Hop til indhold

Thor isbjørn

Members
  • Antal indlæg

    406
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Thor isbjørn

  1. Jeg ville nok også spørge en fys hvis jeg var i tvivl. Tænker umiddelbart svømning vil være super til lige netop ham. Da han jo der ikke belaster poten, men bygger en masse muskler op.

     

    Og ellers ture i roligt tempo i varieret tærren.

     

    ved du om det er en fysioterapeut der tilbyder det der waterwalking?

  2. Min hund blev opereret i knæet i efteråret, og jeg fik lagt et genoptræningsprogram hos en hundefysioterapeut, hvor jeg så gik til tjek og fik opdateret planen (i starten ca. hver 14. dag, senere en gang om måneden). Så kunne hun også tjekke, at det gik fremad som det skulle, og at vi ikke gik for hurtigt frem, så han fik tilbagefald. Og hun kunne målrette øvelserne efter hans behov. Vores program inkluderede ikke waterwalker (det kunne det have gjort, men jeg fravalgte det, da vi kunne få samme resultat med øvelser derhjemme og på turen).

     

    Jeg brugte da et par tusinde på det udover det, jeg havde brugt på operationen (hvoraf jeg gudskelov fik det meste igen, da han er sygeforsikret), men det var klart det værd, og jeg ville gøre det samme igen, hvis jeg igen stod i en situation, hvor jeg havde brug for at genoptræne en hund efter en operation. :-)

     

    så kan næsten forstå at du har haft stor succes med fysioterapi til hunde? spændende:) hvad var der sket med hunden?

  3. Sådan et ben, der har været skånet i mange måneder ,vil hurtigt miste brug af muskler, så formoder, det er dem,. der langsomt skal genopbygges. Og ikke må overbelastes, så hunden igen lægger vægten forkert, så andre kropsdele tager vægten. Jeg ville formode at dette genopbygning , når hunden finder sin balance vil tage ca. 3 mdr.

    Håber, han bliver sig selv igen hurtigt.

     

    du har fuldstændig ret. det er muskelmassen der skal genopbygges. jeg er bare i tvivl om det bliver "gjort rigtigt" i form af bare gå ture?

  4. Thor brækkede sit ben i septembers, og det er først helet nu! han har været igennem tre operationer før det har kunne hele, så vi har værnet os med tålmodighed og bekymring.

     

    nu ser det hele lysere ud, og vi skal begynde at genoptræne ham. min egen dyrlæge har sagt at vi skal begynde at give ham længere og længere lufteture, i kort og kontrolleret snor. vi skal selvfølgelig vurdere om det er nødvendigt med en hviledag ind i mellem. men jeg undrer mig over om det er nok? han halter NÆSTEN ikke mere nu, og vi går ture i op til 20 minutter af gangen, som ikke påvirker hans ømhed betydeligt (af hvad vi kan se på hans gang). er der andre der har stået i samme situation? hvad har i gjort? er fysioterapi nødvendigt? waterwalking?

     

    jeg må indrømme at jeg er fuldstændig lost lige på det her område, og hvad der kræves for at han skal undgå at have mén. vi har allerede brugt omkring 25.000 (VI HAR IKKE SYGEFORSIKRET HAM GGGRRR) så om vi skal spendere yderligere for at "få vores normale hund tilbage" gnidningsfrit fremover, er det bare det vi gør. vi kan ikke gøre den økonomiske værdi op med den personlige værdi:):)

     

     

    gratis råd og vejledning er heldigvis gratis at søge, og derfor henvender jeg mig herinde;)

     

    KNUS Og VUF, han er allerede ved at være godt på vej:)

     

