehe, Charlie er jo min lille superdiplomat, så det overrasker mig ikke. Marx er jo lidt (terrier-lidt, dvs. ret meget, fnis) fremme i skoene, og han synes bare, at Buster er SÅ interessant og lækker at snuse til, så af og til må Buster lige sige "Sådetgodt, anmassende fister!" til ham. Men alligevel synes Buster også, at Marx er sjaw at følges med, fordi han er lidt mere tonser end adstadige, rolige morfar-Charlie. Er bare så glad for, at det udvikler sig så stille og roligt og fint i den rigtige retning med at de bliver gode venner. Her billeder fra vores første lange gåtur lørdag, inden sneen faldt - og så en hel bunke fra søndagens endnu længere tur i Ørstedsparken. :banan: Efter en tur i "Den hemmelige have" er vi her på vej ad stien, vapserne med deres henholdsvise mødre - og med Marx på Buster-snuser. Da min stedfar skulle tage billedet her, syntes Charlie, at han var SÅ interessant, som han stod der og rodede med kameraet, at han drønede hen til ham. Så kun Buster og Marx og vappemødrene kunne ses. Så blev det søndag, og om natten var sneen faldet i et fint lag. Her indtager glade Charlie og Buster Ørstedsparken. Min stedfar med Marx og mig med Charlie og Buster efter at have hilst på en sød, lille puddelven. Charlie og Marx - "vi er på sporet!!" Marx kigger langt efter Buster, Charlie og mig, som vi traller ned over græsplænen. "Hvad har du fundet, Charlie? En mus? Huhu, må jeg se - orv, Marx sporede den ikke, han gik bare forbi." "Wu-huiijj, hvad har du, hvad har du!?" Min mor uddeler godbidder til trekløveret. Møde med en sød cavalier-hundeven. Buster kunne især vææældig godt lide ham - men han havde også et dejligt, velkendt navn ... nemlig "Charlie". Buster: "Hej! Se mig, jeg har verdens smukkeste fjæs."
  14. Forleden da Bo og jeg var ude at gå tur med Luna, nævnte Bo at det var lidt pudsigt at Luna næsten aldrig "gik", og først her tænkte jeg over det, og ja, han havde søreme ret.... Luna har 4 gear når vi er ude og gå tur: skridtgang trav løb spæn alt hvad du kan Og det meste af vores tur foregår altså i enten trav eller løb, og jeg tror aldrig rigtig jeg har set hende gå stille og roligt på sådan en gåtur :hmm: Hun kan godt "gå", men så foregår det hjemme i vores egen have eller inden for, aldrig på en gåtur Nu er det ikke sådan at hun så trækker rundt med os på hele gåturen (kun noget af den (:blink:), derimod zig-zagger (med en bredde der er så stor som snoren tillader) hun sig igennem turen, og det er ret tydeligt at hun næsten altid er på "jagt" når vi går tur, det vil sige at hun rundere terræn for at finde en færd, og dette gør hun under hele turen. Løb foregår så når hun endelig fanger en færd, og spæn kommer hvis hun rent faktisk får øje på "byttet". Hvordan går jeres når I går tur i områder hvor den kan have lang line, eller gå løs? Bruger den alle 4 gear, eller har den ligesom Luna nogle fortrukne?
  15. Så er der lidt Iso-spam! Iso og jeg kom lidt sent ud at gå i dag. Ærgerligt, da jeg for én gangs skyld havde kameraet med... Så det blev til nogle temmelig mørke billeder. Men vi hyggede os! I starten af turen var lyset bare så fint, men da Iso haaader kameraet gik der så lang tid med at få hende til at være bare lidt stille (og ikke række tunge eller lukke øjnene...), så det var allerede lidt for mørkt. Må jeg ikke snart gå? Jeg vil derhen! Så måtte hun gå, da... Og endelig kunne hun spurte rundt, og grave i musehuller. Lui sad vanen tro og ventede, da vi kom op til byen igen. Iso gik for én gangs skyld løs hele vejen hjem, og de to løb side om side hjem mod huset. Men på et tidspunkt syntes Lui åbenbart at Iso var lige lovlig aktiv, og så fik hun lige én med poten. Så kan hun lære det! Desværre var det næsten helt mørkt på det tidspunkt, så billederne er gjort lysere, på meget stor bekostning af kvaliteten... Men jeg tror at man kan se at Iso allerede havde lært det - hun trækker lige numsen under sig for at undgå Lui's halvhjertede potedask. Hun har virkelig stor respekt for ham. Med rette!
  16. Dogue1

