Nogle gange er det altså svært at lade være med at grine, og det er nok sundt nok.

 

Forleden havdee jeg taget min hund med op at handle. Vi cyklede ( han løb ved siden af ) og vi købte det ville skulle. Det regnede godt og var godt mudret.

 

Vel hjemme sætter jeg varene på plads, men der går hul på den pose mel jeg har købt, så der kommer mel ud over køkkengulvet. Min hund sidder inde i stuen, og døren står åben ind til soveværelset. Han var meget beskidt, så råbte han skulle blive i stuen og sagde NEJ da han kom for at snuse til melen. Da jeg kommer tilbage med støvsugeren nede fra kælderen, ligger min hund lige så uskyldig i sin kurv og jeg tænker , ih hvor er han dygtig, indtil jeg ser han har mel i hele hovedet. Jeg har mistanke om min seng, så går ind i soveværeset og hele mit fine hvide sengetæppe er sort af mudder. Jeg kigger over på min hund som ligger med det mest uskydlige fjæs og mel i hele hovedet og så kommer jeg sådan til at grine :klap:årh hvor er der mange glæder ved at have hund.

 

Hvad med jer, skriv og fortæl.

Puha godt min hund ved bedere, men ja de smaa kryb kan altid overraske!