Ved ikke lige hvad jeg skal mene/gøre.

[stellz]

Årh ha.. Ja, det er nok ikke noget jeg skal blande mig i, men nu er jeg blevet lidt bekymret.

Sagen er den at min søster og hendes kæreste skal have en hund. Det er jo også fint..tror jeg.

De har fundet en inde på hundegalleri, som de skal ned og hente på lørdag.. hvilket jeg synes er ret hurtig, hvis det er første gang idag de kigger på den. Den anden ting er at dem der har den, har en hund i forevejen, og går af med den nyeste da de ikke magter 2 hunde, og den nyeste som min søster skal have, har allerede haft 3 hjem og bor nu i det 4, så min søster og kæreste bliver det 5 hjem. Jeg ved ikke helt om jeg synes det er en særlig god ide at tage sådan en hund ind, når det er første gang de skal have hund..?? Og hvad jeg kan læse er hunden nervøs, bange og utryg ved det hele..

Tror ikke de er helt klar over hvor meget en hund kræver, jeg blev selv overrasket da vi fik Akira, og hende havde vi fra hvalp, tror der er en del mere at arbejde med når den har skiftet hjem 5 gange siden juni 2009..

Jeg tror de vælger at få en hund, for at kompensere for den abort min søster lige har haft. (ved ikke om det er sådan, men inden snakkede de ikke om at få hund)

 

Skal jeg bare lade være med at sige noget..?? de lytter nok ikke alligevel.. eller burde jeg lade dem vide at jeg synes de skal tænke sig godt om.. Der er alt for mange hunde der bliver aflivet pga ejernes uvidenhed om hvad det kræver, og hvad der kan komme af problemer..

 

Ja, skulle egentlig bare lige ud med det, har lige fået det afvide, og ved jeg ikke kan sove, hvis jeg ikke fik det ud, som der krydsede min hjerne.

[Gæst mariannaa]

Jeg synes da helt klart du skal fortælle dem hvilken stor opgave de sikkert går ind til - de tænker sikkert slet ikke på bagsiden ved sådan en bange og angst omplaceringshund - men drømmer sikker om den dejlige og rolige familiehund.

[stellz]

Ja, det er også hvad min hjerne fortæller mig hvad jeg skal gøre.. Da de fortalte hvad de havde fået afvide af ejeren med hensyn til hvor god hun var, sagde jeg at de først skulle se hunden ad, helst over flere gange og ikke altid stole på hvad ejeren fortæller.. Så fik jeg lige smidt i hovedet at den kunne være en ligeså god hund som alle andre, hvilket jeg ikke har sagt den ikke kan være.. men det er bare så ærgeligt for alle hvis det viser sig at det ikke går, og at hunden igen skal skifte hjem eller aflives.. jeg mener at man skal have en virkelig VIRKELIG god grund til at skille sig af med sin hund.

 

Men får nok ikke snakket med hende inden lørdag, men vil da gøre mit bedste forsøg på at få snakket med hende inden om det..

[Gæst Miss_menelli]

Ja, det er også hvad min hjerne fortæller mig hvad jeg skal gøre.. Da de fortalte hvad de havde fået afvide af ejeren med hensyn til hvor god hun var, sagde jeg at de først skulle se hunden ad, helst over flere gange og ikke altid stole på hvad ejeren fortæller.. Så fik jeg lige smidt i hovedet at den kunne være en ligeså god hund som alle andre, hvilket jeg ikke har sagt den ikke kan være.. men det er bare så ærgeligt for alle hvis det viser sig at det ikke går, og at hunden igen skal skifte hjem eller aflives.. jeg mener at man skal have en virkelig VIRKELIG god grund til at skille sig af med sin hund.

 

Men får nok ikke snakket med hende inden lørdag, men vil da gøre mit bedste forsøg på at få snakket med hende inden om det..

 

Puha...

 

Deres reaktion tyder i hvertfald på at beslutningen ikke er velovervejet.