    Fotografi den 24-03-14 kl. 22.02.jpg

  5. ovre vejer det hver dag når jeg går tur med simba , ligger jo 5 min fra hvor jeg bor nu. men har alle de her ting som har holdt mig tilbage, tænk vis de har lagt det bag sig, og føler det ubehageligt at jeg kommer og ribber op i det hele? og vil blive inu mere bange , ved at høre min oplevelse. og ka vis der stadig er ånder der, mon besætte sig i min krop? har hørt om så noget. ved det lyder tosset, men min søster var en gang hos så nogle kinesere , fordi hun havde det dårligt , og fik af vide at der var en ånd der havde sat sig i hende, de lage hænderne på hende , og sag en masse latin vidst, og noget med nogle dampe også. og min søster besvimet et øje blik de greb hende. og sag det sker tit når de uddriver en ånd. min søster var træt som aldrig før bag efter. men dagen efter var hun frisk igen, og havde været syg længe :shock: Måske det et tilfælde og måske ikke? men det er så også noget der bekymre mig. men faktisk mest vis jeg skræmmer familien mere end de er i forvejen? giv mig svar :)

     

    ja altså den familie der bor der i forvejen? forstår godt du ikke vil skræmme dem. har de været klar over at det har været sket, siden du skriver at de måske har lagt det bag sig?

  6. Hvad er han en blanding af (jeg går ud fra det er ham der nævnes som blandingshund)? Han er godt nok en smuksak. :hjerte:

     

    undskyld det sene svar! jeg har haft super travlt med studiestart:)

    han er blanding af: goldenretriver, bernersennen, samojedespids og eurasier. udseendsmæssigt ligner han mest golden/samojede/eurasier, størrelses mæssigt er det bernersenne. og sindsmæssigt er vidst en blanding af det hele (dog ikke så meget eurasieren) så han er et festfyrværkeri:D

  7. mig og min mor har et anstrengt forhold til hinanden , men det skyldes ikke alene, de ting omkring det åndelige i de år. for det har jeg lagt bag mig. men en masse andre ting. jeg har oplevet energi er andre steder efterfølgende . men ikke direkte set et spøgelse som den gang. boet en kort periode på Vesterbro , også for mange år siden , var 16år og der var der var en meget ubehagelig energi. og væltet også ting ned af sig selv , og musikken tændte og slukket selv . fjernsyn osv men min nabo oplevet også disse ting . og det spøgte med sikkerhed . men energien var så tung for mig . men boet der heldigvis kun 3 måneder. har prøvet at at være i et hus , hvor jeg skulle hjælpe med rengøring , da der skulle males . kun maler der kendte ejer. og vi gik alene rundt der. og mærket tydeligt der var andre end mig der, da jeg gjorde rent, og det var ikke maleren :) men ikke en tung energi som de andre gange. da vi var på vej hjem fortalte jeg maleren om hvad jeg havde følt. og sag så at ejer havde fortalt der skete mærkelige ting i huset. og troet der var spøgelser:) så gav det jo mening for mig hvad jeg have følt. selvom intet mærkeligt var sket. men hvad siger du til det spørgsmål jeg gav stella?? her oven ovre :)

     

    altså om hvorvidt jeg kan følge dig? kan sagtens følge dig at du har brug for at komme op i lejligheden og få en afslutning på en traumatisk oplevelse som barn. ellers kommer den jo til at hjemsøge dig resten af dit liv. ahr du ikke overvejet at tage kontakt til dem der bor der nu?

  8. Samt at der slet ikke er noget der hedder "naturlige omgivelser" for hunde, idet tamhunden er en menneskeskabt art, og altid har levet med mennesker.

    Selvfølgelig ville hvalpen dø hvis den var en ulv ude i en skov, men den er ikke en ulv, den er en hund.

     

    nej ved hvad du mener, det var sgu heller ikke så meget min pointe med det.

  9. naturlige omgivelser? Hvis det var kriteret for hvem der lever og dør, skal vi jo heller ikke behandle brækkede ben, knækkede tænder osv, men bare aflive på stedet.

     

    sagde jeg det var et kriterie?? tænkte mere på konsekvenserne af at lade ham leve og hvilke skavanker han ville komme til at døje med. man skal ikke forsøge at "redde" en hund for enhver pris. har altså selv en hund med et brækket ben, som jeg har valgt at få behandlet!!hehe. men nu er der også stor forskel på at behandle et dyr, som efter behandlingsforløbet, får et normalt og godt liv, og så på denne fyr her.. i mine øjne!:)

  10. det kan også skyldes at du har fastet ham! men altså har hørt at der er mange hunde der døjer med tynd mave pga. sneen. min gør forresten også lidt for tiden. men ikke noget med blod eller noget. det skulle meget gerne blive bedre meget snart. men så længe at i kan samle lorten op uden det splatter ud, så ville jeg ikke være så bekymret. sidder den længe og prøver at komme af med noget?