    Forfrosset gravhund

    På min gåtur i aftes så jeg en ruhåret gravhund, men der var ikke en ejer at se:shock: sååå jeg sætter mig ned på hug og prøver at lokke den til mig, den kommer haltende og meget stille hen til mig Da jeg så stryger den med pelsen mærker jeg den er MEGET kold og ryster meget, det er ikke den der sitren nogle hunde har den fryser den lille stakkel Jeg prøver så stille og roligt at løfte den op og sætter den inden for jakken, den er helt rolig og slikker mig i mundvigen og på kindet:lun: Jeg er ikke så langt hjemme fra så jeg vender om og tager den med hjem så den kan få varmen og så vi kan få fat i ejeren. Tlf. på hundeskiltet er til en arbejds mobil der er slukket så jeg ringer til politiet. Vagt havende er tilsyneladen hundedame og vil gerne hjælpe med at finde ejeren, hun vil vil ringe tilbage i løbet af en halv times tid... Både Lene og jeg sidder på gulvet sammen hund hunden medens jeg snakker med politiet, jeg kan fortælle hende at hunden på ingen måde er aggressiv eller på nogen måde viser uheldige tegn, bortset fra at den er kold...meget kold. Hunden bliver hurtig mere tillidsfuld og efter lidt tid og efter den har fået varmen igen bliver den mere aktiv så vi prøver med lidt leg og godbidder, det er noget der virker:klap: Der går vel ca 45min så ringer ejeren at han kommer med det samme. såååå Happy ending:-D
  17. Gæst

