Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'udstilling'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

Fandt 119 resultater

  1. Hejsa Jeg har en VW Passat Stationcar og skal have invisteret i et transportbur til Albert. Målene på mit bagagerum er: Bagagerummet har 100 centimeter mellem hjulkasserne, og på bredeste sted er der 130 centimeter at gøre godt med. Åbningen er på 72 centimeter og den maksimale højde på 83 centimeter. 113 centimeter er længden i bagagerummet. Jeg har googlet frem og tilbage og kan ikke helt finde ud af, hvor stort et transportbur jeg skal købe. Buret skal for det meste bruges på ture til skoven/Stranden og evt. en enkelt tur til Kalundborg fra Aalborg om året.. Jeg går ikke til udstilling med Albert og kommer heller ikke til det.. dermed skal buret ikke bruges til "Opholdssted" i den forbindelse. Jeg har været ude i de dyreforhandlere der er omkring mit hjem.. men synes ikke rigtig at der har været noget interessant som jeg har ville prøve på Albert.. så han har ikke været med ude og prøve bure. Så har jeg kigget lidt på brugtmarkedet men der er der godt nok stor forskel på, hvad man mener er stort nok til en Labrador.. og det er jo så med salg for øjet og dermed nok ikke altid realistisk. Jeg vil helst ikke køre for meget rundt med Albert når han ikke er ordentligt fastspændt billen.. Dette både for hans og min samt min families trafiksikkerhed. Jeg håber at der er en masse gode erfaringer og råd herinde. På forhånd tak. Heidi og Albert
  2. Ja, det er spidshundeklubben der arragerer. Heldigvis har shibaklubben ringtræning i februar, så vi da kan lidt, selvom Taiki stiller op i babyklassen så de forhåbentlig ser igennem fingrene med hvalpefnidder. Jeg er lidt spændt men også nervøs, det skal være sjovt for ham, ellers gør vi det aldrig igen hvis han hader det. Det er også MIN første udstilling, heldigvis kommer opdrætter med sin egen hund der stiller op i en anden klasse, så jeg er ikke helt alene. Jeg aner intet om hvordan det foregår, det hjælper ringtræningen sikkert på. Spændende bliver det i al fald.
  3. Gæst

    To hunde - begge under 1 år...?

    Hej, Jeg er helt ny herinde, så jeg ved ikke helt om jeg skriver denne tråd i det rigtige forum:genert: Hvis man nu anskaffer sig to hunde der begge er under et år - hvad skal man så tage hensyn til i forbindelse med træning, opdragelse mv. Vores han hvalp er 8 måneder, og hvis der kommer en hvalp mere i huset, ville han være 9 måneder når hun kommer. Han skal med tiden kasteres, da tæven skal bruges til udstilling, og vi ikke ønsker at have ham passet hver gang hun er i løbetid. Han er en rolig hvalp, går pænt i snor, meget lærenem, velafbalanceret, og generelt bare en rigtig god hund:hjerte: Det eneste vi pt. arbejder med herhjemme er når der kommer gæster. Han kan i dag godt forstå at han skal sidde ved min side når jeg åbner døren, og der bliver han siddende, hvis jeg fx står og taler med nogen, men så snart de kommer ind, vil han meget gerne hilse. Dette er vi ved at arbejde på at VI hilser først og han forholder sig roligt indtil der bliver sagt "hils" eller lign. Min tanke er at det selvfølgelig bliver et større arbejde at have to hunde. Min tanke er at det godt kan lade sig gøre at gå tur med to hunde, man kan også godt træne sine hunde - både sammen og hver for sig. De kan godt lære at de skal være forholdsvis rolige inde huset, og hvis de leger for "voldsomt" skal de i haven. Min kæreste derimod er bange for at det ender med at de fare rundt og slet ikke er til at styre. Jeg tænker at vi har været rimelig gode til træningen af vores han så derfor burde vi godt kunne gøre det igen:genert: De er begge staffordshire bull terrier
  4. Sverige har indført en regel som siger, at en hund skal have taget brugsprøve (løb) for at kunne få certifikat i udstilling - dvs certifikatet gives kun i brugsklassen. http://www.sphk.se/sphk/pdf/regelverk/Arbete_regler_2012_16.pdf Jeg er lidt fatsvag med udstillingsregler, men Anders forklarede mig, at man skal have 3 certifikater for at kunne blive svensk champion - og det vil man så fra nu af kun kunne blive, ved at ens hund først har taget en brugsprøve i løb. Det synes jeg er ret interessant. Gad vide om Danmark kunne finde på at følge trop? Jeg har talt en del med løbsfolk og det er skræmmende så få nye samojede ejere som kommer til konkurrencerne, af samme grund er samojedehunde klubben ved at blive slået sammen med polarhundeklubben. Hvorfor mon??
  5. Nå selvom der nok er i hvertfald et år eller to til min kæreste og jeg endelig kan få lov til at købe en hund, har vi nu bestemt os for at ville på udstilling for at kigge lidt på de to racer vi er endt med at ville undersøge nærmere. Nu er mit store spørgsmål så, hvad dag skal man tage på udstilling? :???:Vi bor i Roskilde og har derfor bestemt os for at tage på den udstilling der ligger her i starten af maj, men da vi kun vil afsted en enkelt dag, er det jo pludseligt blevet lidt svært, for for mig at se, så sker der præcis det samme begge dag, eller?Så hvad dag vil i foreslå os at tage på udstilling? Om lørdagen eller om søndagen, eller kan det være fuldstændig lige meget? :vedikke:Håber der er nogen af jer lidt mere erfarende udstillere, da kan hjælpe os lidt med dette lille problem så vi kan komme ud og få set en masse dejlige hunde og få tiden til at føles endnu længer til vi kan få vores egen hund
  6. Gæst

    Brug for friske øjne:

    Endnu en tråd om valg af race.. Jeg er ved at finde ud af hvilken hund der passer bedst sammen med mig. Egentlig havde jeg besluttet mig, men fordi jeg har gået sådan op i at finde den rigtige, er jeg vist komme til at forvirre mig selv yderligere. Lidt ligesom når man har stirret på noget rigtig længe, og til sidst kan man ikke se hvad det forestiller.. Lidt strøtanker.. Jeg er stort hundemenneske. Samværet og kontakten er helt i højsæde. Jeg vil give min hund gode oplevelser. Jeg vil gå til træning med den. Jeg forestiller mig at gå en god tur, på en times tid hver dag, foruden de små ture. Med udover ovenstånde, er jeg ikke et fysisk aktivt menneske (løber kun hvis der er fare på færde) - og udstilling, IPO og i det hele taget træning på konkurrenceplan, siger mig ikke noget. Mental aktivering, fodersøg og nyttige tricks, kan jeg dog godt være med på! Hunden må altså gerne kræve noget af mig, men jeg kan ikke tilfredsstille en hund, med et aktivitetsniveau af de helt høje. Jeg vil have min hund med mig rundt, de steder det er muligt. Hos venner, familie og på job. Jeg har allerede bedt min arbejdsplads om at vælge mellem at hyre en ny, eller at beholde mig og min fremtidige hund. De valgte mig, og hunden kommer altså med på arbejde. Dog vil jeg ikke kunne undgå at den ikke sommetider skal kunne være alene derhjemme. Den skal have en vis størrelse. Helst ikke under 25 kg. Helst ikke over 40. Jeg har lyst til en hund, der møder mennesker uden forbehold. Også fremmede. Ingen reserverede hunde til mig. Hunden skal være venligt stemt overfor andre hunde. Intet menneske kan lide alle mennesker, og det er jo det samme for hunde. Men jeg ønsker at jeg kan have min hund med i hundeskove, og at den nyder andre hundes selskab. Venligt stemt overfor andre dyr, er også et must, da jeg har to hundevenlige katte - som skal bo hos mig til de bliver gamle og grå. Jeg har ikke selv børn, men da der er børn på mit arbejde, og også i min omgangskreds, så den skal også have anlæg for at fungere med børn. Hunde siger vov, og min hund må gerne gø. Dog vil jeg foretrække at undgå de mest gøende racer. Jeg har ikke så mange krav til udseendet, men jeg har da en idé om hvad jeg ikke kan lide. Jeg vil helst ikke skulle sørge for at filtre en lang hundepels ud, og jeg bryder mig ikke om 'spidshunde-haler', der ligger op ad ryggen. Det slanke look, er heller ikke lige mig - der er jeg mere til de mere kraftige, firskårne hunde. Jeg er fuldt bevidst om at de fleste af disse tanker/krav/ønsker, i stor grad er op til mig, som ejer. Om hunden kan være alene hjemme, gå uden snor og om den er godt præget/socialiseret til at kunne lide fremmede mennesker, børn og andre dyr. Men jeg ønsker en hund der har anlæg for disse ting, og så er det jo mig der skal passe på og pleje de kvaliteter. Det var vist dét - jeg håber i forstår rodet i mit hoved, og teksten her. Ellers spørger i bare. Jeg glæder mig meget til at høre hvad i siger - jeg har stor lyst til at få belyst sagen fra udefrakommende vinkel! På forhånd, tusind tak! Og nåh ja, jeg DØR hvis hunden ikke har lyst til at sove i sengen med mig om natten! Jeg er en kælepotte, og lige børn leger jo bedst!
  7. Min kæreste er lidt ny i alt det her hundehalløj. Han er vokset op med schæfere og har også trænet lidt, men er ikke dedikeret hunde-freak, som jeg er I søndags tog vi så til Fredericia, hans første udstilling nogensinde. Han har dog været med mig til agilitykonkurrencer, men det er jo noget helt andet. Jeg har rigtig mange racer, som jeg bare eeeelsker. Det gør også, at der er rigtig mange racer, som jeg bare er nødt til at vise ham og få ham til at forelske sig i, så jeg kan få lov at få én en dag Selvom jeg jo håber, at både Mingus og Cajsa holder for evigt, må jeg jo erkende, at det en dag bliver tid til at finde en ny hund, og også race. Jeg vil gerne løbe agility, men er desværre syg med kraftigt byggede hunde, som f.eks. rottweiler, bullterrier og staffordshire bullterrier. Ikke lige de hunde man vinder over borderne med . Derfor ender det nok nærmere med en jagt golden, labrador eller flatcoated retriever - måske... Jeg vil jo rigtig gerne smitte kæresten lidt med min begejstring for alle disse hunde og inddrage ham mere i det at være hunde-menneske. Men hvad forelsker han sig i??? GRAND DANOIS Han fik sig en vældig snak med en ejer af en dejlig blå hund, som velvilligt gned sig op ad os begge. Ingen tvivl om at det er en helt vidunderlig race, jeg elsker deres sind, deres udseende og elegance. Men hvordan pokker skal jeg dog løbe agility med sådan et monstrum Jeg har haft flere på hold med GD'er, og jeg elsker deres stædighed og tilbagelænethed - men det har jo heller ikke været mig der har stået i den anden ende af hundesnoren og fået grå hår. Konklusionen er, at jeg nok ikke tør tage ham med på hundeudstilling længere - næste gang forelsker han sig sikkert bare i mastiff eller noget :blink:
  8. Så blev mine søde, glade hunde endelig ægte slæde-hunde :-DJeg tager den lige helt fra starten. Vi har været i Sverige til et kæmpe slædehunde træf, jeg gætter på at der var 200 samojeder og så var der også en smule huskyer og et par andre racer (som ikke var ude og trække). Det er et arrangement som har kørt i mange år, der er udstilling, diverse trækkonkurrencer, hygge, vældig meget snakken om samojeder, slæder, udstyr, oplevelser, avl og så er der middag for alle som vil og et foredrag. Vi kørte fra DK i onsdags, kørte cirka 4,5 time og så tog vi pitstop på et motel. Motor fløj ind og lagde sig på den ene seng og så vildt glad ud.. det var en hyggelig stener: Dagen efter kørte vi 5,5 time, mest på landevej, vildt flot natur, og vi kørte op og op og op, lidt ned og op op op - jeg fik herre mange propper i ørerne. Da vi var et par kilometer fra stedet, begyndte Motor at gø - de havde ellers været ualmindeligt stille og vildt dygtige til at køre SÅ langt. Vi fattede ingenting, hvad havde vi sagt? Da vi så kom til stedet, forstod vi: 200 samojeder som stod bundet udenfor VOOOV VOV VOV VOV VOOOOV HYYYYLLLL VOOOOOOV :hjerte: Og sådan skulle vores selvfølgelig også stå: Nu skulle vi hilse på alle, hundene skulle have en ordentlig gåtur, vi skulle indrette os i hytten osv osv, så resten af dagen fløj afsted. 