Hop til indhold

Biene

Members
  • Antal indlæg

    1.001
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Biene

  1. Noget at det sværeste ved at danne mig et overblik over tingene er, at folk med hunde bare forskellige syn på det hele.

     

    Nogle mennesker har gode erfaringer med en race og roser derfor racen til skyerne på forums som disse, andre har dårlige erfaringer med samme hunderace og nævner kun dårlige ting om den.

    Nogle mener ikke det er et problem for hunde at gå op og ned ad trapper, når de er blevet voksne, andre (som Shii) siger man skal bære dem i hele deres liv.

    Der er endda delte meninger om hvornår hunden skal have lov til selv at bestige trapper (hvis den altså får lov på et eller andet tidspunkt).

     

    Det er meget svært for en som mig at... hvordan skal jeg sige det... få noget konstruktivt ud af det råd folk giver mig, fordi jeg får forskellige ting at vide hele tiden. Jeg sidder bare tilbage med en masse forskellige holdninger og meninger fra folk, og i princippet aner jeg ikke noget om nogen her på dette forum. Og jeg siger ikke, at jeg antager nogle af jer er dårlige hundeejere, men i princippet kunne I have en hund, som ikke trives specielt godt og ligger i hjørnet og hyler i hjørnet samtidig med der bliver tastet løs på computeren, og så tager jeg råd fra en, som slet ikke har forstand på det.

     

    Jeg tror det jeg prøver at sige er, at jeg nok bliver nødt til at søge information et andet sted og ikke på internettet, da det er umuligt for mig at vurdere, om en evt. en schæfer er den rigtige hund for mig i og med der tydeligvis ikke er én måde at gøre tingene på, men det er snarere en smagssag.

     

    Søg dine oplysninger andre steder, her får du svar som vinden blæser.

    Selvfølgelig kan du have en schæferhund på tredie sal, og den skal ikke bæres. Jeg har selv haft to schæferhunde på tredie sal, og de overlevede uden problemer. Det gjorde jeg også:-D. Besøg en afdeling af Schæferklubben og snak med dem.

  2. Nu er jeg nysgerrig.. Hvorfor stoppede I avlen? Håber det er ok, at spørge..

     

    Det var ikke muligt at få nye avlshunde, der ikke var i familie med dem, vi havde i forvejen. Vi gad heller ikke rigtigt mere, det er svært at opdrætte en så sjælden race. Og man bliver jo heller ikke yngre:blink:.

  3. Så kender du måske Kornbecks? De har østrigske pinschere, som de har løbet agility med i mange år. Dejlige hunde!

     

    Det gør jeg. De fik deres første østriger Pinschergårdens Effie født i 1998 fra os:-D

  4. Spændende. De to jeg har mødt var skønne. At dømme ud fra udbuddet, kunne jeg godt forestille mig de koster en mindre formue..

     

    Jeg tror, prisen er som for en labrador eller schæferhund.

  5. Ud fra race beskrivelsen og TS ønsker. På en træningsplads i ishøj/vallensbæk. Og nej, ved godt det er en sjælden race, men de avles flere steder i Europa.

    Der er flere opdrættere, men der er ikke mange kuld.

     

    Min mand og jeg importerede de første til Danmark for 30 år siden, og vi har haft en del kuld med kennelnavnet "Pinschergården". Men det er også længe siden nu.

     

    Jeg bliver altid nysgerrig, når jeg hører om racen.

     

    Racen er ikke gennemavlet, så de falder meget forskelligt ud både af udseende og temperament.

  6. Tak for svar! Det er ret spændende at høre om, fordi det er så markant anderledes en hund i hverdagen end mine hunde (bordere) som jo er enormt sociale. De elsker selskab og er altid tætte, men når de arbejder, så er de naturligvis ikke spor sociale.

    Det er heller ikke altid nemt. og hvis jeg skal have en anden hund efter Tanja, bliver det en nemmere race, jeg bliver 75 næste gang. Hun er 7½ og frisk, så jeg håber, både hun og jeg holder mange år endnu, vi har det virkeligt fint sammen.