  11. Nej bestemt ikke. Jeg har en del ånder her hvor jeg bor. Har haft en clarivoyant ude at fjerne dem som gav dårlig energi, øj hvor det hjalp. Dem der er tilbage, kan jeg fint leve med. De driller lidt af og til, men så skælder jeg dem ud, men nogen gange er det seriøst pisse træls. Jeg er ikke bange for dem, dem som jeg var bange for er fjernet. Bla var der en lille pige som altid betragede mig ude i køkkenet. Havde på fornemmelsen hun var omkring 5 år. Men da clairvoanten kom, ( havde intet sagt ) fornemmede hun straks en pige på omkring 12 år, om troede jeg var hendes mor. Hun boede i gangen og køkkenet.

     

    Når jeg sidder i stuen ser jeg jævnligt de går forbi ude i entreen, kan se hele skygge, som ligner mennesker. Havde en som altid stod i døren til mit soveværelse, indtil jeg bad ham skride.

     

    Min bror som ellers ikke tror på ånder, har selv set dem hos mig og oplevet det, en aften han var på besøg. Min hund reagere ikke på dem, han kan godt se dem tror jeg, men de genere ham ikke.

     

    Jeg har boet et sted hvor der var en ond ånd, det var forfærdelig, boede der kun et halvt år, ville gerne fortælle om det, men får det helt skidt af at tænke tilbage på det.

     

    Som det er nu har jeg ingen dårlige ånder i mit hjem. Når de flytter mine ting, siger jeg de kan lave noget mere fornuftig og har sagt de kan tage opvasken mens jeg er væk, hehe, men det er ikke sket endnu.

     

    Jeg har kunnet fornemme og se ånder siden jeg var helt lille, hvor det skræmte mig fra hvid og sans og det er der stadig flere ting der gør. Det har hjulpet mig rigtig meget at tale med en dygtig clarviant og hun lagde en beskyttelse omkring mig, en overgang hvor jeg var helt vildt bange og de styrede alt for meget.

     

     

     

    Men mange ting skræmmer mig stadig, bla kan jeg simpelthen ikke tåle at se uddsennelser om overnaturlige fænomoner. Var så dum at se et program her i weekenden. Normalt ville jeg til enhver tid afvise at der har været varulve, men øj for et program.

     

    tror vi så det samme program;) men det lyder meget spændende. forsvandt manden fra soveværelset, og har du stadig den lille pige hos dig i køkkenet??

     

    jeg har aldrig selv set en fuld skikkelse herhjemme. dog har jeg set en "masse" gå forbi imens jeg var i bad.bruseforhænget stod og gabte en lille smule. jeg så en mørk masse gå forbi, og troede det var min kæreste. så stak hovedet ud og sagde: "kommer du herind skat!?". så hørte jeg min kæreste indefra stuen sige: øhh nej??? "massen" gik altså fra gangen, og ind på soveværelset, og min kæreste sad og så fjernsyn i sofaen. der kunne jeg godt mærke at det blev lidt klamt. men jeg snakker til dem nu, hvis jeg synes de bliver for pågående, eller gør mig utrygge. så beder jeg dem om at stoppe. er overbevist om at det ikke er noget ondt. når jeg er hjemme ved min mor sker der også mega mystiske ting.