2 meget trætte hunde som kom med i seng sådan næsten pinligt tidligt hehe.Kl. 8 næste morgen var det op og ned til udstilling. Motors hjerne var ret tæt på at brænde sammen, Voodoo fattede ikke et klap. Dommeren syntes mine hunde var vældigt grimme, men sådan er det jo når man står i mod ægte trækhunde linier med laaaange stylter. Så 2 good's blev det til, det var JÆVLANS, jeg skal jo bare bruge et par VG så mine hunde kan tage brugshundeprøver. Nå men, det skal vi jo nok få ved en dansk dommer. Voodoo blev dømt for stor og voksen af sin alder. Hans far vandt hele pisset (BIS?) og vores gode trækven's smukke tæve blev nr. 2 (BIR?). Dét var flot! Voodoo i ringen (fedt landskab, ikke?): Vil helst løbe plads - men kan også hoppe!! Er dog virkelig dygtig til at stå: Motor havde time-out med et griseøre lidt væk, det hjalp lidt på hans eksplosive humør... Som så mange gange før, så overraskede han mega meget da han så var i ringen - han var pissedygtig! Lige det med at løbe alene rundt var lidt meget for ham, men at løbe sammen med en stak intakte hanhunde, det tog han iskøligt. Han havde solidt halsbånd og snor på for sikkerheds skyld, men det havde vist ikke engang været nødvendigt: Dagen var laaaang og det var 2 helt kvæstede hunde som kom i seng om aftenen Hist og her gik vi ture med dem, der var ikke tid til at køre slæde selv de første par dage, så det er vi tydeligt enige om til næste gang - vi skal komme FØR det hele starter, så vi kan nå en masse ture først. Leder efter mus: Søen vi kørte med slæde på: Om aftenen var Anders og jeg til middagen og det efterfølgende foredrag, som så handlede om en meget aktiv dame i trækverdenen i Sverige (dommeren til udstillingen, opdrætter, stor-musher til et væld af løb, aktiv i svensk polarhundeklub mm), hun fortalte og viste billeder af de 30 år hun havde været i den verden, hold op det var fedt at høre om!Og alt godt kommer til den der venter - Anders blev da også lidt ramt af det og sagde så OK til nr. 3 sammi NÅR jeg har fået de 2 bøller jeg har nu, til at blive solide slædehunde. Yeah mand! Lørdag gik alle konkurrencerne så i gang. Ingen løb med mindre end 3 hunde (suk, tænkte jeg, så går der fanme længe inden jeg kan være med - men nu har jeg fået lovning på at jeg nok må låne en hund, så mon ikke vi skal være med næste år?). Jeg valgte ikke at stille med Motor da jeg så skulle stå på ski............ og det er sgu ikke lige mig Men det var nok godt, for det hele var lidt meget for dem at sluge. Men vi var ovre og se på alle de andre og skulle hjælpe til med det ene team, et 6-hunde spand. Lidt stemningsbilleder - jeg har flere, men vil ikke lægge folks ansigter ud her når jeg ikke har deres accept. Da det spand vi hjalp var sendt godt afsted og modtaget igen (ca. 40 min senere), skulle vi eeeendelig ud med vores egne! Af en eller anden grund fik vi Voodoos mor med....... Det gik helt galt Hun var ved at komme i løb og var derfor rimelig knotten, især på Voodoo - Motor var god nok, han lod hende totalt være, for han skulle bare ud og løbe, jeg ved ikke helt hvad det var med Voodoo, om han ville lugte til hende eller hvad, i hvert fald gav hun ham skæld ud og Voodoo blev bange for ham og ville helst gemme sig bag Motor = mega fucking kludder i alle snorene... Jeg måtte stoppe et par gange og vikle dem ud og flytte rundt på placeringen, på et tidspunkt har den ene hage så ja, jeg ved ikke, den har nok siddet åbent fordi snoren har været vredet - i hvert fald var Voodoos mor pludselig fri og hun gad sgu ikke følges med os! Prøvede alle mulige tricks for at få hende til at komme hen (hun var på vej tilbage af sporet), råbte godies og mat og få æta og jeg ved ikke hvad af gebrokkent svensk, og hun fnisede bare og luskede videre. Prøvede at køre af sporet og skråt væk fra hende for at se om hun ville følge med (det var så usandsynligt hårdt at fyre rundt med 2 hunde der ville modsat vej OG en tung slæde!).. men nej. Så fik jeg vendt slæden og vi satte efter hende, kort efter blev hun stoppet af en modkørende og jeg fik hende bundet til slæden igen. Nej hvor jeg svedte - både af skræk og af motionen. Hjemme grinede opdrætter bare af mig og forsikrede mig, at hun godt kunne løbe løs, så hun var bare kommet tilbage til start. Det så nu også sådan ud, meeeen... ikke lige mega fedt at miste opdrætters hund alligevel. Men udover stressen, så var 3-spand sgu fedt! En masse flere gåture i det dejligste, bløde sne: Meget trætte og brugte hunde om aftenen: Og så kom søndag. Igen hjalp vi 6-hunde spandet afsted og igen gloede vi savlende på en masse flotte hunde, slæder og grej. Fandt frem til den VI skal have, juhuu. Skal dog lige spare lidt sammen til den, det er fanme en dyr sport hehe. Og så kom jeg afsted med Motor og Voodoo og huhej som det gik som smør!! De var pisse dygtige! Jaaaamen altså. Sporet var ret langt, så jeg ville ikke køre hele vejen pga Voodoo især, mistede lidt orienteringen undervejs og fik så kort en alt, alt for kort tur i følge Motor... her kommer vi tilbage: Motor følte sig totalt snydt, så Anders måtte ud med ham, og igen - nej hvor det gik! Han var SÅ DYGTIG! Dog var Anders og slæde ret tungt for ham, især på turen tværs over søen hvor de ikke kørte i det rigtige spor, men i spor lavet af sne scootere, så Anders måtte hjælpe til, arme mand Mange havde mange hunde som ikke var ude og konkurrere (i Sverige har man vist aldrig under 5 samojeder), så vi var langt fra de eneste som kørte på søen. Her kommer Motor retur: Voodoo var lidt gnaven over at Motor var ude alene: Men fik tiden til at gå med sin kuldbror, som han ligner som snydt ud af næsen: Motor med frossent savl Mere, mere, Motor vil meeere Morgenmad, det var et hit at få lov at spise i sne, bundet som en ægte slædehund Og senere igen, meget trætte og tilfredse hunde De næste par dage kørte det så bare, op, ud at køre på slæde, hunde sove mens mennesker kunne mingle og køre til byen og så videre. Vi skiftedes til at køre med dem: Til Missing, som vist så gerne vil prøve det en dag: [video=youtube_share;pVCbu9l1g2Y] Aftensmad i det mørke, kolde: Og så blev det pludselig onsdag og vi skulle hjem mod DK igen. Sidste lille tur før vi tog afted, i det perfekte fotovejr og selvfølgelig havde jeg ikke det store kamera med: [video=youtube_share;HvfmzJj9aEs] Vi kørte cirka 5,5 time og så indtog Motor motellets seng med glæde Svensk udsigt Voodoo var helt og totalt fuldstændigt færdig! Og det er stensikkert, den tur vil vi allesammen på igen næste år! Det var det. Og det blev vist lidt langt