Hvis de ikke vil tage imod et så simpelt råd, som at se hunden an, så bunder valget nok desværre i helt forkerte ting, som du selv er inde på.

 

Har selv en omplaceringshund, der er i sit 3 hjem udover hvalpehjemmet - Altså det 4 hjem på 4 år.

 

Tja... Alle de tråde jeg har oprettet er vel i sig selv, vidne om, at selvom en hund er nok så dejlig, så kan der følge rigtig, rigtig meget med i bagagen, som man ikke bare liiiige laver om.

 

Der blev også tegnet et meget lyserødt glansbillede af Bamse, da vi fik ham, af sælger.

Vi havde ham heldigvis på prøve i 14 dage inden vi bestemte os, så vi fandt hurtigt ud af, at alt hun fortalte, vist ikke var helt sandt.

 

Vi kunne dog tage en velovervejet beslutning om, at vi godt ville investere den tid og energi i ham, som det krævede, da vi havde et lille indblik i hvad det var for en hund vi fik, udover sælgers rosende ord.

 

Det tyder jo også på, at der er et eller andet med den hund, der skal arbejdes med - Hvorfor skulle den ellers være så uheldig at skifte hjem så mange gange? Én gang - det kan ske, men 3-4 gange?

 

Hunden kan være helt fantastisk dejlig - Det er vores.

Men jeg kan kort ridse de problemer op, vi selv har måtte arbejde med:

- Eget køns aggressioner - Han kan ikke med andre større hunde, efter han er blevet overfaldet af andre hunde. Det har været en decideret kamp, at arbejde med det problem, da det er enormt hæmmende i hverdagen, ikke bare at kunne gå en tur med hunden, uden at have øjne og øre åbne.

- Tillidsproblemer - Det har krævet et ENORMT arbejde, at få ham til at stole på os, og ikke tro han selv skulle klare alle problemer, ved f.eks at bide fra sig, hvis han blev udtryg. Han er bange for at blive efterladt, når vi er på besøg hos folk osv.

- Han var for mænd og kan gøre udfald mod dem, og vi ved jo af gode grunde ikke hvorfor.

- Han blev ekstremt hurtigt utryg og stresset, med det resultat at han blev utilregenelig og kunne snappe ud efter folk hvis vi ikke var vågne.

 

De her ting har kostet mange, mange timer og mange penge. at arbejde med, da vi har haft en adfærdsbehandler inde over, da vi jo ikke selv havde kompetencerne til at arbejde med problemerne.

Jeg ville under ingen omstændigheder have valgt anderledes, end jeg gjorde den gang, selvom jeg ved hvad jeg ved nu - 95% af tiden er Bamse den helt perfekte hund, og frygtelig dejlig.

Men vi havde også taget stilling til om vi kunne leve med, og arbejde med de problemer der måtte opstå - Det har din søster jo ikke.

 

Men spørgsmålet er, om en historie som vores, overhovedet ville trænge ind, eller om hun ville sige vi bare har været uheldige og det ikke sker med den hund de har kik på?

Og at du derudover bare skal blande dig udenom?

 

Hvorfor vil de overhovedet have en genbrugshund?

Fordi det er nemmere end at skulle arbejde med renlighed og alene hjemmeproblemer eller...? (disse følger ofte med en omplaceringshund alligevel...)

Er hun helt afvisende når du kommer ind på emnet, eller er der en chance for, at du kan tage en stille og rolig snak med hende om det - Uden at lyde bebrejdende eller bedrevidende?

 

Hvis det er en beslutning, der er taget på baggrund af nogle lidt ustabile følelser, så er risikoen for at det går galt, bare rigtig stor, og har de tid og overskud til at arbejde med en evt. problemhund?

Ellers skal den jo nok aflives, hvis de er så uheldige, for sansynligheden for at den kan holde til at blive omplaceret igen er meget lille - Vil de kunne byde den det?

