Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'indkald'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

Fandt 133 resultater

  1. Da vi fik Dexter, var han min kærestes første hund. Omend han synes det var en stor mundfuld, så har vi altid elsket at træne med Dexter, og det har krævet rigtig meget arbejde at få den hund vi har i dag. Han er stadig en umulius, og hver ting han "bliver bedt om", han man se overvejes om det nu også ER det værd! Typisk husky sind, og det har han altid haft! Han reagere skam på at blive rost, men hvis ikke der er en godbid så er rosen ligegyldig! Da han var lille elskede han at styrte afsted, og stå 30-40 meter væk og bare vente på vi nåede hen til ham. Han kom når man kaldte, hvis han vidste man havde en godbid. Men ellers ventede han skam bare! Så kom Penny.... En dejlig lille Aussie baby! Hun er nu ca. 4 mdr. Jeg har desværre ikke rigtig trænet super meget med hende, og hundetræning får vi først startet op til februar. Penny elsker ros, det er det bedste i verden, og hun elsker godbidder! Hun ved næsten ikek hvad der er den bedste belønning! Vi er begyndt at tage i parken, vi har ikke haft så meget tid så der har ikke været så meget mulighed for at træne indkald med Penny, hvilket har gjor tmig små trist. I hundeparken (ikke indhegnet desværre), må man have hundene løs, og eftersom Penny ikke kan gå i snor når Dexter er tilstede får hun lov at rende fri. Hun viger sjældent fra Dexters side (han er i snor). Iforgårs da vi var i parken kommer vi gående. Først kommer der en hund løbende hen til os, Penny stopper, og jeg siger "Du skal da hilse".. Penny hilser, og manden går videre. Penny følger efter Crap! Det er her Dexter ville forfølge den nye hund og tænke "Yay ny ejer med en sød hund". Jeg kalder på Penny, hun vender sig om og kigger lidt... Så siger jeg glad "Peeennyyyyy", og SÅ løber hun med fuld fart tilbage til mig, dygtig, vi har aldrig trænet den slags indkald før (Ja vi er uansvarlige at slippe hende fri, men det gør vi ) Lidt efter møder vi en løs hund igen, emd en freesbee i munden, den udviser INGEN lyst til at snakke med andre hunde, Penny render straks imod den! "Penny, denne vej", og hun vender prompte om, og følger os, og den anden hund er glemt, dygtig hund! Bagefter møder vi en ejer, som er ved at finde kastanier med sin hund. Penny vil så gerne hilse, jeg spørge om hun må, og hun får lov at rende hen og hilse. Ja, hun venter skam pænt imens! Hun render hen og hilser, og da vi er ved at skulle hjem, kalder jeg hende hen og giver hende snor på. I det hun render væk fra den anden hund udbryder den anden dame bare "Neeej, hvor er hun bare imponerende. Så lille, og så lytter hun så godt". Så står man bare der og har sådan en bitter smag i munden, ikke? Tænk sig HVOR lydig hun kunne have været, hvis vi rent faktisk havde TRÆNET Nå... Pointen i at fortælle dette er nok for at lave en sammenligning af hvor svært det er at sætte sig ind i hvordan det er at have en husky(Slædehund), og hvor svært det er for en slædehundeejere at sætte sig ind i hvordan det er at træne andre hunde. Min kæreste var selv målløs og overrasket over hvor stor forskellen er. Og han er LYKKELIG for at vi fik en husky først, eller havde vi aldrig overlevet
  2. Altså, nu sidder jeg jo og bliver helt i tvivl, så kom frem, kloge hoveder:-) Bella har et ok stabilt indkald. Dog kniber det hvis der fx er andre hunde, en kat, hare eller noget andet spændende. Situation 1: Bella ser en anden hund, jeg kalder, Bella overvejer om hun skal komme hen til mig eller skride, og bestemmer sig for at løbe hen til mig. Der er så i mellemtiden gået adskillige sekunder fra hun har fået en "kom" eller "plads" og til hun beslutter sig for at komme. Hvilken ros/belønning? Situation 2: Bella ser en hare og skrider. Jeg kalder, Bella er bedøvende ligeglad, og kommer et minut eller to senere når hun har opgivet at fange haren og dutte den..... Ros/belønning???? Det jeg konkret er i tvivl om, er om det er rigtigt eller forkert at skamrose hende når hun endelig kommer. For egentlig vil jeg jo have at hun kommer straks jeg kalder hver gang, og jo dermed i virkeligheden ikke skal belønnes for at tage sig betænkningstid eller en løbetur først. Men omvendt, hvis jeg ignorerer eller skælder ud, vil jeg vel helt afskrække hende fra at komme?!
  3. Så er kurset i Kalenderen, se evt mere her, hvis dit indkald ikke er helt som du drømmer om
  4. Hmm, jeg har jo trænet sindsygt meget indkald de sidste par år, har fx taget et online indkaldskursus hos Susan Garrett, har haft et live canis-indkaldskursus og har arbejdet sidsygt meget med selvkontrol i forbindelse med jagttræning osv. Nu var der så en fra mit agilityhold der spurgte om jeg ikke holdt et indkaldskursus og jo, det kunne jeg vildt godt tænke mig, for jeg synes selv at det er mega sjovt at træne, men er der mon nogen der gider deltage i den slags? Jeg har endnu ikke helt gennemtænkt formen, men forestiller mig noget med træning hver 14. dag i 2-3 timer (teori og praktisk træning). Hvad siger i, kunne i nogensinde, eller kender i nogen (ud over mig) der kunne finde på at melde sig på sådan et specialhold?
  5. nu er kræet blevet et år men bliver stadig fodret af morgen og aften med tørfoder og det passer os fint. om morgenen med kogevand (fra kød eller grøntsager) over og om aftenen får han det i forbindelse med træning (gå pænt, indkald, spor osv) hvad er fordele og ulemper ved at fodre henholdsvis en og to gange om dagen - jeg ved at mange med voksne hunde kun gør det morgen eller aften. han er altid sulten så hvis det skal ændres til en gang daglig er det vel mest logisk at fodre om aftenen så han er supermotiveret mht træning? kan man veksle mellem morgen- og aftenfodring hvis vi går over til kun at fodre 1 gang dagligt? mellemmåltider kan være tyggeben, marvben eller kong med hjerte eller lever, fisk og "rene" rester fra køleskabet - dvs uden ret mange krydderier. han vågner stadig ved 0430-tiden så han skal i hvert fald ikke vågne tidligere pga sult .......
  6. Jeg har jo en græsk gadehund, der har svært ved at lystre ved visse påvirkninger. Han er 4 1/2 år og kom som 5 mdr´s fra lille privat internat. Han blev fundet som ca 4 ugers dernede.Og tillige overlevede en søster , da de i en papkasse blev kastet ud over klipperne. Fader og moder ukendte. Han ligner og bevæger sig som en border , men har utrolig jagtlyst og bygningsmæssig også meget lig en Kleiner Mynsterlænder. Han har gået til almindelig hvalptræning og derefter til voksentræning, som gik fint. Men-Men- han går af kontrol ved visse ting, hurtigkørende udborede knallerter, der larmer,sportvogne med høj motorlyd, harley motercykler og ind i mellem også folk der løber. og desuden en del andet, der bare bevæger sig hurtigt.. Har nogle kendskab til artikler eller beskrivelser af at lære en sådan hund impulskontrol. Jeg har talt med Karen Frost, som mener, den er svært, men har meldt mig til foredrag vedr. indkald sidst i denne måned hjos hende. Hvis nogle kender beskrivelser, artikler , som jeg burde kende , så bliver jeg glad. Han er stadig stort set løs hver dag i det fri, men altså mere kontrol og indkaldssucces ville være ønskeligt.
  7. Jeg vil rigtig gerne have nogle tips og idéer til, hvornår og hvordan jeg kan starte på at træne min dejlige 10 mdr. gamle Kleiner Münsterländer op i frit søg og dirigering, men henblik på en markprøve til foråret. Jeg har gået til træning i jagtklub med hende siden hun var 11 uger, og har naturligvis også trænet hende stort set dagligt alene. Pt. er vi tvunget på en kort pause grundet første løbetid, og den jagtklub vi træner i stopper træningen i slutningen af september, så jeg vil være på egen hånd frem til foråret, hvis jeg ikke kan finde en anden klub (og det er svært på Bornholm). Den grundlæggende lydighed er stort set i orden. Indkald og stop kan dog svipse, hvis der er råvildt der kommer for tæt på. Det kan også være lidt svært ved fasaner, harer og kaniner, men der tåler hun en lidt længere afstand til mig. Hun er rimeligt sikker i sit på afstande op til 30-40 meter (noget kortere hvis der er mange kaniner e.lign.). Dæk går ikke helt så godt, og max-afstanden er her 15-20 meter, uden for mange fristelser, men det går fremad. Udover sit, dæk, fri ved fod, apporteringer og lignende grundressur har vi har trænet en del frit søg efter dummy mange forskellige steder. Jeg er dog lidt i tvivl om, om hun egentlig kan det der "forventes" af en 10 mdr. gammel jagthund, eller hun burde være hårvildtren allerede nu? Lige nu træner vi intensivt på, ikke at prelle på vildt. Jeg træner det ved at fløjte hende ned hver gang noget "letter" tæt på. Kaniner og andet småvildt både med og uden line og råvildt indtil videre kun i flexline, da det er dem hun tænder mest på. Vil en lang træningsline være en idé til det videre forløb? Og er der andre måder jeg kan træne det på?
  8. Gæst