  9. Jeg har overhovedet ingen forstand på udstilling, så undskyld hvis jeg spørger dumt, men blev altså nysgerrig.. Har lige siddet og set Westminster, og lagde mærke til at ved alle spaniels tog handleren line/halsbånd af til eksteriørbedømmelse, og når dommeren så mærkede hunden efter på bagparten, så smed handleren et øre henover øjnene på hunden. Er det for at berolige/aflede opmærksomheden? Og hvorfor skal linen af? Er ret sikker på, at andre racer/typer beholdt linen på.
  10. I mange år eksisterede der en succesfuld side, hvor alle udstillere i DKK/FCI-regi kunne dele deres flotte udstillingsresultater. Showdogs.dk hed den. Denne side døde desværre ud ved overgang til en ny ejer. Med opbakning fra showdogs.dks oprindelige ejer er vi nogle, der har skabt en ny side til formålet. Her kan man dele alle sine resultater fra DKK-udstillinger, klubudstillinger, skuer og udenlandske udstillinger. Hunden skal blot have opnået en top 4 klasseplacering på en given udstilling. Vi har været i gang i et halvt års tid og håber at I har lyst til at bruge den til at vise jeres udstillingsresultater frem! Se mere her: Showresults.dk (Jeg håber ikke at jeg overtræder nogen regler ved at poste denne tråd)
  11. For anden gang arrangerer Dansk Berner Sennen Klub en Bernerfestival. Det er en dag fyldt med aktiviteter for både bernerfolket - og noget for andre hundefolk også Det foregår den 27/5 på Otterup Camping, Strandvejen 205, 5450 Otterup, Fyn. Der vil være udstilling for bernere henholdsvis d. 26/5 og 28/5, men kun den 27/5 vil der være babyer og hvalpe *lokke lokke* Til Bernerfestivalen vil der også være officielle rallyprøver for alle racer! Der vil desuden være lotteri, redningshundeopvisning m.m. Arrangementet har til formål at indtjene penge til forskningen i kræft hos berner sennenhunden på KU-Life. For mere info, så kan der findes links med mere i kalenderen: http://www.hunde-forum.dk/calendar.php?c=1 Vi håber selv på at møde op i år, hvis alt går godt! Eventuelt også udstille dagen før.
  12. På opfordring kommer nu her et par af de artikler der har været offentliggjort i Spaniel Nyt når MK101 og jeg har været en tur udenlands. De første skal blive de sidste siges der, og derfor starter vi med den nyeste artikel fra årets sommerferie i Sunny Beach Jeg har været flinke og skrevet mk101 istedet for mk101s ræddi'e navn Billederne har mk101, men måske også det bedste de ikke offentliggøres i bredt forum :slem: Turen går til……. Sunny Beach! Eller i hvert fald næsten Sunny Beach. I denne tredie rejsebeskrivelse over afsindige udstillingsrejser i det store udland, var destinationen denne gang Sortehavet i Bulgarien. Selve set up’et omkring showet lød jo forjættende; 12 udstillinger på 10 dage i 7 lande og mulighed for at vinde 7 championtitler! Alt sammen samlet på 2 showgrounds. Var der overhovedet noget at betænke sig på? Nej, tænkte vi… Selvfølgelig tager vi da derned. Hvor svært kan det egentlig være? Men jo… det skulle vise sig at være forholdsvis svært. De fleste vejbeskrivelser sagde små 2400 km og 28 timer i bil. Med lidt hurtig udregning fandt vi ud af det nok var hurtigere og lige så billigt at flyve. Det var det også, i hvert fald hurtigere. Bortset fra, at man så ikke kunne have hundene med når vi skulle have 4 stk. med. Og hvis man endelig kunne, så skulle man lande i en lufthavn, der lå så langt væk fra udstillingsstedet, at man lige var nødt til at leje en bil – og eftersom de 2 første dage af udstillingen foregik i Rumænien, 2 timers kørsel fra den anden udstillingsplads, så besluttede vi os for at køre selv. Og hvis man nu tænker over det, så er 28 timer da bare som at se ”Borte med Blæsten” eller ”Ben Hur” 7 gange. Og hvor svært kan det være? Faktisk ikke særlig svært, hvis bare vejbeskrivelsen som både Google Maps, Via Michelin og samtlige gps’er kom med holdt stik. Det viste sig desværre at de annoncerede motorveje i Rumænien var af en lidt anden beskaffenhed end dem vi sjællændere er vant til. Der var nemlig både fodgængerfelter og hestevognskørsel på vejene. Folk fra Nordjylland kender det måske fra deres egne motorveje, men for os var det et kulturchok. Og så var der bjerge…. Og det gik op ad bakke og ned ad bakke og hen ad bakke og på tværs af bakke. Netop som man i mørket tænkte, at nu måtte den sidste bakke være forceret, gik det igen op ad bakke, hen af bakke, ned af bakke og på tværs af bakke. Den tur vi troede skulle tage 8 timer gennem Rumænien kom til at tage 17 timer (så rigtig god tur til jer, der tager til Europavinderudstilling i Bucarest næste år). Nå, jeg må jo hellere være ærlig og sige at det kun var min rejsepartner MK101, der tog turen gennem Rumænien (sammen med min veninde og alle hundene). Jeg lavede den ultimative klamme finte og tog flyveren. Så skulle jeg bare lige finde en bus og køre op til hvor vi skulle bo. Easy peasy Bare ikke når man lander kl. 23.30 om aftenen. For der er alle busser holdt op med at køre. Biludlejningsbureauerne har lukket, og det ene der har åbent, har alt udsolgt. Charterbusserne er fyldt op med turister, der absolut ikke skal samme sted hen som mig, og så er der kun en ting at gøre: Taxa. Ifølge rejseguides ville en tur fra lufthavnen til ressortområdet koste i omegnen af 500 kr…. – så jeg gik glad til værks med at forhandle med taxachauffører. Og jeg kan afsløre