at folk ryster på hovedet af dem der bruge positive metoder (bløde) i hundetræningen.

 

Hvis de f.eks. får dem forklaret af vedkommende jeg lige har sendt en besked til i et andet forum

 

Hun mener at når hunden (pga. af stress) bider gæster så der går hul, så skal man bare ignorere den og evt. distrahere den med godbidder...

 

Det kan godt være det er mig der har manglende selvkontrol, men jeg kan sgu ikke ignorere en hund der bider hul i mine gæsters lår (som den aktuelle hund gjorde)

 

Jeg ville nok bare undlade at sætte den i den aktuelle situation, og så begynde træningen et sted hvor det ikke var stresset nok til at begynde at bide, men ignorerer den, det kan jeg sgu ikke...

man kan da hellere ikke dsitrahere med godbidder? hvis hunden for det imens den laver unoder for at distrahere den vil den jo opfange det som ros :hmm: i min verden i hvert fald..

 

havde nok hellere ikke ignoreret en hund for at tygge i gæsterne

man kan da hellere ikke dsitrahere med godbidder? hvis hunden for det imens den laver unoder for at distrahere den vil den jo opfange det som ros :hmm: i min verden i hvert fald..

 

havde nok hellere ikke ignoreret en hund for at tygge i gæsterne

 

Helt enig, det du gør med godbidderne er, at belønne den for det den er i gang med lige nu, og så har vi da først et problem....

 

Du kan evt. bruge godbidderne til at kontrabetinge, altså ændre hundens følelser vedr. en bestemt ting. Dette gøres ved at stoppe godbidder i den imens den forholder sig til den ting den evt. er bange for. Men dette skal så gøres på en så god afstand at hunden ikke stresser, og rent faktisk er i stand til at lære noget af situationen.

 

Men jeg vil ikke mene at vi taler om kontrabetingning, når der i samme åndedrag nævnes det at distrahere... Og desuden er hunden alt for stresset til at lære noget.

Og så ville jeg som gæst blive skidesur og over at skulle deltage i den træningssession :blink:

Hvis det er deres første hund, så kan jeg godt forstå de takler det sådan, for man hører MEGET om hvordan godbider og "få den til at finde noget andet interessant" er noooooooget så frygtelig godt.

 

 

Ingen tvivl om at Aslan er en god hund, men damn hvis vi havde været en smule mindre pædagogisk på nogle punkter, tror jeg virkelig at alle de små problemer kunne have været enten mindre eller slet ikke været!

 

 

 

Men nu ved jeg det til næste hund :blink:

Hvis det er deres første hund, så kan jeg godt forstå de takler det sådan, for man hører MEGET om hvordan godbider og "få den til at finde noget andet interessant" er noooooooget så frygtelig godt.

 

Ingen tvivl om at Aslan er en god hund, men damn hvis vi havde været en smule mindre pædagogisk på nogle punkter, tror jeg virkelig at alle de små problemer kunne have været enten mindre eller slet ikke været!

 

Men nu ved jeg det til næste hund :blink:

 

Altså fordi noget er godt, så er det jo ikke ensbetydende med at det virker i alle situationer eller skal bruges i alle situationer. Men jeg tror desværre at mange nybegyndere inden for hund og posiiv træning har misforstået nogle ting, såsom at man ikke må sige nej og sætte grænser.

 

Men heldigvis så lærer man jo efterhånden som man ser fejltagelserne vokse op og blive store hunde :blink:

 

Der var en erfaren hundeejer der fortalte mig at man først rigtig havde lært det efter den fjerde hund, det tre første var stadig prøveklude for hvordan man skulle gøre det rigtigt

 

Der var en erfaren hundeejer der fortalte mig at man først rigtig havde lært det efter den fjerde hund, det tre første var stadig prøveklude for hvordan man skulle gøre det rigtigt

 

 

Kan du da vare din mund

 

 

 

 

 

 

Der var en erfaren hundeejer der fortalte mig at man først rigtig havde lært det efter den fjerde hund, det tre første var stadig prøveklude for hvordan man skulle gøre det rigtigt

 

Jeg hører tallet er syv - men det er måske indenfor brugsverdenen. Forstå mig ret. Det er svært nok at opdrage en hund uden at gøre små fejl i hverdagen. Når vi så også skal have den til at udføre visse handlinger i forbindelse med jagt eller andet, så er der endnu mere man som fører skal vide og lære.