    Irsk ulvehund - diverse spørgsmål

    Ak ja, så har jeg været på hundeudstilling for første gang, og det giver jo ekstra inspiration i forsøget på at beslutte hvilken race min kæreste og jeg skal have den dag det bliver tid til at få vores første hund. En race jeg har tænkt på før, og er blevet endnu mere interesseret i efter at have mødt en masse skønne eksemplarer på udstilling, er den irske ulvehund. Fantastisk dyr! Men der er nogle spørgsmål der presser sig på, for at vurdere om den race kan være noget for lige præcis os. Den store bekymring er om hvor vidt det er en god race at have når vi begge har arbejde... Flere racebeskrivelser siger at den ikke er glad for at være alene hjemme for længe. Det er der jo på den anden side ingen hunde der er tænker jeg, de er jo flokdyr. Den vil komme til at være alene hjemme 7-8 timer om dagen mens vi er på arbejde. Med tiden vil vi have en hund mere, men hund nr. 1 skal jo naturligvis lige blive voksen først. Den vil sandsynligvis få selskab af en kat fra dag 1. Hunde sover i soveværelset i vores hjem, så den vil ikke blive ladt alene om natten. Dertil er den naturligvis en del af familien og vi elsker at bruge tid med hunde, så den vil ikke blive henvist til en krog og ignoreret når vi er hjemme! Hvad er jeres erfaringer? Vil en ulvehund kunne trives under sådanne forhold eller er det for meget alenetid? Det andet store spørgsmål mht. en sighthound er hvorvidt det er helt umuligt at gå med den uden snor? Vi træner gerne indkald til vi bliver blå i hovederne, men vil det altid være for stor en risiko med en sighthound, der jo kan få øje på et dyr langt væk og løbe usandsynligt stærkt?! Eller kan det fint lade sig gøre at træne den til at have så stabilt et indkald at den vender om selvom den har fået øje på et lækkert byttedyr? Jeg ved en ulvehund ikke just er en høj-energi hund. Det er jo for så vis udemærket, især når man tænker på at vi jo også gerne vil have et barn eller to engang i fremtiden. Men samtidig elsker vi at gå traveture i naturen (1-2 timer) af og til. Kan en ulvehund i god form fint holde til det eller er det for meget for dem? Jeg vil rigtig gerne arbejde med vores hund, dvs. dyrke en hundesport af en slags. Jeg går ud fra en ulvehund vil elske lure coursing? Er der andet i dyrker med jeres ulvehunde eller tror de ville nyde? Jeg tænker at agility, flyball, frisbee og den slags slet ikke duer med en ulvehund...! Lydighedstræning (rally og sådan) på et højt plan (vi vil naturligvis gå til hundetræning med den, både hvalpemotivation og vidergående hold) siger mig ikke det store. Trick-træning er sjovt. Det der er vigtigt for mig er at (sam-)arbejde med hunden i det daglige! Hele dens liv, ikke kun mens den er hvalp og unghund. Jeg mener det er væsentligt for et nært forhold og for en glad hund! Er der nogle særlige ulemper i har bemærket ved at have en så enormt stor hund? Ud over de åbenlyse, såsom at man ikke skal efterlade mad ubevogtet på køkkenbordet! Er det for eksempel ligetil at have den med i en ikke specielt stor bil? Findes der bure der er store nok til en fuldvoksen han eller kan man godt opgive burtræning (vi har naturligvis ikke planer om at holde hund i bur, men de er godt som hygge-opholdssted til hunden, gode som opholdssted på udstillinger og på besøg hos folk osv)? Anyway, det var de spørgsmål jeg lige kunne komme på nu. Håber nogen kan hjælpe
  9. Vi er et par stykker der træner lørdag formiddag, vi plejer at køre til Sorø og bruge en bane der, for det vi egentlig er mest interesserede i er miljøet. Altså et miljø med forstyrrelser, andre hunde og folk der arbejder med dem. Men resten af året vil der være forskellige ting der gør at køretiden ville være ret fed at spare væk, og vi har derfor snakket om at træne hjemme nogle weekender og andre weekender køre ud og arbejde med hundene i "fremmed miljø". Vi tænker jo så at måske er der nogle her inde der har lyst til at være med? Vi træner på et stykke indhegnet mark, midt mellem Slagelse og Kalundborg. Vores prioritet er at kunne arbejde med hundene under påvirkning og på den måde flytte deres tolerancetærskel. Samtidig kunne det være hyggeligt at være nogle stykker der kunne stikke hovederne sammen efter træning og udveksle ideer og erfaringer. Men der er altså ikke tale om at vi træner målrettet efter et bestemt program, vi kan overtales til alt fra spor og indkald til slalom, lineføring og klikkertræning Så - hvis du har lyst til at være med, så sig til
  10. Gæst

    Puma søger nyt hjem.