     

    særligt en dag glemmer jeg aldrig. det skal lige siges at min mors altan dør åbner og lukker af sig selv og LÅSER. nøglen har de aldrig haft, men døren låser altid op af sig selv igen. min mor tror bare den binder. en dag hørte vi et ordentlig brag ovenfra. min stedfar gik op for at se, og så at lågen til skunken ude på altanen, var hoppet op af sig selv. han gik ud for at lukke den (altan døren var låst op) og lige pludselig smækker døren imens han står derude, og han hører rent faktisk at altan døren låser. han råber selvfølgelig på os andre, som farer derop fordi vi hørte smældet. og så står vi der, og kan bare ikke få den dumme dør op. vi kan se metaltingen som døren låser af, sidder, og døren rent faktisk er låst. så vi måtte jo have min stedfar ned med stige og diverse. det var så underligt!!! det skal lige siges at døren nu fungerer normalt, fordi de havde fået skiftet låsen ud.. hahaha!!!

    en anden gang hvor jeg var der alene for at passe alle hundene, hørte jeg fra soveværelset (samme værelse som altandøren) en lyd som lød som noget legetøj begynde og spille. jeg tog alle hundene med derop for at kigge og så at det var sådan en legetøjsbil. min kæreste kom hjem fra arbejde og jeg fortalte ham hvad der skete. han troede selvfølgelig ikke på mig (eller troede ihvertfald ikke at det var spøgelser). vi lagde os til at sove i soveværelset, og i løbet af den nat begyndte bilen at spille 3-4 gange. det sjove var at ingen af hundene reagerede OVERHOVEDET. de løftede ikke engang deres hoveder. da mine forældre kom hjem fra ferie fortalte jeg om bilen, og de ahvde aldrig oplevet det før. min mor ringede så nogle dage senere, og fortalte at nu havde hun også oplevet det. så bilen er smidt ud. nogle uger efter hørte jeg igen en lyd deroppe fra. og nu var det et legetøjskomfur der var begyndt at sige lyde af sig selv. det er altså UNDERLIGT...