 

Heldigvis er der mange venlige sjæle der gerne vil gøre ens læring som hundeejer lettere, og jeg ser mange få fantastiske hunde ud af deres første. Og endnu mere heldigt er det, at hunde er så gode til at tilgive og rette sig, at de fejl man laver ikke nødvendigvis er for livet. Hold da op, jeg har fået mange skodråd med min den ældste, at jeg nogen gange tænker det er et under, at hun stadig holder af mig og tager mod ny læring. Straf a la hårde ryk i snoren, råben og skrigen hvis hunden rejser sig fra en dæk etc var ikke alene normen, men nærmest påkrævet.

Jeg hører tallet er syv - men det er måske indenfor brugsverdenen. Forstå mig ret. Det er svært nok at opdrage en hund uden at gøre små fejl i hverdagen. Når vi så også skal have den til at udføre visse handlinger i forbindelse med jagt eller andet, så er der endnu mere man som fører skal vide og lære.

 

Heldigvis er der mange venlige sjæle der gerne vil gøre ens læring som hundeejer lettere, og jeg ser mange få fantastiske hunde ud af deres første. Og endnu mere heldigt er det, at hunde er så gode til at tilgive og rette sig, at de fejl man laver ikke nødvendigvis er for livet. Hold da op, jeg har fået mange skodråd med min den ældste, at jeg nogen gange tænker det er et under, at hun stadig holder af mig og tager mod ny læring. Straf a la hårde ryk i snoren, råben og skrigen hvis hunden rejser sig fra en dæk etc var ikke alene normen, men nærmest påkrævet.

 

Åh ja, de "gode" gamle dage og de "kære" metoder, men handler det ikke om balancegang, hvor ting ikke skal tippe den ene eller den anden vej (spørgsmål ud i luften)? En hund (og vel egentlig også et barn) skal have rum til at udvikle sig, men findes der ikke grænser, så findes der intet rum.

 

Spørgsmålet er så hvordan man sætter grænserne...

Åh ja, de "gode" gamle dage og de "kære" metoder, men handler det ikke om balancegang, hvor ting ikke skal tippe den ene eller den anden vej (spørgsmål ud i luften)? En hund (og vel egentlig også et barn) skal have rum til at udvikle sig, men findes der ikke grænser, så findes der intet rum.

 

Spørgsmålet er så hvordan man sætter grænserne...

 

Må indrømme jeg ikke lurer hvilket spørgsmål, der lidt endnu må svæve ubesvaret. Men jeg er all for grænser, for der er skam ting jeg ikke mener, at hundene skal her hos mig. De skal for eksempel ikke gå på bordene, de skal ikke tonse ud af bilen når døren bliver åbnet eller så meget andet. Men jeg ved også, at jeg ikke indlærer disse grænser ved hjælp af fysisk afstraffelse.

 

Indrømmer gerne jeg skælder ud - især hvis det sker hunden hopper ud af bilen uden at have fået lov. Men at de skal blive er blevet indlært ved hjælp af belønning (at komme ud af bilen) og impulskontrol. Men ingen pinning eller rusk i nakkeskindet hvis det går galt.

 

Af egen erfaring kan jeg blot sige, at da lineføring skulle indlæres ved hårde ryk i snoren var jeg en hundeejer der blev mere og mere irriteret over, at hunden ikke forstod at den gjorde alting galt. Og en hund der blev mere og mere nervøs for, hvornår jeg brændte helt sammen i ren frustration over tingene ikke blev bedre. Først da vi gik over til godbidstræning (hvordan jeg faldt over det dengang ved jeg ærligt talt ikke, men har vel opdaget, at hunden havde stor motivation når der var mad indblandet).