    Ja... Jeg er altså kommet frem til det er bedst sådan. Det er rigtig trist, og det er dumt og dumt at han skulle passes først og ja det havde været bedre om han var blevet omplaceret fra starten, det behøver I ikke fortælle mig : ( Men det er altså sådan det ser ud nu på grund af forskellige ting, bl.a. at det udlejningsfirma jeg har boet ved, er holdt op med at give hunde-tilladelser til nye lejemål og da jeg ikke har bil er det ikke realistisk at flytte langt uden for byen, med al den ekstra transport tid der vil komme oven i de i forvejen 37 timer om ugen jeg arbejder. Nå men; Puma er en lille/mellem størrelse blandings hund, efter hvad jeg har fået af vide dansk/svensk gårdhund og dværg pinscher. Jeg har haft ham fra han var hvalp til cirka et halvt år, og siden december har han været passet af Janni fra Lions of denmark. Det var på grund af at min daværende kæreste forlod mig og jeg håbede at kunne få ham tilbage, når jeg var kommet på plads igen i ny lejlighed. Janni beskriver ham sådan: "Han er sød og kælen, men usandsynlig larmende. Han har meget svært ved at styre sig. Når han vil noget piver, hyler, vrider han sig. Han er ikke egetkøn aggressiv, men hvis han skal til et hjem med andre hunde skal de ikke være små. Han er bedre til schæferen end til løverne. De små af løverne som ikke siger ordentligt fra jager han og driller. Han er renlig. Kan være alene uden at ødelægge. Han er kasse/bur trænet. Både indenfor og i bilen. Kan gå i snor og har et godt indkald. Han er lærenem." Det passer meget godt på mit indtryk. Han er ekstremt lærenem og træningsvillig, men har samtidig et stort behov for mental aktivering, og det kræver noget af en ejer at finde på nye ting fordi han lære så hurtigt. Og det med selvkontrol er helt sikkert noget som skal fokuseres på! Jeg tror ikke han ville have godt af at være hos en som bare vil lære ham sit og dæk og så regne med ikke at træne mere. Så min drøm er at han kunne komme til en som gerne ville noget seriøst med træning, jeg tror han ville kunne blive fantastisk inden for både lydighed og agility, da han er super hurtig både fysisk og i hovedet. Han er ikke en hund som giver op hvis man tilpasser træningen til ham, så vil han prøve igen og igen at forstå hvad man forsøger at kommunikere til ham. Og han kan belønnes med alt lige fra tørkost til leg eller bare ros. Samværet er i sig selv en gevinst for ham. Jeg har ikke lavet en annonce på den blå avis eller sådan noget da jeg ikke håber det bliver nødvendigt. Så jeg vil gerne bede jer herinde tænke over om der kunne være en derude som han kunne passe ind hos... Hvis han skal koste noget, må det være 500 kr. som Janni kan få som tak for ulejligheden med at modtage besøg. Men det eneste vigtige er selvfølgelig at han kommer til et godt hjem som forstår at sætte pris på alle hans gode sider og arbejde med de dårlige (selvkontrol).. Så er jeg sikker på han kan blive en fantastisk lille hund. Han er passet med ormekur og loppekur og har fået alle de normale vaccinationer (mener det var som 8, 12 og 16 ugers?) og er ellers sund og rask... Håber at høre fra jer. Skriv herinde til mig eller Janni Janni vil sende nogle nye billeder når hun får tid til at tage nogle men vedhæfter lige et par gamle så der er lidt at vise frem... Her er et par videoer, en fra han var lille og en lidt senere.. http://s1189.photobucket.com/albums/z435/Fotokonto/Puma/?action=view&current=SDC16467.mp4 http://s1189.photobucket.com/albums/z435/Fotokonto/Puma/?action=view&current=SDC16652.mp4
  11. og det er ikke kylling der skulle stå. Jeg er bare så træt af det. Jeg er træt af, at folk hverken respekterer skiltning eller gravfreden, og lader hunden være løs på Assistens Kirkegård. Jeg er træt af, at jeg hver gang vi går der, er nødt til at gå imellem Taiki og en løs hund, for at stoppe den i at komme hen til os. Taiki er utryg ved det, vi træner og det går faktisk fremad - tro det hvem der kan, når vi PÅ HVER ENESTE TUR oplever dette her. Folk kan jo ikke se igennem buske, krat, træer eller sten. Deres hund render om et hjørne og står foran os, de ser det ikke. Først når jeg galer "VI HILSER IKKE!" dæmrer det for folk, at der kunne være nogen på den anden side af de træer dér, på den parallelle sti, der ikke gider deres hund. Ikke noget med at kalde hunden til sig og komme den i en snor. Man kan da bare kalde den til sig og gå videre. Jeg er blevet hende den sure. Jeg er hende, der vrisser: "Hunde skal være i snor her!" eller "Det her er en kirkegård, ikke en hundegård!" og sådan noget. Jeg ved ikke hvad man skal stille op. Det er jo sådan alle steder her i KBH. Uanset skiltning så tror folk, at reglerne ikke gælder for DERES hund. Fordi den har perfekt indkald, fordi den ikke gør noget - osv. osv. af dårlige undskyldninger. De har muligheder; de har hundeskov og strand, indhegninger... de kunne i det mindste bruge 10 minutter på at gå hen i Fælledparken med store åbne strækninger, så de i det mindste kunne SE andre hunde inden deres eget kræ var henne og ødelægge træningen. Hvad gør man? Den eneste grund til at jeg ikke bliver virkelig gal, er fordi jeg ikke vil præge Taiki med det. Men jeg bliver mere og mere indebrændt. Det er respektløst - for de sørgende, for de afdøde og for os, med hunde i snor.
  12. Gæst