at de der rejseguides kan stikke deres 500 kr. skråt op, for prisen kan ganges med 4 (køreturen tager godt nok også 2 timer) og det var uanset hvem jeg spurgte. Men jeg var træt, stod i Bulgarien og ville bare i seng. Partybussen med hundene var jo 9 timer forsinket, så afhentning var heller ikke en mulighed, så af sted i taxa gik det. Vores hjem de kommende 12 dage skulle vise sig at være et resort bygget i 60’erne. Det må på daværende tidspunkt have været noget af det ypperste Bulgarien kunne tilbyde, når kommunisterne skulle partifarve huden. Den ferievilla vi havde lejet, var sandsynligvis ikke istandsat siden dengang, men der var plads, og vi havde en god skyggefuld terrasse til hundene. Samt en cleaning lady, som synes at vores hunde var det mest guddommelige hun endnu havde set på denne jord. Hvilket jo sådan set var meget rart, eftersom hundene synes det var ret så festligt at få lov at sove i sengen, og de måske nok slæbte lidt hundehår med rundt, da trimningen var overstået på terrassen. Som tidligere nævnt foregik de to første udstillinger i Rumænien ca. to timers kørsel nord for resortet (136km). Vi valgte at blive boende i Albena og køre frem og tilbage frem for at bo i Rumænien. Vores i alt otte timer på vejene mellem bolig og udstilling lærte os hurtigt, at hvad Bulgarien og Rumænien sparer på oprydning langs landevejene, bruger de i stedet for på færdselspoliti. De første mange kilometer brugte vi i ivrig debat med emnet ”hvad er der galt med vores lygter, siden alle blinker af os?”. Det krævede endda et stop på yderst tvivlsom rasteplads i vejkanten, for at tjekke vinkel på lygterne, for kunne de blænde andre bilister så meget, at de følte stort behov for ivrigt at blinke af os, som vi kørte forbi dem? Eller udviste vores medtrafikanter blot en umiddelbar glæde over naive nordboere i nærheden af deres vejsideboder? Efterhånden blev vi dog klar over, at der holdt politibiler ved ethvert sted hvor der var mulighed for at nappe bilister med foden lidt for hårdt på speederen. Hvilket der i øvrigt var rig mulighed for, da man på mange af deres landevejsstrækninger kun måtte køre 40 km/t. Det lykkedes da også nogle af vores danske venner at blive nappet på en af strækningerne, men klarede frisag da de hverken havde penge eller kreditkort i bilen (*host*). En anden af vores små forhindringer på landevejene (eller primært grænseovergangene) var fraværet af original registreringsattest. Og nej, selvklart havde vi ikke den med. Og en hastigt mailet kopi var de heller ikke imponerede over. Men vi slap igennem hver gang og lovede dem vi aaaaaldrig mere ville køre forbi deres grænse (og det kunne vi så passende love igen, når vi kørte hjem fra udstillingen 5-6 timer senere). I Rumænien havde vi vores første møde med den sagnomspundne ”Russerbus”. Nogen vil vide at ”Russerbussen” altid har været lige så stor en legende som ”Den Flyvende Hollænder”. Men der var de altså - russerne. Og sikke dog et fantastisk charmerende folkefærd. Rundsave på albuerne, råben og skrigen, masen frem i kø. Senere på ugen i Bulgarien blev der sågar uddelt håndmadder til dem, der var uenige i deres kø-kultur. Men ret skal være ret, vores små pengesedler blegnede noget i selskab med de store Euromønter de kunne lægge på bordet og vi skulle i den grad lære, at det er på de breddegrader begrebet ”Money Talks” blevet opfundet. Tålmodighed er en dyd, som rige russere åbenbart fint kan undvære. Vi andre dødelige udviste overskud og ro som vi alle stod og ventede på vores tur for at få vores numre. Så smart er det nemlig i udlandet; PM udsendes ikke på forhånd og numrene skal hentes samme sted. Uanset om du skal på først eller sidst i racen. Eller om du har betalt i forvejen eller vil betale på dagen. Jeg skal dog ærligt tilstå, at da udstillingsstart på turens første udstilling var 2 timer forsinket og vores dommer var cirka lige så langsom som en snegl i en saltørken, var jeg lige ved at gå ud af mit gode skind og ønskede mig inderligt en pung og et temperament i russer størrelse. Hvad jeg dog ikke vidste på daværende tidspunkt – og nok godt det samme – var, at det skulle vise sig at blive endnu værre i løbet af ugen. Hvilket man jo har lidt svært ved at se for sig, når man slutter af på første udstilling kl. 2 natten til søndag. Rundt regnet fire timer senere end beregnet. Turens anden udstilling blev ligeledes afholdt i Rumænien. Denne gang var spaniels sat på som nogle af de seneste i ringen, så vi lavede en fin beregning i løbet af søndag formiddag, og besluttede os for, at vi ikke behøvede at være der fra udstillings start. Numrene var blevet sikret dagen før og to timers bilkørsel i de sene eftermiddagstimer, syntes vi nok hundene kunne undvære. Det gav samtidig mulighed for, at jeg og partybussens sydpå-co-pilot kunne se lidt nærmere på den anmelderroste strand, der lå 500 meter stik down fra vores bolig. Altså ned af en mængde trapper, lidt ned af gaden spækket med souvenirs, rundt om en af restauranterne med dagens spisekort skrevet på en blanding af dansk, svensk og norsk, forbi Playboy Club og så var den der. Hvilket jo lyder meget let tilgængeligt, men gør det svært at finde retur til bolig, hunde, oppakning og MK101 i tide til planlagt afgang. Så små 45 minutter forsinket, var det hele ved at blive lidt for spændende. Vores danske medudstillere og medsammensvorne var allerede på udstillingen og kunne løbende give os meldinger om, hvor langt de var nået i vores ring. Hvor det gik målbart hurtigere end dagen før. Ganske givet fordi alle dommerne havde fået indskærpet, at denne dag skulle tidsplanen holdes. Ren rumænerkørsel udenom håbløse fodgængere i siden af endnu en E-mærket ”motorvej”, overhalinger indenom og en ”selvfølgelig må jeg køre ind her og parkere lige bagved ringen”-attitude betød, at vi kunne hive vores på dagen tre tilmeldte ud af fire spaniels, en karte samt en håndfuld godbidder ud af bilen og direkte ind i ringen. Og straks som vi havde sikret os 2xBIR og 1xBIM blev det hele pakket sammen igen, for nu var det