  12. hej hg ja i har set ovre skriften , og håber folk har inde vil være 100 procent ærlige når de svare, for i denne tid , de sidste 10år har der været meget omtale på dette emne , end for ovre 20 år siden , der snakket folk ikke åbent om det, husker nemlig alt for godt, for tænk vis folk troet man var tosset og der var ikke programmer i tv som åndernes magt osv det var meget u almindeligt at snakke om. nu er det mere alm. men tror stadig folk frygter andres fordomme , med at tænk vis de ikke tror på hvad jeg siger, og syntes jeg er underlig . men i denne tråd, skal der være plads til dem der tror, og ikke tror. og vil fortælle om nogle oplevelser de har haft. da jeg skriver om hvordan det var for ovre 20 år siden , hvor ingen snakket om spøgelser . var det meget svært at være mig, jeg flyttet med min mor og to storesøster , ind i en stor herskabs lejlighed på Østerbro , da jeg var 1 år gammel , da jeg har min 1 oplevelse med det ukendte , var jeg 8 år gammel , mit værelse var det , der var blevet brugt af kammer pigerne for 100 år tilbage, så gammel er den lejlighed . og der sag ringe klokke lige ved min dør , som var blevet af de velhavende mennsker der havde råd til tjener , de kunne ringe efter fra stuen, der var en knap i gulvet man vare skulle trykke på, med foden når man sad ved spise bordet, og så kunne ringe efter tjeneren . nok om det. men min seng var sådan høj, så der kunne stå lege tøj kasser under den. og når skulle op så satte jeg den ene fod op, og skulle så trække mig selv op med armene for at få det andet ben med op, gør jeg så , med den ene fod, og da jeg skal trække den anden med op, bliver den holdt fast , kigger ned, og ka intet se kun mærke en hånd og fingre der klemmer ind i hunden på mig , om min bare ankel . jeg forstår ikke hvad der sker og skriger og græder og får svært ved at trække vejret, min mor er vist i stuen ,føler det som rigtig lang tid , men bliver nok holdt fast i et halvt minut. min mor kommer løbene ind , og der slipper den der holdt i mit ben først . fortalte min mor om det. men hun trøstet mig bare og gav mig jo klart ingen forklaring på hvad der var sket . for var vel selv bange eller håbet jeg ikke vidste hvad jeg snakket om . ig fortæller jo ikke sit barn det ka være et spøgelse . husker alt det der skete i den lejlighed indgroet , som man gør med nogle ting, kender i andre vel godt. De følgene år efter sker der de her ting. hånd tagene på døre , bliver trukket op og ned,10 gange , uden der er andre end mig hjemme. føler mig konstant ovre våget. står i min mors sove værelse , alene og der bliver isene koldt og få sek efter der, på min mors reol med en masse ting på serøse inde, 4 hylder er der, den første hylde , en efter en bliver hver ting skubbet ned , en hylde af gangen . det var om aften , og langt før kl 12. Her kommer en, næste ting som nogen vil kalde mig tosset ovre , men nej er jeg ikke. jeg er 12 år og som altid alene når de ting sker, min søskende var altid hos venner. min mor var hos min ene søster der var flyttet hjemme fra. Kl er 16 om eftermiddagen , husker jeg kigget på kl , og ville tag hjem til min mor og søster , går ud i den meget lange gang, for enden af den er toilettet og et stort spejl i gangen. står og begynder at rede mit hår, da jeg høre en mande stemme kalde mit navn fra stuen, bliver sådan forskrækket , går få skridt ned af gangen mod stuen, da der igen bliver isene koldt , så ens blod fryser til is. og det ikke pis. vi har mange jakker på knager hængene , det bliver alle revet ned. og sko under bliver rykket til , løber ud på toilet. og åbner vinduet det er der ude , og så bange så lyst til at hoppe ud, men vil ikke dø da bor på tredje sal. prøver også en gang at råbe på hjælp. men tænker allerede efter 1 gang . ingen! vil tro mig. Hoved døren er lige ovre for toilet , jeg løber og ud , og alle ting ligger ovre det hele . Men ikke koldt mere intet bevæger sig. løber i strømpe fødder hjem til min søster. de siger jeg må have sovet. og siger jeg har aldrig været mere vågen i mit liv. og min mor blev vred og sag jeg løj. jeg var bange hele tiden jo der hjemme , kom krybene hver nat ind til min mor. sad og sov i skolen fordi jeg var for bange om natten til det. og blev hele tiden syg. da jeg var 14år to dage før jul. vågner jeg tidligt og føler mig igen ovre våget, ligger og og stener træt ud i luften og vender mig så om på den anden side og der lige foran mig er et spøgelse , mit blod fryser , og føles som bliver kvalt , ser kun ovre delen af personen , for kigger kun få sek da jeg lukker øjene og gemmer mig hoved under dynen og kun af skræk ka få frem gå væk gå væk . en pige på alder med mig selv 14 15 år hår meget lidt længer end skulderne , og skjorte med trompet ærmer, gammel dags. da kigger i gen er hun væk , og løber ind til min mor, og hun siger det må være noget jeg har drømt . og siger jeg var vågen. min mor og mig bla blandt mistro ovre for min oplevelser skabt mange problemer mellem os, og flytter kort tid efter den sidste episode , på ungdoms pension . små to år efter , har så fået en lille søster jo også da var 7 glemt og sige. flytter min mor, ovre hvor hun bor nu, hun byttet lejlighed med en mor fra min lille søsters klasse. de har intet privat kendskab , snakker kun da skift af lejlighed skal ordnes. min søster kommer så hjem fra skole en dag og siger hendes klasse kammerat , har fortalt hende at hun oplever underlige ting i lejligheden og kun hende , hendes mor opleveren intet. ved godt det spøgelser. og moren tror hende. der kommer en ud og renser lejligheden og efter der har de intet oplevet. min mor fortæller senere hun selv er blevet revet i blusen , Men ikke oplevet andet, men har været bange i lejligheden. og sag hun ikke troet mig fordi hun selv var bange . ka aldrig tilgive min mor for at lade mig føle mig små tosset alene. og ikke blive troet på. det er aldrig glemt. håber der er nogen der orker læse min historie. og tak for vis i gjorde

     

    har haft meget travlt for tiden, så jeg har slet ikke lige fået tjekket indlæggene. men WOW det lyder vildt!? har du kun oplevet tingene i den lejlighed, og ikke andre steder? hvordan har du det så med din mor nu? kan i godt snakke om det osv?