 

Så for at svare for mig selv: grænser er absolut nødvendige, men indlæring skal være baseret på lyst og motivation. I forhold til at sætte grænser gør jeg stadig sådan, at et påbud følges af et tilbud. Så altså: du må ikke det der; men du må gerne det her.

Må indrømme jeg ikke lurer hvilket spørgsmål, der lidt endnu må svæve ubesvaret. Men jeg er all for grænser, for der er skam ting jeg ikke mener, at hundene skal her hos mig. De skal for eksempel ikke gå på bordene, de skal ikke tonse ud af bilen når døren bliver åbnet eller så meget andet. Men jeg ved også, at jeg ikke indlærer disse grænser ved hjælp af fysisk afstraffelse.

 

Indrømmer gerne jeg skælder ud - især hvis det sker hunden hopper ud af bilen uden at have fået lov. Men at de skal blive er blevet indlært ved hjælp af belønning (at komme ud af bilen) og impulskontrol. Men ingen pinning eller rusk i nakkeskindet hvis det går galt.

 

Af egen erfaring kan jeg blot sige, at da lineføring skulle indlæres ved hårde ryk i snoren var jeg en hundeejer der blev mere og mere irriteret over, at hunden ikke forstod at den gjorde alting galt. Og en hund der blev mere og mere nervøs for, hvornår jeg brændte helt sammen i ren frustration over tingene ikke blev bedre. Først da vi gik over til godbidstræning (hvordan jeg faldt over det dengang ved jeg ærligt talt ikke, men har vel opdaget, at hunden havde stor motivation når der var mad indblandet).

 

Så for at svare for mig selv: grænser er absolut nødvendige, men indlæring skal være baseret på lyst og motivation. I forhold til at sætte grænser gør jeg stadig sådan, at et påbud følges af et tilbud. Så altså: du må ikke det der; men du må gerne det her.

 

Fuldstændig enig.

 

Og jeg syntes rent faktisk at det er lidt flot at du i denne forsamling tør indrømme hvordan du var i gamle dage :blink:

 

Men vi har vel alle mere eller mindre også været der, jeg har i hvertfald med min gamle schæfer, og jeg var lige ved at ryge i den med Baldur med den første træner jeg valgte. "Heldigvis" var hun så grov/voldsom at det gik op for mig at det var helt forkert, og var jeg igen heldig, jeg havnede nemlig hos en der kunne fortælle mig hvordan man træner med motivation.

 

Så nogen gange er det også mere held end forstand, om man ender med at gøre det rigtige...

Helt enig, det du gør med godbidderne er, at belønne den for det den er i gang med lige nu, og så har vi da først et problem....

 

Du kan evt. bruge godbidderne til at kontrabetinge, altså ændre hundens følelser vedr. en bestemt ting. Dette gøres ved at stoppe godbidder i den imens den forholder sig til den ting den evt. er bange for. Men dette skal så gøres på en så god afstand at hunden ikke stresser, og rent faktisk er i stand til at lære noget af situationen.

 

Men jeg vil ikke mene at vi taler om kontrabetingning, når der i samme åndedrag nævnes det at distrahere... Og desuden er hunden alt for stresset til at lære noget.

Og så ville jeg som gæst blive skidesur og over at skulle deltage i den træningssession :blink:

 

 

"Kære XXXXX

 

Du er hermed inviteret til spisning hos mig på fredag kl. 18.30. Håber du kan komme.

 

Venlig hilsen..."

 

Man 'glemmer' så bare at fortælle gæsten, at det er ham/hende der er maden!

"Kære XXXXX

 

Du er hermed inviteret til spisning hos mig på fredag kl. 18.30. Håber du kan komme.

 

Venlig hilsen..."

 

Man 'glemmer' så bare at fortælle gæsten, at det er ham/hende der er maden!

 

Hehe