    Hyperaktivitet om aftenen!

    Nano (10 uger) har været meget hyperaktiv de seneste 3-4 aftener.... virker stresset - suser rundt - bider i alt - især sig selv og i sin hale, angriber vores fødder og knurrer af ting... nogle gange er hun ikke til at nå og har været meget meget svær at få til ro... Her til aften valgte vi så at gå en tur med hende - temmelig langt for en lille gravhundebaby (ca. 1 km) - længere end de få min der anbefales for hvalpe... og det hjalp gevaldigt! Hun virkede ikke udmattet da vi kom hjem fra turen men sådan tilpas træt. Da vi kom hjem gnavede hun lidt i sit ben og lagde sig derefter til ro. Nu sover hun... Dette var virkelig en lettelse for os da vi har været meget frustrerede over de seneste aftener... Derfor kunne vi godt overveje at gå turen igen.... Men nu er det så at jeg bliver nervøs for om det kan skade hendes knogler at gå så langt!? Nano har UTROLIG!! meget energi nær hun er vågen - som jeg synes er utrolig svær at komme af med.... De andre aftener hvor vi blot har snust lidt til omverdenen og lavet søgeøvelser, indkald og og kontaktøvelser har hun ligesom ikke virket ordenlig tilfreds/træt... Hun er ufattelig skarp når vi træner og forstår en øvelse på 0,5 hvilket også har resulteret i at hun allerede nu kan utrolig mange ting... Måske det virker kedeligt for hende med gentagelser? Det virker i hvert fald ikke til at det trætter hende nok når vi øver indkald igen og igen samt sit, dutte, dæk, pote osv... Ligeså snart vi er færdige med at træne så starter den der sindsyge hyperaktivtitet... Nogle ideer til spændende trættende aktiviteter eller ideer til hvad vi kan gøre anderledes? Måske skal det tilføjes at Nano sover fra ca. 6-9 om aftenen fordi vi lader hende sove når hun vil... Er det for meget og kan dette være en medvirkende faktor til at hun er så vild om aftenen?
  13. Gæst

    Hvalpe spam "Baxter"