  13. er jeg den eneste herinde der tror på andet imellem himmel og jord?

     

     

    den mest spooky oplevelse jeg har haft var en dag hvor vi bare hyggede lidt herhjemme. mig og thor var alene (som vi somregel er når der sker noget underligt). lige pludselig hørte jeg et brag udefra køkkenet. thor blev forskrækket og rejste sig op for at gå ud i køkkenet. jeg lagde mærke til at han stoppede brat op foran køkkendøren. jeg rejste mig op for at se hvad der foregik, og lagde mærke til at døren til køkkenet var lukket i (hvilket den aldrig er, pga, thors vandskål). da jeg åbnede døren og gik ud, ville thor absolut ikke med derud. han stod med ørene helt fremme og halen helt oppe i vejret og kiggede. jeg gik ind i køkkenet, og så at min opvaskebørste lå midt på køkkengulvet (rimelig langt væk fra håndvasken), som om den var blevet kastet afsted. jeg gik ind i stuen igen, og så at min fjernsyn begyndte at skratte og sige underlige lyde. thor var på det tidspunkt blevet lidt nervøs/usikker. jeg råbte ud i rummet "STOP!!!", og så blev fjernsynet helt normalt igen:banan:

     

    her for en uges tid siden, stod jeg ude i køkkenet og vaskede op. jeg hørte en kvindestemme udefra gangen råbe:"Mariiie! på en glad/positiv måde. thor farede derud og jeg selv svarede: "jeg kommer!". jeg troede jeg havde glemt at lukke hoveddøren (det sker af og til når jeg lige har været ude med thor), og at en nabo havde stukket hovedet ind for at gøre mig opmærksom på det. da jeg nåede gangen, stod thor bare og gloede, og der var INGENTING. der fik jeg sgu lige gåsehud. det er ikke fordi jeg er bange eller utryg- men alligevel:engel:

     

    jeg har tit haft underlige oplevelser, også hvor thor har virket usikker/nervøs over et eller andet som tydeligvis ikke er der. nogle gange kan han også finde på at "fnyse" eller knurre. hvilket han ikke engang gør når det banker på døren:klap: nogle gange tror jeg at jeg er ved at blive skør, og min kæreste synes jeg er latterlig og hidser en stemning op. men det er altså også skide irriterende at det kun sker når jeg er alene. så nu optager jeg ALT:D

     

    har i andre haft underlige oplevelser, hvor også jeres hunde har reageret underligt?? del del del

  14. ved ikke om den lille fyr har fået det bedre. det håber jeg. min hanhund har også døjet VIRKELIG meget med sin mave som hvalp. det er først de seneste 8 måneders tid at vi har hans mave helt under kontrol.

    hver gang han fik en tur med maven, startede det også altid med at han lavede lort og tissede indenfor (selvom han var renlig). og lorten var meget blød lignende konsistens/kokasse agtig. hos os udviklede det sig bare derfra (kunne godt gå et par dage) til at være stormende blodig diarré, hvor vi har måtte have fat i vagtdyrlæger og indlæggelser osvosv.

    en god ide til at starte på er at faste i 24 timer. det er måske ikke særlig optimalt med en hvalp som virkelig har brug for sin kost. men hellere det end at han skal have ondt i mavsen. efter de 24 timer startede vi op på skånekost (hjemmelavet eller færdiglavet) og så prokolin. der findes flere typer af den form for medicin, emn prokolin har altså virkelig været mest effektiv her hos os!

     

    giv ham mange og mindre måltider om dagen, og hold ham endelig fra ting der kan splintre og gøre ondt i maven. såsom det okseben, en pind, eller noget helt andet, indtil maven er helt stabil igen. i det hele taget- hold ham væk fra det. det har jeg ihvertfald lært med vores. eftersom vores døjede tit med dårlig mave, prøvede vi at finde ud af hvad årsagen var. om det var noget kostintolerance eller lignende. men han har ikke slået ud på noget, og vores konklussion er at det er ting der splintrer, som ødelægger hans mave:)

×
×
  • Tilføj...