Den usikre hund

Aslan har jo udvist visse tendenser til andre han-hunde.

Kigger de forkert på ham, gør og knurre han.

Under leg, knurre eller gør de, gør han også.

Normalt kan vi sagtens gå forbi han-hunde i snor uden at der er problemer, han kan bare ikke snakke med dem.

Når vi går forbi nogle han-hunde som ikke gider Aslan, begynder han at pibe og trække hen imod dem.

Nu læste jeg om Dumles kemiske kasteration og dumlemor snakkede om usikkerhed, siden da har jeg gået og vendt det lidt i hovedet, at det kunne jo evt være usikkerhed, og efter at have læst skrabe tråden, tænker jeg endnu mere...........!

Hvis det nu var usikkerhed, og som "nogen" nævnte ( i en anden tråd) at vi holdte ham til tæve i en tid, så kunne det gå over. Men hvordan kan vi - uden at have positive han-hunde møder - hjælpe Aslan over sin EVT usikkerhed?

Ja, det går mig ekstremt meget på, at Aslan ikke fungere optimalt, ifølge mit hoved, og jeg ville helst at han jo bare var ligeglad.

Aslan har haft - hvad vi har set - 2 episoder, hvor det er gået ud over Aslan. Da han var en ældre hvalp, og for 1-2 mdr siden ved mødet med han bror. Der ud over har han haft en konflikt med en anden hund, hvor de dog var "lige gode om det" (det er lige den bedste måde jeg kan forklare situationen på).

Vi har problemløsnigner hver dag, alt fra papkasser til omkring lygtepæle osv.

Hvordan hjælper vi ham over sin usikkerhed?