    Så er Baxter flyttet i ind (for 1 1/2 uge siden). Fulde navn TiptopAussie Baxter, han er nu næsten 10 uger Han er hvis nogen ikke kan se det en Australian Shepherd , blå merle med et blåt og et brunt/blåt øje ihvertfald lige nu og han er bare så perfekt. Det føles somom han har været i familien altid, han er bare faldet så godt til og alle forguder ham. Ham er dejligt lære nem kan allerede sit, dæk, dutte finger (røre ved min pejefinger med snuden) gi pote, rejse sig på komando og lyder NÆSTEN sit navn (indkald), er faldet rigtig godt til blandt byens hunde og har allerede fået 2 rigtig gode legekammerater og lært rigtig meget om hvordan man begår sig i vores familie. Han har efterhånden slået alle pivedyrene på matriklen ihjel (det foregår med piv, brøl, knurren, bjæf og farlige spring på dem). Han er bare PERFEKT. sagde jeg han er PERFEKT
  14. Her til aften, da Bella og jeg gik vores aftentur, ville jeg se om min træning har virket. Problemet er, at Bella ikke er fokuseret på mig, men på alt andet når vi går tur. Vi har et grønt område med skov og et par vandhuller tæt på hvor vi bor, hvor vi tit går vores morgen og aftenturer. Her er det godt at træne og vi er da også kommet et rigtig godt stykke, så nu holder Bella øje med mig på turen og kommer når jeg gemmer mig osv. Det er også blevet bedre med ikke at spæne hen til andre hunde når de er et stykke fra hende. Dette har, i et stykke tid, fungeret rigtig godt, når det er lyst. Men jeg ville her til aften prøve hendes reaktion når det begyndte at blive mørkt. I starten gik det rigtig fint og hun spænede ind i den lille skov for at snuse som hun plejede, men her gik noget galt. Hun plejer altid at komme ud forholdsvis hurtigt for at sikre sig, at jeg stadig er i nærheden. Men der kom ingen Bella. Jeg plejer ikke at kalde hendes navn særlig tit, men selvom jeg kaldte på hende, kom hun ikke og jeg kunne heller ikke høre hende. Jeg gik rundt i nærheden af skoven og kaldte. Her begyndte panikken og billeder af Bella kørt ned eller noget der var være kom frem i hovedet på mig. Jeg har nok gået rundt og ledt og kaldt i en times tid. Jeg besluttede mig for at gå hjem og vække kæresten, så vi sammen kunne lede efter vovsen. Da jeg kommer hjem og går ind i haven, bliver jeg mødt af en utrolig lille og meget stakåndet Sankt Bernhard. Det viser sig, heldigvis, at hun er løbet hjem. Hun virkede meget forvirret og stresset, for hun reagerede på samme måde som når hun har gjort noget som hun ikke må. Til daglig får hun hverken skæld ud eller bliver straffet på anden måde, men alligevel er hun udemærket klar over når hun har lavet noget øv. Da jeg ser hende, kalder jeg på hende, og hun kommer hen til mig, men går ret hurtigt igen. Hun logrer med halen, dukker nakken og ørerne er tilbagelagt. Jeg får hende hen til mig og forsøger at berolige hende. Vi går ind og hun drikker en hel del og falder næsten med det samme i en dyb søvn. Min egen tanke er, at det er tilfældigt, at dette lige sker i aften. Jeg tror Bella har fundet noget vildt interessant og er kommet ud på den anden side af skoven. Hun kender hele området, og hun ved, at vi plejer at gå rundt om skoven. Vi har muligvis gået modsat hinanden og hun er så begyndt at lede efter mig og har fulgt lugten hjem. Inden dette stunt bliver gentaget, skal vi have trænet noget mere, og helst gerne med en træner, da der er en del andre ting der skal rettes op på. Så hvis der er nogen som kan anbefale et sted der specifikt træner kontakt, indkald osv. også gerne på ture, så anbefal dem gerne.
  15. Rundt omkring i forskellige tråde har man kunne følge min kamp med skipper til træning. Vi tog 2 sæsoner til rally og det var en komplet fiasko :stupid: jeg kørte næsten hver gang grædefærdig hjem fordi jeg havde ondt i ryggen af alle skippers krumspring og jeg var møgsur over at bruge 1 time hver gang ofte uden så meget som 2 minutters kontakt i alt. Og så var der hele hanhundeproblematikken der dukkede op så jeg var nødt til hele tiden at være på forkant hvor de andre med hanhunde bevægede sig rundt på banen så skipper ikke lavede udfald mod deres hunde. Og hvis ikke han hadede de andre hunde så var han totalt fokuseret på at skulle lege med dem. Det var mildt sagt ikke ret sjovt! I marts startede vi så til lydighed i stedet, vi har gået der af 2 omgange og haft sidste træningsgang i dag. Skipper kan nu (sådan næsten 100%): - fællesdæk - stillingsskift - stillingsskift fra afstand - jeg kan gå fra ham i både sit, dæk og stå - vi kan lave indkald både forbi en række hunde og dobbeltindkald med 2 hunde der sendes afsted samtidig - lave enkelt og dobbeltspring - tage pose og tunnel - osv, osv Det eneste vi ikke kan er apport, men det er retrieverne jo heller ikke kendt for at kunne Mht til de andre hunde så er der kun 1 på holdet han har et lidt anstrengt forhold til, men han er bestemt ikke den eneste der har problemer med den hund. Resten kan han ignorere når han skal træne og ellers leger han fint med dem allesammen :hjerte: Så sent som i dag løb de 4 hanhunde sammen og legede og ikke så meget som optakt til problemer var der. Sidst havde de endda en intakt tæve med i gruppen og igen var der kun leg på programmet Det skal lige siges at det med leg med andre hanhunde er noget træneren og jeg løbende har taget vurdering af og har gradvist prøvet at lade ham lege først med en osv. Han blev ikke bare sluppet løs i en flok af fremmede hanhunde... og de andre hundeejere har naturligvis også sagt god for det først. Han er nu verdens bedste skipper :hjerte:
  16. Jeg har en shiba på 8 mdr., intakt han, som har gode instinkter. Han har allerede formået at dræbe en mus, en mindre rotte og en skade. Fremgangsmåden er at tage dem i nakken og ruske dem, til nakken knækker. Det går hurtigt og smertefrit, jeg har tjekket hver gang. Det er ikke noget han normalt får lov til, men nogle gange når vi går tur i parken med græs og buske, når man ikke at se hvad der foregår, før dyret er stendødt. Vi går ofte tur på den nærliggende kirkegård, fordi der er mere patruljering af politiet, hvorfor folk er mere flinke til at have deres hunde i snor (som er påbudt ved skiltning alle steder). Men flere gange er jeg på mine ture med Taiki stødt på en chihuahua. Jeg ved ikke om den er trimmet på en særlig måde eller bare ser sådan ud, men den har stort set ikke noget hår på kroppen, men meget store, pelsede ører og en meget busket hale. Og så er den meget rød. Den ligner et stort egern. Hvis det nu bare var mig som tænkte sådan, var det jo ligemeget. Men Taiki er helt enig med mig i, at det ikke er nogen hund; det er et egern eller en rotte. En enkelt gang gjorde chihuahuaen udfald (for sjov, i leg? Den virkede ikke sur). Taiki var i snor og gjorde udfald tilbage, han stod lige ved siden af mig i kort snor. Han fik fat i en græstot, der lå hvor chihuahuaen havde været 2 sekunder forinden - og han ruskede den. Andre gange vi har mødt den, begynder han at snige sig ind på den ligesom katte gør; det gør han også med skader, egern, rotter og... andre ting, som skal dø fordi de er byttedyr iflg. Taiki. Jeg har bremset ham hver gang og sagde "Nej", men han bliver bare forvirret. Mit problem er, at denne chihuahua ofte er løs og ejeren har ikke sit indkald i orden. Og selvom jeg har Taiki i kort snor lige ved min side, kan han godt kaste sig fremad med sådan en kraft, at han lige kan komme 30 cm. længere frem; og når chihuahuaen cirkler om os og driller, mens ejeren ikke kan få fat i den, så kan det være nok til, at han en dag slår den ihjel. Hvilket selvfølgelig ville være meget slemt. Jeg tilføjer, at Taiki fint har mødt og leget med andre chihuahuaer og mindre hunde. Det her er den ENESTE hund EVER, han har reageret sådan på; til gengæld er det så også konsekvent. Mit spørgsmål lyder: 1) Idéer til træning? Udover "Nej" og kort snor og distraktion/fokus øvelse? 2) Er det her så alvorligt, at jeg skal have en adfærdsterapeut indover? Som sagt handler det i mine øjne ikke om aggression imod hunden, men om at han tror hunden er et egern eller lign. 3) Andre tiltag jeg kan gøre? Jeg har ikke haft lejlighed til at sige det før, da det går så hurtigt når vi møder den hund og jeg har nok i, at sørge for at Taiki ikke hopper på den. Men næste gang vil jeg altså fortælle damen, præcis HVAD det er min hund har gang i /ønsker at gøre, i håbet om at hun så tager sin hund i snor fremover. For hun har ikke styr på den og den løber bare rundt og rundt. Sidste gang måtte hun endda låne en godbid af mig, da hun efter fem minutter (!!!) stadig ikke havde indfanget den (og den nægtede at gå videre sammen med hende, den blev bare ved med at cirkle og drille Taiki).
  17. Welsh Springer Spaniel Søger nyt hjem ”DKCK Gallois’s Osvall – alias Ozzy” Ozzy er en glad og kærlig dreng, velopdragen, lydighedstrænet og let at håndtere, men kan lide af ’selektiv hørelse’ ved indkald så line er påkrævet. Ozzy søger nyt hjem hurtigst muligt grd. tragiske omstændigheder i opdrætterfamilien. Hans søster kan mødes. Ozzy er den perfekte familiehund, der elsker at være sammen med si...ne mennesker hjemme og på besøg. Ozzy er født i 2005 og vil være perfekt for en ældre hundeelsker der ikke har lyst at binde an med en unghund. Ozzy er sund og rask, mentalt stabil, HD B, AD 0, og far til 2 kuld hvalpe. Kontakt Merethe Andersen, kennel Gallois, på [email protected] Telefon 86967050, hjemmeside www.gallois.dk
  18. Jeg er så rasende! Vi døjer meget med løse hunde herude hvor jeg bor, det er så slemt at Jack ikke kan fordrage løse hunde mere fordi de angriber ham, men de laver ikke fysisk skade, kun psykisk! Jeg er simpelthen begyndt at løbe alt hvad jeg kan fra de løse hunde fordi de ikke stopper ved andet! Men men men Jack må ikke katapult løbe så han døjer igen med sin ryg og bagben Og forbenet også nu. Jeg råber, jeg skriger, men de andre er ligeglad med alt. De går løse med dem ved vejen, på fælles arealerne, selvom vi har en fint kæmpe stor "bane" hvor de må løbe lige ved siden af hvor boliger! Bestyrelsen siger at de ikke kan lege "politibetjent". Problemet er bare at politiet ikke vil gøre noget som helst, jeg har på ét af tidspunkterne ringet til dem, men fik at vide at nu var der snart karneval (dagen efter), næste gang var der fodboldkamp, så de kunne intet gøre! Blev så gal at jeg sagde:" Næste gang der kommer en løs hund så må jeg jo bare håbe på at der ikke sker noget i byen den dag" Han sagde ja også var det det. Har lige løbet tværs gennem alt derude for at slippe af med 2 løse hunde som intet indkald havde. Jeg går altid tilbage men sjovt nok er folk væk, selvom de lige sad og hyggede, da hundene stak af hen til Jack. Jeg er sikker på at Jack vil bide hvis de nåede hen til ham for han er så bange og vores adfærdstræning går bare så godt men det har så også taget 2 år og han får stadigvæk tilbagefald! Jeg ved ikke hvor jeg vil hen, jeg er bare gal og ked af det og ved at min hunds fysisk nu er tilbage til start Min veninde har også ringet om en løs hund, og i starten virkede politiet meget alvorlige, men da hun så spurgte om hvad de ville gøre, de ville da intet gøre, men nu vidste de hvordan hunden så ud, hvis nu nogle savnede den! De spurgte ovenikøbet om de måtte få hendes mobilnummer så ejeren kunne ringe og HUN kunne fortælle hvor hunden befandt sig! Vi fandt ejeren men hun blev meget gal fordi hendes hund var jo BLIND! Så den kunne intet gøre! Der kører altså biler, børn, cykler og knallerter som kører voldsomt stærkt! Overvejer at flytte, jeg kan ikke det her mere, vi elsker det her, har hele vores netværk her, men jeg gider ikke frygte vores gåturer om sommeren mere. Sjovt nok ser du ikke en løs hund (kun dem med 110% indkald) løse om vinteren, men lige så snart solen kigger frem så kommer ALLE hunde af deres snor, pånær dem som har oplevet at få deres hunde bidt! Fordi bidske nej da det er ingen hunde herude jo :damn:
  19. Gæst