  7. Kan de ikke træne hvis der er flere på banen samtidig - eller flere i gang med træning med rimelig afstand? Jeg er mega nysgerrig - bær over med mig :blink:

    Har du dem aldrig løse på tur?

    Det kan de godt, vi har jo også været til konkurrencer. Det, vi mest træner sammen med andre, er eftersøgning og spor. Og på eftersøgningsbanen er der kun en hund ad gangen.

    De er aldrig løse på tur, men vi har et grønt område i nærheden, hvor de er løse, når vi træner lidt lydighed og leger med dem. Så har de fokus på os, og vi kan hurtigt kalde dem ind, hvis der kommer andre hunde, og de er ikke løse samtidig.

    I reglen går vi tur hver for sig, for de vil begge to gå forrest, og det kan jo ikke lade sig gøre:blink:. De er meget nemmere at gå med hver for sig.

  8. Dejligt med ærlighed fra en schæferejer! En given race kan nemlig sagtens være lige det vi hundeførere drømmer om, men stadig have nogle store udfordringer!

    Lige af ren nysgerrighed: hvordan undgår I at de æder nogen? Ren lydighed, undgår situationerne eller skal I forklare dem reglerne indimellem?

    De er aldrig løse mellem andre hunde, og det skal siges, at de aldrig har ædt nogen. Min tæve Tanja har slået et par stykke ned, da hun var ung, men hun bed dem ikke. Men vi passer godt på dem. Vi bor et sted, hvor der ikke er mange hunde uden for turistsæsonen, og hvis en løs hund er på vej, råber jeg højt, det har da kunnet stoppe dem indtil nu.

    De er begge A-hunde i DcH, og under træning er der kun en hund på banen ad gangen. Vi træner dem mindst tre gange om ugen, det er en livstil for os.

  9. Det er jo helt op til dig. Er det en Bella med mere drift, der stadig har det milde væsen, som jeg synes, du beskriver hende med eller mere en arbejder? Jeg må indrømme, at jeg har endnu til gode at møde en grå, der ikke var ved at æde mig eller min hund, hvis vi trådte på den samme fodboldbane som dens ressource var på (bold, ejer) så jeg har ikke opfattelsen af at de kan "lege pænt" med fremmede. Men hvis det ikke er vigtigt for dig, så er det jo ligegyldigt.

    Jeg giver dig ret, jeg har selv en grå tæve, og min mand har en han, hans er dog sort, men det er de samme linier.

    De kan ikke fordrage andre hunde, men da de begge er godt trænede, æder de ikke nogen, men de ville sikkert gerne, og min tæve er den værste. Vi lever med det, og de er begge kun løse under træning.

    Vi havde to dværgpinschertæver, da vi fik dem, men i de sidste år de levede, måtte vi holde dem adskilt fra schæfertæven.

    Fremmede mennesker æder de ikke, men forholder sig neutrale. Til gengæld er de meget glade for folk, de kender.

    Begge er socialiserede efter alle kunstens regler, men det hjalp ikke, da de blev rigtigt voksne.

    Ikke alle grå er sådan, nogle leger fint med andre hunde, men mange gør ikke.

    Men jeg vil lige tilføje, at vi fungerer fint med dem, vi er pensionister og bruger al vores tid på vores hunde, og bedre hunde for os findes ikke.

  10. Tak Biene :-)'

     

    Penny er ikke ejet af mig, men nærmest i pleje her på ubestemt tid.

    Om jeg overtager hende officielt på et tidspunkt vides ikke endnu.

     

    Mht. træning og konkurrence, så har jeg slet ikke lyst til konkurrence mere - overhovedet, men det kunne være sjovt at komme til træning med hende. Det er bare lidt vanskeligt uden bil.

    Jeg synes også,hundearbejdet er sjovere end konkurrencer.

    Du kan selv træne med hende, og måske er der nogen i nærheden, du kan træne sammen med. Det er jo sjovt at træne hund, og sådan en fæhund skal jo lave noget.

×
×
  • Tilføj...