    Meget selvstændig

    Hej gårdhund ejer. Jeg er den heldige ejer af en meget selvstændig hund, eller jeg tror i hvert fald det er derfor hun opføre sig som hun gør. Sagt i korthed gør hun tit som det passer hende lige meget hvad vi gør for at være interessante for hende. Eks. Når vi er hjemme og hun går forbi os inde i stuen hvor vi sidder kan jeg kalde på hende, men hun fortsætter bare og går videre ind i soveværelset hopper op i sengen og ligger der et par minutter, også kommer hun derefter. Lidt som om jeg kommer når det passer mig. Når vi er ude og gåtur, går hun altid i snor ellers stikker hun af.!! Har prøvet med alle slags godbidder, pivedyr m.m. Hun løber bare og hun løber langt væk. Det er meget frusterende, specielt fordi jeg har en hvalp på 8 måneder som er helt modsat, kommer altid når vi kalder og går bestemt ikke 20 meter fra os. Han er dybt afhængig af os, hvor hun til tider kan virke 'ligeglad'. Det skal dog siges af hun altid sover helt tæt ind til mig under min dyne, så tror ikke det har noget med tillidsrum af gøre. Håber på lidt hjælpende ord:-)
  18. Jeg har en Fransk Bulldog på 8 år. Hun har været min lille baby siden jeg købte hende som hvalp. Fulgt mig i tyktog tyndt. Været min trøst igennem meget hårde tider m.m... Hun har aldrig haft hvalpe, da jeg havde hørt, at det godt kan være risikabelt,og at jeg i værste tilfælde kunne miste hende. Så det turde jeg simpelthenikke. For 2-3 år siden begyndte hun så at være falsk drægtig, hver gang hun havdeværet i løbetid. Det resulterede i en ødelagt dør, vindueskarm, dørkarm, TOhjørnesofaer, en lænestol og ødelagt top-madras på sengen (selvom hun ikke måvære i møblerne). For et år siden fik jeg hende så steriliseret. Men hun bliver stadig lukket ibur, når vi ikke er hjemme, da jeg ikke vil risikere flere ødelagte møbler. Hendes nuværende adfærd er dog helt igennem mærkelig. Og sådan har hun været icirka 1 års tid... Skriver lige en liste med punkter; 1 - Hun TIGGER. Og det kan ikke siges tydeligt nok. Men det er HELT ekstremt såslem hun er til at tigge. Jeg har aldrig før oplevet noget lignende. Og hun fårat vide hun skal gå, da hverken jeg eller manden vil se/høre på det. Hun erTOTAL febrilsk når der er mad i nærheden... 2 - Hun render mig LIGE i hælende KONSTANT. Og her snakker jeg om ½ meter bagmig uafbrudt. 3 - Hun har aldrig været bange for nogen eller noget. Men hun er pludseligblevet nervøs for min mand, som jeg har været sammen med i 4 år. Hvis hankalder på hende, vil hun ikke løbe hen til ham. Og hvis han endelig får lokkethende til sig, er det krybende. Hvis han hælder mad i hendes skål, og kalder påhende, tør hun ikke løbe hen og spise før han er væk. Hvis han går hen tilhendes kurv, og siger til hende, hun skal ligge sig i den, tør hun ikke gøredet, før jeg går hen og beder hende om det. MEN når han kommer hjem fra job, såløber hun hen til ham, hopper op ad ham, og er glad for at se ham. Ligger hansig på ryggen på gulvet, løber hun også hen til ham. Men ellers er hun mest"nervøs" for ham. Dog tør hun godt stå og tigge mad, hvis han står ogspiser noget. 