 

Puha.... Laaaang smørre - Men det er et emne jeg personligt har det svært med, når folk tager uovervejede beslutninger om at få en hund.

Så hvis du på nogen måde kan få dem til at svare for sig, eller tænke sig om en ekstra gang, så gør det!!

[Freudika]

Jeg ville ikke røre sådan en hund med en ildtang - det handler ikke om at hunden ikke kan være lisså god som alle mulige andre hunde - men den har bare ikke haft det fedeste vilkår for netop at blive lisså god som alle mulige andre hunde.

 

Det kræver mere end almindeligt tålmodighed at tage en ødelagt hund ind - og det kan de godt forvente når de tager en hund der på et ½ år har haft 4 - nu 5 hjem ... det vigtigeste for at babyer og hvalpe kan vokse op og blive gode voksne er, ro, regelmæssighed (og renlighed) ... og det har den ikke haft supergode vilkår for i sådan et turbulent liv ... hvis det var et menneskebarn ville man forvente permanente skader og massiv terapi ude i fremtiden ... og det samme kan de forvente for deres kommende hundebarn ... bort set fra, at terapi på hunde godt kan besværliggøres af sprogbarrieren ...

 

Vent og se, hvad der kommer af svar i den her tråd og vis hende den så ... husk på, at vi der svarer ikke kender til din søster - og jeg har personligt stor forståelse for, at hun gerne vil veje op for det tab hun netop har lidt ... men jeg tror desværre hun går endnu et tab i møde, ved at tage en "sandsynligvis ødelagt hund" til sig ... for at måtte gå af med den, fordi det er de færreste mennesker der har evnerne og energien - og ikke mindst tiden til at rette op på en ødelagt hund ...

[stellz]

Tak for jeres svar..

Alle de ting i nævnet er netop alt jeg selv har tænkt på.. Og det er ud ra erfaringer fra folk herinde.. Jeg fik selv Akira fra hvalp, men syntes da at det har været hårdt til tider, så kan kun prøve forestille mig hvordan det vil være med en genbrugshund, og en der har skiftet hjem så mange gange på så kort tid.

 

Jeg har lige skrevet til min søster om hun ikke kan komme herud inden lørdag, da jeg gerne vil snakke med hende om det, da jeg gerne vil være sikker på at de ved hvad de går ind til. Også må jeg se hvad hun siger..

[Gæst Sammar]

Det er virkelig også synd for din søster at hun har fået den abort, hvis hun gerne ville have barnet. Det kan virkelig være traumatiserende..

Så er spørgsmålet hvordan hun vil tage det hvis hendes lille nye "baby", heller ikke bliver nogen succes oplevelse, men måske en lang kamp. Nok ikke det man har allermest brug for i sådan en tilstand

Og der synes jeg faktisk hendes kæreste/mand, skulle, ja være en mand over for hende lige nu, og holde hende fast i realiteterne, når hun selv er lidt ud af den, som det godt kunne lyde til (også fordi hun ligesom begynder at forsvare hunden, som hun i øvrigt ikke kender, allerede inden nogen har kritiseret den). Så måske er det ham du skal tale fornuft til? Han har trods alt også været en del af aborten, og hvis de ikke før har ønsket sig hund, er han måske mest gået med til idéen for at trøste sin kæreste..

Synes bestemt du skal sige din mening, og hvis de insistere på hund, måske anbefale dem at gå gennem et godt internat, hvor man vel går ud fra at de spørger lidt mere ind til ønsker og behov, og dermed gør noget for at finde den rigtige hund blandt mange, i stedet for en privat som bare gerne vil af med deres hund...

Synes bare det er SÅ synd for hende, efter den abort, hvis hun så også får en traumatiseret hund, og knytter sig til den for måske enten at slide sig op på at forsøge at redde den, eller måske må give op Sådan en hund har brug for en familie med masser af overskud og mod på den udfordring det sikkert bliver..

