Hop til indhold

barf tekst


martin
 Share

Recommended Posts

hejsa faldt lige over dette

Hvad betyder BARF?

BARF er en forkortelse som står for enten Bone And Raw Food (knogle- og råt foder) eller Biologically Appropiate Raw Food (biologisk passende råt foder). I Danmark benyttes også betegnelsen ”råfodring”. Det skal til en start nævnes, at der blandt BARF´s fortalere, er forskel i opfattelsen af, hvordan man skal fodre efter BARF-metoden.

Ideen bag BARF

Tilhængere af BARF-metoden mener, at hundens fordøjelse og behov svarer til ulvens. De tilstræber, at hundens foder skal ligne det som ulven æder i naturen. Det betyder, at hunden fodres med råt kød og knogler, og da ulven også spiser indvolde og tarme fra byttedyrene gives et tilskud af grønt og vitaminer.

Hvad fodrer man med?

Det er meget forskelligt. I princippet kan foderet stamme fra mulige byttedyr i naturen, lige fra svin, kvæg, hest, kanin og rensdyr til kylling og fisk. Der skal suppleres med vitamin- og mineralblandinger. Foderet kan enten være hakket eller være knogler med kød på. Fælles er, at det ikke må være varmebehandlet.

Hvad ved vi om fodringsmetoden?

Der er ingen undersøgelser, som dokumenterer trivslen hos hunde fodret efter BARF-metoden. Det er således ikke vist, om der er fordele ved denne fodringsmetode. Det hævdes, at hundene er skabt til dette foder, men vi ved ikke, hvordan sundheden er hos hunde fodret med BARF i forhold til hunde fodret med et optimalt fuldfoder. Kort sagt kan vi ikke vide, hvor sunde ulve og vilde hunde i naturen er.

Hvad mener fortalerne?

De fordele som nævnes af fortalere for BARF-metoden, er bl.a. at hundes allergi forsvinder, det forebygger kræft, hindrer dannelsen af tandsten og kan forbedre tilstanden (virke helbredende på) dysplasi i hofte og albue. Det skal straks siges, at det er påstande, som ikke er dokumenteret ved nogen undersøgelse.

Hvilke problemer kan BARF fodring medføre?

  • Der er en øget risiko for tandskader når hundene gnaver i knoglerne.
  • Hvis der ikke er laboratoriekontrol med det rå foder, kan hundene blive udsat for bl.a. salmonella og campylobacter fra især kylling. Disse hunde vil da også sprede bakterierne til omgivelserne via deres afføring. Herved kan der være en smitterisiko for menneskene i omgivelserne.
  • Man kan let komme til at fodre forskelligt fra hundens krav og behov. Det kræver et stort kendskab for hele tiden at kunne sammensætte foderet korrekt og afbalanceret. Desuden kræver det at råvarerne er præcist deklareret med hensyn til hvad det indeholder. Det er derfor let at komme til at over- eller underforsyne sin hund. Det kan på sigt give øget risiko for fejlernæring og herved sygdom. Som eksempel kan nævnes at undersøgelser viser der er sammenhæng mellem forekomst af dysplasi hos hunde og foderets indhold og balance af calcium og fosfor. Anbefalingen er et begrænset indhold af disse to mineraler, som findes i stor mængde i kød og knogler.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Buddha

Der er jo + og - ved alt. Din hund kan også komme til skade i munden hvis den leger med pinde :vedikke:

Campylobacter kan din hund få alle steder fra, også selvom du ikke fodrer råt, fodrer du med tørfoder kan du jo også risikere, at din hund bliver allergisk overfor lagermider, majs, korn osv.

 

Det kræver et stort kendskab for hele tiden at kunne sammensætte foderet korrekt og afbalanceret.

Fodrer man med tørfoder, fodrer man da også med det samme i flere år af gangen ;-) Når du først lige er kommet i gang, så går det op for dig, at det faktisk IKKE er så svært. Du kan hurtigt se forskel på afføring f.eks., er den for hård har du givet for meget ben - er den for blød har du givet for lidt.

Desuden kræver det at råvarerne er præcist deklareret med hensyn til hvad det indeholder.

Det kommer vel an på hvor man køber det fra, køber man et lammeribben fra slagteren, er det da svært at blive snydt?

 

Det er derfor let at komme til at over- eller underforsyne sin hund. Det kan på sigt give øget risiko for fejlernæring og herved sygdom.

Det tror jeg ikke hvis man holder almindeligt øje med sin hund. Falmer pelsen helt hen - jamen så er der nok noget der skal justeres. Man skal holde øje med om hunden bliver for tyk eller tynd på helt samme måde som hvis man fodrer med tørfoder.

 

Som eksempel kan nævnes at undersøgelser viser der er sammenhæng mellem forekomst af dysplasi hos hunde og foderets indhold og balance af calcium og fosfor.

Tjah, men vores første hvalp fik tørfoder og havde HD, vores nuværende hvalps ben ser meget, meget fine ud og han får råt.

Faktisk ville vi skifte Buddha over på råt for at hjælpe led og sener, før vi vidste hvor slemt det stod til. HD kan sagtens være medfødt, og er det det, så kan du egentlig gøre hvad som helst uden held.

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...