tid til at sætte sydover co-pilot på et fly nordpå. I en lufthavn to timers kørsel syd for vores sommerresidens. Den kvikke er naturligvis allerede kommet frem til resultatet: først to timers kørsel nord, ti minutters udstilling og fire timers kørsel syd (der siden skulle veksles med to timers kørsel nordover igen…! Ja, de er gale, de hundeudstillere!). Lufthavnen i Burgas ligger tilfældigvis 20 km. syd for Sunny Beach (oh, yeah! The one and only!) og eftersom vi fik sat co-driver på flyet kl. 3 om natten, var der virkelig kort fra tanke til handling, inden vi fandt os selv på ”Den Glade Viking” – og lad det være sagt med det samme: hvis nogen af jer derude har teenagers, der gerne vil til Sunny Beach… Så få gang i skovlen eller gravemaskinen straks, for de bør tvangsindespærres i en Fritzl-lignende kælder, til de kommer på bedre tanker. Men nu kan vi sige vi har været der og det er jo det væsentlige. De næste ti dages udstilling skulle foregå på resortet i Bulgarien, eller rettere sagt, Bøvlgarien. For allerede første dag måtte vi krybe til korset og rose Rumænerne for en meget veltilrettelagt udstilling set i sammenligning med det kaos, vi blev udsat for her. Alle udstillinger foregik om aftenen, så der var start kl. 18. Hvilket gav bedre vilkår for hundene – og gav os tobenede muligheden for at frekventere stranden og de tilhørende barer og massagestader i de solrige timer. Første dag var udstillingen udsat fordi dommerne angiveligt skulle spise færdig, og det var de så 2-3 timer om. Andre dage startede udstillingen 1½ time forsinket, blot for at dommerne kunne gå til pause efter ½ time. For at spise. Fast var det dog at der var pause mellem kl. 20-21, og så var det egentlig ligegyldigt om udstilling havde været i gang 2 timer eller et kvarter. Pause er pause. Og udstillingsstart til tiden er et begreb, der ikke indgår i den lokale kultur. Mest fantastisk var det dog, at der tilsyneladende også blev serveret godt med alkohol til dommermiddagene. I hvert fald havde vi et par dage hvor vi nærmest følte os hensat til at være publikum til live-opførelsen af 90-årsfødselsdagen. Men vi har da lært nu at når der bliver sagt Tzzzzzziiiiiiizzzzzz og peget på tænderne, så betyder det at man selv skal vise hundens tænder, og bagefter så kan man løbe en omgang. At gennemgå hunden på et bord og i det hele taget at røre ved den, er total spild af tid. Ret beset undgik vi dog også helst at få hundene på bord, for dernede stilles ikke trimmeborde til rådighed af klubben. Til gengæld havde de nogle meget fine vakkelvorne plastikhaveborde, som forvandlede selv den mest udstillingsvante hund til epileptiker i løbet af få sekunder. På grund af alle forsinkelserne, var udstillingerne mange dage først færdige ud på de små nattetimer (kl. 3-4). Dog fik vi at vide fra andre der havde været der før, at udstillingen var klart forbedret i år frem for sidste år - for i år havde de fået lys på arealet… Når vi var så heldige at erhverve en af de mange titler, blev vi af de mere lokale rådet til at få dem registreret på stedet. Ville vi først registrere dem senere eller ligefrem hjemmefra, ville vi kunne kigge i vejviseren efter de diplomer DKK skal bruge for at registrere titlerne på hundeweb. Så uden at være for grov, kan det roligt siges, at effektivitet var ikke just indbegrebet af de arrangerende kennel klubber. Det hele blev på udstillingen styret af den bulgarske klub, og de stakkels piger der var kontorassistenter og sad fra kl. 14-03 hver dag, hang allerede med næbbet efter første udstilling, hvor russerne havde stået og råbt uterligheder af dem. Vi gav dem i løbet af ugen is og sodavand og de synes vi var verdens flinkeste mennesker, for ikke engang deres arbejdsplads ofrede mad eller drikke på dem hele aftenen. Dagene gik slag i slag, og der var tid til både sightseeing i området, massage på stranden, solbadning, hundehygge, masser af Margaritas og shopska-salat inden udstillingen gik i gang om aftenen Når jeg skal tage de lidt sjove briller af, og de lidt mere kritiske på, oplevede vi flere gange meget kritisable forhold i løbet af de dage udstillingerne varede. En ting var den manglende tidsplan og følelsen af, at nogle af dommerne også begyndte at kede sig med hundeudstilling som ugen skred frem, blev underbygget af den øgede interesse for pauserne. Noget andet var rygterne om, at man kunne tilmelde udstillingerne på dagen, samt det faktum, at reglerne for opnåelse af championat konstant blev lavet om. Efterfølgende har vi også ladet os fortælle, at udstillingen har fået den internationale dommerstand samt FCI’s bevågenhed. Det er derfor usikkert om udstillingen får lov at fortsætte næste år. Sikkert er det i hvert fald, at nogle af de deltagende mere ”internationale” dommere har klaget over organisering og afvikling. Og er tingene foregået som udlagt af disse dommere, bør showet bestemt tages op til revidering. Vi kan nu sige vi har været der. Det har været en super god tur og med rigtig godt selskab. Men personligt tror jeg, der kommer til at gå nogle år før jeg finder på noget lignende igen. Alene transporten frem og tilbage var hård (turen hjem gik i øvrigt over Serbien, hvilket også er en historie i sig selv!), og man skal bruge nogle dage på at komme sig over køreturen. Selv om jeg er vant til færøsk mañana-mentalitet hjemme fra egen matrikel, så var den bulgarske alligevel lidt for meget til min smag og lad mig slå det fast en gang for alle: min lyst til udstilling er i den grad blevet styret nu. Til sidst gider man simpelthen ikke mere. Men med hjem i bilen havde vi i alt: 2 nye internationale champions, 4 rumænske champions, 1 Rumænsk grand champion, 4 bulgarske champions, 3 bulgarske grand champions, 3 balkan champion, 4 cypriotiske champions, 4 georgiske champions, 4 moldoviske champions, 3 makedonske champions samt 4 montenegrinske champions. For ikke at nævne 4 Black Sea Cup Winners, 4 Aphrodite Black Sea Winner, 4 Aphrodite Balkanian Winner og 4 Black Sea Winner. Alt sammen fordelt på vores fire spaniels.
  13. Ulla H