4 - Hun gør sjældent hvad jeg siger. Som om hun er kommet sent i"trods-alderen". Hvis jeg beder hende om at ligge sig i kurven, gørhun det dog som regel. Nogle gange kun i et par sekunder. Men hvis jeg sidderpå gulvet og laver noget med vores dreng på 14 måneder, og jeg beder hende gørenoget, så gør hun det stik-modsatte. 5 – Hun er ekstremopmærksomheds-søgende ved mig. Og det er på trods af, jeg giver hendeopmærksomhed, kæler med hende osv. Dog ikke HELT lige så meget som jeg gjordeførhen, da jeg jo har en dreng på 14 måneder, OG jeg er højgravid. Så jeg kanlogisk nok ikke give hende HELT så meget, som hun fik for nogle år siden. 6 – Nogle gange sidder hun bare ogstirrer. Ikke på noget specielt. Hun kan godt finde på at sætte sig i den andenende af stuen, og så bare sidde og stirre ind i væggen. 7 – Nogle gange når hun ligger pågulvet, ligger hun og ryster. Ikke konstant. Men lige et par sekunder adgangen. Så holder hun op med at ryste i nogle sekunder, og begynder så igen. 8 – Hvis hun kommer gående inde ihuset, og nogen kommer til at strejfe hende, når de kommer gående, kan hunstyrte nogle meter væk, som om hun fik et kæmpe chok, fik skæld ud, blev vildtskræmt eller noget. Hun løber dog ikke væk og gemmer sig. For 1½ måned siden var jeg tildyrlæge med hende, da hun havde skåret sig på den en ”pude”, under en gåtur. Såhun fik antibiotika m.m. samt tømt analkirtler, da hun var begyndt på at trækkenumsen hen ad gulvet. Så plejer det at hjælpe at få dem tømt. Dog gør hun detstadig. Her snakkede jeg så med dyrlægen SAMT en dyrlæge med speciale indenforadfærd om hendes ekstremt ændrede adfærd. Fik ikke rigtig noget hjælp. Deteneste jeg fik at vide var, at det lød som om, at hun havde lidt svært ved attrække vejret. Så de ville anbefale mig en næseoperation, da de synes, det lødvoldsomt, når hun trak vejret. Hertil vil jeg så lige sige, for det førsteHADER hun at komme til dyrlæge. Hun bliver total kulret, nervøs og er slet ikketil at styre. Så det er jo klart hendes vejrtrækning lyder voldsom. Herhjemmekan man ikke høre noget som helst. Hun er som sagt 8 år gammel. Hun ermeget grå-skægget, så man kan godt se alderen er kommet efter hende. Og de siger jo gennemsnitsalderenfor en Fransk Bulldog er mellem 8-10 år. Kan det være alderen, der trykker? For hendes adfærd begyndte jo atændre sig INDEN vi fik barn. Det er så bare gradvist blevet værre og værre. Dog er hun god som dagen er lang overfor knægten, og finder sig i alt fra ham. Vi lære ham dog at han skal være stille og rolig ved hende. Har haft ringet til hundepsykologerm.m. Men får forskellige ting at vide hele tiden. Jeg elsker min hund, men det er vedat være hårdt. Det er hårdt, fordi jeg synes det er synd for hende, at jeg skalvære ”efter” hende så meget. Altså irettesætte hende konstant. Samtidig er det hårdt, at jeg går ogskal være irriteret over hende. Det bruger jo meget af min energi. Vil lige sige, at jeg roser hendealtså meget. Så det er ikke fordi hun KUN bliver irettesat hele tiden. Men jeg magter virkelig ikke megetlængere, at gå over være irriteret over hende, eller have medlidenhed medhende/dårlig samvittighed eller hvad man skal kalde det. Men aner ikke, hvad jeg skal gøre…
  19. Gæst