    Sjove ting til indkalds øvelser

    Har jeres hunde nogle yndlingsting i bruger til indkald? Alt andet end godbidder, er jeg interesseret i. Min søde unghund synes ikke godbidder er så lækre, har så brugt den der bide ting lavet af lam, men den bryder han sig ikke rigtigt om at trække i - har en anden vi selvf vil prøve og så vil jeg give bold et skud. Men har i noget som bare er sjååååvt vil jeg gerne inspireres! Det er forresten ikke det at følge med han halter i, det er at komme helt hen til mig. Han elsker at løbe og kommer han ikke på kald, så kommer han når jeg løber - men skal han hen til mig kommer der lige lidt overspringshandling over det Og nej, kalder ham ikke kun hen for at give snor på.
  20. Idag på vores gåtur var vi en tur omkring en agilitybane, hvilket var super sjovt Men ligepludselig var der en hest og rytter lige ved siden af os og Molly gik hen til den Og var komplet ligeglad med os allesammen! Heldigvis sagde rytteren hesten var vant til heste, så de hun fik lige hilst på en mega stor hest. Så mig frem med bolden og så kom Molly hen til os. Er godt nok også glad for det viste sig at min bedre halvdel kendte rytteren var yngre dage, det gjorde det hele lidt nemmere Nå, men heste er kommer ud af det blå er åbenbart sjovere end os! Hun er ellers bare så god i hendes indkald, bare ikke når der er kommer en hest
  21. Umulia

    Hunden med to navne

    Vores yngste hund har to navne. Jeg kalder ham Cicero, min søn kalder ham Oluf. Oluf-navnet har bidt sig så godt fast, at jeg også er begyndt at bruge det når vi leger og pjatter med ham. Men jeg bruger Cicero til indkald. Årsagen er at "Cicero" er indlært med positiv forstærkning, det er "Oluf" ikke. Forskellen er tydelig! Siger man Oluf, kigger han, og ved udmærket at det ham der menes. Men han kommer kun hvis han ikke lige er optaget af andet. Siger man Cicero, slipper han straks hvad han har gang i, og kommer løbende. Bare en observation - men ret interesseant, synes jeg
  22. Chinook og jeg er lige kommet hjem efter en træningsweekend med to dage pakket med teori og praktik. Ovenikøbet DKK's LP1. Chinook er MEGET unghund i øjeblikket og mit mål for weekend var ikke noget som helst indenfor LP, men bare at vi kunne træne simple øvelser sammen med de andre uden at Chinook gik i "pive-og-ignorerer-mor-mode". Jeg havde fortalt min træner det på forhånd, for det er nok ikke alle der synes det er sjovt at træne seriøst og så der står en som træner de mest simple ting og forsvinder med mellemrum, når hunden går i pivemode. Men det var okay og vi meldte os glad til. Det var en fantastisk weekend og Chinook og jeg er blevet så kloge. :banan: Mit mål for weekenden blev til fulde opfyldt. Vi fik faktisk lavet en hæderlig lineføring med publikum bestående af både mennesker og hunde og Chinook havde kun øje for mig Og vi fik smagt på mange af de andre deleelementer af LP-programmet: indkald, næseprøver, spring o.s.v. Vores instruktør Ulla Hobert, som selv har tre berner-tøser som hun går til prøver med, var fantastisk. Hun bed LP-programmet ned i så bitte små bidder, at selv Chinook og jeg kunne være med. Hun var rundt ved os alle individuelt mange gange og hjalp os alle på det niveau som vi nu en gang er på. Jeg fik så mange gode ting med hjem fra mange af programmets dele, som vi kan træne videre på. Og Ulla kom med så mange gode betragtninger omkring min vaps, som jeg kan bruge generelt i mange situationer. Bla. har jeg været lidt bange for at bruge legetøj som belønning, fordi Chinook bliver SÅ glad, at jeg har været bange for at det kammer over. Men her i weekenden, viste det sig at selvom Chinook bliver SUPERglad, så har han meget nemt ved at falde ned igen, så man kan træne videre, hvor han så bare var supermotiveret. Fantastisk! :klap: Så nu har jeg fået et værktøj til hvordan jeg kan superbelønne og motiverer min hund. :5up: Det er bestemt ikke sidste gang jeg melder os til en hel weekend med træning. Det var hårdt og både Chinook og jeg er helt flade nu. Men det er fantastisk givtig at kunne bruge hele dagen, alle dage på hund, træning, fif, øvelser, leg, skæg og ballade og så komme hjem trætte, mætte og fuld af gå-på-mod :banan:
  23. Gæst

    Din hvalp og din døgnrytme?