    Kuldets sidste hvalp

    Som I nok ved, har jeg stadig Guffy herhjemme, nu over 6 måneder, og stadig til salg. Har haft besøg af interersserede og har en fornemmelse , at evt købere tror at han har en skjult fejl. Kan ikke lige finde hvad det er , men fordi han ikke er solgt, må der ligesom være noget galt med ham. Jeg fik jo 4 meget ens hanhvalpe og de blev udvalgt af køberer relativt tilfældigt, fordi de også mht adfærd gebærdede sig temmelig ens. Alle fine sundhedsattester.Meget ens temperament , meget mere ens end vanligt her.Og alle godt bygget, ikke kun min vurdering. Så lige på facebook at en broder var blevet nr 2 hvalp i Ørslev på Fyn denne wekend af 15 hvalpe af forskellig race. Og faktisk har ikke solgte Guffy nok bedre bevægelser, hvis alle detaljer skal med. Nå ,men for 2 år siden havde jeg også kun hanhvalpe og alle opdrætterer sagde, gem Freddy han er nok den ,der mest kunne ligne en udstillingsstar.Jeg havde ikke interesse i at gemme en hanhvalp og Freddy var til salg på lige fod med de andre, men efter nogle måneder besluttede jeg at beholde ham, fordi hans moder ikke mere er så god til udstilling. Altså Freddy den mest lovende blev fravalgt af køberer. Ville gerne vide om hundekøberer tror , pga mistanke at sidste hvalp evt har en skjult fejl.Og at jeg gør en fejl ved 1 ste tale vedr Guffy. At jeg ikke har omstillet mig til de nu økonomiske tider eller andet.Og han forlader jo ikke huset her for enhver pris, jeg må have en vis sikkerhed for hans fremtid. Og jeg forstår til fulde at racehundes køberer er kritiske, det har jeg også været.
  14. Gæst

    Co-Ejere

    Som noget nyt har vi bestemt os for at faa Co-ejer paa vores smuuukke udstillings pige af flere forskellige grunde (: Med intakt han hund i huset er det problemfuldt at have hende i lobetiden. Vi skal rejse mere i lobet af dette aar Internationalt i laengere perioder, desvaerre kan hun ikke passes af fremmede, hun er SAA fin til udstilling at jeg gerne vil have en mere erfaren til at vise hende frem og hjaelpe paa dette udstillings plan, og en co-ejer som interesserer sig mere for udstilling end jeg gor. Hun fortjener saa meget at fuldfore sig som champion!). Vi har aldrig co-ejet en hund, og med en erfaren advokat i familien, skal vi helt sikkert have en fool proof kontrakt. Nysgerrig at hore om andre har co-ejer paa deres hund og hvorfor, eller om det er noget I har overvejet?
  15. Gæst