Kan heller ikke lade være med at tænke på hvad der nu sker hvis den lille hund ikke kan indrette sig, og hun nu igen bliver gravid inden for et par år..? Skal den så videre til sit 6. hjem eller dø?

[Gæst azza]

Hmm det vidst lidt en svær en det der... Især når man ikke kender dem. Men personligt så ville jeg nok lufte mine tanker overfor dem. Man kan jo altid håbe at de lytter

[stellz]

Vil lige give en opdatering på hvad der er sket siden jeg skrev herinde..

 

Jeg havde min søster ude til en samtale om det igår, hvor jeg luftede mine tanker om det, og jeg holdte ikke noget tilbage.

Jeg gjorde det klart for hende at det kun var for at hjælpe dem og kun for deres eget bedste.. Det vidste hun godt, og tog det ikke som noget ondt af mig at gøre.

 

Hun fortalte at de havde snakket om at få hund i lang tid, og at det ikke var for at kompensere for det barn hun tabte, og var så faldet over denne.. Ligeledes vil ejeren også se dem an, så hun kan se om hun mener de egner sig til at få hunden.

 

Min søster havde selv tænkt over alle de ting jeg nævnte, og skulle også på biblioteket og låne nogle bøger, hvor jeg anbefalede hende nogle som jeg havde fundet herinde. De er også villige til at opsøge en adfærdsbehandler hvis det skulle blive nødvendigt.

 

Efter samtalen med hende, kan jeg kun tro på at det er noget de vil, og gerne vil bruge deres tid på. Fik også af vide at hendes kæreste faktisk altid har haft hund(vidste jeg ikke før), så han vidste udemærket godt, hvad det indebærer at ha hund.

 

Jeg anbefalede hende også at blive medlem herinde, da man kan få hjælp til stortset alt, og få gode råd om hvad man kan gøre

 

Så jeg mener at jeg har gjort hvad jeg kan, og kan ikke gøre andet end at vente og se, og hjælpe dem så godt jeg kan, selvom jeg ikke er den klogeste indenfor hunde

 

Og igen, tusind tak for jeres svar.:5up:

[Gæst Miss_menelli]

Det lyder til det var en god samtale for jer begge!

 

Hvordan går det så nu?

Har de fået vovse eller..??

 

Er meget spændt på at høre fortsættelsen - især hvis det udvikler sig til en lille solstråle historie, hvilket man jo kan håbe på!!

 

Nu ved hun i hvertfald, at hun har opbakning at hente hos dig, hvis det nu ikke går så glat som de håber.

Det i sig selv, er en hjælp og et meget bedre udgangspunkt, for at det skal blive en lykkelig historie! :5up:

[stellz]

Det lyder til det var en god samtale for jer begge!

 

Hvordan går det så nu?

Har de fået vovse eller..??

 

Er meget spændt på at høre fortsættelsen - især hvis det udvikler sig til en lille solstråle historie, hvilket man jo kan håbe på!!

 

Nu ved hun i hvertfald, at hun har opbakning at hente hos dig, hvis det nu ikke går så glat som de håber.

Det i sig selv, er en hjælp og et meget bedre udgangspunkt, for at det skal blive en lykkelig historie! :5up:

 

Ja, de har fået hende. De fik hende i torsdags, og indtil videre er det gået godt. De har været hjemme ved kærestens forældre som har hund, og der havde ikke været det mindste. Så so far, so good

 

Nu er jeg spændt på om Akira og Sally, kan enes, vi starter med at mødes på neutrale steder, som heden, skoven og stranden. Mødes herhjemme er ikke en mulighed, og slet ikke med en hund Akira ikke kender, så vi må se hvad det udvikler sig til.. Kunne bare være så godt, hvis de to blev perlevenner..

 

Nogen der et godt råd, om hvordan vi bedst introducere dem for hinanden..??

 

Skal nok ligge billeder ind af Sally, når jeg møder hende, med mit kamera