    Foder allergi

    Hej. Ville lige høre om der er nogen herinde der har lidt erfaring omkring foderallergi? Vi har nemlig en dejlig mopse tæve på snart 1 1/2 år. Vi er rimelig sikker på hun lider af foderallergi. Vi har siden 1. december fodret hende med et hypoallergeic foder fra Techni-Cal, med godt resultat. Mit spørgsmål er så følgende: Hvis hunden f.eks ikke kan tåle kylling, hvor meget eller hvor lidt skal den så have for at dens allergi går i udbrud? Og hvor lang tid kan der gå før udbrudet forsvinder igen? Og hvor meget skader det, hvis en uvidende person giver hunden en enkelt godbid på en gåtur f.eks?
  20. Gæst

    Mundkurv, hvilken

    Først skal det lige siges at det går super godt med Teitur, vi er tilbage på i/d foderet og hans almindelige hypoallergien, hvilket har gjort hans kløe meget mindre, faktisk klør han sig næsten ikke mere og opkast en by i rusland. :banan: Men men men, vi er jo flyttet til byen og det er kun positivt på alle områder, på nær et- det er mad OVER ALT. Virkelig, der er madrester til højre og til venstre og under hække og i buskads, og selvom jeg kigger mere ned i jorden, end hvor jeg går, så lykkes det alligevel på næsten hver eneste gåtur at sluge et eller andet, og jeg kan ikke få gabet op på ham, kan simpelthen ikke med 10 vilde heste åbne hans mund. Efter han er blevet rask, har han fået en ægte cocker spaniels sult = kronisk sulten og total forslugen. Det er inponerende de steder han finder mad og det kan desværre mærkes han er begyndt at kaste op og klø sig igen. Hvis han får spist noget med kød, går der ikke lang tid før det ligger på gulvet og noget med brød giver ham voldsomt kløe. Så jeg har indset at jeg må ty til drastiske metoder, da jeg jo desværre ikke kan sparke alle i røven som smider mad på gaden i stedet for i skraldespanden. Så Teitur må desværre bære mundkurv på gåturene Men eftersom han ikke engang kan have en halti på uden at panikke fuldstændig, er jeg bange for at det er langt værre med en mundkurv, ligesom jeg er overbevidst om at han ville bruge hele gåturen på at kaste sig ned i fliserne og prøve at få den af. Ligesom jeg er bekymret for at andre ville tro han er aggrerssiv og at han faktisk ville blive det, fordi han føler sig forsvarsløs, ligesom han jo i forvejen ikke kan hilse på hanhunde når han er i snor. Men er der nogen der har en godt bud på en blød mundkurv til mindst mulig gene, og som ikke er for voldsom ??
  21. KÆre alle Min dejlige golden retreiver på 1.5 år savner en, der kan gå en tur med hende formiddag ca. 1,5 time. Det drejer sig om ca. 3-4 gange om ugen. VI bor lige ud til mark, skov og 20 min. gåtur til Ørnereden (stranden) og man kan også nemt nå til Moesgaard strand. Herudover er jeg på jagt efter en, som vil passe Maddie engang imellem i weekenderne. Det behøver jo ikke være den samme . Evt. - er der nogen, der kan anbefale en god kennel i nærheden af Århus? Hun er utrolig tillidsfuld og venlig og meget nem at gå med. Hun løber som regel frit på marken og kommer når man kalder næsten uanset, hvem hun går tur med. Min tidligere dogwalker kan desværre ikke hjælpe mig mere. Jeg håber at høre fra jer derude. Mvh Christina
  22. Jeg prøver så godt jeg kan på at holde mig igang med gåture selvom jeg jo mangler hund lige nu :'( .... Igår eftermiddags da jeg var på gåtur mødte jeg et ældre ægtepar med en goldie som Lexus har legen med en enkelt gang. Hvor jeg satte en stopper for legen da manden gav Lexus en lussing. Nå men hunden gik løs igår og kom lalleglad hen til mig, det har jeg ikke noget problem med tværtimod:lun: Manden flipper på hunden og råber og skriger "Kom her, plads, kan du ikke høre mig din møghund, gør som du får besked på, Kom nu her, plads..osv." Stille og rolig vender jeg om og går tilbage til ægteparet med hunden som er mere eller mindre klistret til min venstre side medens den dutter og slikker min hånd:lun: Da manden så har fat i hundens halsbånd vender jeg om og fortsætter min gåtur....Der går ikke mange sekunder inden hunden er tilbage ved mig...Igen flipper manden og igen går jeg tilbage til dem med hunden, jeg siger stille og roligt "siiiiit" hunden kaster måsen i græsset:lol: Manden taget fat i hunden og giver den en gedin skidebalde Jeg er lidt svag iøjeblikket og der skal ikke ret meget til før jeg ryger langt over i det røde felt Så jeg fare i flint og skælder manden ud..Hvad F. han bilder sig ind, hunden er jo kommet tilbage til ham og fortjener bestemt ikke en skidebalde. Han skulle slappe lidt af og øve lidt indkald og være LANGT mere positiv over for hans hund, det ville helt uden tvivl gøre livet langt nemmer for både ham og hunden!!.. IDIOT. Jeg vender om og går igen, han står så der og ligner en hund der lige har fået tæsk. Jeg høre så konen sige at det kunne jo være jeg har ret....HAHAhahaha.. Håber sq han har lært det
  23. Gæst

    "Er det en lille han?"

    NEJ :damn: På vores gåtur i dag mødte Bella og jeg en lille hvalp med hendes ejere på slæb og blev spurgt om Bella var en lille han, hvortil jeg svarede pænt at det var hun ikke. Indeni irriterede det mig en smule, men jeg tænkte ikke yderligere over det og vi fortsatte gåturen. Omkring 10minutter efter mødte vi så en anden hund med ejer på slæb, og igen blev jeg spurgt om hun var en han hund. Selvfølgelig svarede jeg igen pænt at det var hun ikke, men nu var jeg da ret irriteret over at de ikke kan se at hun altså er en pige! Altså, hun er lille og muskuløs men sådan ser en Jack Russell nu engang altså ud, og hun har et blåt halsbånd fordi jeg synes lyserød ikke stod til hendes flotte brune pletter (Det duer jo ikke at farverne ikke passer sammen ), men det halsbånd er jo efterhånden ret godt dækket af hendes nakkehår. Ih, hvor er det frustrerende, og alligevel ved jeg ikke hvorfor det frustrerer mig, for Bella er nu nok ligeglad om folk tror hun er en pige eller en dreng. Nu køber jeg i hvert fald et halsbånd i pigefarver og med små skinnende sten så folk ikke spørger mig igen - men så bliver jeg jo nok bare spurgt om ikke det er synd for en han at skulle rende rundt med et piget halsbånd. Nå, jeg skulle bare lige ud med frustrationen Jeg elsker Bella som hun er, drenget eller ej, og jeg kan i hvert fald se at hun ikke er nogen dreng!
×
×
  • Tilføj...