    Af ren nysgerrighed vil jeg da gerne høre om jeres hvalp og jeres døgnrytme? Her i min lille familie(mig, min datter og Siku)vågner vi automatisk tidlig, mellem kl 5-6.oo om morgenen. Så snupper vi en kort tur i haven(tissetur), derefter får Siku serveret sin 1 portion af sin mad(dette snuser han lidt til, tager få bider). Min datter og jeg gør os klar, får tøj på og spiser morgenmad. Så er der igen tur i haven(tisse/aff tur), så ind på tæppet og hvile videre. Enkelte gange går Siku amok med sin sko i stuen. Mens datteren ser morgen tv, nusser jeg med Siku. Kl 8.30 afsted i bil til børnehave og retur igen. Så ud i haven(tisse/aff tur), derefter ind på tæppet, hvor han oftes sover hele formiddagen. Eftermiddagen er vi ude i haven, hvor der bliver ordnet bed, græsklipning m.m. Siku går i sin indhegning. Vi træner kun få ting, indkald, sit og vent. Sidst på eftermiddagen afsted tur/retur til børnehaven for at hente datter. Hjem i haven, hvor Siku er i indhegningen og datter leger i forhaven. Jeg går igang med aftensmaden, nu hvor vejret er så godt, spiser vi ude. Siku får serveret sin 2 portion af maden, som han stadig bare snuser til.(Siku spiser sin mad løbende over hele dagen). Kl 18-19.oo er der hviletid for Siku indendørs på tæppe. Kl 19-20.oo er der hviletid for datteren. Hun ser tv eller går i seng. Siku ligger på tæppet og hviler. Vi er på den sidste tisse/aff tur ca kl 20.oo. Når datteren er gået i seng, nusser jeg med Siku. Ca kl 21-22.oo smutter jeg i seng. Sådan ser vores dag omtrent ud, når jeg har mine fridage. På arbejdsdagene, er rytmen helt anderledes fra kl 14.oo. Siku har kun sjældent uheld indendørs. Den tisser på komando udenfor. Dog kan jeg ikke få mig selv til at gå rundt i haven og sige aff/lort eller lign! Jeg har trænet/øvet alenetid hjemme med Siku, hvilket går fint. Jeg kan lade Siku være alene i ca 1-2 timer, hvor jeg handler ind. Den er alene i stuen, hvor den har sit tæppe. Jeg kan fra haven se gennem vinduet, hvad den bedriver tiden med. Han går hen til tæppet og hviler sig. Hvordan ser jeres døgnrytmer ud? Måske kunne man få nogle indput?
  24. Kalokagathia

    Mod alle odds

    Jeg ved at det desværre alt for ofte går galt, når folk anskaffer en hund, som de aldrig burde have haft, fordi det bare er et helt forkert match. Men jeg tænker at det kunne være sjovt og spændende med en tråd om succeshistorier "på trods" og mod alle odds Jeg starter: Da jeg var 17 og boede sammen med min mor og lillebror i en lejlighed, blev vi tilbudt en dalmatiner på et år, som ellers skulle aflives, fordi hun var sindssyg. Min mor havde haft hund som barn, ellers havde vi ingen erfaring. Til gengæld elsker vi dyr, så vi sagde selvfølgelig ja. Vores nye hund viste sig at være aldeles ustyrlig, usocialiseret og meget svær at forhindre i at stikke af hjemmefra. derudover havde hun selvfølgelig dalmatinerens meget høje energiniveau. En kæmpe mundfuld! Vi hev alle bibliotekets bøger om hunde og træning ned fra hylderne, skyndte os at komme til træning, nussede, socialiserede og motionerede. Jeg husker det som om jeg ikke lavede andet det første år I dag er Sofus (jo, det er en tæve) min mors hund. Hun er 10 år, rolig og nem. Hun har været til DM i lydighed, til det uofficielle DM i rally og konkurrerer stadig jævnligt i rally. Helbredet er ikke helt i top længere, men hendes livskvalitet er heldigvis stadig god. Til gengæld fik hun aldrig et stabilt indkald, og hun har det stadig svært med fremmede hunde, selvom hun hygger sig med min mors anden hund og et par hunde-bekendte. Alt-i-alt en succes, selvom vi nok ville have gjort meget anderledes i dag (både min mor og jeg er efterfølgende blevet uddannet som hundetrænere) Så, kom gerne med jeres usandsynlige succeshistorier og måske en forklaring på, hvorfor det alligevel gik godt
  25. Hvalpelegestue på Husum Dyreklinik Ønsker du at give din hvalp mulighed for at møde andre hvalpe, og samtidig gerne vil have gode råd om adfærd og træning? Så er hvalpelegestue lige noget for dig og din nye hvalp. Hvorfor er hvalpelegestue godt for hvalpe? Gennem leg bliver hvalpene godt socialiseret. Her vil de også lære og forstå hundesprog, som er en vigtig del af deres hverdag og omgang med andre hunde. Derved kan eventuelle problemer undgås i hundens voksne liv. På hvalpelegestuen vil vi primært lægge vægt på, at hvalpene leger. Derudover vil vi lave få træningsøvelser såsom kontaktøvelser, håndtering og indkald. Den sidste gang tager vi samlet på en lille tur udenfor klinikken. Hvor og hvornår finder hvalpelegestue sted? Kurset starter op første gang mandag d. 25/06 –2012 kl. 17.30 - 18.30. Herefter hver mandag kl. 17.30 - 18.30 på Husum Dyreklinik 10 % rabat på udvalgte varer til hvalpelegestue. Hvilke krav er der for at deltage på kurset? Hvalpen skal være vaccineret 1. gang. Tidligere anbefalede man at isolere hvalpen indtil den var færdigvaccineret, dvs. efter 2. vaccination. Hvalpen har antistoffer med fra sin mor og disse dækker indtil den er ca. 8-12 uger. Problemet med at vente, er at den mister en vigtig socialiseringsperiode, hvilket kan give problemer senere hen i hundens liv. Medbring vaccinationsattest ved kursets start. Hvem henvender kurset sig til? Kurset er for hvalpe af alle racer i alderen fra 8 - 16 uger. Hvad koster kurset? Pris: 450 kr. for 4 gange. Prisen er inklusiv en hvalpepakke, der indeholder hvalpemappe med diverse informationer, teorimateriale, hvalpefoder, tyggeben samt andre lækre ting til din hvalp. Hvilket udstyr egner sig til hvalpelegestue? Halsbånd/sele samt line. Gode og lækre godbidder, så du kan belønne din hund. Flexline egner sig ikke til træning. Kvælerhalsbånd må ikke bruges. Hvor mange hvalpe optages der på kurset? Der optages maks. 8 hvalpe på kurset af gangen. Ved færre end 2 deltagere oprettes holdet ikke. Yderligere spørgsmål og tilmelding til Veterinærsygeplejerskeelev og uddannet hundeinstruktør Maria Szymanski pr. e-mail eller telefon. E- mail: [email protected] Telefon: 40 41 13 38. Find os på Facebook: Hvalpelegestue/træning– Husum Dyreklinik
×
×
  • Tilføj...