Hop til indhold

Hvalpekuld søges til observering


Gæst Chavez06
 Share

Recommended Posts

Gæst Chavez06

Jeg søger en kennel, opdrætter eller et stue opdræt (det er ligemeget om det er en ren race eller blanding) i eller tæt ved København, hvor jeg kan få lov til at observere et kuld hvalpe, moderen og forholdene. Kunne det være jer?

 

Jeg er 29 år, bor i Emdrup, har en Labrador han på 3 år, er hundetræner og læser til adfærdsbehandler i Aalborg.

I kan læse mere om mig på min hjemmeside:

 

Jeg hjælper jer gerne med alt hvad I kunne ønske, men hvis I ønsker at jeg gør mig usynlig, gør jeg også gerne det ;-)

 

Her er lektierne jeg har fået fra min uddannelse:

I efteråret skal I aflevere en opgave om hvalpe fra fødsel til de flytter hjemmefra (mellem 8 og 12 uger). Vi har valgt at udskyde fristen lidt da det lyder til at være svært at finde nogen, der får hvalpe her i juni-juli måned. Derfor skal opgaven afleveres inden vi går på juleferie - altså senest i november. Det skulle gerne give jer bedre tid til at fuldføre en god opgave :o)

 

Hvalpene og moderen skal observeres minimum 3 gange ugentligt.

Eftersom nogle opdrættere siger nej til besøg før hvalpene er fyldt 3 uger, må I lave en aftale med dem om at kunne få del i deres observationer - spørg evt. om de vil være søde at filme lidt for jer!

Det vigtigste I skal observere når hvalpene er i neonatalfasen... nyfødt ;o)...... er hvordan moderen er overfor dem - er hun opmærksom på dem, rolig/urolig, hvor store er de, hvornår åbnes øjnene og ses der nogle former for dæmpende signaler?

 

Når hvalpenes øjne er åbne, starter den mere omfattende observation.

 

I skal finde en måde at genkende hvalpene fra hinanden på (husk at nedskrive hvor mange hanner og hvor mange tæver der er) og .

Observer:

- hvalpenes størrelse og vækst

- aktivitetsniveauer fra gang til gang

- moderens omgang med hvalpene

- dæmpende signaler

- hvilke lege foregår der mellem hvalpene og evt. mellem hvalpene og moderen eller andre hunde?

- er der foretrukne lege fra hvalp til hvalp?

- er der resurseforsvar, hvornår og fra hvem til hvem(det kan være både i forhold til mad, legetøj, liggepladser etc.)?

- ved resurseforsvar, hvordan reagerer den forsvaret rettes imod - bliver den ved med at forsøge at få fat i det eftertragtede, dæmper den, går moderen i mellem eller kommer andre hvalpe til?

- foregår der 'slåskampe' og hvordan forløber det? Husk at notere hvilke hvalpe, der indgår i hvilke konflikter!

- er der nogen bestemte hvalpe I oplever tager mest initiativ til leg og hvordan foregår initiativerne?

- hvordan reagerer moderen, når der kommer fremmede på besøg eller sker andre ændringer?

- hvordan reagerer hvalpene hver især på miljømæssige forandringer - at komme udenfor, komme i køkken, stue etc.?

- hvordan reagerer hvalpene hver især på socialiseringsprocesser - fremmede hunde, mennesker og evt. andre dyr?

- hvor nysgerrige er hvalpene hver især - tør de udforske nye områder på egen hånd? Når de er omkring 6-7 uger skal I bede om lov til at tage dem ud en og en på et ikke særlig kendt sted for hvalpene, for at se hvordan de reagerer når de kommer for sig selv.

- irettesætter moderen hvalpene og hvordan og hvorfor?

- hvordan sociale er hvalpene hver især overfor mennesker - både kendte og ukendte?

 

Hvor gamle er hvalpene når de flytter hjemmefra?

 

Det er en omfattende opgave, som helt klart kræver en del tid - det kan absolut være en fordel at filme under observationerne, så I kan sidde derhjemme og studere optagelserne.

Lav på forhånd et observationsskema for hver hvalp (når I ved hvor mange, der er født), så det er nemmere for jer at finde rundt i de notater I gør jer.

 

Husk ikke at konkludere på de forskellige betydninger. Når man observerer noterer man udelukkende det ned, man ser og udelader konklusioner. Det tager vi op senere.

 

Jeg håber at høre fra jer og måske få lov til at møde jer.

 

Mvh. Wickie

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...