Debatforum

Det gør stadig ondt, selvom jeg jo (Qua Facebook) godt vidste det 😞   

Mange knus og varme tanker.
Den super Bamse har klaret mange ting og været en ener som aldrig glemmes.

Åh nej, det er jeg frygtelig ked af at høre  Jeg sidder helt med tårer i øjnene nu  Jeg kan huske, hvordan han var, da du fik ham og jeg ved, hvor meget du/I har kæmpet for at han skulle få det godt. Heldigvis var det en historie med en lykkelig slutning   Og hvor er Bamse heldig, at han flyttede ind hos en, der kunne få sagt farvel i tide. Og sikke en dejlig sidste dag, han fik på trods af sygdom   Sov rigtig dejligt, Bamse  Og masser af tanker til dig, MM      Ps. super skønne billeder af en glad Bamse        

Så har jeg endelig overskud til at dele det her også.
Tænkte der måske er nogle gamle HF'ere jeg ikke er venner med på facebook, der kan huske ham og stadig lure med.   Vi sagde farvel til min elskede tornado og supermand, Bamse d. 5/1. Han havde i perioden op til haft dårlig mave og opkast med blod i begge dele,, som vi fik styr på efter et smut til dyrlægen og lidt afskrev det som alm. tarmbetændelse/dårlig mave.
Han havde en hyggelig jul og et skønt nytår med fuld opmærksomhed på ham, da han fik lidt for-fordeling frem for de andre hunde.
Vi var på heden og gå tur som han elskede og masser af hyggelige gåture og endda lidt træning. d. 3 var han en smule mut og kastede lidt op, hvilket han fik piller mod og det gik i sig selv.
d. 4 virkede han ok, lidt træt, men ikke noget specielt, gik tur med de andre og gravede efter mus, han gad ikke rigtig hans skånekost hvilket undrede mig lidt, men blandede det op med leverpostej og så gled det ned med velbehag.

Men d. 5 var han syg, meget syg.
Han ville ikke spise det mindste, intet ville han røre, ikke engang leverpostej kunne jeg få i ham og han ville ikke gå tur, men ville bare hjem og ligge.
Så var beslutningen taget og han var meget tydelig - Han kunne ikke mere. Havde ham med ude på marken og sad bare og hyggede med ham og han var meget tydeligt, han sagde farvel.
Uanset hvor syg han har været i løbet af hans liv, så har han altid spist, altid!! Og han har altid livet op bare ved udsigten til en gåtur.
Så det her var alvorligt og jeg fik fat i min X mand og dyrlægen og fik koordineret en tid samme eftermiddag. Fik så stoppet alt jeg havde af smertestillende i ham - En rigtig heftig kombi der nok i sidste ende ville være en katastrofe for en rask hund, men det virkede og han livede op efter lidt tid og spiste lidt leverpostej og da min x kom, ville han gerne med på en lille gåtur.
Bare 1½ km i det skønneste milde forårsvejr, hvor han trissede rundt og snusede alt ind - Og sammen med begge hans mennesker. ❤️

Det blev desværre ikke et farvel i hjemmet som jeg ønskede, men hans bedste ven Chess var med indtil det sidste og han fik lige alt det pålæg han kunne spise og det var et fint farvel.
Da det var overstået lignede han en fredfyldt smuk unghund igen og det var tydeligt at han havde haft ondt og skulle have den fred han fik. Vi ved ikke præcis hvad han var syg af, men vi er ret sikre på at enten lever eller nyre var stået af, efter mange år på smertestillende og han var trods alt 13½, så man må sige han har gjort det godt og været frisk til det sidste ❤️
Han er nu kommet hjem i en fin hvid urne og holder styr på hjemmet indtil foråret melder sig og han får lov til at få den sidste og endelige tur på heden.

Farvel min fantastiske Supermand, savner dig stadig frygteligt 

Jeg ville uden tvivl vælge hvalpeholdet, racen kan gøre lige meget, men det er guld værd at komme på et decideret hvalpehold. Du skal nok nå at komme til racetræning hvis det er det du vil. Men afsted på hvalpeholdet.