    Ny i gruppen

    Hejsa.. Jeg vil lige præsentere mig selv her inde også.. Har læst med på sidelinjen et stykke tid, så jeg føler jo næsten at jeg "kender" jer Så her få i lidt om mig: Jeg er opvokset med hund.. Mine forældre fik en lille karelsk bjørnehund da jeg var en lille måned, så vi voksede op sammen og var bedste venner!! Da jeg blev 13 begyndte det at gå ned af bakke for hende og hun blev aflivet.. Siden har mine forældre haft puddel hunde.. Da jeg flyttede hjemme fra var der slet ingen tvivl om at jeg selvfølgelig skulle have hund med det samme! Jeg flyttede ind i en ikke særlig stor lejlighed og derfor skulle det være en lille hund.. Det blev en chihuahua... Var hurtig faldet pladask for racen, og da vi flyttede i stor hus kom der hurtig en mere chi til hjemmet :hjerte: Det er med tiden endt ud i hele 7 stk, og er par kuld hvalpe.. + en stor blandings hund. (karelskbjørnehund-colli-schæfer) Verdens bedste hund! Aldrig har jeg mødt en så fantastisk hund som hende... Desværre blev hun syg her for 2 måneder siden og måtte aflives Familien består også af mine to døtre der kom til verden sidste år 2 mdr før tid.. De er lige så tosset med hunde som deres mor og far, og jeg føler jeg giver dem en stor gave ved at have en bedste ven gennem livet, som jeg selv havde da jeg var lille... Dog er jeg nu begyndt at sælge ud af mine chi'er.. Synes ikke længere jeg kan give dem den tid de fortjener.. Før trænede jeg jo udstilling med dem flere timer om dagen, så det også noget af en omvæltning for dem, pludselig at skulle dele deres "mor" med to andre... Min plan er at med tiden skal jeg have solgt resten af mine chi'er og så vil vi have en hund der ikke fælder, så jeg ikke behøver at skulle støvsuge 3 gange om dagen for at undgår pigerne ligner 2 uldtotter også :stupid: Jeg vil ikke udstille eller opdrætte mere, bare have en rigtig familie hygge hund, der kan udfylde den ven mine piger skal vokse op med, og den altid hungrende efter hund min mand og jeg har.. Jeg er næsten sikker på det skal være en løwchen. :hjerte: Sikke en smuk race! Har desværre aldrig været så heldig at møde en i virkeligheden, har faktisk aldrig hørt om racen før jeg kom til at læse om den her for ikke så længe siden... Jeg kigger også en smule på en bichon frise, men er 93% sikker på det bliver en løwchen.. Er sikker på i nok skal få mig overbevist de sidste 7% :slem:
  16. Hvad har man brug for når man skal udstille... :hmm: Hvordan skal man gå... kort sagt udstillingsguide til amatøren!! (med cavalier hvalp)
  17. Gæst

    Landseer

    Vi har desværre lige mistet vores dejlige hund til en mavedrejning. Han var en schæfer, dobermann og grand danois blanding. Fantastisk hund og vi ved at vi ikke kan leve uden hund i vores liv. Så faldt vi over Landseeren. Er der nogen der ved noget om hvor man kan anskaffe sig sådan en og hvad er ca. prisen? Den lyder som en fantastisk familiehund. Vi skal ikke bruge en med stamtavle, da vi ikke avler eller tager på udstilling. Håber i kan hjælpe. Mvh Donarkileone
  18. Hej alle sammen. Jeg har lige oprettet mig, fordi jeg flere gange er stødt på forummet, ofte via google, når jeg stenede hundeudstyr osv. Nå, men jeg vil starte med at fortælle lidt om mig selv. Jeg er en pige på 14 år, som bor på en gård i Jylland. Jeg elsker dyr og er ret "lykkelig" for at jeg blev født lige netop her, da det giver en del muligheder mht. dyrehold. Vi har ti katte, ti kaniner, to gri.. øh.. marsvin, høns og to ponyer. Indtil 25. oktober sidste år, havde vi også den dejligste Molly, som desværre gik bort efter kort tids sygdom. Hun nåede kun lige at blive 7 år; hun døde på sin fødselsdag. Hun var en super hund, god som dagen var lang, og jeg elskede at træne hende, gå tur med hende og ja.. ALT! Derfor var det et hårdt slag, da hun ikke stod til at redde. Vi var ved at bygge om, så både for at komme os over det og for at det ikke skulle blive alt for forvirrende for en ny hvalp, besluttede vi selvfølgelig at vente. Nu er vi så flyttet ind, og jeg har i laang tid søgt nettet tyndt. Vi vil nemlig meget gerne have en newfoundlænder, da mine forældre før har haft newfoundlændere (3 - heriblandt en ældre herre på 13) og to blandingshunde med newfoundlænder (heriblandt Molly som var halv lab halv newf). Vi har også besøgt en kennel nær os, men de vidste desværre ikke, om de havde tid til at få hvalpe her til foråret, og vi synes sensommeren var lidt langt, så jeg var ved at blive "tosset" - for nu måtte den hund godt dukke op! Jeg fandt så via DKK nogle hvalpe, og jeg tænkte bare "YES!" - det viste sig så at være på Sjælland. Jeg var villig til at tage derover og hente dem alene, selvom det selvfølgelig er urealistisk. Jeg tænkte, at det nok ikke blev til noget, men fortalte alligevel om hvalpene og viste dem til mine forældre. Jeg tænkte at, jeg jo kunne være heldig. Da jeg så går og muger ud ved hestene, kommer min far over og siger at han lige kan hjælpe, så vi kan blive færdige.. Så kan vi jo også lige nå at ringe til kennelen. Jeg blev så glad og nu skal vi til Sjælland og forhåbentlig hente hvalp omkring d. 20. Vi ville gerne have været afsted før, men jeg skal til udstilling i weekenden (jeg udstiller også mine kaniner). Puha.. Sikke en smøre, jeg fik skriblet frem der.. Men jeg håber I kom igennem, og I må meget gerne spørge ind, hvis I vil vide noget. Jeg håber også at kunne drage nytte af alle Jeres gode råd og informationer. Mvh. Anne
  19. Gæst

    Bliver det for meget for ham?

    Her i februar, fra omkring midten af måneden, starter jeg til hvalpetræning med Taiki. Det foregår om lørdagen, om morgenen. Min opdrætter har så snakket med mig om, at shiba-klubben arrangerer ringtræning, som er en blanding af hygge-komsammen for shibaer på Sjælland, men så træner man også det der ring-halløj til udstillinger. Jeg har fået med Taiki en gratis udstilling i hvalpe- eller unghundeklasse og der er faktisk en i marts, som min opdrætter selv skal deltage i med en af sine hunde, så hun kan give lift osv. Så det vil jeg gerne prøve, bare for morskab. Ringtræningen ligger så søndage i februar. Jeg kan da stadig godt blive nervøs for, om det bliver for meget. Eller om det går, hvis vi resten af dagene slapper af og tager tingene i Taikis tempo, bare har hygge-tisse ture som han styrer uden at presse for meget på og leger roligt med ham osv. (når han får alm. line på, træner vi at gå i snor og at gå lidt nyere steder end bare forhaven. Når han får flexi-line på, snuser han bare og styrer selv tempoet/hvor vi går henad. Den har han allerede fattet, faktisk). Altså at vi kun har træningen disse dage, af "store" ting den dag. Han bliver 15 uger den første weekend i februar.
×
×
  • Tilføj...